Kristeligt Dagblad

Hvad ved vi om Jesus?



Af Mette Skov Hansen

24. december 2017



Twitter Facebook

Bærende billede
Bærende billede
Bærende billede
Bærende billede
Bærende billede






Bærende billede


Bærende billede


Bærende billede


Bærende billede


Bærende billede

Hvad ved vi om Jesus?

Af Mette Skov Hansen | 24. december 2017







Bærende billede


Bærende billede


Bærende billede


Bærende billede


Bærende billede

Hvad ved vi om Jesus?

Af Mette Skov Hansen | 24. december 2017

I disse dage fejres kristendommens hovedpersons fødselsdag over hele verden. Gennem tiden er han blevet præsenteret som alt fra Guds søn til en jødisk profet og en antiborgerlig filosof. I anledning af julen har Kristeligt Dagblad undersøgt, hvad arkæologer, kunsthistorikere og teologer kan fortælle os om Jesus

Facebook Twitter Del artiklen  
 


I 1968 gjorde man en særlig arkæologisk opdagelse i det nordøstlige Jerusalem. I en gravhule blev der fundet knogler fra en ung mand, som tilbage i det første århundrede blev korsfæstet. Det kunne konkluderes, da et 19 centimeter langt søm forsat sad hamret tværs gennem mandens ene hælknogle.

Nej, knoglen tilhørte ikke Jesus. Men for Byron McCane er det stadig en af de største arkæologiske opdagelser gjort om Jesu liv og død. Ifølge arkæologen og historieprofessoren på Florida Atlantic University var fundet nemlig det første fysiske bevis på, at der var korsfæstelser på den tid, og at jødiske korsfæstede blev begravet.

”Det viser, at romerne tillod begravelse af jødiske ofre for korsfæstelser. Faktisk ser mange forskere det som meget sandsynligt, at Jesus blev begravet af jødiske myndigheder, som ikke ønskede, at et jødisk offers krop skulle hænge på et kors natten over,” siger han.

Hælknoglen i 1968 er blot ét eksempel på, hvordan man de seneste mange år har bevæget sig tættere på en form for sandhed om kristendommens store hovedperson. Med arkæologiske udgravninger og gennem­gange af historiske skrifter har forskere forsøgt at blive klogere på, om Jesus fandtes, og om han i så fald var en jødisk profet eller Messias.


Men hvad ved vi derudover i dag? Ifølge Byron McCane, der har specialiseret sig i tidlig jødedom og deltaget i udgravninger i Israel, er der ikke fundet direkte arkæologiske beviser for, at Jesus levede. Men det, man ved om tiden, kulturen og folket dengang, understøtter den historiske beskrivelse af ham som som en jødisk profet, der voksede op under ydmyge forhold på landet og forkyndte, at Guds rige var nær.

”Som sådan var Jesus en af en række apokalyptiske jødiske profeter i det første århundrede efter vores tidsregning. Faktisk var han ikke den mest fremtrædende af dem. Den gamle historiker Josefus har for eksempel dobbelt så meget at sige om Johannes Døberen som om Jesus. Men Jesus var den eneste, hvis bevægelse overlevede,” siger han.

Netop historikeren Josefus er en vigtig kilde, hvis man vil vide, om Jesus overhovedet eksisterede, siger Kasper Bro Larsen, som er lektor i Det Nye Testamente på Aarhus Universitet og forsker i evangeliernes portrætter af Jesus.

Ifølge ham vil ingen inden for bibelvidenskaben betvivle, at der har været en historisk Jesus, som inspirerede de bibelske evangelieforfattere, hvilket særligt skyldes to kilder. Den ene var Josefus (ca. 37-100 e.Kr.), som i et skrift om jødernes historie blandt andet refererede til Jakob, som var ”bror til Jesus, der kaldes Messias”. Den anden var den romerske historiker Tacitus (ca. 56-120 e.Kr.), som skrev, at kristne var opkaldt efter Jesus, som blev henrettet af Pontius Pilatus.

Med Jesu eksistens slået nogenlunde fast kan man bevæge sig videre til en kronologisk gennemgang af hans cirka 33 år lange liv på Jorden. Men ifølge Kasper Bro Larsen opstår der allerede problemer ved fødslen.

