Historisk overblik: Derfor er forholdet mellem USA og Iran så anspændt



Spændingerne mellem USA og Iran er tiltaget efter amerikanernes drab på general Qassem Soleimani. Fjendskabet mellem landene strækker sig langt tilbage i historien og byder på både et statskup, en gidselkrise og utallige sanktioner, trusler og drab. Kristeligt Dagblad giver det historiske overblik, der gør det muligt at forstå konflikten mellem de to stormagter



Af Evander Pedersen
8. januar 2020

Facebook
Twitter

1953 – Det iranske statskup





 

Irans demokratisk valgte premierminister Mohammed Mossadeq bliver væltet i et militærkup, som er organiseret af Storbritannien og USA. Mossadeq havde to år forinden nationaliseret landets olie, hvilket var i strid med de britiske interesser. Kuppet konsoliderer magten hos den pro-vestlige shah (titlen på persiske konger) Mohammad Reza Pahlavi (billedet) og sikrer et fremtidigt samarbejde om Irans olie. Derudover forhindrer USA og Storbritannien med kuppet, at Iran vil falde i kløerne på Sovjetunionen. I magasinet Foreign Affairs betegner de udenrigspolitiske eksperter Daniel Benjamin og Steven Simon kuppet som det amerikansk-iranske forholds ”arvesynd”.
Foto: Pahlavi-dynastiet/Wikimedia Commons

 



1957 – Landene indleder atom-samarbejde





 

USA og Iran underskriver en samarbejdsaftale om atomkraft til civil brug. Aftalen udspringer af talen ”Atomer for Fred”, som den amerikanske præsident Dwight D. Eisenhower (billedet) holdt fire år forinden. Som led i aftalen får Iran senere et forskningscenter for atomkraft med hjælp fra USA, som også leverer højtberiget uran og en atomreaktor på fem megawatt til landet.
Foto: United Press/Ritzau Scanpix

 



1979 – Den iranske revolution





 

Voldsomme demonstrationer mod styret under shah Mohammad Reza Pahlavi medfører, at han flygter ud af landet. To uger efter vender en af de største kritikere af styret tilbage til Iran efter 15 års tvungen eksil: Ayatollah Khomeini (billedet), som nu kan kalde sig landets ”øverste åndelige leder”. Iran går fra at være et autokratisk, vestligt-sindet monarki til en islamisk teokratisk republik.

Den amerikanske frygt for iransk overherredømme i Mellemøsten virkeliggøres, da præstestyret i 1980’erne forsøger at sprede den iranske revolution uden for landets grænser.
Foto: Doug Mills/Reuters/Ritzau Scanpix

 



1979 – Gidsler fanget på den amerikanske ambassade i Teheran





 

Senere samme år stormer yderligtgående iranske studenter den amerikanske ambassade i Teheran og tager 66 amerikanske diplomater som gidsler. Gidseltagerne kræver, at shahen, der havde taget ophold i USA, bliver udleveret til Iran. Først efter 444 dage og et præsidentskifte – fra Jimmy Carter til Ronald Reagan – bliver de sidste 52 gidsler løsladt.

I en bog om gidseltagningen beskriver den amerikanske historiker William O. Beeman den som ”en af de mest ødelæggende ikke-krigsrelaterede begivenheder, der nogensinde er fundet sted mellem to nationer”.
Foto: Doug Mills/Reuters/Ritzau Scanpix

 



1980 – Irak angriber Iran





 

22. september bliver Iran invaderet af Irak under ledelse af Saddam Hussein, der ønsker kontrol over den vigtige vandvej Shatt al-Arab. Krigen kommer til at vare otte år og bliver med knap 500.000 dræbte en af de blodigste krige siden Anden Verdenskrig. Irak får under krigen støtte af USA, har CIA-dokumenter efterfølgende vist, ligesom USA bliver ved med at støtte irakerne på trods af deres kendskab til kemiske angreb på iranerne. På billedet ses Irans senere religiøse leder ayatollah Ali Khamenei (til højre) i en skyttegrav under krigen.
Foto: Wikimedia Commons

22. september bliver Iran invaderet af Irak under ledelse af Saddam Hussein, der ønsker kontrol over den vigtige vandvej Shatt al-Arab. Krigen kommer til at vare otte år og bliver med knap 500.000 dræbte en af de blodigste krige siden Anden Verdenskrig. Irak får under krigen støtte af USA, har CIA-dokumenter efterfølgende vist, ligesom USA bliver ved med at støtte irakerne på trods af deres kendskab til kemiske angreb på iranerne. På billedet ses Irans senere religiøse leder ayatollah Ali Khamenei i en skyttegrav under krigen.
Foto: Wikimedia Commons

 



1984 – USA benævner Iran som ”terrorisme-sponsor”





 

USA under præsident Ronald Reagan (billedet) tilføjer Iran til listen over stater, der støtter terrorisme, og indfører sanktioner mod landet. Iran optræder stadig på listen, som i dag også tæller Nordkorea, Syrien og Sudan.
Foto: Michael Evans/NARA/Reagan Library

