Fotos: Ritzau Scanpix

Guide: Få det fulde overblik over primærvalgene i USA



De demokratiske kandidater har én efter én trukket sig fra den amerikanske primærvalgkamp, og nu er kun Joe Biden tilbage. Den tidligere vicepræsident er dog først officielt Demokraternes præsidentkandidat, når han har vundet nomineringen på partikonventet senere på året. Kristeligt Dagblad har samlet de vigtigste resultater, portrætter og datoer fra primærvalgene



Af Evander Pedersen, Sidsel Nyholm & Rasmus Fahrendorff
Senest opdateret: 6. maj klokken 14:45

Facebook
Twitter


 

Sådan fordeler de delegerede sig


 
 
 
 

De demokratiske kandidater


Læs mere om kandidaternes mærkesager, styrker og svagheder ved at klikke på billederne

 

Bernie Sanders
(Har trukket sig)

Joe Biden

Michael Bloomberg
(Har trukket sig)

Elizabeth Warren
(Har trukket sig)

Pete Buttigieg
(Har trukket sig)

Amy Klobucha
(Har trukket sig)

 

Joe Biden




Alder: 77 år

Erfaring: Tidligere vicepræsident under Barack Obama i årene fra 2009 til 2017. Inden da var han senator fra staten Delaware. Det embede blev han første gang valgt til som 29-årig og siden genvalgt seks gange. Oprindelig uddannet advokat.

Mærkesager: Vil forbedre USA's sundhedssystem, genoprette USA's rolle som global leder og styrke de lavest lønnede arbejderes økonomiske vilkår.

Kernevælger: Arbejderklassevælgere, afroamerikanske vælgere.

Største styrke: Forbindes med en populær demokratisk ekspræsident, Barack Obama. Har stor erfaring med både inden- og udenrigspolitik. Er folkelig og et kendt navn i USA. Har som senator og vicepræsident arbejdet på tværs af partiskel.

Største svaghed: Høj alder. Fremstår til tider vævende og ufokuseret. Har ikke en lidenskabelig vælgerbase bag sig.

Du vidste måske ikke, at ... Joe Biden har kæmpet en livslang kamp mod sin stammen og stadig lejlighedsvist stammer, når han taler.


  Bernie Sanders  Michael Bloomberg  Elizabeth Warren  Pete Buttigieg  Amy Klobuchar

 
 

Bernie Sanders

(Har trukket sig)




Alder: 78 år

Erfaring: Siden 2007 senator fra Vermont. Inden da var han i 16 år medlem af Repræsentanternes Hus og før det borgmester i Burlington, Vermonts største by. Ved det seneste demokratiske primærvalg i 2016 tabte han kampen mod Hillary Clinton om at blive Demokraternes præsidentkandidat.

Mærkesager: Vil nationalisere sundhedssystemet, hæve mindstelønnen, afskaffe al brugerbetaling på videregående uddannelser, eftergive alle amerikaneres studiegæld og begrænse den rige overklasses magt og indflydelse.

Kernevælger: Unge vælgere.

Største styrke: Har en usædvanligt loyal og lidenskabelig vælgerbase og et klart, konsistent budskab. Betragtes som autentisk og som havende sine meningers mod.

Største svaghed: Høj alder kombineret med et nyligt hjerteanfald. Appellerer grundet sin selverklærede socialisme og kompromisløshed ikke til den brede amerikanske vælgerbefolkning. Beskyldes for intolerance over for anderledes tænkende.

Du vidste måske ikke, at ... Bernie Sanders og skuespilleren Mark Ruffalo i 2017 blev nomineret til den store musikpris Grammy for deres ”spoken word”-album ”Our Revolution: A Future to Believe In”.


  Joe Biden  Michael Bloomberg  Elizabeth Warren  Pete Buttigieg  Amy Klobuchar

 
 

Michael Bloomberg

(Har trukket sig)




Alder: 78 år

Erfaring: Stifter og ejer af nyheds- og databureauet Bloomberg L.P. Fra 2002 til 2013 var han borgmester i New York. Var fra 2001 til 2007 medlem af Det Republikanske Parti.