”I det ældste evangelium, Markusevangeliet, oplyser man ikke, hvor Jesus er født. Det tidligste, vi hører om, er, da han døbes af Johannes Døberen som voksen. Her bliver han kaldt Jesus af Nazaret, hvilket vil sige, at han er fra området Galilæa. Nogle mener, at Betlehem kom ind i beretningen om Jesus senere, da Messias ifølge jøderne skulle komme fra kong Davids by,” siger han.


 
 



JESUS I ANDRE RELIGIONER


  • Kristendom: Jesus er den Messias, som jøderne ventede på. Han er Guds søn, som gennem sin lidelse, død og opstandelse skabte et nyt forhold mellem Gud og mennesker.
  • Jødedommen: Jesus er hverken Guds søn eller Messias, men født og opdraget som jøde. Han kom i konflikt med ledende jødiske grupperinger om tolkningen af Moseloven og blev henrettet.
  • Islam: Jesus er en vigtig profet blandt andre profeter. Man anerkender, at han var jomfrufødt og kunne udføre mirakler, men ikke, at han døde på korset.
  • I hinduismen har nogle tolket Jesus ind i religionen som en inkarnation af skaberguden Vishnu i menneskeskikkelse, ligesom Buddha var før ham.
  • I buddhismen er der stor interesse for Jesus, fordi hans liv og forkyndelse ligesom Buddhas havde fokus på med­mennesket, kærlighed og barmhjertighed. Men andet forhold har man ikke til ham.

  • Kilde: Religion.dk




JESUS I ANDRE RELIGIONER


  • Kristendom: Jesus er den Messias, som jøderne ventede på. Han er Guds søn, som gennem sin lidelse, død og opstandelse skabte et nyt forhold mellem Gud og mennesker.
  • Jødedommen: Jesus er hverken Guds søn eller Messias, men født og opdraget som jøde. Han kom i konflikt med ledende jødiske grupperinger om tolkningen af Moseloven og blev henrettet.
  • Islam: Jesus er en vigtig profet blandt andre profeter. Man anerkender, at han var jomfrufødt og kunne udføre mirakler, men ikke, at han døde på korset.
  • I hinduismen har nogle tolket Jesus ind i religionen som en inkarnation af skaberguden Vishnu i menneskeskikkelse, ligesom Buddha var før ham.
  • I buddhismen er der stor interesse for Jesus, fordi hans liv og forkyndelse ligesom Buddhas havde fokus på med­mennesket, kærlighed og barmhjertighed. Men andet forhold har man ikke til ham.

  • Kilde: Religion.dk

 
 


Historien om fødslen i Betlehem kom altså først nogle årtier senere i Lukas- og Matthæusevangeliet, som i vor tids jule­fortællinger ofte smelter sammen. Fra Lukas har vi blandt andet hyrderne på marken og fødslen i krybben, mens Matthæus beretter om de tre vise mænd og stjernen over Betlehem.

”Matthæus gjorde noget ud af at vise, at Jesus kom ud af en jødisk tradition med en jødisk stamtavle, mens Lukas havde et mere politisk budskab om, at Jesus var den nye konge, som skulle vende op og ned på forholdet mellem rige og fattige i verden,” siger Kasper Bro Larsen.

At historien om fødslen først kom senere kan også skyldes, at nogle simpelthen mente, at den manglede. Ifølge Kasper Bro Larsen minder beretningerne om Jesus netop om vor tids fanfiktion, hvor fans udvider med scener, de savner i den eksisterende fortælling.

”Vi har kendskab til mere end 50 evange­lier fra de første århundreder, som ikke kom med i Det Nye Testamente, men som udvider historien om Jesus og hans ungdom. For eksempel kan man læse, hvordan Jesus hjalp sin tømrerfar med arbejdet, og hvordan han var så klogt et barn, at hans lærer i skolen måtte sige op, fordi han ikke kunne lære ham mere,” siger han.


Trods usikkerheden om Jesu fødsel har han fået en fødselskirke i Betlehem, som blev bygget i 300-tallet oven på grotten, hvor man mente, han blev født. Det skete, efter at den romerske kejser Konstantin den Stores (272-337) mor, dronning Helena, rejste til Israel for at finde steder, hvor Jesus havde været og virket. Det resulterede i flere byggerier, heriblandt det meget populære pilgrimsmål Gravkirken.

