Hvem var
Jomfru Maria?


Facebook
Twitter

Hendes medvirken i Bibelen er ­begrænset, og hendes historiske liv ukendt. Alligevel har Jomfru Maria ­opnået status som katolikkernes vigtigste helgen, moderen over alle mødre og som det mest gennemgående kvindemotiv i kunsthistorien. I anledning af julen har Kristeligt Dagblad kigget nærmere på, hvad vi egentlig ved om Maria

Meryemana, der efter sigende skulle være Jomfru Marias sidste hjem. Efesos, Tyrkiet. Foto: Shutterstock/Ritzau Scanpix
 
 

Jomfru Maria vil snart være glemt.


Den påstand kom den engelske litteraturprofessor Marina Warner med, da hun ­tilbage i 1976 udgav en bog om moderen til kristendommens hovedperson, Jesus. I ­bogen ”Ene af hele sit køn” kritiserede hun den fromme og rene Marias symbolske ­betydning for moderne kvinder og konkluderede, at Maria ikke kunne fortsætte med at være et ideal i et samfund med voksende fokus på lighed mellem kønnene. Jomfruen ville derfor inden længe blive degraderet til en smuk, men harmløs myte.

Da hendes bog blev genoptrykt for cirka fem år siden, måtte Marina Warner i et nyt forord konstatere, at hun havde taget fejl. I stedet for at forsvinde ser Jomfru Maria ifølge Warner ud til at opleve stigende popularitet og anerkendelse inden for alt fra kunst til kultur og religion – og sågar feminisme.

”De store etiske og politiske spørgsmål om kirkens og statens forhold, om tilhørsforhold og ejendom, retfærdighed, ligestilling, kvinder og børns overlevelse og forvaltningen af naturen har udkrystalliseret sig i den traditionelle Maria-figur og Maria som barmhjertighedens moder og stemme for og beskytter af de fattige. Og det er ikke kun de erklæret troende, der ser denne Maria som en inspiration,” skrev hun.

Sådan forholder det sig fortsat i dag. For ortodokse og katolikker er Jomfru Maria den mest elskede helgen, som mange går i forbøn hos eller har figurer af både i hjemmet og i kirken. Årligt drager millioner af mennesker til de helligsteder i verden, hvor hun siges at have åbenbaret sig, eller steder, der menes at besidde genstande fra hende – som tunikaen, hun efter sigende bar, da hun fødte Jesus.

For andre kristne ses hun som en kærlig moderfigur og et kvindeligt træk i Det Nye Testamentes mandsdominerede person­galleri. Hendes liv er fortolket i salmer, digte, litteratur og kunst, hvor hun fremstilles som alt fra den hellige jomfru, til himlens dronning, moderen over alle mødre og ­madonnaen. Og så har Maria i Danmark lagt navn til alt fra rosmarin til de insekter, som man sender op til Vorherre for at bede om godt vejr.

 

 

FORSKELLIGE SYN PÅ MARIA

 Katolikker: Ser Maria som den vigtigste helgen og tror på de fire Mariadogmer.

 Ortodokse: Anerkender Maria som jomfru og gudsføderske, men ikke dogmerne om hendes ubesmittede undfangelse og hendes optagelse til himlen. Afviser tanken om Maria som modstykke til Eva og mener ikke, at hun endnu er forenet med Gud.

 Protestanter: Anerkender Maria som jomfru og gudsføderske, men ikke dogmerne om hendes ubesmittede undfangelse og hendes optagelse til himlen, da disse ikke direkte kan læses ud af Bibelen og de oldkirkelige bekendelser.

 Muslimer: Jomfru Maria er den eneste kvinde, der nævnes ved navn i Koranen og har et kapitel opkaldt efter sig. Hun regnes ikke for guddommelig, men fødte efter denne tradition et barn som jomfru og lovede, at det skulle vie sit liv til Gud.

 
Foto: Iris/Ritzau Scanpix

Statue af Jomfru Maria med Jesus på armen. 

 
 

Trods den store popularitet kan antallet af gange, hvor Jomfru Maria taler i Bibelen, tælles på én hånd. Og når det kommer til historiske kilder ud over Bibelen, kan det, vi ved om Maria, ifølge teologilektor Else Marie Wiberg Pedersen siges nemt og kort: Intet.

