Malerier på Christiansborg:

Kunsten på magtens tinde



Af Jakob Houmann Mortensen & Leif Tuxen
10. februar 2018

Kunsten på magtens tinde



Af Jakob Houmann Mortensen
10. februar 2018

Vend din skærm om for bedste læseoplevelse

Kunsten på magtens tinde



Af Jakob Houmann Mortensen
10. februar 2018

Vend din skærm om for bedste læseoplevelse

Fra kæmpe ekspressive udsmykninger til friser, grafik og installationer: Borgen bugner med kunst, og for nogle partier er kunsten i gruppelokalerne en mulighed for at markere deres politiske værdigrundlag

Facebook
Twitter
 


Et udsnit af værket ”Tidsspejlinge” af Margrete Sørensen fra 2012 i SF’s gruppelokale. Værket består af i alt 27 spejle.






Billedkunsten er historisk set blevet anvendt som middel for tidens herskere til at iscenesætte egen magt og pragt. Konger, dronninger, fyrster og andre magthavere har traditionelt set ladet sig portrættere i store – og til tider overdrevent pompøse – billedfremstillinger, der skulle udtrykke stålfast vilje og lederskab.

Denne tradition for politisk scenografi lever stadig i dagens Danmark. Dog i langt mindre prangende grad, men mange vil sikkert være bekendte med flere portrætter af tidligere formænd og statsministre, som hænger i Folketinget.

Denne type værker fylder dog langt fra hele den omfattende samling på Christiansborg. Kunstsamlingen er omfattende og spænder genremæssigt bredt. Fra monumentale værker i salene, skagensmalerier og instalationer på gangene til abstrakt ekspressionisme i gruppeværelserne.

Carsten U. Larsen, som er direktør for Folketinget og formand for Folketingets Kunstudvalg, har i sit lange virke som Folketingets direktør besøgt adskillige parlamenter, og han er meget stolt af den kunstneriske udsmykning på Christiansborg, som efter hans mening er helt i særklasse.

”Jeg har endnu ikke mødt et parlament, som i sin indretning, kunstforståelse og farvevalg har kunnet matche det, vores arkitekter har lavet her i Folketinget. Det er et meget dejligt parlament at komme ind i,” siger han.



 
Rasmus Larsens 268 meter lange blomsterfrise i Vandrehallen
Et udsnit af Rasmus Larsens 268 meter lange blomsterfrise fra 1921 i Vandrehallen. Vignetten er en spydig kommentar til de folkevalgtes magtbegær og manglende vilje til at tage ansvar.
 



Besøger man Christiansborg, er Rasmus Larsens 268 meter lange blomsterfrise i Vandrehallen noget af det første, som møder én. Frisen er udført i datidens skønvirke-stil i årene 1918-1921 og var tænkt som en rent dekorativ udsmykning. Men Rasmus Larsen valgte – angiveligt ud af kedsomhed over den langsommelige og ensformige proces – at tilføre frisen en række små gamle danske ordsprog og fyndord, som var malerens spydige kommentarer til det politiske liv. Larsen fik derfor tilnavnet ”den onde maler.” Det fortæller Jens Christian Jacobsen, som er tidligere sekretær for Kunstudvalget med ansvar for kunstsamlingen og forfatter til en bog om kunsten på Christiansborg.

”Rasmus Larsens udsmykning er den første, den største, og den mest ramsaltede politiske scenografi i Folketinget. Vignetterne er hans kommentarer til det politiske liv og den proces, der foregår blandt andet i udvalgene,” siger han.

Frisen kan på den måde ses som inspiration til mange senere udsmykninger, og der går en lige linje fra blomsterfrisen til andre værker på Borgen, fortæller Jens Christian Jacobsen. Som for eksempel til Merete barkers tre billeder af Colosseum, som er en kommentar til den – omend mindre blodige – politiske gladiatorkamp, der foregår i folketingssalen. Eller til Kaspar Bonnéns fire værker, der bærer fællestitlen ”The Struggle for Democracy” (kampen for demokrati).



 
Rasmus Larsens 268 meter lange blomsterfrise i Vandrehallen
Et udsnit af Rasmus Larsens 268 meter lange blomsterfrise fra 1921 i Vandrehallen. Vignetten er en sarkastisk kommentar til den ivrige sladder blandt de magtfulde på rygtebørsen Christiansborg.


 

Kunstudvalget er dog ikke kun interesseret i traditionel bildende kunst, men også i værker, som har en mere kontemporær karakter, uddyber Carsten U. Larsen.

”Vi ser gerne, at der er moderne og tredimensionel kunst som keramik og andet, der kommer herind. Og vi har egentlig ingen faste kriterier, men vi vil gerne have, at det er en kunstner, som kan og har lyst til at indgå i et samarbejde med vores arkitekter,” siger han.

