Kristeligt Dagblad

Heksen kommer, og folk er vilde med hende


Hun har vandret gennem historien og folkets bevidsthed i tusinder af år. Nu spredes hendes magi på internettet, hvor utallige moderne hekse løfter hendes arv. Heksen er i dag blevet et populært politisk ikon, der vil gøre samfundets udstødte stærkere, og folk er begyndt at tage hende ud af sankthans-bålets ild


Af Simone Nilsson

22. juni 2018

Facebook
Twitter
 




”Kom, træd ind i mit magiske univers!”


Den 28-årige Indigo Boujon griner fra computerskærmen og fortæller fra Berlin om sin magiske praksis, mens en hvid kat med blå øjne kravler på hendes skuldre og bider lidt i hendes blågrønne hår. Om hendes hals hænger flere forskellige amuletter i forskellige farver og metaller.

”Hvis jeg troede på, at menneskers liv havde specifikke, individuelle formål, så var mit at være heks,” siger hun.

Indigo Boujon er oprindeligt fra Sverige og heks i det 21. århundrede. Dér, bag computer- og telefonskærme ligger hendes domæne, og nutidens heks er i den vestlige verden flyttet langt væk fra den gamle berygtede forgængers hytte i den mørke skov. Hun er ikke gammel eller har vorter på næsen, som heksen, der i eventyrene forgifter sagesløse mennesker med æbler eller spiser deres børn. Hun er moderne og teknologisk egnet, og så er heksefiguren gennem de sidste årtier blevet adopteret af politiske grupper som et symbol, der kan myndiggøre marginaliserede grupper og løfte dem fra deres plads i samfundets rendesten.

På det sociale medie Instagram findes der i skrivende stund mere end 1,4 millioner internationale opslag under hashtagget (et mærke, der på sociale medier bruges til at kategorisere indhold) ”Witches of Instagram” (Hekse på Instagram) og fem millioner opslag under hashtagget ”Witch” (heks). Populære hekse som den amerikanske Bri Luna har flere hundrede tusinde følgere.




 
 
Den 28-årige heks Indigo Boujon lægger tarotkort for en klient i det fri. Farverige fotografier som dette pryder hendes profiler på sociale medier, og giver et helt nyt billede af heksen langt fra middelalderens dystre mørke.
 
 




Heksen trender, som man siger, når noget blomstrer med lynets hast på sociale medier. Hun er gået fra at være frygtet og forfulgt til at være ”cool.” Det betyder blandt andet, at flere vælger ikke at brænde heksen til sankthans. Men hvordan er det sket?

Kasper Opstrup, ph.d. og postdoc i kunst- og kulturhistorie fra Københavns Universitet, har i mange år forsket i krydsfeltet mellem kunst, politik og okkultisme. Heksefiguren er en af de ting, der samler alle tre emner. Han fortæller, at det traditionelle heksebillede af den gamle kone, der bedrev ondt og kastede forbandelser på landsbyens borgere, blev skabt i slutningen af 1400-tallet. For at forstå, hvordan hun har kunnet ændre sig så meget siden da, er man nødt til at følge hende gennem tiden.

Da heksen først var begyndt at lure i folks bevidsthed som noget ondt, opstod billederne af den hæslige krogede kone lynhurtigt i kunsten og historierne. Det var i denne periode, hekseprocesserne fandt sted, og historikere skønner, at op mod 60.000 mennesker blev henrettet i Europa helt frem til slutningen af 1600-tallet.

 
 



Hekseprocesserne


  • Forfølgelser og retssager mod personer anklaget for heksekunst og trolddom. Blandt mange eksempler kan nævnes de 63 kvinder, der blev brændt på bålet i Wiesensteig i Tyskland i 1563, og herhjemme blev 20 kvinder henrettet i Køge i 1620, efter en købmand anklagede en lokal kvinde for at have forhekset ham.
  • Fra omkring 1430 og helt frem til 1600-tallet blev mellem 40.00-60.000 mennesker henrettet som hekse i Europa, skønner historikere, men det præcise tal er meget omdiskuteret.
  • I Danmark var den 74-årige Anne Palles den sidste person, der blev henrettet for heksekunst. Hun blev halshugget og dernæst brændt i 1693.
  • Den sidste, der i Europa blev dømt for heksekunster, var den 72-årige engelske Jane Yorke, der i 1944 fik en bøde på fem pund.
  • Uden for den vestlige verden foregår der stadig den dag i dag hekseforfølgelser. I lande som Nigeria anklages især børn for heksekunst med døden til følge.

