Her er billederne,
 vi vil huske 2019 for



Aktivisme og opbrud har kendetegnet året, der gik. Fra Chile over Frankrig til Hongkong gik tusinder på gaden med krav om politiske forandringer. I Storbritannien kom Boris Johnson til magten på et budskab om, at nu skal Brexit gennemføres, og i USA blev der rejst rigsretssag mod præsident Donald Trump. Der var også opbrud på de politiske topposter herhjemme, hvor Danmark fik en ny statsminister



Af Johan Varning Bendtsen & Morten Mikkelsen
28. december 2019

Facebook
Twitter

Januar





 

Otte blev dræbt og 16 såret, da et lyntog med 134 personer blev ramt af en transporttrailer, der i kraftigt blæsevejr havde revet sig løs fra et modkørende godstog. Ulykken fandt sted på Storebæltsforbindelsens vestbro mellem Sprogø og Fyn den 2. januar. Togulykken var den alvorligste på dansk grund i 30 år.
Foto: Ritzau Scanpix

 







 

Det danske herrelandshold i håndbold vandt den 27. januar finalen om verdensmesterskabet med 31-22 over Norge. Dermed blev de danske håndboldherrer verdensmestre for første gang nogensinde – ikke mindst takket være de i alt 72 mål, som den danske topscorer Mikkel Hansen scorede i turneringen.
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

 



Februar





 

Der var klapsalver fra både vicepræsident Mike Pence og formanden for Repræsentanternes Hus, demokraten Nancy Pelosi, da Donald Trump i februar holdt den årlige State of the Union-tale i Washington D.C. Siden er forholdet mellem den amerikanske præsident og Pelosi dog kølnet mindst et par grader, hvilket først og fremmest er foranlediget af, at Nancy Pelosi har stillet sig i spidsen for arbejdet frem imod en rigsretssag mod Donald Trump, den kun tredje i amerikansk historie, og som holdes i begyndelsen af det nye år i Senatet.
Foto: Doug Mills/Reuters/Ritzau Scanpix

 



Marts





 

I 2019 fortsatte en vedvarende heftig offentlig debat om, hvilke ord, symboler og signaler, der går an i en tid, hvor enhver tale om køn, hudfarve eller identitet kan udløse øjeblikketlige følelsesudbrud og fornuftsnedbrud på begge politiske fløje. Den 4. marts skrev Kristeligt Dagblad om kønsneutrale trafiklys. Det havde mange i Danmark en mening om.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

 



April





 

Under slagordet ”Hvor er der en voksen?” gik i alt mellem 80.000 og 100.000 demonstranter på gaden i 21 danske byer den 6. april for at kæmpe for minimumsnormeringer i daginstitutioner. Baggrunden var mange års opsparet pædagog- og forælder-frustration over bemandingen i vuggestuer og daginstitutioner, men initiativet blev helt konkret antændt af tv-dokumentaren ”Hvem passer vores børn?” på DR den 11. marts. Derefter udviklede det sig på rekordtid til en bevægelse, båret frem af sociale medier og politisk støtte fra især SF. Bevægelsen fortsatte med at aktionere året igennem. I finanslovsaftalen 3. december blev der afsat 500 millioner kroner ekstra til pædagoger. Samtidig blev det besluttet, at der skal være lovkrav om minimumsnormeringer – men først gældende fra 2025, og dermed kun, hvis folketingsflertallet til den tid bakker op om det.
Foto: Stig Nørhald/Ritzau Scanpix

 







 

Pandaen Xing Er ankom sammen med sin makker Mao Sun fra Kina til Danmark den 4. april, og seks dage senere åbnede dronning Margrethe og Zoos nye protektor, kronprinsesse Mary, Pandaanlægget i Zoologisk Have i København. Den nuttede, bambusgnaskende gave fra Kina var dog omgærdet med en vis dansk bekymring for, hvilke politiske modydelser fra dansk side, der er prisen.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

 







 

Aktivisten og advokaten Rasmus Paludan havde i nogen tid turneret rundt i danske boligkvarterer for at agitere imod indvandring og afbrænde koraner, men efter uroligheder i forbindelse med hans demonstration på Nørrebro i København i april blev han genstand for enorm medieopmærksomhed. I løbet af kort tid blev hans politiske parti Stram Kurs erklæret opstillingsberettiget til Folketinget, og i tiden frem til valget 5. juni tegnede det til, at Paludans parti ville blive valgt ind. På valgaftenen stod det imidlertid klart, at Stram Kurs akkurat ikke havde fået stemmer nok. Billedet er fra en koranafbrænding i Kokkedal i april.
Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

 







 

