Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Følg udviklingen: Her er de nyeste tal om corona-epidemien



Danmark er som resten af verden ramt af coronavirus, hvilket har betydet store omvæltninger i samfundet. Kristeligt Dagblad giver her det store overblik over virussens udvikling i landet



Af Netredaktionen
Senest opdateret: Tirsdag den 4. maj klokken 11:26

Facebook
Twitter


Indlagte

184


På intensiv

42


Døde

2490


Vaccineret

1.367.495*


*Tallet dækker over personer, der har fået første dosis af vaccinen. En del af dem er endnu ikke færdigvaccineret.

Senest opdateret: Tirsdag den 4. maj klokken 11:26


 

Corona-udviklingen i Danmark



 
 

Genåbningskalender



 
 

Nyt om epidemien



 Natten til tirsdag den 4. maj kan samtlige partier – undtagen Nye Borgerlige – præsentere næste led i genåbningen af Danmark. Aftalen betyder blandt andet, at alle elever i grundskolerne kan vende tilbage på fuld tid, at indendørs idræt og fitnesscentre åbner, og at den omstridte 30-minuttersregel om booking på barer og restauranter udfases.

 Mandag den 3. maj oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at coronavaccinen fra Johnson & Johnson tages ud af det danske vaccinationsprogram. Vaccinen tages ud, fordi den er blevet sat i forbindelse med en række sjældne blodpropper, ligesom det har været tilfældet med vaccinen fra Astra-Zeneca. Et flertal i Folketinget er dog blevet enige om, at man frivilligt kan vælge, om man ønsker en af de to skrottede vacciner

 Søndag den 25. april slår landets kirker igen dørene op til højmesser, hvor der vil være langt færre begrænsninger. Det sker efter mere end fire måneder med små, korte gudstjenester uden sang og nadver

 Onsdag den 14. april fjernes den omstridte Astra-Zeneca-vaccine fra det danske vaccinationsprogram. Danmark er dermed det første land i verden til at droppe vaccinen fuldstændigt. Sundhedsstyrelsen udelukker dog ikke, at vaccinen kan tages i brug igen på et senere tidspunkt.



 
 

Videoføljeton: Læge Torben Mogensen orienterer løbende om coronavirussen


Torben Mogensen er uddannet læge, tidligere hospitaldirektør og formand for Lungeforeningen.



 

 

Meget mere om coronavirussen



 
 

Værd at vide om coronavirussen



 
 

Hvad er coronavirus?

Coronavirus er en familie af virus, der kan være årsag til milde forkølelser, men også til alvorlige infektioner i luftvejene. Verdenssundhedsorganisationen WHO har den 11. februar 2020 meldt ud, at den nye coronavirus-sygdom har fået navnet covid-19. Det første tilfælde blev fundet i Wuhan i Hubei-provinsen i den østlige del af Kina i december 2019. De smittede har haft symptomer på lungebetændelse: feber, tør hoste og i nogle tilfælde besværet vejrtrækning. Der har dog også været påvist smitte hos personer med milde øvre luftvejssymptomer.

Hvor alvorlig er coronavirus?

På nuværende tidspunkt beskriver verdenssundhedsorganisationen WHO, at coronavirus i 80 procent af tilfældene giver milde symptomer, som ikke kræver indlæggelse på sygehus, mens 15 procent bliver så syge, at de må indlægges på sygehus. Yderligere fem procent bliver så alvorligt syge, at indlæggelse på intensiv afdeling bliver nødvendigt. Alvorlig sygdom ses primært hos ældre og svækkede. WHO estimerer, at mellem 0,3 og 1 procent af de smittede vil dø af covid-19

Hvordan smitter coronavirus?

Udbruddet spreder sig ved person-til-person-smitte. Smitte sker hovedsageligt ved direkte dråbespredning fra nys eller host eller via overflader, som man rører ved, og derefter rører sig i næse, øjne eller mund. Smittede kan udskille ny coronavirus 1-2 dage, før de selv udviser symptomer, men den største virusudskillelse sker ved de første symptomer. Smitte fra personer uden symptomer (asymptomatiske personer) kræver formentlig meget tæt kontakt.

Hvordan undgår jeg smittespredning?

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du:

1. Vasker dine hænder tit eller bruger håndsprit.
2. Hoster eller nyser i dit ærme.
3. Undgår håndtryk, kindkys og kram – begrænser den fysiske kontakt.
4. Er opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen.
5. Holder afstand og beder andre tage hensyn.

Hvem er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb?

