Kristeligt Dagblad

Hvad ved vi egentlig om Guds køn?



Af Mette Skov Hansen

9. december 2017



Twitter Facebook

Hvad ved vi egentlig om Guds køn?



Af Mette Skov Hansen
9. december 2017

Hvad ved vi egentlig om Guds køn?



Af Mette Skov Hansen
9. december 2017

Det vakte international opsigt, da den svenske kirke for nylig indførte kønsneutrale vendinger om Gud. Men var der belæg for ændringerne? Kristeligt Dagblad har undersøgt, hvad der taler for at beskrive Gud som mand, kvinde eller ingen af delene

Facebook Twitter Del artiklen  
 


I foråret gik et af Harmonia Rosales’ værker viralt på nettet. På sociale me­dier havde den 33-årige forholdsvis ukendte kunstner fra Chicago offentliggjort sin nyfortolkning af Michelangelos berømte loftsmaleri i Det Sixtinske ­Kapel, som forestiller Gud, der skaber Adam. I det oprindelige maleri fra begyndelsen af 1500-tallet er Gud portrætteret som en ældre herre med skæg og lange grå lokker. I Rosales’ version var håret stadig gråt. Det sad bare ikke på en mandekrop, men på en ældre sort kvinde.

Værket, som havde titlen ”Skabelsen af Gud” spredte sig med lynets hast på sociale medier, hvor det hos mange vakte forargelse. Men hvorfor skulle Gud nødvendigvis være en hvid mand og ­ikke sort eller kvinde, lød Rosales’ svar på kritikken.

”Gud er lige, hvem vi vil have Gud til at være, en repræsentant for det ideelle, det guddommelige, for visdom og kærlighed og ren kreativitet,” sagde hun i et interview til det amerikanske medie Huffington Post.

Harmonia Rosales er ikke den første, der stiller spørgsmålstegn ved billedet af Gud som en gammel hvid mand med gråt skæg, da dette billede af nogle opfattes som ekskluderende. Men hvor hun har malet sin egen version af Gud, har nogle kirkesamfund de seneste år taget opgøret et skridt videre og forsøgt at ændre det sprog, der forstærker forståelsen af Gud som maskulin.

Det er for nylig lykkedes i Sverige, hvor landets største kirke, den svenske kirke, i slutningen af november indførte muligheden for kønsneutrale vendinger om Gud i den nye gudstjenesteordning.

”For os handler det om at omtale Gud på flere måder, og på baggrund af biskopperne og fageksperters anbefaling (gennem kirkemødets lærenævn) har vi tilpasset nogle steder for at skabe et mere nuanceret og inkluderende sprog,” sagde formand for kirkemødets guds­tjenesteudvalg Sofija Pedersen Videke til Kristeligt Dagblad.



 
 



SAGEN KORT

  • En ny gudstjenesteordning (kirkehåndbog) er blevet vedtaget for den svenske kirke.
  • Her blev der indført flere kønsneutrale vendinger om Gud, så man blandt andet kan sige ”I Gud, den treeniges navn” i stedet for ”Faderens og Sønnens og Helligåndens navn”. Derudover er ”han” og ”herre” en række steder erstattet med ”Gud”.

  • Kilde: Svenska Kyrken




SAGEN KORT


  • En ny gudstjenesteordning (kirkehåndbog) er blevet vedtaget for den svenske kirke.
  • Her blev der indført flere kønsneutrale vendinger om Gud, så man blandt andet kan sige ”I Gud, den treeniges navn” i stedet for ”Faderens og Sønnens og Helligåndens navn”. Derudover er ”han” og ”herre” en række steder erstattet med ”Gud”.

  • Kilde: Svenska Kyrken

 
 



Indførelsen af de kønsneutrale vendinger i Sverige har været mange år ­undervejs og møder som lignende initiativer i andre lande stadig kritik for at ­undergrave kristendommens historiske rødder.

Men er det faktuelt forkert at gøre Gud kønsneutral? Og hvad ved vi overhovedet om Guds køn? Hvis man skal dykke ned i de spørgsmål, må man starte med at slå én ting fast, siger professor emeritus Kirsten Nielsen, da Kristeligt Dagblad ringer hende op. Hun er en af Danmarks førende teologer, når det gælder de gammeltestamentlige tekster, og har forsket i Bibelens gudsbilleder.