”Vi ved fra flere kilder, at Jesus er en historisk person, og helt logisk må han selvfølgelig have haft en mor. Men alt, hvad der vides om hende, kommer fra Bibelen og bekræftes ikke af andre kilder fra den tid. I de tidligste tekster i Det Nye Testamente fra apostlen Paulus står der kun, at Jesus var ’født af en kvinde’, hvilket handler mere om at understrege den menneskelige side af Jesus end om at sætte hans mor i et særligt lys,” siger lektoren fra Aarhus Universitet, der som en af de få i Danmark har forsket i mariologi – læren om Maria.

Først i de fire evangelier i Det Nye Testamente får moderen til Jesus navnet Maria, men billedet af hende er forskelligt.

I Markusevangeliet, som menes at være det ældste, kan det kun læses, at slægtninge til Jesus mener, at han er ”ude af sig selv”, og at hans mor og brødre derfor tager hen for at hente ham, da han ­sidder med sine følgere. Nogle år senere kom evangelierne fra Matthæus og Lukas, som beskriver Maria og Josef og jomfrufødslen af Jesus i Betlehem. Hos Lukas, hvis skildring er den mest kendte, besøger en engel Maria, som er 13-15 år gammel. Hun accepterer at blive mor til Guds søn og tager derefter ud til sin gravide slægtning Elisabeth, som senere bliver mor til en anden vigtig person i Det Nye Testamente, nemlig Johannes Døberen.

Maria beskrives som jomfru ved fødslen af Jesus, men kan have fået flere børn senere. Flere evangelister nævner i hvert fald søskende, heriblandt brødrene Jakob, Josef, Simon og Judas samt søstre.

 
Foto: Iris/Ritzau Scanpix

Marias liv er fortolket i salmer, digte, litteratur og kunst, hvor hun fremstilles som alt fra den hellige jomfru, til himlens dronning, moderen over alle mødre og ­madonnaen. 

 
 

Hvad der sker med Maria i årene efter ­fødslen i Betlehem, står ikke i Bibelen. I Johannesevangeliet, som er det yngste, nævnes et senere bryllup i Kana i Galilæa, hvor hun gør Jesus opmærksom på, at der mangler vin, hvorefter han udfører sit første mirakel og gør vand til vin. Ifølge evange­listen Johannes er Maria sammen med sin søster også til stede ved korsfæstelsen, hvor hun får at vide, at hun nu skal være mor for en af Jesu disciple.

De sparsomme oplysninger kan være årsag til, at der blandt kristne har været behov for at udfylde hullerne i historien om Maria, siger Else Marie Wiberg Pedersen. Et eksempel på dette er Jakobs Forevangelium, som er fra omkring år 150 og ikke blev optaget i Bibelen. Her lyder det, at Marias forældre hed Joachim og Anna, og at Anna ligesom Maria en dag blev opsøgt af en engel, som fortalte, at hun skulle føde et barn, der skulle tjene Gud.

 

 

MARIA-ÅBENBARINGER

 Mange kristne valfarter hvert år til steder, hvor Jesu moder, Maria, menes at have vist sig. Nogle af de mest kendte er Lourdes i Sydfrankrig, hvor en ung pige i 1958 oplevede, at Maria åbenbarede sig for hende, og hvorfra den romersk-katolske kirke har anerkendt over 60 helbredelser som mirakuløse.

 Derudover er der byen Fátima i Portugal, hvor tre børn angiveligt så Jomfru Maria i 1917, samt byen Banneux i Belgien og Knock i Irland.

 I byen Medjugorje i Bosnien menes Jomfru Maria at have vist sig flere gange siden 1981, hvilket Vatikanet dog endnu ikke har anerkendt.

 Et andet populært pilgrimsmål er Guadalupekatedralen i Mexico, hvor man dyrker den indianske mariaskikkelse jomfru Maria af Guadalupe, som blev kåret til landets nationalhelgeninde i 1737 og anerkendt officielt af paven i 1754. Overleveringen er her, at hun viste sig på et højdedrag i nærheden af den senere Mexico City i 1531 efter spaniernes erobring af landet.

 
 


I den fremstilling er Maria altså ikke kun selv jomfru, men også barn af en jomfru, hvilket blev slået fast i et af den katolske kirkes fire dogmer om Maria. Dogmerne, som er læresætninger, der blev besluttet mellem år 431 og 1950, lyder, at Maria var 1) guds­føderske, 2) jomfru, 3) født uden synd og 4) optaget i himlen med legeme og sjæl. De skal ifølge Else Marie Wiberg Pedersen ses som et forsøg på at understrege Marias særlige rolle.