Folk med særlig risiko for at blive alvorligt syge med coronavirus er:

– Personer med høj alder.
– Beboere i plejebolig.
– Personer med overvægt.
– Personer med visse sygdomme samt børn med kronisk sygdom.
– Personer uden fast bopæl.
– Gravide.

Er du i tvivl om, hvorvidt du er i særlig risiko i forhold til netop din sygdom, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du taler med den læge, som behandler dig.

Hvordan adskiller den britiske mutation sig?

Som navnet antyder, blev denne mutation af coronavirus først opdaget i England, hvor den har spredt sig som en steppebrand. Siden er den fundet i flere andre lande, herunder Danmark. Mutationen, der også går under det mindre mundrette ”B.1.1.7.”, er ifølge studier 50-74 procent mere smitsom. Det skabte derfor panderynker hos den danske regering, da virusvarianten passerede landets grænser og spredte sig i samfundet. Af samme grund blev det på et pressemøde den 5. januar meldt ud, at corona-restriktionerne ville blive skærpet yderligere, hvilket blandt andet betød, at forsamlingsloftet blev sænket til fem personer. Statens Serum Institut kunne dog den 20. januar fortælle, at nye beregninger viste, at den "kun" var 36 procent mere smitsom. Selvom den britiske mutation er mere smitsom, tyder intet dog på, at den skulle være mere eller mindre sygdomsfremkaldende. Statens Serum Institut vurderer ligeledes, at vaccinerne vil være effektive over for den britiske mutation, og medicinalselskaberne Pfizer og Biontech har da også allerede bekræftet, at deres vaccine virker mod netop denne variant. Siden midten af december er der i Sydafrika blevet rapporteret om endnu en ny virusmutation. Varianten, der kaldes B.1.351 eller 501Y.V2, er den 16. januar også blevet fundet i Danmark. Der er endnu ingen beregninger af, hvor smitsom varianten er, men baseret på dens udbredelseshastighed, menes den i lighed med den britiske mutation at være væsentligt mere smitsom. Der er heller intet, der tyder på, at den giver et mere alvorligt sygdomsforløb.

 
 

Sådan har coronavirussen udviklet sig



 


  • 31. december 2019: De første tilfælde af en influenzalignende sygdom rapporteres fra Wuhan i Hubei-provinsen i den østlige del af Kina. Udbruddet omfattede til at begynde med personer, der havde været på et af byens markeder, hvor der blandt andet sælges fisk, skaldyr, flagermus, skildpadder og rotter.
  • 7. januar 2020: Den nye virus bliver af kinesiske myndigheder identificeret som en del af familien coronavirus, som også rummer undertyperne Sars og Mers. Der findes nu seks forskellige typer af coronavirus, som kan smitte mennesker.
  • Sundhedspersonale i Wuhan i den kinesiske Hubei-provins bærer masker for at undgå smitte med coronavirus. Foto: China Daily/Reuters/Ritzau Scanpix

  • 13. jan 2020: Det første tilfælde af coronavirus registreres udenfor Kina, nemlig i Thailand, hvor en turist fra kinesiske Wuhan var rejst til. I ugerne efter rapporteres også om tilfælde i Sydkorea, USA, Singapore, Canada og Nepal.
  • 23. januar 2020: Wuhans infrastruktur lukkes ned, og byens knap 11 millioner indbyggere får forbud mod at forlade byen uden tilladelse fra myndighederne. Kort tid efter lukkes en lang række af de øvrige byer i Hubei-provinsen ned.
  • 30. januar 2020: Verdenssundhedsorganisationen (WHO) erklærer, at coronavirus er en global sundhedskrise, efter den har spredt sig til 18 lande.
  • 19. februar 2020: I Iran testes to personer positive for smitte med coronavirus, som hurtigt bider sig fast i samfundet og gør landet til det, der er hårdest ramt af coronavirus uden for Kina.
  • 23. februar 2020: I Italien er tre døde af coronavirus, som nu har fået det officielle navn covid-19. Byer og arrangementer i Norditalien, herunder et karneval i Venedig, lukkes.
  • På pladsen foran Peterskirken i Vatikanet er der normalt sort af mennesker, men i disse dage hvor pladsen og kirken er lukket ned på grund af coronavirus, er der usædvanlig god plads. Foto: Guglielmo Mangiapane/Reuters/Ritzau Scanpix

