Julie er online hele dagen lang




Julie Bjerk Jørgensens telefon er som en kropsdel, hun nødigt vil undvære. Likes på sociale medier er reel valuta, og venindebilleder styrker hendes venskaber. Kristeligt Dagblad har fulgt den 14-årige pige en dag – fra morgen og til aften – for at tegne et portræt af en vaskeægte digitalt indfødt.




Af Thilde Thordahl Andersen

TILRETTELÆGGELSE: KIM SCHOU

23/2 2017




Kl. 06.36

En vintermorgen i Thisted, Nordvestjylland: Telefonen ligger på natbordet, for 14-årige Julie Bjerk Jørgensen kan bedst lide at have den tæt på sig, så hun kan høre den, når hun sover. Hvis der nu skulle ske et eller andet. Husreglen er, at telefonen skal være mindst en meter fra Julies hoved. Derfor er dens nattestation ikke i sengen.

Kl. 06.37

Julies mor, Dorthe, stikker hovedet ind på det morgenmørke teenageværelse og vækker Julie. Datteren griber telefonen, der har mistet omtrent 15 procent strøm i nat, og sætter den til opladerstikket. Så kan den akkurat nå at suge nok nyt liv til at nå op på 100 procent, mens Julie spiser morgenmad med familien.

Kl. 07.01

Nu, knap en halv time efter, Julie stod op, tænder hun første gang denne dag skærmen på sin telefon. Displayet lyser op og viser fem uåbnede Snapchat-beskeder. To af dem er kommet i aftes omkring 22-tiden, de tre andre er kommet inden for den seneste halve times tid, mens Julie har spist frugt og morgenbolle i køkkenet.



Telefonen

Snapchat er det medie til kontakt, Julie bruger allermest. Med det kan man sende små billeder og film med tekst og tegninger, og særligt for Snapchat er, at beskederne, som man sender til og modtager fra sin venner, i udgangspunktet bliver slettet, når man har set dem. Hvis man da ikke lige tager et billede af sin skærm, et screenshot, og gemmer beskederne.


FAKTA


Snapchat

  • Snapchat blev lanceret i 2011 i USA og findes nu i lande verden over. Med Snapchat kan man sende billeder og videoer med tekst og tegninger til sine venner, og beskederne destruerer sig selv, når vennerne har åbnet dem. Man kan også lægge billeder og videoer i sin historie – her kan alle vennerne se ens billeder og videoer et døgn tilbage.



Julie har her til morgen blandt andet fået Snapchat-beskeder fra sine flamme-venner. På Snapchat findes et belønningssystem, som betyder, at Julie får et flamme-symbol ud for en vens navn, hvis hun sender og modtager mindst én besked til og fra vennen hver dag. Den ubrudte linje af beskeder holder Julie ved lige med 10 venner hver eneste dag. Nogle gange har hun op over 100 dages flammer sammen med en ven. Så kan det føles ”enormt træls”, hvis man er kommet op på så mange, og forløbet går tabt, fordi vennen glemmer at sende en besked en enkelt dag.

Flammerne er den helt store dille lige nu. Alle gør det. Flammerne kan vise omverdenen, hvor mange og hvor gode venner man har. Sådan kan man i hvert fald godt måle det. Men Julie går ikke lige så meget op i det som mange af sine venner, forklarer hun. Det er forholdsvis almindeligt at have over 50 flammer-venner og at få en ven til at passe Snapchat-kontoen, hvis man skal på ferie uden internet. Det kunne Julie aldrig finde på, fortæller hun. For det er da for underligt at få beskeder fra en snapchatpasser, man slet ikke kender.

Kl. 07.03

Julie åbner Facebook og tjekker op på den konfirmationsgruppe, hun er med i, hvor hun og andre kommende konfirmander i fællesskab diskuterer kjoler, borddækning og den slags. Derefter bladrer hun ned gennem sin startside på Facebook for at se, hvad hendes venner har trykket ”synes godt om” ved – liket, kalder Julie det – og for at se, hvad der ellers er sket i løbet af natten.