    Kilder: k.dk, historienet.dk, Kasper Opstrup

Hekseprocesserne


  • Forfølgelser og retssager mod personer anklaget for heksekunst og trolddom. Blandt mange eksempler kan nævnes de 63 kvinder, der blev brændt på bålet i Wiesensteig i Tyskland i 1563, og herhjemme blev 20 kvinder henrettet i Køge i 1620, efter en købmand anklagede en lokal kvinde for at have forhekset ham.
  • Fra omkring 1430 og helt frem til 1600-tallet blev mellem 40.00-60.000 mennesker henrettet som hekse i Europa, skønner historikere, men det præcise tal er meget omdiskuteret.
  • I Danmark var den 74-årige Anne Palles den sidste person, der blev henrettet for heksekunst. Hun blev halshugget og dernæst brændt i 1693.
  • Den sidste, der i Europa blev dømt for heksekunster, var den 72-årige engelske Jane Yorke, der i 1944 fik en bøde på fem pund.
  • Uden for den vestlige verden foregår der stadig den dag i dag hekseforfølgelser. I lande som Nigeria anklages især børn for heksekunst med døden til følge.

    Kilder: k.dk, historienet.dk, Kasper Opstrup

 
 

Men selv da hekseforfølgelsen var værst, eksisterede der sammen med frygten for trolddom også en positiv stemning mod de såkaldte kloge folk og deres evner.

”Det interessante her er, at det langt fra altid var de kloge folk, der røg på bålet,” siger Kasper Opstrup. ”Det var også dem, der på anden måde skilte sig ud fra samfundet, eller en nabo, man havde set sig ond på. Folkeånden har beskyttet de kloge folk, for de var deres læger og jordemødre og nogen, der kunne hjælpe almindelige mennesker når de eller deres kvæg blev sygt med alt fra betændelse til hjertesorger.”

De kloge folk, eller landsbyheksene, var både mænd og kvinder. De kunne hjælpe deres medborgere med alt fra tandpine og betændelsestilstande, til at tømme naboens køer for mælk eller lave kærlighedsbesværgelser. Denne form for husholdnings-heksekunst hang ofte sammen med urtekundskab.

Indigo Boujon er også en heks, folk går til, når de skal have hjælp til diverse lidelser. På den måde ligner hun sine forgængere. Forskellen er dog alligevel stor, for hun heler for det meste kun psykiske og emotionelle sår. Det kan være tungsind, store livsvalg eller gode råd til, hvordan de kan udfylde det formål, de mener, de har her i livet. Og så bruger Indigo Boujon ikke urter eller tryllestave, men krystaller, tarotkort og sine egne hænder.

Hun kalder det shamansk kirugi, når hun kanaliserer universets energier gennem sine hænder og ind i klienternes kroppe. Har en klient for eksempel angst, kan gode energier gå ind og erstatte de dårlige, og det, der ”sidder fast,” som hun siger det.

”Det foregår på et meget dybt niveau inde i personen selv,” siger Indigo Boujon. ”Jeg guider dem igennem en meditativ rejse, hvor de selv kan gå ind og arbejde med den del af deres nutidsfortælling, der sårer dem. Så kan de ændre historien til noget bedre og blive bedre udgaver af sig selv.”


 
Indigo Boujon har et bord med de ting, hun bruger til at helbrede sine klienter med. Her ligger blandt andet krystaller, der kan guide energier fra universet.
 




De mennesker, der opsøger hende, har ifølge Indigo Boujon ofte allerede været forbi en eller flere psykologer. De føler ikke, at almindelig terapi virker, eller også leder de efter en mere spirituel oplevelse.

Indigo Boujon har selv været i samme situation. Da hun var 18 år, mistede hun sin far. Det var så stort et traume for hende, at hun, ligesom mange af sine klienter, søgte hjælp hos psykologer for at undslippe sin angst og depression.