  • 27. februar 2020: Den første dansker bliver testet positiv for coronavirus, efter han har været på skiferie i Norditalien. Han sendes i hjemmekarantæne og bliver en uge senere erklæret rask igen.
  • 3. marts 2020: 10 danskere er nu smittede med coronavirus. Dagen efter stiger tallet til 15. Alle tilfælde kan spores tilbage til udlandsrejser.
  • 6. marts 2020: Sundhedsstyrelsen råder til at undgå håndtryk, kindkys og kram. Statsminister Mette Frederiksen (S) opfordrer til at udskyde eller aflyse arrangementer med flere end 1000 deltagere i resten af marts. Samme aften ændrer Udenrigsministeriet sikkerhedsniveauet i deres rejsevejledninger. Nu er alle verdens lande som minimum gule, så rejser dertil kræver ekstra forsigtighed.
  • 9. marts 2020: Alle Italiens indbyggere får besked på at blive hjemme og kun gå ud for at tage på arbejde eller i nødstilfælde. Den italienske regering forbyder også alle offentlige arrangementer og indendørs kulturtilbud, mens skoler og universiteter fortsat holder lukket.
  • 10. marts 2020: Regeringen opfordrer danskerne til at holde afstand og så vidt muligt benytte offentlig transport uden for myldretid.
  • 11. marts 2020: Antallet af smittede i Danmark er tidoblet på to døgn, således at 514 danskere nu er smittede med coronavirus, mens 1231 er i karantæne. På et pressemøde fortæller statsminister Mette Frederiksen (S), at uddannelsesinstitutioner, skoler og dagtilbud skal lukkes ned. Derudover hjemsendes offentligt ansatte uden kritisk funktion, og privatansatte bør så vidt muligt arbejde hjemmefra. Natklubber og barer opfordres til at lukke, og arrangementer med flere end 100 mennesker bør aflyses.
  • Den 11. marts præsenterede myndighederne en række drastiske tiltag i kampen mod yderligere spredning af coronasmitte. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

  • 12. marts 2020: Hele Folketinget vedtager en hastelov, der skal forhindre yderligere spredning af coronavirus. Loven flytter en række beføjelser fra myndighederne til sundhedsminister Magnus Heunicke (S). Sundhedsministeren får blandt andet mulighed for at påbyde tvangsundersøgelser, tvangsbehandlinger eller sætte folk i tvangskarantæne, hvis det findes nødvendigt.
  • 13. marts 2020: Verdenssundhedsorganisation (WHO) kalder Europa for det nye epicentrum for corona-pandemien. Årsagen er, at Europa nu har flere smittetilfælde om dagen, end Kina havde, da udbruddet var på sit højeste. Samme dag meddeler Udenrigsministeriet, at det fraråder alle unødvendige rejser til hele verden og opfordrer danskere i udlandet til at komme hjem.
  • 14. marts 2020: De danske grænser lukker fra klokken 12.00. Det gælder både den landfaste grænse mod Tyskland, Øresundsbroen mod Sverige, færgeforbindelser mod de skandinaviske lande og lufthavne med forbindelser til hele verden. Senere samme dag bekræfter sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at to ældre patienter smittet med coronavirus er afgået ved døden.
  • 15. marts 2020: For første gang er der konstateret flere coronasmittede i Europa end i Kina. Mange kilder rapporterer sidenhen, at de kinesiske myndigheder gennem vidtgående tiltag næsten har formået helt at udrydde coronavirussen. Andre sår dog tvivl om, hvorvidt autoriteterne i Kina dækker over de faktiske tal.
  • 22. marts 2020: Sundhedsstyrelsen ændrer teststrategi på baggrund af anbefalinger fra Verdenssundhedsorganisation (WHO). Nu skal langt flere testes, herunder alle med mistanke om moderat til svær covid-19, fødende kvinder, nyfødte med symptomer og personer, der varetager kritiske funktioner, såfremt de har lette til moderate symptomer.
  • 23. marts 2020: Alle tiltag – det vil sige lukning af skoler, uddannelses- og kulturinstitutioner, hjemsendelse af offentligt ansatte uden kritisk funktion, hjemmearbejde for privatansatte, lukning af restauranter, frisører med mere – forlænges til i hvert fald den 13. april. Det fortæller statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde.
  • 1. april 2020: Hårdt ramte Italien beder officielt Danmark om hjælp med både materiel og sundhedsfaglige kompetencer. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) vil undersøge, om det kan lade sig gøre – på den betingelse, at det ikke må underminere Danmarks egen evne til at håndtere coronaepidemien.
  • Udenrigsminister Jeppe Kofod (S). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