Tjekker medier

Snapchat

  • Snapchat blev lanceret i 2011 i USA og findes nu i lande verden over. Med Snapchat kan man sende billeder og videoer med tekst og tegninger til sine venner, og beskederne destruerer sig selv, når vennerne har åbnet dem. Man kan også lægge billeder og videoer i sin historie – her kan alle vennerne se ens billeder og videoer et døgn tilbage.

Nu hopper hun ud ind på et andet socialt medie, Instagram, hvor man kan lægge billeder ud til sine følgere. Selv lægger hun meget sjældent noget ud på Instagram, og hun liker heller ikke så tit, for hun kan godt lide at holde sig lidt anonym. Og selv om hun gennem tiden alligevel har lagt omkring 200 billeder ud på sin Instagram-profil, er der i dag kun fem at finde under hendes navn. Resten har hun slettet, fordi de er pinlige levn fra, da hun var yngre, eller fordi hun af andre årsager ikke kan identificere sig med billederne og den historie, de fortæller om hendes liv.

Efter hurtigt at have konstateret, at natten ikke har budt på mange nye billeder, klikker hun sig ind på videotjenesten Youtube for at se, hvad der byder sig til derinde denne morgen. Derefter åbner hun skolens intranet og finder ud af, at hun skal have vikar i de to første matematiktimer. Julie vil gerne lige nå at blive helt opdateret på, hvad der sker, før hun tager i skole.

FAKTA


Instagram

  • Instagram blev lanceret i 2010 og er en fotodelingstjeneste, som gør det muligt at dele billeder med dels sine følgere og dels alle andre i netværket. Instagram har en række digitale filtre, man kan lægge på sine fotografier for at give dem karakter. Det sociale medie er også kendt for sine hashtags (#), som er en måde at kategorisere indhold på, så andre kan søge det frem. Deler man et billede af sine sommerferie på Instagram, kan man i tekstfeltet tilføje eksempelvis #ferie – og fotoet vil blive søgbart under netop kategorien ferie.

Instagram

  • Instagram blev lanceret i 2010 og er en fotodelingstjeneste, som gør det muligt at dele billeder med dels sine følgere og dels alle andre i netværket. Instagram har en række digitale filtre, man kan lægge på sine fotografier for at give dem karakter. Det sociale medie er også kendt for sine hashtags (#), som er en måde at kategorisere indhold på, så andre kan søge det frem. Deler man et billede af sine sommerferie på Instagram, kan man i tekstfeltet tilføje eksempelvis #ferie – og fotoet vil blive søgbart under netop kategorien ferie.


Kl. 07.11

Julie bruger telefonens indbyggede lommelygte til at lyse ind i sit dybe tøjskab- Hun leder efter den Nike-trøje, hun gerne vil have på i dag. Døren til værelset står åben, og ude på gangen går otte-årige Mikkel forbi med hovedet ned i sin Ipad. ”Jeg havde sagt til dig, at du skulle slukke,” råber 47-årige mor Dorthe ude fra badeværelset, hvor hun står klar med Mikkels tandbørste.

Julie fik sin første telefon som niårig. Hun havde længe ønsket sig en, men forældrene kunne ikke se et behov, hvorfor de også blev noget irriterede, da Julies morfar trumfede deres beslutning og gav hende sin aflagte (og gammeldags) trykknaptelefon. Den er længe glemt nu, og siden juleaften for fire år siden har Julie haft smartphone.

Lige nu drømmer hun om at få sig en helt ny Iphone 7 lige som sin far, Jan på 47 år, der trods sin meget lidt digitale livsstil har husstandens absolut mest moderne stykke telefonteknologi. Det driller han hende ofte med, mens han undrer sig over, hvordan hun kan bruge så lang tid hver dag med hovedet rettet mod sin Iphone 5S.




Skilt i klasseværelset: Mobiltelefoner skal holdes slukket og være pakket væk

Kl. 07.49

Julie træder ind i klasseværelset på Tingstrup Skole, hvor hun går i 7. C. Skolen ligger cirka 200 meter fra Julies hoveddør, så hun tager dagligt turen på gåben.

