25 ting du skal vide om folketingsvalget

Stemmer Dronningen? Hvad er en løsgænger? Og hvornår fik danske kvinder stemmeret? Kristeligt Dagblad giver svaret på 25 af de spørgsmål, du måtte have om det kommende folketingsvalg


Af Julie Greve Bentsen & Rasmus Fahrendorff
21. maj 2019

Facebook
Twitter

01 Hvilken dag skal jeg stemme?

Valget er udskrevet til den 5. juni, der også er Grundlovsdag.

02 Hvor ofte afholdes der folketingsvalg i Danmark?

Der skal ifølge grundloven afholdes folketingsvalg hvert fjerde år. Men den siddende statsminister kan til enhver tid udskrive valg – også selvom de fire år ikke er gået.

Der skal ifølge Grundloven være folketingsvalg hvert fjerde år. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix.

03 Hvor mange medlemmer har Folketinget?

179 – når man bliver valgt ind i Folketinget, får man et af de 179 mandater.

Danmark har 175 mandater, mens Grønland og Færøerne har to mandater hver.

Folketinget har 179 medlemmer. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

04 Hvor skal jeg gå hen for at stemme?

Det står på den stemmeseddel, du modtager med posten, når valget er udskrevet.

05 Hvordan stemmer man?

For at stemme til et folketingsvalg skal man være fyldt 18 år og være dansk statsborger. På valgdagen tager man sit valgkort med hen til et offentligt valgsted. Der står på valgkortet, hvor man skal henvende sig. Her får man udleveret en stemmeseddel, og derefter går man ind i en stemmeboks, hvor man sætter sit kryds. Det er muligt at stemme på en bestemt person eller på et helt parti.

06 Hvem kan stille op til Folketinget?

Det er muligt at stille op til Folketinget, hvis man har valgret og kan stemme. Men er man straffet for en handling, som gør, at man er uværdig til at få en plads i Folketinget, er man ikke valgbar.

07 Hvad er en løsgænger?

Man er løsgænger, hvis man ikke hører under en bestemt partigruppe i Folketinget. Det sker enten ved, at man bliver ekskluderet af sit parti, eller hvis man bliver valgt ind som løsgænger. Det sidste er kun sket to gange. Senest da Jacob Haugaard ved valget i 1994 med 23.253 personlige stemmer blev valgt ind i Folketinget som løsgænger.

Skuespiller og komiker Jacob Haugaard var løsgænger i Folketinget fra fra 1994 til 1998. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix.

08 Hvad er en spærregrænse?

Hvis et parti får under to procent af stemmerne, kan det ikke komme i Folketinget. Dette kaldes spærregrænsen.

09 Hvad er en dronningerunde?

Hvis regeringen mister flertal efter et folketingsvalg, bliver der afholdt en dronningerunde. Dronningen vælger her den person, som skal lede forhandlingerne frem mod en regeringsdannelse. Denne person bliver typisk også statsminister.

10 Stemmer Dronningen ved et folketingsvalg?

Der står ingen steder i lovgivningen, at de kongelige ikke må stemme. Men siden enevældens afskaffelse i 1848 har det ikke været praksis, at de kongelige stemmer.

Det er ikke kotyme, at Dronningen eller resten af kongefamilien stemmer ved folketingsvalg. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

11 Hvad er en valgtilforordnet?

De valgtilforordnede står for afvikling af selve hverdagen, hvor de blandt andet tager imod de stemmeberettigede ved afstemningsstederne og tæller stemmer op. Alle personer i Danmark, som har valgret, kan blive valgtilforordnet. Men ofte er det medlemmer fra politiske partier.

12 Hvor længe går der typisk fra udskrivelsen af valget til kulminationen på selve valgdagen?

I grundloven står der intet om, hvor lang perioden mellem valgudskrivelsen og selve valgdagen må være. Men af hensyn til blandt andet brevstemmer, der skal kunne nå frem i tide, er perioden typisk tre uger. Men der har været undtagelser fra normen. For eksempel i 1964, hvor valgkampen varede i hele 53 dage. Siden folketingsvalget i 1953 har valgkampsperioden dog ikke været under 20 dage.