Det sendte chokbølger gennem både indbyggere og omverden, da Paris’ berømte katedral Notre Dame pludselig stod i flammer og sendte røgskyer udover de parisiske tagrygge den 15. april. Mirakuløst var der ingen, der omkom i flammerne. Årsagen til branden er endnu ikke endeligt fastlagt, men menes at skyldes en kombination af menneskelige fejltagelser, tilfældigheder og et katastrofalt brandberedskab. Allerede få dage efter branden i den 850 gamle katedral, var der doneret over seks milliarder kroner til genopbygningen af et af den franske kulturarvs og kirkelivs vigtigste symboler.
Foto: Benoit Tessier/Reuters/Ritzau Scanpix

 



Maj





 

Flere tusinde, heriblandt kronprinsfamilien og statsministeren, var den 4. maj mødt frem ved domkirken i Aarhus for at vise deres medfølelse med ægteparret Anne og Anders Holch Povlsen og deres yngste datter Astrid, da de sagde farvel til børnene Alma, Agnes og Alfred. Bestseller-parret mistede tre af deres fire børn i alderen 5-15 år under terrorangrebene i Sri Lanka påskedag. I alt blev 259 mennesker dræbt og flere end 500 såret, da islamistiske terrorister den 21. april sprængte sig selv i luften i tre kirker og tre luksushoteller i Colombo og Negombo.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

 



Juni





 

Den 5. juni var der valg til Folketinget. Forud for valget tydede alle målinger på, at regeringsmagten ville skifte fra den blå til den røde blok, men på begge fløje var uenigheden stor. På valgaftenen kunne Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen udråbe sig selv og sit parti til sejrherre, men hun gav samtidig udtryk for, at det ville blive svært at regere Danmark. Først den 27. juni var en socialdemokratisk mindretalsregering klar, efter at der i samråd med støttepartierne SF, De Radikale og Enhedslisten var udarbejdet ikke et regeringsgrundlag, men et ”forståelsespair” om en ”Retfærdig retning for Danmark”.
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

 



August





 

Da Venstre holdt sommergruppemøde på Kragerup Gods på Sydsjælland den 9. august, kørte partitoppen til det afsluttende pressemøde i en golfvogn med formand Lars Løkke Rasmussen ved rattet, næstformand Kristian Jensen ved siden af på forsædet og politisk ordfører Jakob Ellemann-Jensen på bagsmækken. Bag billedet gemmer sig fortællingen om, at Venstres såkaldt delte formandskab i årevis havde haft svært ved at finde en fælles kurs og efter tabet af regeringsmagten i juni var på vej i opløsning. På sommergruppemødet slog alle fast, at formandskabet bestod, men uroen ulmede og førte til, at både formand og næstformand trak sig den 31. august. Den 21. september valgte Venstre uden modkandidater manden på bagsmækken, Jakob Ellemann-Jensen, som ny formand.
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

 



September





 

I sensommeren steg antallet af skovbrande i Amazonas til rekordhøjt antal. Store dele af verdens største tropiske regnskov, der strækker sig gennem Brasilien (billedet) og otte andre sydamerikanske lande, stod i flammer – ifølge eksperter som følge af afskovning i tørkeperioder. Amazonas-regnskoven, der også bliver kaldt ’Jordens lunge’, er vigtig i forhold til klimaforandringer, fordi skovens planter og træer optager enorme mængder CO2.
Foto: Ricardo Moraes/Reuters/Ritzau Scanpix

 







 

Allerede i april opstod de første protester i Hongkong. Anledningen var en ny lov, mange frygtede ville muliggøre udleveringen af mistænkte i straffesager til Kina. Senere tog demonstrationerne til i styrke og begyndte at handle om mere demokrati og mindre kinesisk indblanding, og politiet optrappede ligeledes brugen at magtmidler. Her anholder urobetjente en regeringskritisk demonstrant under en demonstration på en af Hongkongs metrostationer.
Foto: Tyrone Siu/Reuters/Ritzau Scanpix

 







 

Den svenske klimaaktivist Greta Thunberg tordnede mod verdens ledere, da hun stod på talerstolen ved FN’s klimatopmøde i New York den 23. september. Den 16-årige svensker, der er blevet verdenskendt for sine såkaldte skolestrejker for klimaet, beskyldte de tilstedeværende regeringsledere for at have stjålet hendes drømme og barndom med deres manglende handling på klimaområdet. I december blev Greta Thunberg kåret til ”Årets Person” af det anerkendte magasin Time.
Foto: Johannes Eisele/AFP/Ritzau Scanpix

 







 

Den danske hovedstad blev en rigtig europæisk storby med sammenhængende undergrundsbane, da den københavnske metro den 29. september blev udvidet med Cityringen og 17 nye metrostationer i den indre by og brokvartererne. Metrolinjen blev indviet af dronning Margrethe, som benyttede lejligheden til at prøvekøre de nye metrotog som passager.
Foto: Klaus Bo Christensen/Ritzau Scanpix

 







 