”Det gav mig slet intet at skulle sidde og tale om det hele tiden. Men da jeg var til min første healing hos en anden heks, blev jeg blæst helt væk over resultatet. Jeg rejste så dybt ind i mig selv, at jeg så mig selv og mine sår utrolig tydeligt. Healing er mere direkte og dybdegående, end noget som helst en psykolog eller læge nogensinde vil kunne tilbyde,” siger hun.

Besøget hos heksen dengang blev en katalysator for Indigo Boujon, der påbegyndte sin egen rejse mod at blive hel igen gennem magien. Og det er det, magi handler om for hende. At helbrede både sig selv og andre.

”Jeg ved, hvordan mine klienter har det. Både dem, der står på kanten, og dem, der allerede har ramt bunden af mørket. Jeg ved, at forandring er mulig. Min egen healingproces har givet mig så meget tro på, at magien virker. Det er som dag og nat, hvordan jeg havde det dengang sammenlignet med nu, og det gør mig alt sammen til en bedre healer.”

Hendes tro på magien er dog ikke religiøs. Hun har fuld forståelse for dem, der vælger at følge heksereligioner som Wicca, men hun kan ikke genkende sig selv i organiseret religion

”Jeg tror ikke på ideen om at følge et trossystem, som andre har dikteret. Jeg vil hellere forme min egen tro- på mig selv, og på den måde, jeg gør tingene,” siger hun.

Forfølgelser og fordomme møder hun ingen af hverken i den virkelige eller virtuelle verden.

”Tak universet,” siger hun og fortæller, hvordan hendes omgivelser står i stor kontrast til de mistroiske folk i 1600-tallet:

”Folk i min omgangskreds er meget åbne og støttende. Selv hvis de synes, det er lidt underligt, så kan de se, hvor meget bedre jeg har det, og hvor glad, det gør mig hver dag. Så de respekterer det 100 procent.”

Anderledes var det for 400 år siden under hekseprocesserne, men da de sluttede, skete der en hel masse med heksefiguren. I romantikken, mens Danmark mistede Norge, og franskmændene havde haft den store revolution, blev heksen i litteraturen skrevet om fra at være djævelens skøge til at være en misforstået udøver af gamle hedenske religioner. I starten af det 21. århundrede blev hun stadigvæk romantiseret, men de helt store skub i hendes status skete i 1960’erne og fremefter, forklarer Kasper Opstrup. For det første tog heksen i populærkulturen i den grad fat i nyere tid og gjorde det ”sejt” at være heks med okkulte romaner og tv-serier som ”Sabrina skolens heks” og ”Heksene fra Warren Manor” og bøger som ”Harry Potter”.

 
 


Magi i oldtiden


  • Heksefiguren er en nyere opfindelse, som i dag i retrospekt tillægges gamle figurer, der i deres samtid blev set som halvguder, guder eller dæmoner. Et typisk eksempel er den græske troldkvinde Circe, der i Homers Odyssé forvandler alle Odysseus' mænd til svin.
  • Det tætteste, man kom på nutidens heks i oldtiden, var i Romerriget. Her var det som noget helt unikt specifikt kvinder, der blev associeret med magien, især den onde slags, der havde med kærlighed, jalousi, utroskab og mord at gøre.
  • I både Romerriget, Grækenland, Egypten og Mesopotamien (nutidens Irak) troede man, at sygdom og ulykke kom fra folk med magiske kræfter.
  • Ser man på det gamle Egypten og jødedommen, kan det være svært at skille religion fra magi. Som i historien fra det gamle testamente om Faraos præster, der laver tryllekunster for at kunne måle sig med Moses’ undere fra Gud. (2. Mos. 9-13).

    Kilder: "Oxford illustrated history of witchcraft and magic" og Kasper Opstrup




Magi i oldtiden


  • Heksefiguren er en nyere opfindelse, som i dag i retrospekt tillægges gamle figurer, der i deres samtid blev set som halvguder, guder eller dæmoner. Et typisk eksempel er den græske troldkvinde Circe, der i Homers Odyssé forvandler alle Odysseus' mænd til svin.
  • Det tætteste, man kom på nutidens heks i oldtiden, var i Romerriget. Her var det som noget helt unikt specifikt kvinder, der blev associeret med magien, især den onde slags, der havde med kærlighed, jalousi, utroskab og mord at gøre.
  • I både Romerriget, Grækenland, Egypten og Mesopotamien (nutidens Irak) troede man, at sygdom og ulykke kom fra folk med magiske kræfter.
  • Ser man på det gamle Egypten og jødedommen, kan det være svært at skille religion fra magi. Som i historien fra det gamle testamente om Faraos præster, der laver tryllekunster for at kunne måle sig med Moses’ undere fra Gud. (2. Mos. 9-13).