”Det er vigtigt at sige, at vi sagtens kan diskutere det sprog, der bruges i Bibelen. Men Guds væren ligger over sproget, hvilket betyder, at vi ikke får noget endeligt svar fra teksterne. Vi kan kun nærme os,” siger hun.

Noget karakteristisk ved Det Gamle Testamente er ifølge Kirsten Nielsen, at der er mange forskellige gudsbilleder at vælge imellem.

”Nogle foretrækker for eksempel at se Gud som en far, da det gør ham mere nær. Men i Bibelen er Gud også skildret som en ørn, en voldsom løve og som de fire elementer. Gud er både ild, en kilde med rindende vand, vind og en klippe. Vi kan altså ikke sige præcis, hvad Gud er,” siger hun.

Teologer har tidligere talt sig frem til, at Gud kaldes Fader 277 gange i hele Bibelen, hvoraf Jesus siger det 179 gange. Moder kaldes han ingen steder, men der findes metaforer, der peger på Guds feminine sider, siger Kirsten Nielsen.

I profetens Esajas’ Bog i Det Gamle Testamente sammenligner Gud eksempelvis sig selv med en mor, der ikke for­lader sit diende barn, og et andet sted trøster han som en mor. I Salmernes Bog beskrives Gud også som en far, der er barmhjertig mod sine børn, men læser man teksten på hebraisk, kan den ifølge Kirsten Nielsen forstås sådan, at Gud ”har en livmoder” for sine børn.

”De tekststeder fortæller os, at vi ikke må låse os fast på ét køn, når vi taler om Gud. For Gud står over køn.”



 
 



GUDS FEMININE SIDER I BIBELEN


  • Første Mosebog, Kapitel 1, vers 27: ”Gud skabte mennesket i sit Billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem.”

  • Esajas’ Bog, Kapitel 49, vers 15: ”Glemmer en kvinde sit diende barn? Glemmer en mor det barn, hun fødte? Selvom de skulle glemme, glemmer jeg ikke dig.”

  • Esajas’ Bog, Kapitel 66, vers 13: ”Som en mor trøster sit barn, trøster jeg jer, så I finder trøst hos Jerusalem.”



GUDS FEMININE SIDER I BIBELEN


  • Første Mosebog, Kapitel 1, vers 27: ”Gud skabte mennesket i sit Billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem.”

  • Esajas’ Bog, Kapitel 49, vers 15: ”Glemmer en kvinde sit diende barn? Glemmer en mor det barn, hun fødte? Selvom de skulle glemme, glemmer jeg ikke dig.”

  • Esajas’ Bog, Kapitel 66, vers 13: ”Som en mor trøster sit barn, trøster jeg jer, så I finder trøst hos Jerusalem.”
 
 



Ligesom der er metaforer, der taler for en moderlig Gud, finder man også det modsatte i Bibelen, siger Anne Katrine de Hemmer Gudme, der er professor MSO på afdeling for bibelsk eksegese på Københavns Universitet og blandt andet har arbejdet med køn i Det Gamle Testamente.

”I Ezekiels Bog beskrives Guds forhold til Israel for eksempel som et parforhold, hvor Gud er ægtemanden og Israel den utro kone, der render efter andre guder. Derudover har Gud langt hen ad vejen nogle ret maskuline kvaliteter. Han beskrives som kriger og konge,” siger hun.

Trods de mange stærke maskuline kvaliteter bliver Guds køn dog aldrig gjort klart, tilføjer Anne Katrine de Hemmer Gudme.

”Bibelen indeholder flere beskrivelser, der peger på, at Gud har en menneskelig krop med arme, ben, hænder, næse og øjne. Men vi ved ikke, om det er en mande- eller kvindekrop. Man får ganske enkelt aldrig beskrevet, om Gud har en penis.”

Religionshistorisk er der ifølge Anne Katrine de Hemmer Gudme dog ikke meget belæg for at omtale Gud som andet end en mand. Gud er overvejende maskulin, hvilket også kommer til udtryk rent grammatisk, siger hun.