Folketingets kunstudvalg blev oprettet i 1967 og har sammenlagt et budget på 910.000 kroner årligt til udsmykning og vedligeholdelse af værkerne:

”De penge får meget hurtigt ben at gå på, da vi bruger mange af dem på at udsmykke vores fællesarealer, som for eksempel Landstingssalen. Der var ikke råd til andet det år (2014, red.) end at istandsætte Landstingssalen kunstnerisk,” siger Carsten U. Larsen.

Til Landstingssalen har Erik A. Frandsen skabt fire 16 kvadratmeter store malerier og ni store kultegninger. Malerierne, som er en slags moderne stilleben med glas, kander og blomster, er skildringer af almindelige dagligstuer og giver politikerne en slags indsigt i de vælgeres liv, som fra deres fjernsyn i stuerne derhjemme kan følge det politiske liv og partierne. Blandt andet når der afholdes valg.



 
Malerierne, som er en slags moderne stilleben med glas, kander og blomster, er skildringer af almindelige dagligstuer, og giver politikerne en slags indsigt i de vælgeres liv, som fra deres fjernsyn i stuerne derhjemme kan følge det politiske liv. Blandt andet når der afholdes valg. Over de store malerier anes nogle af Frandsens i alt ni store kultegninger.
Malerierne, som er en slags moderne stilleben med glas, kander og blomster, er skildringer af almindelige dagligstuer, og giver politikerne en slags indsigt i de vælgeres liv, som fra deres fjernsyn i stuerne derhjemme kan følge det politiske liv. Blandt andet når der afholdes valg. Over de store malerier anes nogle af Frandsens i alt ni store kultegninger.

Til Landstingssalen har Erik A. Frandsen skabt fire 16 kvadratmeter store malerier og ni store kultegninger.

 



Efter et folketingsvalg vokser og skrumper de forskellige partier ofte. Og da gruppeværelserne også er af forskellig størrelse, er der som oftest en større rokade blandt partierne. Det betyder ikke nødvendigvis, at partierne får mulighed for at få deres nye lokale udsmykket. Men hvis værkerne i det pågældende lokale efterhånden har udtjent deres tid, kan partierne i samarbejde med Kunstudvalget vælge en ny udsmykning. I nogle tilfælde har partierne også haft mulighed for at tage kunsten med sig til det nye gruppeværelse, hvis udvalget vurderede, at værkerne også passede ind i dér. For partierne er valget af kunst til gruppeværelserne også en oplagt mulighed for at markere et politisk værdigrundlag. Og her skiller nogle sig mere ud end andre.



 
style="margin-bottom: Man er ikke i tvivl om, at man befinder sig i Dansk Folkepartis gruppeværelse. Her er det partiets køleskab i dannebrogsfarver og maleriet ”Reservesoldatens afsked med sin familie” fra 1849 af Frederik Vermehren. Man er ikke i tvivl om, at man befinder sig i Dansk Folkepartis gruppeværelse. Her er det partiets køleskab i dannebrogsfarver og maleriet ”Reservesoldatens afsked med sin familie” fra 1849 af Frederik Vermehren.

Hold musen over billedet for at se maleriet i stor størrelse.

Tryk på billedet for at se maleriet i stor størrelse.

Man er ikke i tvivl om, at man befinder sig i Dansk Folkepartis gruppeværelse. Her er det partiets køleskab i dannebrogsfarver og maleriet ”Reservesoldatens afsked med sin familie” fra 1849 af Frederik Vermehren.
 



Træder man ind i et af de største gruppelokaler på den karakteristiske røde gang på anden sal, finder man det indrettet med oliemalerier fra fortrinsvis midten af 1800-tallet. Her hænger marinebilleder af den danske flåde i solskin, et portræt af Grundtvig og malerier af danske soldater under Treårskrigen. Selv hvis man ser bort fra portrættet af Pia Kjærsgaard og det dannebrogsdekorerede køleskab i hjørnet, er man ikke tvivl: Dette er Dansk Folkepartis gruppelokale. Partiet takkede nej til en ny lokaleudsmykning af en samtidskunstner og valgte i stedet, at værker af ældre dato, udlånt fra Frederiksborgmuseet og Statens Museum For Kunst, skulle pryde lokalets vægge.

”Vi abonnerer ikke på den mere abstrakte kunst, hvor formerne går i opløsning. Det skal være noget, hvor folk kan se, hvad det er,” fortæller Christian Langballe fra Dansk folkeparti, som sammen med partifællen Marie Krarup har udvalgt værkerne.