    Kilder: "Oxford illustrated history of witchcraft and magic" og Kasper Opstrup



 
 

Dertil kommer, at heksetroen ”Wicca” blev skabt i 1960’ernes England som en naturreligion med ypperstepræstinder og et fokus på, at alting skal være i balance - mennesker med naturen og mænd med kvinder.

”Wicca var et meget konservativt projekt,” forklarer Kasper Opstrup. ”Det handlede og handler stadig om at genforhandle verden for folk, der er trætte af moderniteten. Det er en gruppe, der vil tilbage til noget mere autentisk. De synes, moderniteten og industrien har forrådt dem og vil tilbage til naturen. Det er et opgør med samfundet, der taler lige ind i hjertet på ungdomsoprøret i ’60’erne og ’70’erne, hvor det endte med at blive opfattet som en form for radikal socialisme, og Wicca fik derfor rigtig meget medvind.”

Wicca-religionen dikterer en helt bestemt slags heks, men der findes i dag mange andre måder at kanalisere sin magi på. For Indigo Boujon er heksen nem at definere:

”Alle mennesker er født med de samme kræfter, og har same potentiale for at udvikle dem. Det handler slet ikke om, at nogle fødes med specielle kræfter, som andre normale mennesker ikke har. Hvis du føler, du er en heks, så er du en heks,” siger hun. ”Det er et spørgsmål om, hvorvidt du har lyst til at udvikle dine kræfter, og om du føler det som et kald.”

Hun understreger på det kraftigste, at hun ikke kalder sig selv for healer, men i stedet siger, at hun arbejder med helbredende energier. For det er ikke hende, der helbreder. Hun er blot et redskab, som universet kan arbejde igennem, og alle kan udvikle de samme evner, som hun har.

”Man skal være varsom med at gå til dem, der siger, at de er helbrederen. Man kan hente meget i en persons ordvalg, og hvis nogen påstår, at de har den helbredende kraft i form af dem selv, så ville jeg tøve med at få hjælp fra dem,” sige hun.


 
Indigo Boujon lægger tarotkort for en klient. Hun fortæller dem aldrig fremtiden, for hun tror ikke på, at den allerede er bestemt. I stedet bruger hun kortene til at guide sine klienter og vise dem mulige udfald af situationer. Kortene kan også hjælpe klienter med en selvransagelse, hvor de kan blive klogere på, hvordan de selv reagerer på den givne situation, og hvad de kan gøre for at ændre det.
 




En heks er også en person, der lever sit liv i harmoni med naturen, mener Indigo Boujon. Det betyder ikke, at hun lever ude under bøgetræerne og bruger planter til at lave magi med, men at hun indstiller sin kalender efter himmellegemer og månens og havets faser. Og så skal hun lære at tæmme sine egne og universets kræfter.

Der er også stor forskel på at være heks og udøve magi privat og på at arbejde med magien i relation til andre mennesker som healer (helbreder) eller shaman.

Indigo Boujon har gennem årene taget mange kurser og undervisningstimer i flere forskellige magiske traditioner fra hele verden. Hun kalder sig selv certificeret og initieret i forskellige helbredende traditioner. Men det behøver man ikke for at blive heks, siger hun. Der skal man bare følge sin intuition

I 2012 viste en undersøgelse fra Dansk Folkemindesamling af antropologen Anne Mia Steno, at 500 mennesker i Danmark på det tidspunkt betragtede sig selv som hekse. Ifølge undersøgelsen var danske hekse meget forskellige og definerede sig selv ud fra forskellige ting som Asa- og vanetrossamfundet, clairvoyance, naturreligioner og shamanisme.

Forskeren Kasper Opstrup peger på mindst fire forskellige måder at være heks på i dag alt efter, hvilken tradition eller tidsperiode man bliver inspireret af. Der kan både være kloge koner, wiccanere, dem, der bedriver ondt eller dem, der blander lidt af det hele. Derudover findes der den politiserede heks, som i dag er meget anvendt.

