Andet kapitel

Hittebarnet: Den svenske kvinde



En formiddag i 1997 blev et spædbarn fundet efterladt på et toilet på Ringsted Station. Trods massiv medieomtale ville ingen vedkende sig den lille pige, som på børnehjemmet Bakkehuset i Slagelse fik navnet Sofie



Af Nanna Schelde
28. august 2020

 

”Hittebarnet” er en artikelserie i fire kapitler. Dette er andet kapitel.
Har du ikke læst første kapitel, anbefaler vi, at du begynder med det: k.dk/ukendtpige




Kapitel 2: Den svenske kvinde



I al hemmelighed og i ly for pressen blev en halvanden måned gammel pige båret ud fra institutionen Bakkehuset i Slagelse og placeret i en autostol i en ventende personbil.

Det var den 16. juli sommeren 1997. Bilen sejlede med Storebæltsfærgen, kørte via Odense og videre mod Nordjylland. I bilen sad kurator i Ringsted Kommune Birgitte Nielsen og hendes mand. Med sig havde de en dyrebar last. Sommerens mest omtalte baby, kaldet Sofie, som den 10. juni var blevet fundet på et toiletgulv på Ringsted Station.

Ved Odense Sygehus hentede de Gerd, ­Sofies faste pædagog på Bakkehuset, som netop var blevet mormor og derfor befandt sig der. Her blev Sofie skiftet og fik en flaske modermælkserstatning, inden turen gik videre mod det nordjyske.

I Nordjylland på en gulmalet gård ventede ægteparret Gitte og Erik, der ikke havde kunnet få børn sammen, og længe havde ønsket sig at adoptere.

De seneste uger havde de gjort, hvad de kunne for at forberede sig som plejeforældre. De havde købt alt udstyr, læst om børns udvikling og sat alt til side for at give lille Sofie en god indslusning og et godt liv.

Myndighederne havde anbefalet pleje­familien, at ingen i deres nærhed skulle vide, hvem Sofie var. Hun skulle have mulighed for at vokse op i ro og fred uden forstyrrende blikke eller kommentarer om, at hun var hittebarn.

Til familie og venner havde parret derfor fortalt, at de om lidt ville modtage en lille ­pige gennem Hjørring Kommune fra en mor, som ikke kunne passe hende.



 
 



Da bilen fra Bakkehuset nåede Hjørring, gjorde de holdt ved en kiosk for at få varmet en flaske til Sofie, der igen var blevet sulten. Hun var tynd og markeret af en baby at være og havde behov for at tage på. I Hjørring stod Birgitte Nielsens mand af. Hun ringede til plejeforældrene:

”Vi er på vej, men Sofie er sulten, så vi må lige give hende noget mad først.”

I ugerne op til denne dag havde Birgitte Nielsen sammen med en kollega været travlt beskæftiget med at læse de mange ansøgninger, kommunen den seneste halvanden måned havde modtaget fra håbefulde par. Efter nøje granskning havde de udvalgt tre familier, som de havde besøgt og haft lange samtaler med.

En af dem var det barnløse par fra Nord­jylland, som både havde skrevet og ringet til kurator Birgitte Nielsen for at fortælle, hvor lykkelige de ville blive, hvis de fik lov til at give Sofie et hjem og blive hendes forældre. Efter to besøg hos Erik og Gitte var det udsendte kommunale team helt sikre på, at de var de rigtige plejeforældre til Sofie.

Aftalen var, at Sofies primærpædagog på Bakkehuset, Gerd, skulle flytte ind hos plejeforældrene i nogle dage, mens de lærte deres plejedatter at kende. Egentlig skulle Gitte og Erik selv have hentet Sofie i Slagelse, men fordi man frygtede ikke at kunne holde pressen ude, kom Bakkehuset til dem.



 
 



Ved Hjørring kørte bilen stik vest mod landsbyen Vennebjerg. Som bilen nærmede sig den gule ejendom, kunne Birgitte Nielsen og hendes mand se, at flaget var hejst. På den grusstensbelagte gårdsplads med kig til markerne stod Sofies kommende plejeforældre og holdt om hinanden, mens de ventede.

Et par år senere skrev kurator Birgitte Nielsen et brev stilet til Sofie, som hun kunne læse, når hun blev gammel nok til det. I brevet beskrev kuratoren glæden ved at kunne give Sofie til Gitte og Erik. Hun skrev:

”At række dig over i favnen på din mor, og se hende og din fars udtryk, glemmer jeg aldrig. Der fødte de dig, og du blev deres lille pige.”

Det var dog ikke givet, at Sofie kunne blive hos plejeforældrene. Tidligst efter fem måneder kunne en reel adoption komme på tale. Myndighederne havde givet den biologiske mor frit lejde til at melde sig. Hvis hun dukkede op inden den 10. november 1997, ville hun stadig kunne få sin datter tilbage.



 
 



”Jeg er mor til hittebarnet fra Ringsted Station.”


Et år efter at Erik og Gittes plejedatter en uge gammel var blevet fundet liggende indhyllet i to håndklæder på et toiletgulv på Ringsted Station, var der nu, ud af det blå, en svensk kvinde ved navn Petra, der hævdede, at hun var den biologiske mor, som politiet siden sommeren 1997 havde ledt efter.

Den lille pige, som dengang blev kendt under navnet Sofie, var nu blevet døbt og havde fået navnet Marie.

Hun trivedes hos plejeforældrene og udviklede sig, som hun skulle. Ringsted Kommune havde på det varmeste anbefalet, at Erik og Gitte fik lov at adoptere at hende. Men nu havde denne Petra meldt sig på banen.

I forbindelse med politiets efterforskning af hittebarnssagen fra Ringsted havde vicepolitiinspektør Henrik Søby allerede to dage efter, at hun var blevet fundet, til pressen luftet sin mistanke om, at moderen måske ikke var dansk.

Han frygtede, at barnet måske var kommet fra Sverige eller Nordtyskland, og at det derfor ville blive svært at finde moderen. Nu kunne han have ret.

I en skrivelse fra Civilretsdirektoratet til det daværende Vestsjællands Statsamt, dateret den 3. juni 1998, stod der:

”Væsentlige hensyn taler for, at det søges afklaret, hvorvidt den svenske kvinde er mor til barnet. Det er vores opfattelse, at de foreliggende oplysninger fra de svenske myndigheder videregives til Ringsted Politi med henblik på, at der iværksættes en retsgenetisk undersøgelse.”

Det betød, at Marie skulle have taget blodprøver på et hospital for at få vished om, hvorvidt hendes dna matchede med den svenske kvindes.





Læs tredje kapitel her.



 

 

Sådan gjorde vi

 Artiklen bygger på en lang række dokumenter, journaler, breve, avisudklip og billeder, som Kristeligt Dagblad har fået adgang til. Avisen har fundet frem til en række af de personer, der var involveret i sagen i 1997. Flere har afvist at medvirke grundet tavshedspligt. Avisen har også søgt aktindsigt i sagen hos Midt- og Vestsjællands Politi.

 Har du nye oplysninger om hittebarnet fra Ringsted, så kontakt redaktionen på livogsjael@k.dk.

 
Facebook
Twitter
 



KREDITERING