Facebook
Twitter
 

De kan forarge, de kan røre, de kan laves til papirfly – og så kan de ændre verden. Kristeligt Dagblad har dykket ned i bunken af breve fra historiens dybe skrivebordsskuffe og udvalgt eksempler, der viser, hvor markant et spor det fortrolige skrevne ord mellem mennesker har sat på historiens gang

 
 
 

Napoleon Bonaparte gjorde det. Mahatma Gandhi gjorde det. Christoffer Columbus, kejser Augustus og Adolf Hitler ligeså. Alle dyppede de pennen i blæk eller spidsede blyanten for at forfatte breve. Breve, der ikke blot fik betydning for de tiltænkte modtagere, men også i høj grad for den viden, vi i dag har om historiske begivenheders gang.

Dykker man ned i bunken af historiske breve, finder man ud af, at der ikke er mange gængse regler hverken for brevets udformning eller indhold. Der er kærlighedsbreve udvekslet mellem hemmeligt forelskede, der er opfordringer til både krig og fred afsendt af verdenshistoriens største ledere, og der er breve med overvejelser om liv, død og meningen med det hele.

Men selvom brevene er nedfældet af alt fra romerske kejser og kommunistiske diktatorer til storladne komponister og frygtløse opdagelsesrejsende, så har de alle det tilfælles, at de er skrevet af mennesker med noget på hjerte.

Man forestiller sig de rystende hænders sirlige bevægelser over gult og krøllet pergament, nervøse trækninger i håndleddet ved hvert et bogstavs udformning når en krigserklæring er blevet nedfældet, og de endeløse strømme af tårer, der har tværet blækket til ukendelighed i afskedsbreve mellem elskende.

Og ligegyldigt om de er forfattet på Romerrigets tid, eller om de er fundet frem fra den nuværende amerikanske præsident Donald Trumps skrivebordsskuffe i Det Hvide Hus, har alle de historiske breve det til fælles, at de består af ord, der lever videre, lang tid efter at den hånd, der har ført dem på papiret, er lagt i graven.

Her kan du læse et udvalg af breve, der skrev historie.

 


 

”Breve fra historien”

Den britiske historiker Simon Sebag Montefiore har sat brevenes betydning for vores fælles forhistorie i fokus med bogudgivelsen ”Breve fra historien”, der netop er udkommet på dansk fra Gads Forlag. Her har forfatteren samlet 122 af de mest interessante breve i verdenshistorien, der hver især på den ene eller anden måde fortæller noget om historiens gang, skribenten bag og den tid, det er forfattet i. Det er denne bog, at Kristeligt Dagblad har udvalgt følgende breve fra.



 
Den daværende amerikanske præsident, John. F. Kennedy, sammen med sin hustru, Jacqueline Kennedy, i Dallas kort inden præsidenten blev skudt. Foto: Reuters File Photo/Reuters/Ritzau Scanpix
 



Politisk hilsen fra en præsidentfrue i sorg



Da den tidligere amerikanske præsident John F. Kennedy blev myrdet i 1963, mistænkte flere i CIA, at russerne kunne have haft en finger med i planlægningen af dette attentat. En gisning, som den daværende sovjetiske regeringschef Nikita Khrusjtjov frygtede at blive beskyldt for. De to ledere havde haft sammenstød under forhandlinger og havde kun med nød og næppe undgået at sende verden i atomkrig.

Måske var det for at berolige den daværende sovjetiske regeringschef ovenpå rygterne, at Jackie Kennedy, hustruen til den afdøde præsident, satte sig ned på en af sine sidste dage i Det Hvide Hus for at skrive ham et brev blot en uge efter sin mands tragiske død.



 
 
Fra Jacqueline Kennedy

Til Nikita Khrusjtjov
 


 

1. december 1963

Kære hr. formand og præsident

Jeg vil gerne takke Dem for at sende hr. Mikojan som Deres repræsentant til min mands begravelse. Han virkede så bedrøvet, da han passerede forbi, og jeg blev meget bevæget. Jeg forsøgte at give ham en hilsen til Dem den dag – men da det var en så forfærdelig dag for mig, ved jeg ikke, om mine ord lød, som de var ment.

Så nu, på en af de sidste aftener, jeg tilbringer i Det Hvide Hus, vil jeg, i et af de sidste breve, jeg kommer til at skrive på Det Hvide Hus’ brevpapir, gerne skrive min hilsen til Dem.

Jeg sender den kun, fordi jeg ved, hvor optaget min mand var af at sikre freden, og hvor centralt forholdet mellem Dem og han efter hans mening var for dette. Han citerede gerne, hvad De havde sagt i en af Deres taler – ”i den næste krig vil de overlevende være misundelige på de døde”.

De og han var modstandere, men De og han var også allierede i jeres vilje til at undgå, at verden blev sprængt i luften. De og han respekterede hinanden og kunne indgå aftaler med hinanden. Jeg ved, at præsident Johnson vil gøre alt, hvad han kan, for at skabe det samme forhold til Dem.

Den fare, som bekymrede min mand, var, at krigen snarere ville blive indledt af de små mænd end af de store mænd.

Hvor de store mænd kender nødvendigheden af selvkontrol og beherskelse, er de små mænd somme tider drevet af frygt og stolthed. Gid store mænd i fremtiden kan få de små til at sætte sig ned og tale sammen, før de begynder at slås.

Jeg ved, at præsident Johnson vil fortsætte den politik, min mand troede så fast på – en politik præget af kontrol og beherskelse – og han får brug for Deres hjælp.

Jeg sender dette brev, fordi jeg så godt kender betydningen af det forhold, der fandtes mellem Dem og min mand, men også på grund af Deres og fru Khrusjtjovs venlighed i Wien.

Jeg har læst, at hun havde tårer i øjnene, da hun forlod den amerikanske ambassade i Moskva efter at have skrevet i kondolencebogen. Jeg beder Dem takke hende.

Deres

Jaqueline Kennedy

 

Det koster ikke noget at læse resten af brevene!


Du skal blot give os din email-adresse.



Email-adresse:

Jeg bekræfter, at jeg vil gerne modtage et særtilbud fra Kristeligt Dagblad på brev, telefon eller e-mail.

Allerede abonnent?
Log ind her!