”Der har været et behov for på én gang at fastholde, at Kristus var født af et menneske, men at det samtidig ikke har været en almindelig fødsel. Maria fik derfor en tredobbelt rolle i kristendommen. Hun skulle for det første være garant for Kristi menneskelighed, for det andet erstatte datidens ­lokale hedenske gudindeskikkelser og for det tredje holde Jesus fra at være omfattet af den kødelige synd,” siger teologen med henvisning til de dominerende tolkninger inden for forskningen i den kendte bibelskikkelse.

 

 

MARIADOGMERNE

Et dogme er en læresætning, der er forpligtende for hele den katolske kirke og har til opgave at værne om troen og formulere den på en ny måde. Dogmer fremsættes af paven eller af et økumenisk koncil. Der er fire Mariadogmer:

 1. Maria er Guds moder. Ved et koncil i Efesos i 431 fik Maria titlen gudsføderske og Guds moder. Dette var der allerede enighed om i kirken, men titlen skulle understrege hendes ophøjethed.

 2. Maria har født Jesus som jomfru. Evangelisterne Matthæus og Lukas skriver begge, at Maria undfangede Jesus, ved at Helligånden kom over hende. I 600-tallet fastslog man, at Maria ikke var inficeret af synd, men var jomfru både før og efter fødslen.

 3. Maria er født uden arvesynd. Dogmet om Jomfru Marias ubesmittede undfangelse blev indstiftet af pave Pius IX i 1854 og slog fast, at Marias egen undfangelse var uden synd.

 4. Maria er allerede nu med både legeme og sjæl i himlen. I 1950 forkyndte pave Pius 12. dogmet om Jomfru Marias optagelse til himlen.

Hvert dogme fejres med en festdag. Den 1. januar fejres Festen for Maria, Guds moder, den 25. marts Mariæ bebudelse, den 8. december Fejringen af Marias uplettede eller ubesmittede undfangelse og den 15. august Jomfru Marias optagelse i himlen.

 
 


Jomfru Maria og Jesus



Med ønsket om at holde Jesus fri fra synd drages der også en vigtig parallel til Det Gamle Testamente, siger Mark Miravelle. Han er teologiprofessor på det Franciskanske Universitet i Steubenville i Ohio, USA, og har skrevet flere bøger om Maria og mariologi.

”I Det Gamle Testamente er der en kvinde med i syndefaldet, og derfor skal der også være en kvinde med ved frelsen. Gud vil ­rette menneskets fejl og bruger derfor de samme elementer som dengang: En kvinde, en mand og et træ. Derfor er Jesus den nye Adam, Maria er den nye Eva, og korset er det nye træ. Maria får altså en central rolle i at genskabe nåden.”

Samtidig kan man ifølge Mark Miravelle ikke tage det menneskelige væk fra Maria.

”I dag bliver Jomfru ­Maria både set som dronning og moder, men moderrollen fylder mest. Katolikker og ortodokse tror på, at Maria er lige så intim med dem, som hun var med Jesusbarnet,” siger han og tilføjer, at man helt kort kan forklare Marias store betydning med et citat fra Moder Teresa.

”Hun sagde ’ingen Maria, ingen Jesus’. Svaret understreger, at Maria er forudsætningen for Jesus, og at de to komplementerer hinanden. Maria bringer ikke kun Jesus til verden, men hun er også en gave, som ­Jesus ifølge Johannesevangeliet giver til os fra korset. Derfra skal hun være alles mor.”



Jomfru Maria og Jesus



Selvom Jomfru Maria ikke er nævnt i stort omfang i Bibelen, er den kunstneriske skildring af hende omfattende. Ud over at være inspiration til digte og salmer er hun med stor sandsynlighed den mest afbildede kvinde i kunsthistorien. Det siger kunst­historiker Melissa R. Katz, der forsker i kunst og arkitektur i middelalderen på ­Wesleyan University i den amerikanske stat Connecticut. I 2015 bidrog hun til en udstilling om Maria-portrætter, og hun har skrevet om fremstillingen af Maria i kunsten.

”Hvis vi koger det ned, så er hun den kvinde, som er blevet vist mest konsekvent i kunsten, særligt i en tid, hvor kvinder fyldte meget lidt. I mange tilfælde har vi kun den ene kvinde at kigge på, når vi studerer gamle malerier,” siger hun.