Hun lægger sin telefon i tasken, da vikaren træder ind i lokalet. I timerne skal telefonerne egentlig være slukkede og ligge i taskerne. Julie slukker dog ikke sin telefon, det er der ingen, der gør. Normalt ville hun lægge den i sin lomme, men hun har ingen lommer i tøjet i dag.

Kl. 08.50

Morgenens anden matematiklektion er i gang, og Julie tager telefonen op af tasken og trykker sig ind på telefonens lommeregner. Hun bruger aldrig sin gammeldags lommeregner, telefonens er jo lige ved hånden. Da hun er færdig med at bruge lommeregner-programmet, lægger hun telefonen fra sig på sit bord.



Mobiltelefonen lyser op i timen

Kl. 09.10

Julies telefon lyser op, da der tikker en Snapchat-besked ind. Julie ser det ikke, hun krummer koncentreret ryggen over sin matematikaflevering.

FAKTA


Smartgenerationen

    Medieudviklingseksperten Camilla Mehlsen kalder børn- og unge-generationen i dag for smartgenerationen. De er født fra 1995 og frem, og fælles for dem er disse fem træk:

  • 1. De ser ikke smartphones og tablets som nye teknologier.
  • 2. De er alene sammen, fordi de altid er forbundne via internettet, men ofte er fysisk alene.
  • 3. De er visuelle formidlere og bruger billeder og video i langt højere grad end tidligere generationer.
  • 4. De knytter viden til deres egen verden og lærer bedst, hvis de kan relatere ny viden til egne erfaringer.
  • 5. De er mere kropsfokuserede og -forskrækkede, fordi kroppen er blevet en konkurrenceparameter på de sociale medier.
  • Kilde: ”Teknologiens testpiloter” af Camilla Mehlsen



Smartgenerationen

    Medieudviklingseksperten Camilla Mehlsen kalder børn- og unge-generationen i dag for smartgenerationen. De er født fra 1995 og frem, og fælles for dem er disse fem træk:

  • 1. De ser ikke smartphones og tablets som nye teknologier.
  • 2. De er alene sammen, fordi de altid er forbundne via internettet, men ofte er fysisk alene.
  • 3. De er visuelle formidlere og bruger billeder og video i langt højere grad end tidligere generationer.
  • 4. De knytter viden til deres egen verden og lærer bedst, hvis de kan relatere ny viden til egne erfaringer.
  • 5. De er mere kropsfokuserede og -forskrækkede, fordi kroppen er blevet en konkurrenceparameter på de sociale medier.
  • Kilde: ”Teknologiens testpiloter” af Camilla Mehlsen


Kl. 09.36

Der er formiddagspause nu, og siden skoledagens start har hun fået fire Snapchat-beskeder. En af beskederne er et billede, som en klassekammerat har taget i timen. På billedet kan man se Julie, der laver matematik, og en anden klassekammerat, en dreng, som sidder skråt foran hende. På billedet er der tegnet et hjerte mellem Julie og drengen. Hun tager et billede af sin udstrakte langemand og sender det fluks tilbage til drillepinden.

”Han kan ta’ det,” siger hun.

Skråtop-fingeren sender Julie af to årsager. På den ene side er det, fordi hun ikke bryder sig om insinuationer om, at hun er kærester med nogen, når hun ikke er det. På den anden side skyldes hendes reaktion, at hun ikke bryder sig om, at andre tager billeder af hende og sender dem ud gennem Snapchat, uden at hun har givet lov til det. Samtykke er et ord, hun kender og bruger.

Kl. 09.57

Julie sidder i en bus ved siden af sin bedste veninde fra klassen. Drengene har placeret sig forrest i bussen, pigerne sidder bagerst, sådan er det altid. Bussen skal køre dem til en idrætshal i nærheden, og turen er en kærkommen lejlighed til at lave hovedspring ned i telefonerne. Julie og veninden sidder tæt sammenslynget og tager selvportrætter – selfies – sammen med frontkameraet på deres telefoner. De bruger Snapchat, fordi programmet har en lang række filtre, som man kan lægge hen over de billeder, man tager. Man kan for eksempel få hundeører og -næse eller vælge et smukhedsfilter, som sletter alle de fejl, man har i huden og i ansigtets proportioner.