Hun blev skabt, da Wicca i 1960’erne blev ”eksporteret til USA”, som Kasper Opstrup siger det. Her mødte naturreligionens oprør den spirituelle feminisme.

”I USA tager feministerne heksen på sig som et politisk ikon, der kan blive et symbol for marginaliserede og socialt udstødte grupper. Mange er måske tiltrukket af hende, fordi hun er et af de eneste ikoner, den europæiske historie har produceret, som er en vild og uregerlig kvinde,” siger Kasper Opstrup.



 
En selverklæret heks til en protest i 1986 i Massachusetts, USA. Protesten var imod filmen "Heksene fra Eastwick", som hun og andre havde hørt ville indeholde nedværdigende og stereotype forestillinger om kvinder og hekse. Foto: Mary Lee / Ritzau Scanpix
 



Mille Breyen Hauschildt studerer Litteraturvidenskab med speciale i feministisk teori og har sidste år arrangeret en udstilling om heksefiguren på Københavns Hovedbibliotek. Hun fortæller, hvordan heksen har potentiale til at repræsentere alt det, der er står udenfor, og som er vildt og ”forkert”.

”Generelt rummer heksefiguren rigtig mange forskellige egenskaber og styrker, som man kan benytte på mange måder. På den måde er hun sindssygt effektiv til at myndiggøre og styrke dem, der tager hende til sig,” siger hun.

Et klassisk eksempel er organisationen W.I.T.C.H. – Witches International Terrorist Conspiracy from Hell (Heksenes internationale terrorist konspiration fra helvede), der opstod i 1968 og brugte kendte heksesymboler som besværgelser og heksekostumer til at protestere imod sexisme. Og sidste år, da Donald Trump blev USA's nye præsident, samledes flere tusinde internationale hekse på internettet under hashtagget ”magic resistance” (magisk modstand), for at kaste besværgelser, der skal få ham til at forlade embedet igen. Mille Breyen Hauschildt underviser selv i valgfaget ”Heksekreds” på Krogerup Højskole i Nordsjælland. Ved at studere feministisk litteratur får hendes elever et sprog til at sætte ord på ting som sexisme i deres hverdag.

Ser man gennem heksens hashtag på Instagram i dag, er der da også mange politiske referencer og feministiske budskaber at hente. For eksempel om at man skal huske de kvinder, der blev brændt på bålet. Både bogstavelig talt og i overført betydning.

På Indigo Boujons profil på de sociale medier handler hendes eget oprør mest om at modsætte sig det, hun kalder nutidens adskilte samfund. På sociale medier og gennem ceremonielle hekseaftener i den fysiske verden søger hun fællesskabet og inspiration fra andre.

”Du behøver ikke sidde alene i din lejlighed og føle dig afskåret fra andre mennesker, selvom det moderne samfund er bygget op på en måde, hvor det ellers kan ske. I den virtuelle verden kan vi skabe det her sted, hvor vi ikke er alene, og hvor vi støtter op om hinanden, og jeg tror, alle har behov for fællesskab. I gamle dage havde man stammer eller små landsbysamfund, hvor man ikke var overladt til sig selv på samme måde, som vi er i dag,” siger hun.



 
 


Magien og heksekunst fylder hele Indigo Boujons liv. Det første hun gør, når hun står op om morgenen, og inden hun går i seng om aftenen, er at meditere og kommunikere med universet. Her siger hun tak for alle de ting, hun har fået. Om dagen tjener hun til huslejen med enten klienter eller performancekunst og musik.

”Jeg ved slet ikke, hvad jeg ville være uden min magi og min kreativitet,” siger hun. ”Magien gør mig lykkelig og får mig til at føle mig forbundet med universet, og jeg føler mig tryg. For jeg stoler på magien og dens kræfter.”

På skærmen, hun taler fra, er hendes hvide kat blevet træt af at sidde stille, og hun bukker sig ned for at sætte den på jorden. Bag hende er bøger arrangeret efter farver på en bogreol, der leder tankerne hen på hendes lige så farverige univers på de sociale medier.



 
Mange lyse farverige billeder af alt fra krystaller, tarotkort og hekseindretning pryder Indigo Boujons Instagramprofil. Med sine billeder vil hun gerne vise sit arbejde og sig selv, samt kontrasten til det stereotype heksebillede mange mennesker har.
 