  • 6. april 2020: Statsminister Mette Frederiksen (S) præsenterer på et pressemøde regeringens plan for den kontrollerede genåbning af Danmark. Grænserne forbliver lukkede til i hvert fald den 10. maj, og forbuddet mod "store forsamlinger" forlænges til og med august. Til gengæld åbner vuggestuer, børnehaver, fritidshjem og skoler for 0.-5. klasse og specialtilbud for alle klassetrin fra den 15. april. Samme dag har USA som det tredje land i verden rundet 10.000 dødsfald relateret til coronavirus. Det er også dagen, hvor Storbritanniens premierminister Boris Johnson flyttes til intensivafdeling, da hans symptomer på covid-19 forværres.
  • 13. april 2020: Efter stor forvirring og usikkerhed blandt forældre skifter regeringen kurs og melder ud, at børn med coronasmittede i hjemmet alligevel ikke skal sendes tilbage i skole eller institution. Samme dag udtaler Søren Brostrøm, direktør for Sundhedsstyrelsen, sig optimistisk om udviklingen af coronavirussen. Han kalder det en ”kæmpestor succes”, at tallene for smittede er stabile.
  • 14. april 2020: Statsminister Mette Frederiksen (S) siger på at pressemøde, at den første fase i genåbningen kan udvides en smule. Herefter går hun i forhandlinger med partilederne om, hvad der konkret skal åbnes først.
  • 17. april 2020: Efter forhandlinger til sent ud på natten er regeringen og Folketingets partier blevet enige om, at fysioterapeuter, frisører, tandlæger og flere af de ”liberale erhverv” kan åbne allerede efter weekenden. Samme dag kan afgangseleverne på landet gymnasier vende tilbage til klasselokalet.
  • 20. april 2020: Italien rapporterer om det laveste antal døde i ugevis. Niguarda-hospitalet i Milano kan ligefrem lukke den intensivafdeling, der var blevet oprettet særligt til coronapatienter. Også i Spanien rapporterer man om det laveste dødstal siden den 22. marts.
  • 22. april 2020: Rekordmange danskere er blevet testet for coronavirus – hele 8000 i løbet af et døgn. Heraf er 217 nye personer testet positiv. Sundhedsstyrelsen udsender nye retningslinjer for, hvem der kan testes og forventer inden længe en samlet testaktivitet på 42.000 tests på hverdage.
  • 25. april 2020: Politiet indfører midlertidigt opholdsforbud flere steder i Danmark. Det gælder ved Lakolk Butikscenter på Rømø i Sønderjylland og ved havnefronten på Islands Brygge i København, hvor for mange mennesker har opholdt sig på samme tid. Efter knap én uge blev forbuddene ophævet igen.
  • 29. april 2020: Andre lande kan lære af Sveriges coronastrategi, som kan være den fremtidige model, siger WHO-chef Michael Ryan. Få dage forinden har Sveriges statsepidemiolog Anders Tegnell givet udtryk for, at Danmark ifølge ham er begyndt at gå den svenske vej i bekæmpelsen af coronavirussen.
  • Sveriges statsepidemiolog Anders Tegnell. Foto: TT News Agency/Reuters/Ritzau Scanpix

  • 4. maj 2020: Antallet af dødsfald relateret til coronavirus overstiger på verdensplan 250.000, viser de seneste tal fra Johns Hopkins University. Dødstallet i Danmark er 493.
  • 5. maj 2020: Med 32.000 døde er Storbritannien nu det land i Europa, som har registreret flest coronarelaterede dødsfald.
  • 7. maj 2020: Efter længere tids forhandling er samtlige af Folketingets partier blevet enige om næste fase i genåbningen af Danmark. Denne fase omfatter blandt andet storcentre, caféer, efterskoler og kirker, som åbner enten 11. eller 18. maj. Samme dag registreres der 200 indlagte danskere med coronavirus, hvilket er det laveste tal i syv uger.
  • 10. maj 2020: Sundhedsstyrelsen melder nu ud, at det i langt de fleste tilfælde er tilstrækkeligt at holde én meters afstand. Med den anbefaling kommer Danmark på linje med blandt andet WHO og flere af vores nabolande. I situationer, hvor der kan være øget risiko for dråbesmitte – eksempelvis ved fællessang i kirker – er anbefalingen fortsat to meter.
  • 11. maj 2020: Smittetallet falder trods genåbningen, viser tal fra Statens Serum Institut. ”Det at smittetrykket har ligget så stabilt under 1 i den sidste uge, er tegn på, at den første fase af genåbningen ikke endnu har sat skub i smittespredningen,” siger afdelingschef på Statens Serum Institut Tyra Grove Krause.
  • 20. maj 2020: 1,1 procent af den danske befolkning har været smittet med coronavirus, viser de første foreløbige resultater af en stikprøvetest foretaget af Statens Serum blandt 1071 voksne i Danmark. Tallene skal tages med forbehold, oplyser afsnitsleder på SSI Steen Ethelberg.
  • 20. maj 2020: Regeringen og alle partierne i Folketinget indgår en aftale om at fremrykke iværksættelsen af den såkaldte fase 3, således at biografer, kunsthaller, museer, zoologiske haver og teatre nu kan åbne. Af aftalen fremgår det desuden, at højskoler og aftenskoler kan åbne den 27. maj.
  • 24. maj 2020: Regeringen gør det muligt for alle over 18 år at blive testet for coronavirus uden henvisning. Med testcentre i 16 danske byer og en ugentlig kapacitet på 50.000 kan der forekomme ventetid, og oplever man symptomer på coronavirus, skal man stadig kontakte sin læge.
  • Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