Pigerne i bussen, laver selfies

Pigerne har forelsket sig i rådyr-filteret, som giver dem nuttede Bambi-næser og store dådyrøjne, og de fniser, mens de poserer foran kameraets selfie-linse.



Pigerne i bussen, laver selfies


Billederne bliver ikke sendt ud til venner via Snapchat, men gemt på telefonen, så Julie har dem som minder. Denne slags billeder – selfies af to veninder – tager man ifølge Julie mange af, når man er 14 år. Og de har et navn: Venindebilleder. Ud over at fastholde et øjeblik mellem to veninder bruges de af Julie også til at få bekræftet de venskaber, hun har. Man dyrker ligesom sin veninde, når man tager venindebilleder sammen med hende. Og man liker venindebilleder på Instagram og Facebook som en anerkendelse af venskabet mellem de piger, der er på billederne. Venskaber er noget af det allervigtigste.

Kl. 10.18

Julie sætter badmintonnet op i hallen. Telefonen ligger i hendes taske i omklædningsrummet den næste lille time.

Kl. 11.10

Julie er hurtigt færdig i omklædningsrummet. Hun skal have idræt senere i dag og springer derfor badet over. Hun hiver telefonen frem, da hun træder ud af omklædningen. Der ligger to Snapchat-beskeder og to notifikationer på Facebook, som hun åbner, mens hun taler over skærmen med sin idrætslærer, inden hun hopper på bussen tilbage til skolen.





Kl. 11.35

Julie sidder på sin plads i klassen og spiser rugbrødsmadder og små frugtstykker, mens drengene i klassen bruger pausen på at se sjove Youtube-videoer på klasseværelsets interaktive tavle. Nogle af Julies veninder fra parallelklassen kommer ind og sætter sig omkring Julie. En har spildt saftevand på trøjen og vil vide, om hun lugter. En anden synes, hun lugter af sved, men det gør hun nu ikke, forsikrer de andre hende. De sludrer om håndbold, krammer hinanden lidt og piller ved hinandens lange hår. Så går pigerne ind i deres egen klasse.

Kl. 11.43

En elev ruller klassens mørklægningsgardiner ned, så tavlens skærm bliver lettere at se, mens indholdet i Julies madpakke nu bliver noget sværere at få øje på i det tunge mørke.



frokostpause i mørket

FAKTA


Attr. freeiconspng.com/icons/young-people-icon

Forstå din teenager

  • Selfie: Et billede, man har taget af sig selv.
  • At like: At trykke ”synes godt om” på noget på eksempelvis de sociale medier Facebook eller Instagram. På Facebook er like-knappen symboliseret ved en opadvendt tommelfinger, på Instagram er symbolet et hjerte.
  • At scrolle: Når man bladrer op og ned på sin skærm. På en smartphone gøres det ved at sætte fingeren på skærmen og stryge den op eller ned.
  • At swipe: Når man bladrer mellem forskellige elementer på skærmen. Man kan for eksempel swipe mellem forskellige billeder i sin telefons fotoalbum, og det gøres ved at sætte fingeren på skærmen og stryge den mod højre eller venstre.
  • At tagge: Man tagger en ven på et socialt medie ved at skrive personens navn i en opdatering eller en kommentar. Når man tagger personen, får vedkommende besked om det – man kan sige, at man kalder på personen elektronisk.
  • Emoji: Emojis er små visuelle symboler, som bliver brugt i beskeder. En emoji kan være alt fra et smilende ansigt over en skål med spaghetti til en regnvejrssky. Emojis er en japansk opfindelse fra 1990’erne, som har vundet udbredelse verden over, efter de er blevet gjort tilgængelige i beskedprogrammet i Iphone og på andre smartphones.