 
Foto: Shutterstock/Ritzau Scanpix

30 meter (inklusiv pedestal) høj statue af Jomfru Maria på San Cristóbal Hill i Santiago, Chile. 

 
 

Det ældste kendte billede af Maria menes ifølge Melissa R. Katz at være fundet i Priscillas katakomber i Rom. Det er malet i det 3. århundrede i okker og viser en kvinde, der ammer et barn.

”Der står ingen steder, at det er Maria, men da det blev fundet i det 16. århundrede, registrerede man det under titlen ’Jomfru og barn’. Maria lader til ofte at været blevet skildret i rollen som ammende mor, hvilket er meget bevidst. For den ammende kvinde var også et brugt symbol hos andre religioner i den tid, hvor kristendommen blev udbredt. Egypterne havde eksempelvis ofte billeder af guden Isis, som ammede himmelguden Horus. Ved at overtage deres symbol markerede kristne, at de havde den rigtige gudinde og den sande religion,” siger hun.

Hvis billedet fra katakomben i Rom skulle vise sig ikke at være Maria, findes der flere sarkofager i Vatikanet fra det 4. århundrede, der med sikkerhed forestiller hende. På dem vises Maria med Jesusbarnet og de tre vise mænd, der bringer dem gaver. Generelt ­lader fremstillingen af Maria som gudinde eller dronning til at fylde frem til det 13. århundrede, siger Melissa R. Katz.

”I den romanske kunst (omkring 1000-1150, red.) viser Maria ikke meget følelse og også kun meget lidt interaktion med Jesusbarnet. I løbet af den gotiske periode (omkring 1150-1550, red.) bliver hun dog den kærlige mor, der har øjenkontakt med Jesus og rører hans kind. Hun bliver langsomt ­mere menneskelig og lettere at forholde sig til og identificere sig med. I billeder af korsfæstelsen fremstilles hun ofte som den sørgende mor, hvilket også er noget, mennesker kan relatere til.”

I renæssancen forbliver Maria et populært motiv, da tidens mandlige kunstnere kan lide at male smukke kvinder.

”Hun repræsenterer det perfekte og skønheden set fra en mands synspunkt. For nordeuropæere er hun ofte blond og lidt buttet, men om hun er lille, stor, mørk eller lys, afhænger af, hvor i verden man er. Man siger, hun er hver kulturs forestilling om den ideelle kvinde,” siger Melissa R. Katz, som har bemærket et andet gennemgående træk ved Maria-portrætterne: Hun har ingen tænder.

”Jeg har aldrig set et portræt af den unge Maria med åben mund. En grund kan være, at hun skal virke reserveret, men det kan også skyldes, at den gode kvinde dengang var en stille kvinde, som ikke råbte for meget op eller sladrede om sin mand.”

 
Foto: Shutterstock/Ritzau Scanpix

Friske af Jomfru Maria, Jesus og engle. Heller ikke her er Marias tænder blottede. 

 
 

Skal man se på portrætteringen af Maria i dag, er noget nyt, at hun opstår flere steder og i nye sammenhænge. Melissa R. Katz har blandt andet set hendes billede på biler og oplever, at mange fængselsfanger får tatoveringer med den katolske helgen.

”Min oplevelse er, at Maria er større end nogensinde før, fordi hun kan symbolisere flere forskellige ting og udfylde alles behov. I det 21. århundrede kan hun appellere til alt fra de dybt religiøse til de komplet ateistiske og fra kvinder til mænd. Alle kan finde noget i hende, som de kan bruge,” siger hun.

Siden Reformationen i Danmark i 1500-­tallet har Jomfru Maria mistet den fremtrædende plads som helgen, hun har i katolske lande. Det skete ifølge Else Marie Wiberg ­Pedersen, selvom reformatoren Martin ­Luther egentlig anså Maria for en vigtig kristen skikkelse.

”Men protestantismen gør op med al helgendyrkelse og lægger vægt på det direkte gudsforhold uden melleminstanser. Maria har derfor ikke helgenstatus, men en naturlig plads i kirkens juleprædikener og bebudelsesprædikener. Jeg har dog hørt, at nogle præster gerne vil have hende lidt mere frem, da hun er en god fortællefigur til at understrege det skrøbelige og menneskelige og den fulde tillid til Gud,” siger hun.





 

 

KREDITERING