  • 27. maj 2020: I løbet af de seneste seks uger er andelen af borgere med symptomer på covid-19 faldet fra cirka 1,3 procent til cirka 0,25 procent, viser de første resultater fra sygdomsovervågningssystemet COVIDmeter. Samtidig oplyser Statens Serum Institut, at antallet af indlagte med coronavirus er faldet til 127 – det laveste tal siden 7. marts.
  • 6. juni 2020: Der åbnes for indendørs idræts- og foreningsliv samt alle lokaler, hvor der udøves idræts- og fritidsaktiviteter. Det inkluderer blandt andet spillehaller, badelande og træningscentre.
  • 10. juni 2020: De danske grænser åbnes yderligere. Grænsen er nu åben for Slesvig-Holstens beboere. Det er også muligt at modtage besøg fra bedsteforældre, børn, kærester og forlovede fra øvrige EU-lande, Schengen-lande og Storbritannien.
  • 11. juni 2020: Sundheds- og Ældreministeriet lemper på de tidligere besøgsrestriktioner på plejehjem og sygehuse. Nu lyder retningslinjerne, at besøg så vidt muligt skal foregå udendørs.
  • 15. juni 2020: Danmark åbner grænserne for turister fra Tyskland, Norge og Island. Samtidig frarådes danskerne ikke længere at rejse til de tre lande.
  • 18. juni 2020: Smittesporingsapp’en ”Smittestop” lanceres. App’en er et digitalt værktøj til kontaktopsporing i tilfælde af smitte med covid-19.
  • 27. juni 2020: Udenrigsministeriets nye og mere lempelige rejsevejledninger til Europa, Schengenområdet og Storbritannien træder i kraft.
  • 1. juli 2020: I et forsøg på at overvåge smitten skal alle ansatte i plejesektoren nu testes regelmæssigt for covid-19. Samtidig ophæves besøgsrestriktioner på blandt andet plejehjem og sygehuse.
  • 8. juli 2020: Som et led i genåbningen af Danmark hæves forsamlingsforbuddet fra at gælde 50 personer til at gælde 100 personer.
  • 9. juli 2020: Sundhedsstyrelsen anbefaler nu mundbind i særlige situationer for at forebygge smittespredning.
  • 22. juli 2020: Der sker en stigning i antallet af personer bekræftet smittet med covid-19. Trods stigning er der ikke tegn på større udbrud eller vedvarende smittekæder.
  • 22. juli 2020: Udenrigsministeriets lemper rejsevejledninger til Sverige og Portugal, mens Rumænien føjes til listen over lande, hvortil alle ikke-nødvendige rejser frarådes.
  • 31. juli 2020: Sundhedsstyrelsen anbefaler nu mundbind i offentlig transport i myldretiden.
  • Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