Med tiden har arkæologer også været interesserede i at vide mere om landsbyen Nazaret, hvor Jesus voksede op, fortæller Morten Hørning Jensen, som er lektor på Menighedsfakultetet og redaktør af det arkæologiske tidsskrift TEL.

”Man har ikke fundet noget, der direkte kan referere til Jesus, men derimod rammesætningen for den verden, evangelierne beskriver. Det store billede er, at vi ved, at der i Nazaret var jødisk landsbyliv i det første århundrede, hvor Jesus levede, men derfra bliver meget usikkert.”

Ifølge Morten Hørning Jensen kan det altså godt passe, at Jesus voksede op som tømrersøn i Nazaret og herfra begyndte at prædike, samle tilhængere og udføre mirakler som helbredelse af folk i området.

”Det er en grundpointe i evangelierne, at Jesus er guddommelig og derfor tillægges nogle af Guds handlinger. Han kan tilgive synd, give brød i ørkenen og helbrede. Men han beskrives også med en palet af menneskelige følelser. Han føler medlidenhed med folk i nød, græder, da han ser folk sørge ved Lazarus’ grav og bliver vred over hårdhjertetheden hos de jødiske skriftlærde. Og så fylder kærlighed meget,” siger Morten Hørning Jensen.


 
 



JESUS IFØLGE BIBELEN


  • Opvokset i Nazareth, Galilæa i det nordlige Isreal.
  • Søn af Gud og Jomfru Maria, som sammen med sin mand, Josef, fik andre børn.
  • Var af Det Gamle Testamentes store konge Davids slægt. Sandsynligvis udlært tømrer hos sin far.
  • Mødte som ung prædikanten Johannes Døberen, der døbte ham, da han var 29 år.
  • Fik en del tilhængere, heriblandt 12 disciple, som fulgte med ham, når han prædikede og udførte mirakler.
  • Henrettet og genopstanden, da han var omkring 33 år.

  • Kilde: De fire evangelier i Det Nye Testamente skrevet af Matthæus, Markus, Lukas og Johannes




JESUS IFØLGE BIBELEN


  • Opvokset i Nazareth, Galilæa i det nordlige Isreal.
  • Søn af Gud og Jomfru Maria, som sammen med sin mand, Josef, fik andre børn.
  • Var af Det Gamle Testamentes store konge Davids slægt. Sandsynligvis udlært tømrer hos sin far.
  • Mødte som ung prædikanten Johannes Døberen, der døbte ham, da han var 29 år.
  • Fik en del tilhængere, heriblandt 12 disciple, som fulgte med ham, når han prædikede og udførte mirakler.
  • Henrettet og genopstanden, da han var omkring 33 år.

  • Kilde: De fire evangelier i Det Nye Testamente skrevet af Matthæus, Markus, Lukas og Johannes

 
 



Hvordan Jesus så ud, kan man til gengæld ikke læse sig til i evangelierne. Her har kunstnere haft frit spil, hvilket har resulteret i mange forskellige afbildninger, siger Hans Jørgensen Frederiksen, der er lektor i kunsthistorie på Aarhus Universitet og blandt andet har forsket i kirke- og ikonkunst.

”I den østlige ortodokse tradition lagde man vægt på en legende om, at man havde adgang til det sande billede af Jesus takket være et aftryk af hans ansigtstræk i et klæde, kaldet ’Det hellige Mandylion’. Derfor har Kristus-ikoner hos dem relation til dette klæde. Men i den vestlige katolske og lutherske tradition var ét billede ikke nok. Her malede kunstnere Jesus meget forskelligt. Det ene sted var han ungdommelig og skægløs, det andet langhåret og med skæg,” siger han og tilføjer, at det lange hår og skægget dog har vundet størst indpas.

”Man har tidligt lagt sig meget op af forestillingen om den stoiske filosof, og de var langhårede og skæggede dengang. Derudover er han ofte malet mild og smuk. Sådan kender vi ham også fra den mest populære danske Kristus-figur,” siger han med henvisning til billedhuggeren Bertel Thorvaldsens (1770-1844) store Jesus-statue i Københavns Domkirke.