Forstå din teenager

  • Selfie: Et billede, man har taget af sig selv.
  • At like: At trykke ”synes godt om” på noget på eksempelvis de sociale medier Facebook eller Instagram. På Facebook er like-knappen symboliseret ved en opadvendt tommelfinger, på Instagram er symbolet et hjerte.
  • At scrolle: Når man bladrer op og ned på sin skærm. På en smartphone gøres det ved at sætte fingeren på skærmen og stryge den op eller ned.
  • At swipe: Når man bladrer mellem forskellige elementer på skærmen. Man kan for eksempel swipe mellem forskellige billeder i sin telefons fotoalbum, og det gøres ved at sætte fingeren på skærmen og stryge den mod højre eller venstre.
  • At tagge: Man tagger en ven på et socialt medie ved at skrive personens navn i en opdatering eller en kommentar. Når man tagger personen, får vedkommende besked om det – man kan sige, at man kalder på personen elektronisk.
  • Emoji: Emojis er små visuelle symboler, som bliver brugt i beskeder. En emoji kan være alt fra et smilende ansigt over en skål med spaghetti til en regnvejrssky. Emojis er en japansk opfindelse fra 1990’erne, som har vundet udbredelse verden over, efter de er blevet gjort tilgængelige i beskedprogrammet i Iphone og på andre smartphones.


Julie lægger sig ind over bordet og kigger på sin telefon, der lyser hendes ansigt op med et blåligt skær i mørket. Flere andre telefoner lyser op rundt omkring i klassen, hvor især pigerne lige har brug for at koble af alene bag skærmen efter idræt. En veninde krammer Julie kærligt bagfra, mens Julie tjekker Facebook og mediet Musicaly, hvor især unge piger lægger dansevideoer op. Julie lægger ikke selv noget op på Musicaly, hun synes, hun er lidt for gammel til det, og at det er lidt cringe – lidt akavet. Men hun vil gerne se, hvad andre lægger op – det er stadig hyggeligt.



Julie og veninde i frokostpausen

FAKTA


Musicaly

  • Musicaly er et socialt medie, hvor brugere kan lave og dele små videoer af en varighed på 15 sekunder. Videoerne kan akkompagneres af musik, og det er muligt at ændre på tempoet i både video og musik. Ofte bruges Musicaly til at lave danse- eller koreografi-videoer, som deles i netværket. Musicaly blev lanceret i 2014 og har i dag over 90 millioner brugere.

Musicaly

  • Musicaly er et socialt medie, hvor brugere kan lave og dele små videoer af en varighed på 15 sekunder. Videoerne kan akkompagneres af musik, og det er muligt at ændre på tempoet i både video og musik. Ofte bruges Musicaly til at lave danse- eller koreografi-videoer, som deles i netværket. Musicaly blev lanceret i 2014 og har i dag over 90 millioner brugere.


Kl. 12.07

”Åh nej, Mikkel er på forsiden,” udbryder Julie, da timen med Faglig Fordybelse er gået i gang.

Hun er gået ind på skolens hjemmeside på sin computer for at finde lektierne frem, og på hjemmesiden poserer lillebroderen sammen med andre elever fra de små klasser foran et nyt kunstværk, skolen har fået. Det er vigtigt for Julie, at der ikke ligger billeder af hende og hendes familie digitalt, som på en eller anden måde er for meget.

”Men okay, det kunne være meget værre. Han kunne have gjort et eller andet fjollet,” siger hun til sidekammeraten, der kigger med over hendes skulder.

Julies klassekammerater siger tit til hende, at hun er alt for moden og tænker alt for meget over de billeder, hun tager, og som de tager af hende. Men Julie vil ikke om fem år kigge tilbage og fortryde noget, hun eller andre har lagt ud om hende på de sociale medier.

”Jeg skal bare have rent ry,” forklarer hun.

Julie har lært af sine forældre, at sund fornuft og selvstændighed er vigtigt her i livet. Så hvis hun skal tage lidt søde drillerier fra vennerne, når hun er fornuftig, er det det værd. Og sådan kan det nogle gange være, når man stikker snuden frem, som mor siger.