 



1988 – USA nedskyder iransk passagerfly





 

Det amerikanske krigsskib ”USS Vincennes” skyder ved en fejl et iransk passagerfly (Airbus A300) ned over Den Persiske Golf. Alle 290 mennesker ombord, hvoraf flere er muslimske pilgrimme på vej til Mekka, omkommer.
Foto: AP/Ritzau Scanpix

 



1989 – En ny ayatollah kommer til magten





 

Landets religiøse leder ayatollah Khomeini (til højre) dør og erstattes af ayatollah Ali Khamenei (til venstre), som stadig er Irans øverste leder i dag. Inden sin død havde Khomeini udstedt en fatwa med en dødsdom over forfatteren Salman Rushdie for hans bog ”De sataniske vers”, som angiveligt krænker profeten Muhammed.
Foto: Caren Firouz/Reuters/Ritzau Scanpix

 



1997-2000 – USA og Iran gør tilnærmelser





 

I 1997 bliver Mohammad Khatami (billedet), der ofte betegnes som reformvenlig, valgt som præsident i Iran – en begivenhed, som USA’s præsident Bill Clinton kalder et ”lovende” tegn.

Den nyvalgte iranske præsident efterspørger dialog med USA i et interview med CNN og bruger blandt andet den franske politiske filosof Alexis de Tocquevilles værk ”Demokrati i Amerika” til at forklare lighederne mellem amerikanernes og iranernes søgen efter frihed.

I 2000 ophæver USA’s udenrigsminister Madeleine Albright et forbud mod amerikansk import af iranske luksusvarer, og samtidig erkender hun USA’s rolle i det iranske statskup i 1953.
Foto: Damir Sagolj/Ritzau Scanpix

 



2002 – Bush udpeger ”Ondskabens akse”





 

Hvis der er noget, som kan samle folk, er det en fælles fjende. Det får USA og Iran den 11. september 2001, da al-Qaeda udfører en række terrorangreb i USA. Den ekstreme sunni-islamiske bevægelse er nemlig også en trussel mod shia-muslimske Iran, som ser dets snit til at hjælpe USA i ”kampen mod terrorisme”. Den fælles interesse i at uskadeliggøre al-Qaeda og Taleban får Iran og USA til at lægge stridsøksen og samarbejde, fremgår det af BBC dokumentaren ”Skyggegeneralen” om den nu afdøde general Qassem Soleimani. I månedsvis forhandler USA med landets tidligere fjender, men det stopper brat, da daværende præsident George W. Bush (billedet) i sin årlige tale til nationen erklærer Iran som en del af ”ondskabens akse” sammen med Irak og Nordkorea. Baggrunden for præsidentens udtalelser er, at Iran har et hemmeligt atomvåbenprogram.
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

 



2000’erne: Forhandlinger indledes, og sanktioner pålægges





 

Resten af årtiet foregår med både internationale forhandlinger og amerikanske sanktioner mod Iran og landets nye præsident Mahmoud Ahmadinejad (forrest i billedet).
Foto: Stringer/Reuters/Ritzau Scanpix

 



2010 – Iranske atomforskere likvideres





 

Den 50-årige atomfysiker Massoud Ali-Mohammadi nåede aldrig på arbejde den 12. januar. En bombe, der var anbragt på en motorcykel, eksploderer nemlig uden for hans hjem i Teheran og koster ham livet. I løbet af de næste to år bliver yderligere tre iranske atomforskere dræbt, herunder Mostafa Ahmadi-Roshan, som blev dræbt af en bilbombe (billedet). Iran hævder at have bevis for, at USA og Israel står bag drabene.
Foto: Stringer/Reuters/Ritzau Scanpix

 



2013 – Nye tilnærmelser og indledende atomforhandlinger





 

Den tidligere atomforhandler Hassan Rouhani bliver valgt som Irans præsident på et løfte om at styrke landets økonomi og forbedre relationen til verdenssamfundet. Den 28. september taler den amerikanske præsident, Barack Obama, og Hassan Rouhani i telefon sammen. Ikke siden 1979 har der foregået en diplomatisk udveksling på så højt et niveau mellem de to lande.

I november tager Iran og de fem permanente medlemmer af FN's Sikkerhedsråd (Storbritannien, Frankrig, USA, Kina og Rusland) samt Tyskland de indledende skridt til en atomaftale.
Foto: White House/Reuters/Ritzau Scanpix

 



2015 – Atomaftalen er en realitet





 

Den endelige aftale ”Joint Comprehensive Plan of Action” (JCPOA) indgås mellem de føromtalte lande. Aftalen indebærer blandt andet, at Iran skal afvikle centrale dele af sit atomprogram. Til gengæld skal omverdenen udfase en række omfattende økonomiske sanktioner mod Iran. Året efter bekræfter Det Internationale Atomenergiagentur, at Iran har overholdt deres forpligtelser, og USA ophæver sanktionerne.
Foto: Leonhard Foeger/Reuters/Ritzau Scanpix