  • 8. august 2020: Danish Crowns slagteri i Ringsted lukker i en uge, efter en stor del af medarbejderne er blevet testet positiv for covid-19. Det første smittetilfælde på slagteriet blev konstateret i slutningen af juli. I Tyskland har man ligeledes set udbrud af coronavirus på slagterier, som har været tvunget til at lukke.
  • 11. august 2020: Der indføres krav om mundbind i al offentlig transport i Aarhus. Det sker som konsekvens af en stigende coronasmitte i byen. Mange af de smittede i Aarhus har somalisk baggrund, og det sætter gang i en debat om, hvorvidt den udbredte smitte i disse kredse er et spørgsmål om kultur eller social ulighed.
  • 14. august 2020: Det står nu klart, at dansk økonomi lider et historisk tilbageslag. Danmarks Statistik skønner et fald på 7,4 procent i det danske bruttonationalprodukt (bnp) i andet kvartal. Det er det største fald nogensinde målt.
  • 22. august 2020: Kravet om mundbind i offentlig transport, der indtil videre kun har omfattet Aarhus og fem andre østjyske kommuner, bliver landsdækkende. Kravet gælder ikke kun i tog og busser, men også på stationer og ved stoppesteder samt på færger og i taxaer.
  • 26. august 2020: Der er registreret 57 nye smittetilfælde med coronavirus i Danmark det seneste døgn, hvilket er det laveste antal siden 29. juli, hvor man begyndte at se en genopblussen. Antallet af smittetilfælde skal i øvrigt ses i lyset af, at langt flere bliver testet, end det var tilfældet i foråret. Ja, faktisk bliver så mange testet, at der ifølge Jonatan Schloss, der er direktør for de Praktiserende Lægers Organisation (PLO), er tale om et ”testhysteri”, når tusindvis af danskere hver dag bliver testet ”bare for en sikkerheds skyld”.
  • 29. august 2020: Politiet i den tyske hovedstad, Berlin, opløser en demonstration med omkring 38.000 deltagere, fordi afstandskravene ikke overholdes. Protesterne var rettet mod myndighedernes restriktioner, som har til formål at bremse spredningen af coronavirus. Lignende demonstrationer fandt sted i London, Paris, København og andre storbyer.
  • 31. august 2020: Finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterer regeringens forslag til finansloven for 2021, som må siges at stå i coronaens tegn. Som noget ekstraordinært vil regeringen nemlig afsætte 9,2 milliarder kroner til en såkaldt ”krigskasse”, hvis coronakrisen kræver, at der gennemføres flere økonomiske tiltag.
  • 6. september 2020: Antallet af indlagte med corona stiger markant fra 16 til 27, viser tal fra Statens Serum Institut. Selve smittetallet har igennem en længere periode været stigende, men nu afspejler den øgede smitte sig også i indlæggelsestallene.
  • 11. september 2020: For nøjagtigt seks måneder siden holdt statsminister Mette Frederiksen (S) det historiske pressemøde, hvor Danmark blev lukket ned. ”Vi plejer som danskere at søge fællesskabet ved at være tæt med hinanden. Nu skal vi stå sammen ved at holde afstand til hinanden,” lød ordene, som siden er blevet gentaget mange gange under coronakrisen.
  • 18. september 2020: Israel bliver det første land til igen at lukke samfundet ned i et forsøg på at inddæmme coronavirussen, som er blusset op på ny. Nedlukningen omfatter blandt andet skoler, hoteller, restauranter og kulturinstitutioner. Efter pres fra de to ortodokse religiøse regeringspartier er det dog fortsat tilladt at forsamles til gudstjenester i synagoger. Samme dag runder verden 30 millioner tilfælde af coronavirus.
  • 19. september 2020: Barer, caféer og restauranter i hele landet skal lukke fra klokken 22.00, og man skal ligeledes bære mundbind disse steder, i hvert fald indtil man sætter sig. Derudover sænkes forsamlingsforbuddet til 50 personer. Til arrangementer, hvor man mest sidder ned – eksempelvis inden for kultur og idræt – vil det fortsat være tilladt at være op til 500 personer.
  • 26. oktober 2020: De gældende restriktioner forlænges til og med 2. januar, og en række nye træder i kraft: Forsamlingsforbuddet bliver sænket til 50 personer, og der bliver indført krav om brug af mundbind i supermarkeder og i visse tilfælde på uddannelsesinstitutionerne. Desuden forbydes salg af alkohol efter klokken 22 i kiosker og supermarkeder.
  • 31. oktober 2020: I England passerer antallet af smittede én million, samtidig med at store dele af landet lukkes ned i fire uger. Det betyder blandt andet, at englængere kun må forlade hjemmet, hvis der er en særlig grund til det.
  • 3. november 2020: Otte ministre går i isolation efter et coronaudbrud på Christiansborg, hvor blandt andre folketingsmedlemmerne Jeppe Bruus (S), Lars Christian Lilholt (V) og Egil Hulgaard (K) testes positive for virussen.
  • 4. november 2020: På et pressemøde melder statsminister Mette Frederiksen (S) og fødevareminister Mogens Jensen (S) ud, at alle mink i Danmark skal aflives. Det sker, efter at Statens Serum Institut har fundet en muteret form for coronavirus blandt mink – også kaldet cluster-5.
  • Politibetjente, hjemmeværnsfolk og rumænske aflivere i beskyttelsdragter rykker ud for at aflive både smittede og ikke-smittede mink. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