FAKTA


Teenagere og sociale medier

  • I 2015 brugte 73 procent af de 12-19-årige Facebook flere gange om dagen. I 2016 er det tal faldet til 53 procent, og andre sociale medier som Snapchat, Instagram og YouTube vinder frem.
  • Teenagerne er mere aktive producenter af indhold og reaktioner på eksempelvis Snapchat end på Facebook, hvor de forholder sig mere passivt og observerende.
  • Kilde: DR Medieforskning





Teenagere og sociale medier

  • I 2015 brugte 73 procent af de 12-19-årige Facebook flere gange om dagen. I 2016 er det tal faldet til 53 procent, og andre sociale medier som Snapchat, Instagram og YouTube vinder frem.
  • Teenagerne er mere aktive producenter af indhold og reaktioner på eksempelvis Snapchat end på Facebook, hvor de forholder sig mere passivt og observerende.
  • Kilde: DR Medieforskning


Kl. 13.20

Julie har boldspil til valgfag og skal sammen med sin gruppe udvikle et nyt spil i skoledagens sidste to lektioner. Telefonen ligger i tasken, som står i et omklædningsrum på skolen. En af de andre piger i gruppen, Julies veninde, har svært ved at koncentrere sig om opgaven – det er lidt svært og kedeligt, så hun tjatter til Julie og vil gerne lave sjov med hende i stedet. Julie bliver irriteret og siger fra flere gange, ind til hun til sidst ignorerer veninden. Det er enormt irriterende, når man gerne vil have lavet det spil.

Kl. 14.50

Skoledagen er slut, og Julie går hjem med telefonen i lommen.




Julies på vej hjem


Kl. 14.57

Da hun kommer hjem, er der 54 procent strøm på telefonen – det betyder, at hun ikke har brugt den så meget i dag. Og så er der kommet en Snapchat-besked.

Julie sender cirka 45 snapchat-beskeder om dagen, og det er faktisk ikke særlig meget i forhold til mange af vennerne, der sender og modtager op mod 100 dagligt. Hvis Julie sender for få i forhold til de andre, kan det måske virke, som om hun er venneløs, forklarer hun. Men hun ved godt – med sin sunde fornuft – at sådan er det ikke. Hun har for eksempel heller ikke mere end 123 venner på Facebook, for hun gider ikke have venner der, som hun ikke har ført en samtale med ansigt til ansigt.

”Og så vil jeg altså også hellere have én ven i virkeligheden end 10 på Facebook,” slår hun fast.

Eftermiddagen er det tidspunkt på dagen, hvor Julie forsvinder længst ind i telefonens virtuelle alternativ til virkeligheden. Der er to-tre timer til uforstyrret at tage den sædvanlige rute – Snapchat, Facebook, Instagram, intranet, Youtube, Musicaly, og Dansk Håndbold Forbund, hvor hun dagligt tjekker resultaterne i sin division. Der er også tit tid til at hive Ipad’en frem og se et afsnit af tv-serierne Skam eller Dicte, som hun følger med i for tiden.



Swiper i sofaen



Top 5: Indholdet i Julies Facebook-strøm

  • 1. Håndbold: Julie følger både håndboldklubber og medier, som dækker hendes yndlingssport, ligesom hun har kontakt til træner og holdkammerater i sin håndboldklub om kampe, holdopsætninger og anden håndbold-logistik.
  • 2. Memes og meme-tags: En meme er et billede med skrift på som dette: meme
    Når man skriver sine venners navn i kommentarfeltet til en meme, siger man med et engelsk ord, at man tagger dem. Det vil sige, at de får en notifikation om, at her er noget, de skal se. Julie er i dag blandt andet blevet tagget i en meme, hvor der står ”Tag en, der laver noget i timen.”
  • 3. Konkurrencer: Julie deltager tit i konkurrencer på Facebook. Ofte deltager man i en konkurrence ved at dele afsenderens opslag eller ved at like og kommentere det, og Julie er med i konkurrencer om alt fra konfimationskjoler til fredagsslik. Det er hendes venner og familie også, og deres konkurrencedeltagelser dukker derfor ofte op i hendes strøm.
  • 4. Reklamer og annoncer: Facebookannoncering fylder i manges strøm – og også i Julies.
  • 5. Profilbilleder: Julie og hendes venner skifter forholdsvis tit deres profilbilleder. Det generer mange likes og kommentarer, og derfor er der meget tit nye profilbilleder, Julie kan tage stilling til i sin Facebook-strøm.

Men i dag bliver Julie hurtigt afbrudt af først en, så to, tre og til sidst fire Snapchat-beskeder fra veninden, som irriterede hende i boldspiltimen. Julie bliver bekymret, når der kommer så mange i træk. Hvad er der mon sket?