Skal man sige noget fælles om de mange afbildninger af Jesus, så minder de meget lidt om den ansigtsmodel, som den retsmedicinske antropolog Richard Neave lavede i 2001 ud fra et fundet kranium fra en mand, der levede i Galilæa i det første århundrede. Her er huden mørkere, håret mere kruset og næsen større, end man ofte ser det i kunstnernes portrætter.

Når Jesus af og til er blevet portrætteret som helt hvid, blond med slangekrøller eller endda med blå øjne, handler det ifølge Hans Jørgen Frederiksen om, at han til tider har skullet repræsentere den enkelte kulturs idé om optimal skønhed.

Journalist Charlotte Rørth vil da også kalde Jesus den smukkeste mand, hun nogen sinde har mødt. Hun er forfatter til bøgerne ”Jeg mødte Jesus” og ”Vi mødte Jesus” fra i år, som bygger på hendes og andres oplevelser med uforklarlige hændelser.

”Han lignede en græker med halvlangt rødbrunt krøllet hår og skæg. Det passer nogenlunde med mange af de Jesus-billeder, jeg siden har set. Men jeg oplever, at folk, der har mødt ham, beskriver ham forskelligt alt efter kultur. Nogle bruger det som argument for, at vores oplevelser ikke er ægte, men jeg tolker det sådan, at Gud kommunikerer med os ud fra, hvor vi selv lever,” siger hun og tilføjer, at et særligt kendetegn går igen ved mange beretninger om møder med Jesus.

”Mange, jeg har læst om og talt med, beskriver hans inkluderende blik, der får den, der bliver set på, til at føle sig elsket og til at elske. Det giver en oplevelse af at blive set, anerkendt og elsket.”


Hvordan Jesus end så ud, så vides det med ret stor sikkerhed, at han ikke blev særlig gammel, siger Kasper Bro Larsen. Som historiken Tacitus også skrev, blev han henrettet af Pontius Pilatus, hvilket ifølge evangelierne skete i påsken, hvor han blev forrådt af disciplen Judas, arresteret og derefter korsfæstet.

”Det, at Jesus bliver korsfæstet af romerne, er ikke en god historie for folk, der hævder, at han er Messias. Så der ville ikke være nogen grund for evangelisterne til at opdigte det,” siger han og tilføjer, at man dog historisk ikke ved, hvorfor han blev korsfæstet.

”Korsfæstelse var en straf, romerne brugte for offentligt at udskamme oprørere. De korsfæstede ikke hvem som helst, så de må have anset ham for at være politisk farlig. Om det skyldtes religion eller politik, ved vi ikke fra historiske kilder. Men han var med stor sandsynlighed en jødisk reformator, som talte om et nyt retfærdigt rige, hvor Gud og ikke romerne skulle have magten. I evangelierne hører vi om, hvordan han på et tidspunkt ødelægger boder i templet og kalder det en røverhule. Så han kan også have provokeret tempel-aristokratiet.”

At han genopstår tre dage efter henrettelsen, kan kun Det Nye Testamente berette om. Og generelt hører Kasper Bro Larsen til de forskere, der har svært ved at forestille sig, at man nogensinde kommer helt tæt på at kunne rekonstruere, hvad der skete med Jesus, og hvem han var.

”Vi kan ane fragmenter af den historiske sandhed. Men de vigtigste spørgsmål vil vi aldrig kunne sætte to streger under.”



Hold musen over billederne og se, hvor udsnittene stammer fra:

Tryk på billederne og se, hvor udsnittene stammer fra:



 




 





KREDITERING


  • Tekst: Mette Skov Hansen
  • Foto: AP, The Granger Collection, ritzau
  • Grafik: Ole Munk
  • Tilrettelæggelse: Rasmus Fahrendorff
  • Visuel redaktør: Kim Schou
  • Digital redaktør: Stinne Andreasen
  • Kontakt: net@k.dk



KREDITERING


  • Tekst: Mette Skov Hansen
  • Foto: ritzau
  • Grafik: Ole Munk
  • Tilrettelæggelse: Rasmus Fahrendorff
  • Visuel redaktør: Kim Schou
  • Digital redaktør: Stinne Andreasen
  • Kontakt: net@k.dk