  • 5. november 2020: Regeringen iværksætter en række midlertidige restriktioner i syv nordjyske kommuner for at begrænse smittespredningen fra mink. Det indebærer blandt andet, at restauranter og cafeer i kommunerne skal holde lukket, og at beboere opfordres til ikke at krydse kommunegrænserne.
  • 8. november 2020: Det kommer frem, at regeringen ikke har den nødvendige lovhjemmel til at kræve alle danske mink aflivet. Sagen medfører hård kritik, og flere kræver, at fødevareministeren går af.
  • 9. november 2020: Det amerikanske medicinalfirma Pfizer annoncerer, at firmaets vaccine mod corona indtil videre har vist sig 90 procent effektiv, hvilket blandt andet får aktiemarkederne til at stige voldsomt.
  • 11. november 2020: Statens Serum Institut meddeler, at man er klar til at teste et bud på en coronavaccine. Hvis alt går efter planen, kommer forsøgene til at finde sted i 2021 på Hvidovre Hospital.
  • 16. november 2020: Partierne i rød blok indgår en aftale om at sikre et forbud mod mink i Danmark. Det betyder, at det frem til 31. december 2021 bliver forbudt at holde mink. Samme dag kan den amerikanske biotekvirksomhed Moderna fortælle, at deres vaccine i de indledende undersøgelser er 94,5 procent effektiv. Desuden lempes restriktionerne i Nordjylland, og beboerne kan nu igen rejse på tværs af kommunegrænserne.
  • 18. november 2020: Fødevareminister Mogens Jensen (S) trækker sig. Årsagen er, at han ikke længere har Folketingets tillid, efter at der uden lovhjemmel blev givet en ordre om at aflive alle mink i Danmark. Samme dag kan Fødevarestyrelsen oplyse, at alle mink på farme med coronasmitte er aflivet.
  • 20. november 2020: Verdenssundhedsorganisationen (WHO) fraråder nu brugen af Remdesivir mod covid-19, fordi den ikke mener, at midlet virker.
  • 21. november 2020: Græsrodsbevægelsen Oprør fra Landet arrangerer demonstrationer i Aarhus og København imod myndighedernes indblanding i landbrug, fiskeri og andre erhverv. Demonstrationerne får flere eksperter til at advare om smittefare. En virus holder ikke pause, fordi Grundloven er til debat, lyder det blandt andet fra en professor i mikrobiologi.
  • 22. november 2020: Efter længere tids tøven – og kritik fra store dele af verden – bevæger Sverige sig ind i vintermørket med hidtil uset hårde coronarestriktioner. For et land, hvor man hidtil har sværget til opfordringer frem for forbud og politisk gennemtvungne indskrænkninger, er der tale om et markant kursskifte.
  • 26. november 2020: Statsminister Mette Frederiksen undskylder minkforløb med tårer i øjnene efter besøg på en minkfarm ved Kolding. Statsministeren fortryder dog ikke beslutningen om at aflive minkene. Det var nødvendigt af hensyn til folkesundheden, fastholder hun.
  • 3. december 2020: Antallet af personer, der er døde med coronavirus, runder 1,5 millioner på verdensplan.
  • 7. december 2020: Nye restriktioner i 17 hovedstadskommuner træder i kraft. Det gælder blandt andet krav om ensretning i større butikker, unge mellem 15 og 25 år opfordres til at lade sig teste, og juleindkøb skal så vidt muligt foretages én person ad gangen.
  • 8. december 2020: Den 90-årige brite Margaret Keenan bliver den første i verden til at modtage Pfizer og Biontechs vaccine mod covid-19. Dermed er Storbritannien det første land i Vesten, der indleder massevaccinationer i kampen mod virussen.
  • Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix

  • 10. december 2020: Et stadigt stigende antal smittede får de danske myndigheder til at indføre såkaldte hurtigtest – også kendt som antigentest – som et supplement til den nuværende PCR-test. Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) understreger, at hurtigtestene skal ses som et ekstra værktøj til at bryde smittekæder og ikke som en erstatning.
  • 14. december 2020: Danske Regioner opfordrer hospitaler og regioner til lokalt at aflyse behandlinger og operationer, hvis det bliver nødvendigt som følge af presset fra coronapatienter. Det betyder blandt andet, at Region Midtjylland aflyser 400 planlagte operationer frem mod nytår. Samme dag begynder man i USA at vaccinere mod corona med vaccinen fra selskaberne Pfizer og Biontech.
  • 16. december 2020: Regeringen præsenterer på et pressemøde en række nye restriktioner. Allerede dagen efter skal landets storcentre lukke, mens liberale erhverv som frisører og massører lukkes ned ugen efter. Desuden skal alle forretninger, undtagen apoteker og dagligvarebutikker, holde lukket fra den 25. december. Restriktionerne gælder i udgangspunktet frem til 3. januar.
  • 17. december 2020: En coronamutation opstået i Storbritannien dukker op i Danmark. Eksperter vurderer, at den nye variant er 50-74 procent mere smitsom end de allerede kendte virusvarianter. Samme dag runder Danmark for første gang flere end 4000 smittede på et døgn.
  • 18. december 2020: I en pressemeddelelse oplyser regeringen, at behandlingsgarantien på landets hospitaler udskydes yderligere fra 1. januar til 1. marts. Det sker, fordi antallet af indlagte med corona stiger.
  • 21. december 2020: Sverige lukker med få timers varsel grænsen mod Danmark. Det sker for at stoppe spredningen af den britiske variant af corona, der blandt andet breder sig i Danmark. Samtidig indføres indrejseforbud for rejsende fra Storbritannien.
  • 23. december 2020: Efter ugers debat om, hvorvidt det er forsvarligt at holde julegudstjenester, skærper Sundhedsstyrelsen på ny retningslinjerne i landets kirker. Det betyder blandt andet, at kirkerne ifølge retningslinjerne bør holde korte gudstjenester på under 30 minutter. De nye restriktioner resulterer i, at biskopperne samt Provsteforeningen, Præsteforeningen og Landsforeningen af Menighedsråd nu anbefaler at aflyse julens gudstjenester.
  • Udendørs julegudstjeneste afholdes fra Tved Kirke på Fyn. Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

  • 27. december 2020: De første danskere modtager en coronavaccine fra selskaberne Pfizer og Biontech. Vaccinationerne sker på udvalgte plejecentre i hver af de fem danske regioner. I løbet af den første uge når Danmark at vaccinere knap 40.000 borgere, mens lande som Israel er oppe på 100.000 i løbet af en enkelt dag.
  • 29. december 2020: Regeringen oplyser, at de nuværende restriktioner forlænges til og med 17. januar – det vil sige 14 dage længere, end det oprindeligt var tiltænkt. Samtidig opfordrer statsministeren til, at man aflyser nytårsaftaler.
  • 3. januar 2021: De danske kirker får lov til igen at holde gudstjenester.
  • 5. januar 2021: Corona-risikoniveauet hæves til højeste niveau, og regeringen strammer restriktionerne. Forsamlingsloftet bliver sat ned til fem, og afstandskravet hæves fra en meter til to. Kirker er undtaget fra forsamlingsforbuddet.
  • 12. januar 2021: Danmark modtager den tredje type Covid-19-vaccine, denne gang fra medicinalfirmaet Moderna.
  • 13. januar 2021: Regeringen forlænger nedlukningen af butikker, restauranter og skoler til og med d. 7. februar.
  • 13. januar 2021: TestCenter Danmark tager en ny test i brug, der kan påvise smitte af den såkaldte britiske variant af coronavirus (SARS-CoV-2).
  • 15. januar 2021: Det første smittetilfælde af den såkaldte sydafrikanske variant (B.1.351/501Y) registreres i Danmark. Varianten er påvist hos en person på Sjælland, der er kommet hjem fra ferie i Dubai.
  • 20. januar: Med den gennemgribende aflivning af mink i Danmark er det lykkedes at stoppe spredningen af virus fra mink til mennesker, konkluderer Statens Serum Institut i nyt notat.
  • 24. januar 2021: Yderligere to danskere registreres smittet med den sydafrikanske variant af coronavirus. Der er dermed fundet i alt tre tilfælde af denne type i Danmark.
  • 28. januar 2021: Eksisterende restriktioner for erhvervslivet, der var gældende til den 7. februar, forlænges til og med d. 28. februar. Samtidig forlænges de statslige hjælpepakker.
  • 29. januar: Undersøgelsen ”Håndteringen af covid-19 i foråret 2020” offentliggøres. Ifølge den næsten 600 sider lange rapport var det ikke myndighedernes anbefaling, at landet skulle lukkes ned, men en politisk beslutning – i modstrid med, hvad statsminister Mette Frederiksen annoncerede på pressemødet for nedlukningen d. 11. marts 2020.

 


KREDITERING