I skrivende stund har hendes Instagram-konto knap 700 følgere og er blot én blandt et voksende hav af populære hekse-profiler.

”Det store antal hekse og hekserelaterede opslag, der findes på de sociale medier, er jo udtryk for en stor interesse i heksefiguren,” siger Kasper Opstrup og påpeger, at heksefiguren historisk blomstrer i krisetider. I middelalderen som en syndebuk, man kunne pege fingre ad, når alting gik galt. Senere hen som et alternativ, man kunne søge imod, når man ikke var enig i samfundets opbygning og behandling af natur og minoriteter.

Noget tyder altså på, at vi lever i en tid, der er præget af krise, og det er ingen overraskelse for hverken Mille Breyen Hauschildt eller Kasper Opstrup, at heksefiguren nyder så stor popularitet i årene efter finanskrisen, hvor også emner som kvinde- og menneskerettigheder præger den offentlige debat.

”Interessen for hekse er ret simpel. Det er en konkret figur, som man kan projicere forestillinger og værdier over på, og som man kan bygge et fællesskab op omkring. Gruppedannelsen er en form for værn i en krisetid, hvor man søger alternative måder at leve på og forholde sig til verden på,” siger Mille Breyen Hauschildt.

 
 


Sankthans


  • I århundreder har man tændt bål for at holde trolde og onde væsener væk, så de ikke kunne skade afgrøder, kvæg og mennesker. Bålet blev dog tændt flere gange om året og ikke kun til sankthans.
  • Det var først i starten af det 20. århundrede, at en heksefigur kom på sankthans-bålet. Skikken kom fra Tyskland og Østrig, hvor man havde en gammel skik med at brænde en strådukke. Dukken symboliserede det onde, og brændte man den, ville det forsvinde.
  • ”Sankt Hans” refererer til Johannes Døberen, hvis fødselsdag er fastsat af kirken til den 24. juni. I norden holder vi gerne festen dagen før selve helligdagen, og derfor fejrer vi sankthans den 23. juni, ligesom vi fejrer juleaften dagen før juledag.
  • Fejringen af Johannes Døberens fødselsdag falder sammen med den hedenske fejring af sommersolhvervet. Solhverv kommer fra det oldnordiske ord for solvending, og markerer i juni at dagene bliver kortere. Vintersolhverv falder til jul, og markerer, at dagene der bliver længere.





Sankthans


  • I århundreder har man tændt bål for at holde trolde og onde væsener væk, så de ikke kunne skade afgrøder, kvæg og mennesker. Bålet blev dog tændt flere gange om året og ikke kun til sankthans.
  • Det var først i starten af det 20. århundrede, at en heksefigur kom på sankthans-bålet. Skikken kom fra Tyskland og Østrig, hvor man havde en gammel skik med at brænde en strådukke. Dukken symboliserede det onde, og brændte man den, ville det forsvinde.
  • ”Sankt Hans” refererer til Johannes Døberen, hvis fødselsdag er fastsat af kirken til den 24. juni. I norden holder vi gerne festen dagen før selve helligdagen, og derfor fejrer vi sankthans den 23. juni, ligesom vi fejrer juleaften dagen før juledag.
  • Fejringen af Johannes Døberens fødselsdag falder sammen med den hedenske fejring af sommersolhvervet. Solhverv kommer fra det oldnordiske ord for solvending, og markerer i juni at dagene bliver kortere. Vintersolhverv falder til jul, og markerer, at dagene der bliver længere.




 
 

Den politiske interesse for heksen har også betydning herhjemme for den traditionelle hekseafbrænding i forbindelse med sankthans.

”Jeg kender ingen, der brænder hekse på bålet længere. I København er det blevet meget umoderne,” siger Kasper Opstrup. ”At brænde heksefiguren er ligesom at referere til ”negere” i kolonitiden- nogen vil kalde det politisk korrekthed, når folk begynder at tage hensyn til den slags, men der er tale om historiebevidsthed. Man bliver mere og mere opmærksom på, at forskellige koloniale, undertrykte og marginaliserede grupper i befolkningen ikke er blevet behandlet særlig pænt historisk. Og det er jo fuldstændig validt, for man skal også være bevidst om, at der i dag stadig foregår heksejagt uden for Europa.”




 
 

KREDITERING