”Når Gud gør noget i både Det Nye og Det Gamle Testamente, så gør ’han’ det i et maskulint, grammatisk køn. Skal man skelne mellem hanner og hunner i Bibelen, er Gud altså en han.”

Da mange sprog opdeler deres ord i han-, hun- og intetkøn, er grammatikken generelt oplagt at se nærmere på, når man skal forsøge at blive klogere på Guds køn. Begynder vi med det danske ord, så peger ældre beslægtede sprog som oldnordisk og gotisk på, at Gud oprindeligt var intetkøn herhjemme, fortæller Thomas Olander, der er lektor i sprogvidenskab på Københavns Universitet og forsker i de indoeuropæiske sprog.

”Men ordet Gud ændrede sig, da kristendommen kom til Danmark sammen med indflydelse fra græsk og latin. For Gud på latin, ’deus’, og på græsk, ’theos’, er begge grammatisk maskuline, og den kristne Gud omtales som ’han’. Det betyder, at Gud rent grammatisk har skiftet køn inden for de seneste 1000 år, så vi altså siger ’min Gud’ og ikke ’mit Gud’, som man kunne sige i gamle dage,” siger han og tilføjer, at han- og hunkøn siden er blevet slået sammen til fælleskøn på dansk, hvilket gør ordet Gud til fælleskøn herhjemme.

Ser man desuden på Det Gamle Testamentes originalsprog, hebraisk, findes der ikke intetkøn, men kun han- og hunkøn. Her er ordet ”Elohim”, der betyder Gud, en hankønsform i flertal, siger Thomas Olander og tilføjer, at ordet dog næsten altid opfører sig som en entalsform.



 
 



GUDS KØN I DE STORE RELIGIONER


  • Hinduismen: Har både kvindelige og mandlige guder. De tre vigtigste guder, Brahma, Vishnu og Shiva, er mandlige.
  • Buddhismen: Har ingen guder, men ser op til Buddha.
  • Jødedommen: Gud omtales som ”han” i Torahen.
  • Islam: Gud omtales som ”han” i Koranen.
  • Kristendommen: Gud omtales som ”han” og som fader.
  • Asatro: Har både mandlige og kvindelige guder. Mange af de vigtigste er dog mænd.

  • Kilde: Religion.dk




GUDS KØN I DE STORE RELIGIONER


  • Hinduismen: Har både kvindelige og mandlige guder. De tre vigtigste guder, Brahma, Vishnu og Shiva, er mandlige.
  • Buddhismen: Har ingen guder, men ser op til Buddha.
  • Jødedommen: Gud omtales som ”han” i Torahen.
  • Islam: Gud omtales som ”han” i Koranen.
  • Kristendommen: Gud omtales som ”han” og som fader.
  • Asatro: Har både mandlige og kvindelige guder. Mange af de vigtigste er dog mænd.

  • Kilde: Religion.dk

 
 



Ligesom sproget i Bibelen rent grammatisk vejer til fordel for forståelsen af Gud som en mand, så gør kunsten det også. Modsat amerikanske Harmonia Rosales’ nyfortolkning af Gud som sort kvinde har de fleste kunstnere gennem tiden holdt sig til en enten abstrakt eller maskulin fremstilling af Gud, siger sognepræst og kunsthistoriker Anne-Mette Gravgaard.

Ifølge hende har Gud dog aldrig været noget hyppigt malet motiv, hvilket skyldes forbuddet i Moseloven mod ”at gøre sig billeder af Gud”.

I den ortodokse kristendom valgte man i 700-800-tallet ligefrem at destruere alle religiøse billeder med personer, da mennesket jo var skabt i Guds billede. Den katolske kirkes overhoved, Karl den Store (724-814), forsøgte sig med et lignende billedforbud, dog uden held.

I 1400-1500-tallet var der en vis interesse for at male Gud, siger Anne-Mette Gravgaard.

”Ofte var der tale om de såkaldte nådestolsbilleder, hvor Gud sidder med sin korsfæstede søn i armene. Generelt blev han her afbildet som ’den gamle af dage’ fra Johannes’ Åbenbaring med et langt hvidt skæg og af og til med pavelig tiara som ’il papa’,” siger hun og tilføjer, at fremstillingen af Gud dog hyppigst er sket gennem hans menneske­repræsentation, Jesus.