 
>Dannebrog vajer fra vinduer og tage, mens de sejrende danske soldater bliver hyldet af den danske befolkning. Slaget ved Bov den 9. april 1848, som var det første feltslag under Treårskrigen 1848-1850, blev i Danmark fremstillet som en stor sejr, og maleriet efterlader ikke megen tvivl om, at Danmark havde retten på sin side under borgerkrigen - også kendt som den Slesvig-Holstenske krig.
Dannebrog vajer fra vinduer og tage, mens de sejrende danske soldater bliver hyldet af den danske befolkning. Slaget ved Bov den 9. april 1848, som var det første feltslag under Treårskrigen 1848-1850, blev i Danmark fremstillet som en stor sejr, og maleriet efterlader ikke megen tvivl om, at Danmark havde retten på sin side under borgerkrigen - også kendt som den Slesvig-Holstenske krig.


 

Værkerne er hovedsageligt historiske genremalerier med en – for midten af 1800-tallet – tidstypisk fokus på detalje. Her er det ikke form eller proces, men motiv, som er det centrale. Motivet skal have et nationalt og historisk narrativ, for malerierne udtrykker for partiet et ønske om at bevare et historisk fundament. Og her passer især den danske guldalderkunst fra starten og midten af 1800-tallet godt ind, fortæller Christian Langballe.

”Kunsten i vores lokale udtrykker de danske værdier, som vi gerne vil forbindes med. Og det er en kunst, som bevæger sig om og har Danmark som centrum. Det er nogle bestemte danske værdier og historiske nedslagspunkter, som udtrykker, hvad Danmark er for en nation. For historien er det, som former en nation på godt og ondt. Og det gælder både der, hvor Danmark lider nederlag, og der, hvor Danmark sejrer,” understreger Christian Langballe.


”Holberg overværer en prøveopsætning på Erasmus Montanus” er malet af Vilhelm Rosenstand i 1892. Maleriet skildrer prøverne til det berømte stykke om den studentikose og bedrevidende Rasmus Berg, som vender hjem til Jylland under sit nye latinske navn Erasmus Montanus. Valg af maleri kan ses som en slet skjult kritik af den såkaldte ”københavnerelite,” som Dansk Folkeparti ønsker et opgør med.
”Holberg overværer en prøveopsætning på Erasmus Montanus” er malet af Vilhelm Rosenstand i 1892. Maleriet skildrer prøverne til det berømte stykke om den studentikose og bedrevidende Rasmus Berg, som vender hjem til Jylland under sit nye latinske navn Erasmus Montanus. Valg af maleri kan ses som en slet skjult kritik af den såkaldte ”københavnerelite,” som Dansk Folkeparti ønsker et opgør med.




Længere nede ad den røde gang hos Alternativet er den danske kunstner Arendse Krabbe i gang med en længere kunstnerisk proces i partiets gruppeværelse. Rasmus Nordqvist, som er kulturordfører for Alternativet, har været med til at vælge kunstneren og forklarer, at partiet var interesseret i en kunstner, som lagde meget vægt på proces. Og derfor er det heller ikke det endelige produkt af processen, som er det centrale ved værket.

”Det skulle ikke bare være et todimensionelt værk. Kunst handler for os ikke kun om udsmykning, den skal kunne noget andet og mere. Og så vil vi gerne have en yngre, kvindelig kunstner,” siger han om valget af Arendse Krabbe.



 
Den unge billedkunstner Helene Lundbye Petersen var i foråret 2017 inviteret indenfor som midlertidig hus-kunstner hos Alternativet. Her ses hun i én ud af sine tre udstillinger ”Et Orange Rum for Nydelse Christiansborg,” som hun skabte til Alternativets lokale på ridebanen.
Den unge billedkunstner Helene Lundbye Petersen var i foråret 2017 inviteret indenfor som midlertidig hus-kunstner hos Alternativet. Her ses hun i én ud af sine tre udstillinger ”Et Orange Rum for Nydelse Christiansborg,” som hun skabte til Alternativets lokale på ridebanen.

”Et Orange Rum for Nydelse Christiansborg” er et af Alternativets lokaler ved ridebanen.

 



Arendse Krabbe arbejder ofte i kollektive konstellationer, hvor udgangspunktet er dialog og diskussion, og projektet i Alternativets gruppelokale tager sit afsæt i selve den politiske debat i gruppeværelset. Kunstneren har løbende igennem foråret 2017 stillet borde og stole i lokalet på forskellige måder. Eksempelvis i ottetaller og x-formationer for på den måde at undersøge, hvilken dynamik der opstår, når partiet holder sine gruppemøder.

”Det var lidt specielt, men meget interessant for dynamikken i et møde. Man er nødt til at lytte til hinanden på en anden måde, fordi man sidder med ryggen til og ikke kan aflæse hinanden,” fortæller Rasmus Nordqvist.



 
Pleasure No. 1, Pleasure No. 2 er titlerne på de to malerier, som er en del af Helene Lundbye Petersens udstilling ”Et Orange Rum for Nydelse Christiansborg”.
Pleasure No. 1, Pleasure No. 2 er titlerne på de to malerier, som er en del af Helene Lundbye Petersens udstilling ”Et Orange Rum for Nydelse Christiansborg”.


