Tredje kapitel

Hittebarnet: Dåbsattesten



En formiddag i 1997 blev et spædbarn fundet efterladt på et toilet på Ringsted Station, og politiet stod uden spor efter moderen til Sofie, som hun blev kaldt. Cirka fem uger gammel kom den lille pige i familiepleje hos et ægtepar i Nordjylland



Af Nanna Schelde
3. september 2020

 

”Hittebarnet” er en artikelserie i fire kapitler. Dette er tredje kapitel.
Har du ikke læst første kapitel, anbefaler vi, at du begynder med det: k.dk/ukendtpige




Kapitel 3: Dåbsattesten



”Hvorfor ligner du ikke de andre i din familie?” ”Hvorfor er alle i din familie mørkhårede, når du selv er helt lyshåret?”

Marie voksede op og lignede med sin lyse, fregnede hud og rødblonde hår mange andre børn i Nordjylland. Hun lignede bare ikke sine mørkhårede adoptivforældre. Og hun lignede slet ikke sine fem og seks år yngre søstre.

Da Marie var tre år, blev hendes adoptivforældre skilt. Hun blev boende sammen med sin mor på landstedet i Vennebjerg, og var hos sin far hver anden weekend 30 kilometer derfra. Hendes mor blev gift med en ny mand og fik to døtre, Maries lillesøstre.

Sommeren 1999 var adoptionen gået igennem. Nu var hun officielt Eriks og Gittes datter og kunne bruge det samme efternavn som sine forældre. Indtil da havde hun heddet ”Nielsen” ligesom sin værge fra det offentlige, Jette. Der skulle ikke længere føres tilsyn fra Ringsted Kommune, men hendes forældre fortsatte med at have lidt kontakt med Jette Nielsen.

De blodprøver, Marie havde fået taget samme sommer, havde vist, at den svenske kvinde Petra, som hævdede at være hendes mor, ikke var det. Eller som politiet formulerede det:

”Resultatet af retsgenetisk undersøgelse om evt. moderskab til Marie er afsluttet. Prøverne viste, at den kvinde, der blev undersøgt ikke kunne være mor til Marie. Statsamtet og politiet foretager ikke videre i denne del af sagen. Politiet henlægger sagen.”



 
 



Nu var Marie et helt almindeligt barn i Nordjylland, som gik i skole og havde fritidsinteresser. Kun sjældent involverede hun andre i, at hun var adoptivbarn, Hun gad ikke gå rundt med et neonskilt, hvor der stod, at hun var adopteret. Hun var ikke den populære pige i klassen, men heller ikke upopulær. Hun var bare den mere stille type, der foretrak at holde sig lidt for sig selv. Var glad for at være ude i naturen og særdeles glad for at gå til KFUM-spejder, som hun begyndte til som seksårig. Hun syntes godt om det gode kammeratskab, der fulgte med at være spejder.

Hun fortalte kun til få venner, at Erik og Gitte ikke var hendes biologiske forældre. En af dem, der fik det at vide, var Pernille, der var jævnaldrende, og boede lige ved siden af Maries far Erik i et nordjysk parcelhuskvarter. Pernille var også skilsmissebarn, og det gav dem et godt sammenhold. Det meste af tiden legede de bare, tog på cykelture og havde det sjovt, og lange snakke om alvorlige emner var ikke som sådan på tapetet. At Marie var adopteret var en biting de sjældent berørte.

Maries far, Erik, døde i en trafikulykke, da hun var 12 år. Marie og Pernille fortsatte med at være hinandens nærmeste fortrolige, selvom de ikke længere boede dør om dør hver anden weekend.

Nogle gange spurgte hendes små søstre, hvordan Marie egentlig var kommet til verden.

Og så fortalte Maries mor og stedfar dem altid, at deres storesøster var blevet født lige der på den grusede gårdsplads foran landstedet i Vennebjerg.






Med sin bærbare computer i skødet sad Marie på gangen på Hjørring Gymnasium, hvor hun gik i 1.g. Det var februar 2014, og hun havde en fritime, inden hun skulle videre til biologi. Som ofte før sad hun alene og drak varm kakao og skrev på nogle tekster. Hun kunne lide at dykke ned i komplicerede sager og se sammenhænge.

Denne dag gik hun på nettet og ind på medieovervågningstjenesten ”Infomedia”, som de havde gratis adgang til på skolen. Og hvor man kan søge gamle avisartikler frem fra arkiverne.

Hun loggede ind, og flyttede cursoren til søgefelterne.

Hun indtastede datoerne 1. – 12. juni 1997.

Herefter skrev hun: Ringsted. Hittebarn. Sofie. Adoption.

Hun trykkede ”Enter”.






Et par måneder forinden havde hun være på paskontoret, fordi hun skulle have lavet et nyt pas, inden hun og klassen skulle på studietur til Werder i Tyskland. I den forbindelse havde hun for første gang stået med sin dåbsattest i hænderne, og af den fremgik det, at hun var født i Ringsted. Hun vidste også, at hun i begyndelsen havde boet på et børnehjem, hvor hun havde fået navnet Sofie.

En lang række gamle avisartikler dukkede op. Hun hentede dem allesammen ned på sin computer og læste dem en efter en. Undersøgte om børnehjemmet i Slagelse stadig eksisterede, men det var lukket for længst.

Artiklerne bekræftede det, hun havde på fornemmelsen. At hun var hittebarnet fra Ringsted.

Oplysningerne rystede hende dog ikke. Det var mere en konstatering af, at det var sådan, det var. At det var sådan hendes liv var begyndt. Hun havde så længe, hun kunne huske vidst, at hun var adopteret, og at hun i begyndelsen af livet havde boet på et børnehjem i begyndelsen. Hun kunne også huske, at hendes mor på et tidspunkt havde vist hende nogle avisartikler, men hun var ikke klar over, at hun var et hittebarn. Men det gjorde ikke en stor forskel for Marie. Hun forstod at hendes forældre, havde holdt den oplysning for sig selv for at beskytte hende som barn og for at værne om familiens privatliv.

Selv følte hun heller ikke noget behov for at udbasunere sin nye viden. I hvert fald ikke nok til, at hun havde brug for at dele det med sine klassekammerater eller sin barndomsveninde Pernille lige der. Hun klappede computeren sammen.

”Nå okay, så ved jeg det,” tænkte hun og gik videre til biologitimen.

Ved en senere lejlighed spurgte hendes mor, hvor meget Marie vidste om, hvordan hendes liv var begyndt.

Marie fortalte, at hun havde læst artiklerne på Infomedia.

”Hvis du er i tvivl om noget, må du endelig spørge,” sagde hendes mor.





Læs fjerde kapitel her.



 

 

Sådan gjorde vi

 Artiklen bygger på en lang række dokumenter, journaler, breve, avisudklip og billeder, som Kristeligt Dagblad har fået adgang til. Avisen har fundet frem til en række af de personer, der var involveret i sagen i 1997. Flere har afvist at medvirke grundet tavshedspligt. Avisen har også søgt aktindsigt i sagen hos Midt- og Vestsjællands Politi.

 Har du nye oplysninger om hittebarnet fra Ringsted, så kontakt redaktionen på livogsjael@k.dk.

 
Facebook
Twitter
 



KREDITERING