Mærkesager: Vil bekæmpe klimaforandringerne, stramme USA's skydevåbenlovgivning, reformere strafferetssystemet og forbedre uddannelsessystemet.

Kernevælger: Velhavende vælgere over 50.

Største styrke: Har på grund af sin enorme personlige formue en næsten uudtømmelig kampagnekasse. Kan som tidligere republikaner appellere til en bred vælgerskare. Betragtes som en økonomisk kompetent problemknuser.

Største svaghed: Har tidligere været valgt som republikaner og har doneret penge til republikanske politikere. Er som USA's ottenderigeste mand medlem af en stadig mere forhadt elite. Beskyldes for at ville købe sig til præsidentkandidaturet. Var som borgmester i New York ansvarlig for kontroversielle politimetoder, der især gik ud over etniske mindretal. Er mere økonomisk konservativ end den gennemsnitlige demokrat. Har talt nedsættende om kvinder.

Du vidste måske ikke, at ... Michael Bloomberg er en af USA's mest gavmilde filantroper og i 2019 alene gav 23 milliarder kroner til velgørenhed.


  Bernie Sanders  Joe Biden  Elizabeth Warren  Pete Buttigieg  Amy Klobuchar

 
 

Elizabeth Warren

(Har trukket sig)




Alder: 70 år

Erfaring: Siden 2013 senator fra Massachusetts. Hun var tidligere juraprofessor med speciale i konkursret ved Harvard University i USA.

Mærkesager: Vil bekæmpe økonomisk ulighed og politisk korruption, forbedre middelklassens levevilkår og gøre en ende på mændenes magtdominans i Washington.

Kernevælger: Storbyvælgere.

Største styrke: Ekstremt vidende og velforberedt og nok feltets skarpeste debattør. Har efter eget udsagn ”en plan for alt”.

Største svaghed: Hendes rival på venstrefløjen, Bernie Sanders, har tilkæmpet sig størst opmærksomhed. Er blevet hånet for at have hævdet at have indiansk afstamning. Kan være for venstreorienteret for den brede vælgerbefolkning.

Du vidste måske ikke, at ... Elizabeth Warren trods sine 70 år kun har været politiker i otte år, hvilket er kortere tid end samtlige andre topkandidater.


  Bernie Sanders  Joe Biden  Michael Bloomberg  Pete Buttigieg  Amy Klobuchar

 
 

Pete Buttigieg

(Har trukket sig)




Alder: 38 år

Erfaring: Indtil for nylig borgmester gennem otte år i South Bend, Indiana. Uddannet i historie og litteratur fra Harvard University i USA og Oxford University i England. Arbejdede efterfølgende som konsulent for McKinsey & Company. Derudover var han fra 2009 til 2017 reserveofficer i USA’s flåde og har i sin borgmestertid taget orlov for at blive udsendt til Afghanistan som efterretningsofficer.

Mærkesager: Betoner behovet for, at en ny generation kommer til i Washington og indleder en ny æra i amerikansk politik. Vil bekæmpe klimaforandringer og økonomisk ulighed.

Kernevælger: Hvide midaldrende og ældre vælgere.

Største styrke: Er et nyt, friskt ansigt. Har et positivt budskab. Er skarp og veltalende. Har vist sig at være særdeles dygtig til at rejse penge til sin kampagne.

Største svaghed: Ung alder og manglende erfaring i Washington. Har forsvindende lille opbakning blandt etniske mindretal. Kan på grund af sin homoseksualitet være for ”eksotisk” for nogle vælgere.

Du vidste måske ikke, at ... Pete Buttigieg taler otte sprog, heriblandt norsk.