 

Mens partiet debatterede på gruppemøderne, optog Arendse Krabbe lyden. En lyd, hun herefter har overført til farvekoder, som skal udmønte sig i et vægtæppe, der skal ophænges i lokalet. Vægtæppet er endnu ved at blive vævet, og indtil videre hænger et en-til-en print af det endelige værk i infrarød-lignende pangfarver. Desuden vil selve skitseforløbet udsmykke de to andre vægge, så processen får et konkret udtryk i det færdige produkt.

”Vi er glade for, at den kunst, som kommer til at hænge her, afspejler de møder, vi har i rummet. Processen er jo noget, som vi lægger vægt på i vores arbejde, så vi synes, det passede godt til os. Bare det, at hun gik i gang med at stille bordene på en anden måde, havde virkelig en betydning for de møder, vi har holdt,” siger Rasmus Nordqvist.



 

Den afdøde kunstner Nils Erik Gjerdevik har udsmykket ridebanefløjen med 62 cirkulære værker udført på papir.


Radikale Vestres gruppelokale er udsmykket af John Kørner, der ofte benytter sig af meget skrigende farver.


Dan Steerup Hansens 11 meter lange og næsten 3 meter høje ”Befrielsesregeringen 1945” fra 1991.


”Tøvejr i en bøgeskov” er malet af Anders Andersen-Lundby (1840-1923) og hænger på Christiansborgs røde gang.
Den afdøde kunstner Nils Erik Gjerdevik har udsmykket ridebanefløjen med 62 cirkulære værker udført på papir.
Den afdøde kunstner Nils Erik Gjerdevik har udsmykket ridebanefløjen med 62 cirkulære værker udført på papir.
 



Udover den kunst, Kunstudvalget erhverver til partiernes gruppeværelser, mødeværelser og de parlamentariske sale, indkøber udvalget også kunst, så folketingsmedlemmer og ansatte kan have kunst hængende på væggene. Og Folketinget råder udover de nyindkøbte værker desuden over en større mængde ældre dansk kunst, udlånt fra Statens Museum For Kunst, som på grund af vedligeholdelse også inkluderer en fast omkostningsydelse på cirka 200.000 kroner om året.

Selvom Kunstudvalget har eksisteret i over 40 år, var det først i midten af 1990’erne, at der fra Folketingets side blev gjort en indsats for at indrette Christiansborg, så det blev repræsentativt udadtil, forklarer Carsten U. Larsen.

”Op til da – tør jeg godt sige – gjorde Folketinget en dyd ud af ikke at være for prangende. Der var faktisk nogen steder, som var decideret misvedligeholdt. Nu kan vi være bekendt at sige, at herfra bliver lovene i Danmark lavet, og herfra bliver regeringen kontrolleret. Og derfor blev der sat lidt fart på for at få sat Folketinget i stand igen. Det er en øvelse, der løber på snart 30. år. Og nu er vi ved at være dér, hvor vi skal vedligeholde,” siger han.



 
Det mere end fem gange tre meter store maleri ”Fra Forhandlingerne om Grundloven af 5. juni 1915” er malet af Herman Vedel i 1917 og skildrer daværende rigsdagsmedlemmer i færd med at fastlægge det endelige indhold til grundlovsændringen fra 1915, hvor kvindernes stemmeret til Folketinget blandt andet blev skrevet ind. Maleriet hænger i det såkaldte samtaleværelse, som bruges, når Folketinget får officielle gæster og til reception.
Det mere end fem gange tre meter store maleri ”Fra Forhandlingerne om Grundloven af 5. juni 1915” er malet af Herman Vedel i 1917 og skildrer daværende rigsdagsmedlemmer i færd med at fastlægge det endelige indhold til grundlovsændringen fra 1915, hvor kvindernes stemmeret til Folketinget blandt andet blev skrevet ind. Maleriet hænger i det såkaldte samtaleværelse, som bruges, når Folketinget får officielle gæster og til reception.

Maleriet på væggen hedder ”Fra Forhandlingerne om Grundloven af 5. juni 1915” og er malet af Herman Vedel i 1917.


 





KREDITERING


  • Tekst: Jakob Houmann Mortensen
  • Foto: Leif Tuxen
  • Tilrettelæggelse: Rasmus Fahrendorff
  • Visuel redaktør: Kim Schou
  • Digital redaktør: Stinne Andreasen
  • Kontakt: net@k.dk



KREDITERING


  • Tekst: Jakob Houmann Mortensen
  • Foto: Leif Tuxen
  • Tilrettelæggelse: Rasmus Fahrendorff
  • Visuel redaktør: Kim Schou
  • Digital redaktør: Stinne Andreasen
  • Kontakt: net@k.dk