 



2017 – Trumps nye Iran-strategi





 

I 2017 sætter forretningsmanden Donald Trump sig i det amerikanske præsidentsæde, og allerede inden årets udgang har han lanceret en ny og aggressiv strategi mod Iran. Ifølge den prisbelønnede journalist Adam Entous fra det amerikanske tidsskrift The New Yorker er Trump-administrationens ønske at styrke en uformel koalition med dels Israel og dels Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater og andre sunni-muslimske stater for at svække Irans indflydelse i Mellemøsten.
Foto: Tasnim News Agency/Reuters/Ritzau Scanpix

 



2018 – USA trækker sig fra atomaftale





 

I maj bekendtgør præsident Donald Trump, at USA trækker sig fra atomaftalen med Iran. ”Det er en grusom aftale. Den har ikke bragt os fred, og den kommer aldrig til at gøre det,” lyder det fra præsidenten. Ved samme lejlighed slår han fast, at han vil genindføre hårde økonomiske sanktioner mod Iran.
Foto: Jonathan Ernst/Reuters/Ritzau Scanpix

 



2019 – Irans Revolutionsgarde betragtes som en ”terrororganisation”





 

Præsident Donald Trump annoncerer i april, at USA betragter Irans Revolutionsgarde (billedet) som en ”terrororganisation”. Det er første gang, at USA påklistrer mærkatet på et andet lands militær.
Foto: AFP/Ritzau Scanpix

 



2019 – Spændinger i Den Persiske Golf





 

I maj meddeler Iran, at landet vil øge produktionen af beriget uran og dermed se stort på dets forpligtelser. Få dage efter bekendtgør USA, at landet har sendt B52-bombefly til Mellemøsten, ligesom hangarskibet ”Abraham Lincoln” (billedet) er på vej til regionen på grund af trusler fra Iran. Det bliver begyndelsen på en periode med flere sammenstød: Flere skibe bliver angrebet i Den Persiske Golf, hvilket Iran menes at stå bag, ligesom landet blandt andet beskyldes for to angreb på saudiarabiske oliefelter. Derudover nedskyder både USA og Iran droner, der tilhører modparten.
Foto: Brian M. Wilbur/Ritzau Scanpix

 



2019 – Konflikten intensiveres – og koster liv





 

Den 27. december mister en amerikaner livet, og adskillige amerikanske og irakiske militærfolk kommer til skade, da en amerikansk militærbase bliver angrebet i Irak. Ifølge USA's nationale sikkerhedsrådgiver, Robert O'Brien, var det den iranske general Qassem Soleimani, der havde udtænkt angrebet, som blev udført af den iransk-støttede milits Kataib Hizbollah (billedet). Soleimani skulle angiveligt være i gang med at planlægge flere lignende angreb på amerikanske militærfolk og diplomater i Mellemøsten, lyder det fra amerikansk side.

USA’s modsvar er et luftangreb på Kataib Hizbollah i Irak og Syrien, som dræber mindst 25 af gruppens krigere. Denne aktion leder til optøjer ved den amerikanske ambassade i Bagdad – optøjer, som Trump hævder, at Iran også står bag.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

 



2020 – USA dræber Irans næstmest magtfulde mand





 

Den 3. januar bomber en amerikansk drone to biler uden for Bagdads internationale lufthavn. Målet for angrebet er general Qassem Soleimani (på plakaterne) – den øverstkommanderende i Quds-styrken, en specialenhed i Irans Revolutionsgarde. Han beskrives ikke alene som den næstmest magtfulde mand i Iran efter ayatollah Ali Khamenei, men også som ham, der trak i trådene, når Mellemøsten rystede. Han vurderes at spille en afgørende rolle i Assads militære sejre i Syrien, Hizbollahs voksende magt i Libanon og shia-militsernes fremmarch i Irak.

At USA fik ram på Soleimani svarer ifølge mellemøstkender Søren Schmidt til, at en fremmed magt dræbte vicepræsidenten i USA. Det er derfor næppe overraskende, at Iran lover ”brutal hævn” for angrebet. Donald Trump besvarer dog hurtigt truslerne på det sociale medie Twitter. Her gør præsidenten det klart, at USA har 52 iranske mål i sigte, hvoraf nogle har ”stor betydning for Iran og den iranske kultur”, hvis iranerne gør alvor af truslerne.
Foto: Murad Sezer/Reuters/Ritzau Scanpix

 



2020 – Iran foretager hævnangreb





 

Efter Irans tre dages nationale sørgeperiode på grund af Qassem Soleimanis død svarer landet igen ved at affyre adskillige missiler mod luftbasen Ain Al-Asad (billedet) i det vestlige Irak, hvor både amerikanske og danske soldater er udstationeret. Også koalitionsbasen Irbil i den nordlige og kurdiske del af landet bliver beskudt.
Foto: Thaier Al-Sudani/Reuters/Ritzau Scanpix

 
 


KREDITERING