  Bernie Sanders  Joe Biden  Michael Bloomberg  Elizabeth Warren  Amy Klobuchar

 
 

Amy Klobuchar

(Har trukket sig)




Alder: 59 år

Erfaring: Siden 2007 senator fra Minnesota. Hun er uddannet jurist og har inden sin politiske karriere været partner i flere større advokatfirmaer i Minneapolis samt distriktsadvokat i Hennepin County.

Mærkesager: Vil bekæmpe opioid-epidemien, forbedre behandling af psykisk sygdom, give ældre amerikanere bedre vilkår og løfte USA's infrastruktur.

Kernevælger: Kvindelige vælgere.

Største styrke: Har stor erfaring i Washington og betragtes som en driftsikker pragmatiker fra Midtvesten. Er villig til at samarbejde med republikanere og har været med til at få dusinvis af love igennem Kongressen. Er som 59-årig den eneste af de seks førende præsidentkandidater, der er over 38 og under 70.

Største svaghed: Har ingen udførlig plan for en forbedring af sundhedssystemet, som er en demokratisk mærkesag. Er blevet beskyldt for at behandle sin stab dårligt. Har lille opbakning blandt etniske mindretal.

Du vidste måske ikke, at ... Amy Klobuchars fars livslange alkoholisme har inspireret hende til at vie en stor del af sit politiske virke til at forbedre behandlingsmuligheder for misbrugere og psykisk syge.


  Bernie Sanders  Joe Biden  Michael Bloomberg  Elizabeth Warren  Pete Buttigieg

 
 

Hvilke kandidater har vundet i de enkelte delstater?



 
 

De tre seneste resultater fra primærvalget



 

Wyoming



Ohio



Kansas

 

Hvordan fungerer Demokraternes primærvalg?



 
 

Hvad handler primærvalgene egentlig om?

Formålet med primærvalgene er at finde den demokratiske kandidat, der skal udfordre præsident Donald Trump ved det amerikanske præsidentvalg den 3. november 2020.

For kandidaterne handler det om at opnå de 1991 delegerede, der skal til for at vinde nomineringen og dermed blive Demokraternes præsidentkandidat. I hver stat er der et forskelligt antal delegerede at kæmpe om – fra seks delegerede i blandt andet øgruppen Amerikansk Samoa til 415 i Californien.

Hvem er berettigede til at stemme?

Hvem der kan stemme til de amerikanske primærvalg, afgøres i de enkelte delstater. Primærvalg kan både være åbne og lukkede. De lukkede er kun for partiets medlemmer og registrerede sympatisører, mens de åbne er for alle. Det betyder ifølge Derek Beach, der er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet og selv er amerikaner, at republikanere i visse delstater kan stemme til det demokratiske primærvalg.

”I de åbne valg kan man som republikaner sagtens tænke strategisk og stemme på en kandidat, som man mener, at Trump nemt kan slå. Det er den slags strategisk drilleri, man forsøger at undgå ved at holde lukkede primærvalg,” siger han.

Hvordan foregår valgene?

De forskellige delstater bestemmer selv, hvordan valgene foregår og administreres, og derfor varierer det fra stat til stat.

I de fleste delstater holdes primærvalg, hvor vælgerne møder op og sætter deres kryds. I enkelte delstater – blandt andet Iowa – holder man i stedet nomineringsmøder, såkaldte caucauses. Her mødes vælgerne i kirker, skoler eller forsamlingshuse og diskuterer, hvordan statens delegerede skal fordeles kandidaterne imellem. Når langt de fleste delstater benytter primærvalg, skyldes det ifølge Derek Beach hovedsageligt logistik.

”Vælgermøderne kræver enormt meget administration, og i en stor stat som Californien ville det være en helt uoverskuelig opgave. Men det er på sin vis en langt bedre og mere demokratisk metode, hvor folk har mulighed for at snakke sig til rette i bedste Habermas-stil.”

Hvad er ”Super Tuesday” – og hvorfor er denne dag vigtig?