Allerede før valget var udskrevet mødtes statsminister Lars Løkke Rasmussen og Socialdemokratiets leder Mette Frederiksen i debat på DR. Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR/Ritzau Scanpix.

13 Hvordan udskriver man folketingsvalg?

Valget udskrives ved, at den siddende statsminister går til Dronningen og beder hende udsende et åbent brev til befolkningen med datoen for den kommende valgdag.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen og dronning Margrethe. Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix.

14 Hvem skal jeg stemme på?

Du kan for eksempel tage vores værdipolitiske test, som du finder lige her.

15 Hvornår begyndte man at afholde folketingsvalg i Danmark?

Det første folketingsvalg i Danmarks historie blev afholdt den 4. december 1849. Det var samme år som udstedelsen af den demokratiske grundlov, som stadig fejres hvert år på grundlovsdag den 5. juni.

Danmark fik sin første grundlov den 5. juni 1849, og samme år holdtes det første folketingsvalg. Maleriet "Den Grundlovsgivende Rigsforsamling" er malet af Constantin Hansen. Foto: Ritzau Scanpix.

16 Hvornår fik danske kvinder stemmeret?

Det gjorde de med grundlovsændringen i 1915.

17 Hvilket land i verden var først med at tildele kvinder stemmeret?

New Zealand i 1893.

18 Hvem har været statsministre i Danmark gennem årene?

Her er alle landets statsministre:

A.W. Moltke, premierminister 1848-1852 (uden for parti)
C.A. Bluhme, premierminister 1852-53 (Højre)
A.S. Ørsted, premierminister 1853-54 (uden for parti)
P.G. Bang, premierminister 1854-56 (uden for parti)
C.G. Andræ, konseilspræsident 1856-57 (Bondevennerne)
C.C. Hall, konseilspræsident 1857-59 (De Nationalliberale)
C.E. Rotwitt, konseilspræsident 1859-60 (Bondevennerne)
C.C. Hall, konseilspræsident 1860-63 (De Nationalliberale)
D.G. Monrad, konseilspræsident 1863-64 (De Nationalliberale)
C.A. Bluhme, konseilspræsident 1864-65 (Højre)
C.E. Frijs, konseilspræsident 1865-70 (Højre)
Ludvig Holstein-Holsteinsborg, konseilspræsident, 1870-74 (Mellempartiet)
C.A. Fonnesbech, konseilspræsident 1874-75, (Højre)
J.B.S. Estrup, konseilspræsident, 1875-94 (Højre)
Tage Reedtz-Thott, konseilspræsident 1894-97 (Højre)
H. Hørring, konseilspræsident 1897-1900 (Højre)
Hannibal Sehested, konseilspræsident 1900-01 (Højre)
J.H. Deuntzer, konseilspræsident 1901-05 (Venstre)
J.C. Christensen, konseilspræsident 1905-08 (Venstre)
Niels Neergaard, konseilspræsident 1908-09 (Venstre)
Ludvig Holstein-Ledreborg, konseilspræsident 1909 (Venstre)
C.Th. Zahle, konseilspræsident 1909-10 (Det Radikale Venstre)
Klaus Berntsen, konseilspræsident 1910-13 (Venstre)
C.Th. Zahle, konseilspræsident 1913-20 (Det Radikale Venstre)
Otto Liebe, statsminister 1920 (uden for parti)
M.P. Friis, statsminister 1920 (uden for parti)
Niels Neergaard, statsminister 1920-24 (Venstre)
Th. Stauning, statsminister 1924-26 (Socialdemokratiet)
Th. Madsen-Mygdal, statsminister 1926-29 (Venstre)
Th. Stauning, statsminister 1929-42 (Socialdemokratiet)
Vilhelm Buhl, statsminister 1942 (Socialdemokratiet)
Erik Scavenius, statsminister 1942-43 (uden for parti)
Vilhelm Buhl, statsminister 1945 (Socialdemokratiet)
Knud Kristensen, statsminister 1945-47 (Venstre)
Hans Hedtoft, statsminister 1947-50 (Socialdemokratiet)
Erik Eriksen, statsminister 1950-53 (Venstre)
Hans Hedtoft, statsminister 1953-55 (Socialdemokratiet)
H.C. Hansen, statsminister 1955-60 (Socialdemokratiet)
Viggo Kampmann, statsminister 1960-62 (Socialdemokratiet)
Jens Otto Krag, statsminister 1962-68 (Socialdemokratiet)
Hilmar Baunsgaard, statsminister 1968-71 (Det Radikale Venstre)
Jens Otto Krag, statsminister 1971-72 (Socialdemokratiet)
Anker Jørgensen, statsminister 1972-73 (Socialdemokratiet)
Poul Hartling, statsminister 1973-75 (Venstre)
Anker Jørgensen, statsminister 1975-82 (Socialdemokratiet)
Poul Schlüter, statsminister 1982-93 (Det Konservative Folkeparti)
Poul Nyrup Rasmussen, statsminister 1993-2001 (Socialdemokratiet)
Anders Fogh Rasmussen, statsminister 2001-2009 (Venstre)
Lars Løkke Rasmussen, statsminister 2009-11 (Venstre)
Helle Thorning-Schmidt, statsminister 2011-2015 (Socialdemokratiet)
Lars Løkke Rasmussen, statsminister 2015- (Venstre)