Den 23-årige cykelrytter Mads Pedersen fra Lejre vandt den 29. september verdensmesterskabet i landevejscykling i Harrogate, Storbritannien. Det var første gang nogensinde, en dansker blev verdensmester for herrer i cykelsportens linjeløb.
Foto: Mario Stiehl/Ritzau Scanpix

 



Oktober





 

2019 kan ses som det store klimapolitiske gennembrudsår i Danmark med klimademonstrationer hele året, et klimavalg i juni og til slut en ny klimalov vedtaget i december. I december kårede sprogeksperter i DR-radioudsendelsen ”Klog på Sprog” ordet ”klimatosse” til årets danske ord i 2019. Ordet blev introduceret af Dansk Folkepartis tidligere formand, Pia Kjærsgaard, som i frustration over sit partis store tilbagegang ved EU-parlamentsvalget den 26. maj hæftede denne betegnelse på valgets vindere. På den modsatte politiske fløj tog man straks det nedsættende ord til sig som en hædersbetegnelse. Klimatosserne på billedet deltager i ”Folkets klimamarch” i København den 11. oktober.
Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix

 







 

Siden Islamisk Stats selvudråbte kalifat i marts blev fortrængt fra sin sidste lomme ved den syriske grænse til Irak, er tusindvis af terrorbevægelsens medlemmer fra hele verden blev holdt fanget i al-Hol-lejren i den kurdisk kontrollerede del af det nordøstlige Syrien. Det gælder også kvinder og børn med dansk pas, hvilket har sat gang i den hjemlige debat om, hvorvidt børn af fremmedkrigere skulle have mulighed for at komme til Danmark. I oktober lykkedes det amerikanske elitesoldater at opspore den eftersøgte IS-leder Abu Bakr al-Baghdadi i Syrien. Under aktionen detonerede han ifølge de amerikanske myndigheder en bombevest og dræbte sig selv.
Foto: Bulent Kilic/AFP/Ritzau Scanpix

 







 

For at undgå, at Rubjerg Knude Fyr i Vendsyssel dratter i havet, blev fyret den 22. oktober flyttet 80 meter længere ind i landet. Flytningen af det 23 meter høje og 120 år gamle fyr foregik på ”rulleskøjter” og metalskinner med en fart på omkring 8 meter i timen.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

 



November





 

Det danske efterår var det vådeste overhovedet siden DMI i 1874 begyndte at måle den slags. Det indebar masser af regn og deraf følgende høj vandstand. Her er havnen i Hvide Sande oversvømmet 12. november.
Foto: Jørgen Kirk/Ritzau Scanpix

 







 

Den franske protestbevægelse de gule veste demonstrerer i Paris den 17. november på etårsdagen for bevægelsens hidtil største demonstration med 300.000 deltagere. De gule veste, der har navn efter den obligatoriske vest i franske køretøjer, opstod i kølvandet på præsident Emmanuel Macrons varslede afgifter på brændstof og har siden fået mange indrømmelser om nedsatte afgifter af regeringen, men også mistet folkelig opbakning efter mange voldelige sammenstød.
Foto: Lafargue Raphael/Abaca/Ritzau Scanpix

 







 

Britiske Boris Johnson, her fotograferet under en konference i London, har trukket sin del af overskrifterne i både britisk og international presse det forgangne år. I juli blev den konservative politiker valgt som konservativ partileder efter Theresa May, som han også afløste som Storbritanniens premierminister, og siden har den 55-årige Johnson forsøgt at gennemføre Brexit. Som led i den bestræbelse udskrev Boris Johnson parlamentsvalg, som den 12. december resulterede i, at hans konservative parti nu sidder på et absolut flertal i det britiske underhus.
Foto: Simon Dawson/Reuters/Ritzau Scanpix

 



December





 

Statsminister Mette Frederiksen (S) besøgte i begyndelsen af december Buckingham Palace i London i anledning af Nato-alliancens 70 års jubilæum. Her mødtes den danske regeringsleder blandt andet med sine kolleger fra Norge og Tyskland (billedet) samt Storbritanniens dronning Elizabeth. ”Faktisk var det dronning Elizabeth selv, der bad om at få de kvindelige ledere samlet omkring sig. En ret fin gestus, synes jeg,” skrev Mette Frederiksen på sin Facebook-profil om billedet.
Foto: Yui Mok/AFP/Ritzau Scanpix

 







 

2019 stod i de folkelige protesters tegn. Fra Venezuela over Hongkong, Iran, Irak, Libanon og Chile gik tusindvis af mennesker på gaderne med krav om frihed, demokrati eller politiske og samfundsmæssige forandringer. Her ses sammenstød mellem demonstranter og politi i Chiles hovedstad, Santiago.
Foto: Ricardo Moraes/Reuters/Ritzau Scanpix

 
 


KREDITERING