”Super Tuesday” (Super Tirsdag) er betegnelsen for den dag i valgkampen, hvor flest delstater stemmer, og hvor flest delegerede bliver fordelt. I år bliver en tredjedel af alle delegerede fordelt på denne dag, hvor vigtige delstater som Californien og Texas går til valg. ”Super Tuesday” ligger som regel på den første tirsdag i marts, hvilket i år er den 3. marts.

Det er ikke på denne dag, man finder vinderen, men det er her, man finder taberne, siger professor Derek Beach.

”Det er ikke nødvendigvis game over, men det bliver meget svært at komme tilbage, hvis du ikke vinder nogle af delstaterne. Efter ’Super Tuesday’ plejer feltet af kandidater at være skåret ned til to eller tre.”

Hvad er ”superdelegerede” – og hvilken rolle spiller de?

De såkaldte ”superdelegerede” er højtstående medlemmer af Det Demokratiske Parti i USA – senatorer, kongresmedlemmer og guvernører – der kan stemme på partikonventet, hvor præsidentkandidaten vælges. I modsætning til de ”almindelige” delegerede, der har fået et mandat af vælgerne, kan de superdelegerede frit følge deres overbevisning. De superdelegerede vil i år udgøre knap 15 procent af det samlede antal delegerede.

Brugen af superdelegerede har været meget omdiskuteret og er blevet beskyldt for at være elitært og udemokratisk. Det har ført til en ændring af reglerne, der betyder, at deres stemmer kun får betydning, såfremt der ikke er fundet en klar vinder efter primærvalgene. I det tilfælde kan de ende som tungen på vægtskålen. Men hvorfor overhovedet benytte dem, fristes man til at spørge. Demokraterne indførte superdelegerede for at undgå, at vælgerne nominerede kandidater, som partieliten anså som svage, fortæller professor Derek Beach.

”Demokraterne vil i bund og grund gerne undgå en ’George McGovern’, der var en forholdsvis venstreorienteret kandidat, som i 1972 led et stort nederlag mod Richard Nixon. Han fik nomineringen, men han var ikke den, som Det Demokratiske Parti ønskede skulle stille op.”

Er der kamp om, hvem Republikanernes kandidat skal være?

Mediernes dækning af de amerikanske primærvalg handler stort set udelukkende om, hvilken af de demokratiske kandidater, der skal udfordre Donald Trump. Men det er – i hvert fald i teorien – ikke sikkert, at den siddende præsident bliver Republikanernes kandidat. Den tidligere Massachusetts-guvernør Bill Weld har nemlig også meldt sig ind i kampen. Han har dog oddsene imod sig, vurderer professor Derek Beach.

”På nuværende tidspunkt er det umuligt at forestille sig, at det skulle blive en anden end Trump. Som siddende præsident har man fire år til at forberede sig, hvilket er en massiv fordel. I og med at penge og eksponering er så vigtigt i vores tid, er det stort set umuligt at udfordre præsidenten. Vi skal tilbage til 1980, hvor Ted Kennedy udfordrede Jimmy Carter, for at finde et alvorligt forsøg på at vippe den siddende præsident af pinden.”

Hvad sker der på Demokraternes partikonvent?

Demokraternes partikonvent er den del af valgprocessen, hvor den nominerede kandidat officielt vil blive udpeget. På forhånd har en af kandidaterne som regel sikret sig de nødvendige 1991 delegerede, og konventet er derfor i praksis mere form end indhold.

”Teoretisk set er der en mulighed for, at flere af de delegerede går imod vælgerne og følger deres egen overbevisning. Det så man eksempler på i 2016, hvor flere delegerede stemte på Ted Cruz, fordi Donald Trump var uspiselig for den republikanske partielite. I mange delstater er de delegerede ikke forpligtet til at stemme på den kandidat, som de er valgt til at stemme på. Men fordi de er med i partiet – og har en interesse i at blive ved med at være det – stemmer de næsten altid på den, de ’skal’.”

 
 

Hvornår holdes de resterende demokratiske primærvalg?



 
 


 





 

KREDITERING