”Åååårh,” udbryder Julie varmt.

Veninden er ked af sin opførsel og undskylder.

Julie tager et billede af sin sofa helt tæt på stoffets fibre, lægger et sort-hvid filter på, så baggrunden bliver raffineret, og skriver teksten ”Det ok, det glemmer vi bare” efterfulgt af et symbol, der viser to knytnæver, som rammer hinanden. Knytnæverne bruger Julie, fordi hun og veninden tit laver sjove håndtegn sammen – så kan veninden ligesom fornemme det forsonende tonefald. Der går omtrent 11 sekunder, før Julie får et svar tilbage fyldt med hjertesymboler.



Julies snapchat-besked


Julie hænger ikke så tit ud med vennerne efter skole. Og da slet ikke drengevennerne – hænger piger og drenge ud sammen hjemme ved hinanden, når man går i syvende klasse, er det praktisk talt det samme som at indrømme, at man er kærester. Julies mor kan ikke forstå, at Julie og veninderne ikke har lyst til at være mere sammen i fritiden. Hun kan heller ikke forstå, at de, når de så endelig er sammen, sidder i hver sin ende af sofaen med hovedet nede i hver sin telefon. Så taler de sammen over skærmene og viser hinanden sjove videoer på Youtube og den slags. Men det er jo asocialt, mener Julies mor. Hun er bekymret for, hvad det er for en verden, teenagerne bliver voksne i, når de ikke har mere ansigt til ansigt-kontakt med hinanden. Om de mon får nok empati?

Og Julie forstår godt mors bekymring, men på den anden side er de jo sammen, selv når de ikke er sammen. Med et enkelt Snapchat-billede kan hun på få sekunder komme i nærkontakt med sine veninder. Og i løbet af en eftermiddag kan hun nå at være i kontakt med mange. Så føler hun på en måde, at hun har været sammen med dem. Og så kan hun samtidig synke ned i sin bløde sovesofa, hvile hovedet efter skoledagen og koble af alene på teenageværelset.

Men Julie indrømmer, at telefonen også kan være en slags redning, når man har besøg af en veninde.

”Vi leger ikke mere, så hvad skulle vi ellers få tiden til at gå med? Så tager vi telefonerne, og så har vi et samtaleemne. Og hvis jeg skal være helt ærlig, så bruger vi den nok nogle gange til at gemme os for, at vi i virkeligheden ikke har så meget at tale om.”

Det er også derfor, Julie faktisk af og til drømmer om at være fri for telefoner og få mere af det traditionelle nærvær med vennerne. Sommetider lader hun telefonen ligge hjemme en skoledag, hvor hun ikke skænker den en tanke, og hun tror faktisk, hun i det hele taget godt ville kunne klare sig uden en smartphone. Men der er ingen tvivl om, at der så ville blive set lidt skævt til hende fra kammeraternes side. Det ville på en måde være for unormalt.

FAKTA


Teenagere og skærme

    Ifølge DR Medieforskning brugte teenagere i 2015 over seks timer dagligt på skærme. Forbruget af skærme fordelte sig i 2015 således:

  • Smartphone: 30 procent
  • Computer: 36 procent
  • Tv: 20 procent
  • Radio: Tre procent
  • Spillekonsol: Fire procent
  • Tablet: Syv procent
  • Kilde: DR Medieforskning

Teenagere og skærme

    Ifølge DR Medieforskning brugte teenagere i 2015 over seks timer dagligt på skærme. Forbruget af skærme fordelte sig i 2015 således:

  • Smartphone: 30 procent
  • Computer: 36 procent
  • Tv: 20 procent
  • Radio: Tre procent
  • Spillekonsol: Fire procent
  • Tablet: Syv procent
  • Kilde: DR Medieforskning


Kl. 18.03

Julie har spist meget lidt til aftensmad, for hun skal til håndbold om lidt og kan ikke spille med for meget i maven. Hun spiller på et højt niveau i klubben Thy Mors Håndbold og skal i aften hjælpe holdet på et niveau under hendes i en kamp mod udfordrerne fra Skive. På Facebooks beskedservice Messenger får Julie en besked fra sin veninde og håndbold-kammerat.