19 Hvem er Danmarks hidtil længst siddende statsminister?

Thorvald Stauning står som et af fyrtårnene i dansk politisk historie. Som formand for Socialdemokratiet (1910-1939) og som den længst siddende statsminister (1924-26 og 1929-42).

20 Hvilket parti har haft statsministerposten flest gange?

Det har Socialdemokratiet med i alt 14 gange.

21 Hvem har været det længst siddende folketingsmedlem?

Klaus Berntsen, Venstre, sad fra 20. maj 1873 til 25. juni 1884 og igen fra 26. oktober 1886 til 2. december 1926. I alt 51 år, 2 måneder og 12 dage.

Klaus Berntsen er det længst siddende folketingsmedlem nogensinde. Han sad ad to omgange i Folketinget i over 51 år.

22 Hvilken ugedag er mest populær at afholde valg på?

Folketingsvalg opgjort på ugedage

Mandag: 4 valg
Tirsdag: 37 valg
Onsdag: 10 valg
Torsdag: 6 valg
Fredag: 11 valg
Lørdag: 1 valg
Søndag: 0 valg

23 Er der dresscode, hvis man bliver valgt til Folketinget?

Der er ingen nedskrevne regler, men man skal være anstændigt klædt for at opholde sig i folketingssalen. Det indebærer blandt andet, at man skal undgå provokerende beklædning som for eksempel t-shirts med stærke politiske udsagn.


Til Folketingets åbningsdebat i 2016 blev Naser Khader (K) og tre andre politikere smidt ud af folketingssalen af formand Pia Kjærsgaard, fordi de var iført denne t-shirt. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

24 Hvor mange kandidater stiller op til statsministerposten i år?

Socialdemokratiets Mette Frederiksen, Venstres Lars Løkke Rasmussen, Uffe Elbæk fra Alternativet, Enhedslistens Pernille Skipper samt formanden for det opstillingsberettigede Nye Borgerlige, Pernille Vermund, har alle givet udtryk for, at de ønsker statsministerposten.

25 Hvor mange partier stiller op til folketingsvalget?

Der er 13 partier, som stiller op. Du kan læse mere om alle partierne her.




 

KREDITERING