”Jesus er blevet løsningen for mange kunstnere. Han var en søn i menneskeskikkelse, som man med stor sikkerhed kunne kalde en ’han’, da det var svært at forestille sig en kvinde gå rundt med et følge af mandlige disciple i den tid. Så gennem Jesus tog Gud form i en mandeskikkelse.”

Med Jesus kan man ikke komme udenom, at Gud blev en faderskikkelse, siger Lone Fatum, der er tidligere lektor i Det Nye Testamentes eksegese ved Det Teologiske Fakultet i København og har beskæftiget sig med feministisk teologi.

”Når gudsbegrebet er lig med et faderbegreb, skyldes det, at troen er opstået i en patriarkalsk tradition, hvor det at være magtfuld, autoritær og beskyttende kun kunne være en faderkarakteristik. Men faktum er, at vi ingenting ved om Guds køn,” siger hun og tilføjer, at det i det store hele er ligegyldigt, om Gud fremstår som det eller andet køn – eller kønsløs.

”Hvis vi ser på Gud som værdibegreb, så er det ligegyldigt, om Gud er far eller mor. Vi har bare vænnet os til at sige far. Men det afgørende er, hvilke værdier vi fylder gudsbilledet med. Er det en hævngerrig og krigerisk Gud eller en omsorgsfuld forælder? Gud er en projektion af det, vi sætter højest. Det er det, vi bør fokusere på.”



 
 



TIDLIGERE DEBATTER OM GUDS KØN


  • 1984: Den internationale bibel Today’s New International Version indeholder et forsøg på at kønsneutralisere indholdet i passager, hvor oversætterne vurderede, at det ville være i overensstemmelse med den oprindelige betydning. Referencer til ”Guds sønner” bliver i nogle bibelvers ændret til ”Guds børn” eller ”sønner og døtre”.
  • 2010: Skotlands episkopale kirke fjerner enhver henvisning til Guds køn i nyt valgfrit gudstjenesteritual. Hermed kan en gudstjeneste gennemføres uden brug af udtryk som ”Herren”, ”hans” ”ham” og ”herredømme”.
  • 2015: Samme år som Church of England får sin første kvindelige biskop, igangsætter gruppen ”Kvinder og Kirken” en debat, der skal udfordre det maskuline sprog i Bibelen og omtalen af Gud som mand. De mente, at Fadervor skulle være Modervor. Dette skete dog ikke.



TIDLIGERE DEBATTER OM GUDS KØN


  • 1984: Den internationale bibel Today’s New International Version indeholder et forsøg på at kønsneutralisere indholdet i passager, hvor oversætterne vurderede, at det ville være i overensstemmelse med den oprindelige betydning. Referencer til ”Guds sønner” bliver i nogle bibelvers ændret til ”Guds børn” eller ”sønner og døtre”.
  • 2010: Skotlands episkopale kirke fjerner enhver henvisning til Guds køn i nyt valgfrit gudstjenesteritual. Hermed kan en gudstjeneste gennemføres uden brug af udtryk som ”Herren”, ”hans” ”ham” og ”herredømme”.
  • 2015: Samme år som Church of England får sin første kvindelige biskop, igangsætter gruppen ”Kvinder og Kirken” en debat, der skal udfordre det maskuline sprog i Bibelen og omtalen af Gud som mand. De mente, at Fadervor skulle være Modervor. Dette skete dog ikke.
 




 





KREDITERING


  • Tekst: Mette Skov Hansen
  • Foto: ritzau
  • Tilrettelæggelse: Rasmus Fahrendorff
  • Visuel redaktør: Kim Schou
  • Digital redaktør: Stinne Andreasen
  • Kontakt: net@k.dk



KREDITERING


  • Tekst: Mette Skov Hansen
  • Foto: ritzau
  • Tilrettelæggelse: Rasmus Fahrendorff
  • Visuel redaktør: Kim Schou
  • Digital redaktør: Stinne Andreasen
  • Kontakt: net@k.dk