”Mor, må Naja køre med?”, råber hun inde fra værelset.

Det må hun godt, og Julie svarer straks på beskeden.

Sådan er det i det hele taget for Julie. Har hun åbnet en besked, svarer hun med det samme, for alt andet ville være direkte ubehøvlet. Hvis ikke hun gjorde det, kunne hendes venner måske tro, at de ikke betød nok for hende til, at hun ville svare hurtigt. Hvis hun mod forventning ikke skulle have tid til at svare på en besked, skriver hun noget i retning af ”To minutter, jeg skal lige hjem fra træning.” Så ved vennerne, at hun har set dem, og så holder hun i øvrigt altid sit ord.

FAKTA


Messenger

  • Messenger er Facebooks besked-service, som gør det muligt at chatte med de venner, man har på Facebook. Mange har Messenger som et særskilt program på deres telefon eller tablet, og på Messenger er det desuden muligt at lave gruppe-samtaler.





Messenger

  • Messenger er Facebooks besked-service, som gør det muligt at chatte med de venner, man har på Facebook. Mange har Messenger som et særskilt program på deres telefon eller tablet, og på Messenger er det desuden muligt at lave gruppe-samtaler.


Kl. 18.46

Julie træder ind i håndboldhallen efter at have klædt om i dagens tredje omklædningsrum. Denne gang til klubbens holddragt. Telefonen har hun lagt i en værktøjskasse, som holdets træner altid har med, når de skal spille kamp. Der ligger den og blinker fra tid til anden den næste times tid i selskab med fem andre smartphones, en boldpumpe og noget gazebind.



Telefonerne i værktøjskassen

Kl. 20.22

Julies hold vandt kampen, men den var tæt. Nu sidder hun bag i bilen, som mor Dorthe kører. Telefonen har hun hevet frem igen, og hendes nyvaskede, våde hår hænger som et gardin foran ansigtet.



Julie efter kampen med sin telefon fremme igen


Hun åbnede de nye Snapchat-beskeder, hun havde fået, mens hun stadig var på vej ud af hallen. Nu tjekker hun op på Facebook – en veninde har liket et billede inde i konfirmationsgruppen. Så tjekker hun, om der er kommet nye videoer fra de 33 youtubere, hun følger. Det er almindelige unge mennesker, som er blevet kendte blandt børn i Julies alder ved at dele deres liv med andre via video-dagbøger, og Julie følger blandt andet stjernerne Kristine Sloth og Rasmus Brohave, selv om hun nu synes, at de er ved at blive lidt for kendte. For de er ikke lige så almindelige længere, og det er faktisk det almindelige, hun holder af at følge. Nogle unge, hun kan spejle sig i, og som for eksempel fortæller om make-up, pubertet eller andre ømtålelige størrelser, man ikke nødvendigvis har lyst til at dele med sine egne venner. Nå, men der var ikke kommet nye videoer.


FAKTA


YouTube

  • Youtube er en amerikansk videotjeneste. Her kan man som bruger frit lægge videoer ud i netværket, ligesom man frit kan se og kommentere andres videoer. Hjemmesiden blev lanceret i 2005. Mange mennesker, såkaldte youtubere, er gennem tiden blevet berømte med baggrund i de videoer, de lægger på Youtube.

YouTube

  • Youtube er en amerikansk videotjeneste. Her kan man som bruger frit lægge videoer ud i netværket, ligesom man frit kan se og kommentere andres videoer. Hjemmesiden blev lanceret i 2005. Mange mennesker, såkaldte youtubere, er gennem tiden blevet berømte med baggrund i de videoer, de lægger på Youtube.


Kl. 20.45

Julie har smidt sig i en af de to lædersofaer, der står i stuen. Far sidder i den anden og har tændt for et livsstilsprogram i fjernsynet, efter at han har puttet Mikkel. Mor kommer ind i stuen med en avokado og noget brød til Julie. Telefonen ligger på værelset til opladning. Det er afslappende lige at slippe for den lidt, når man er træt efter en kamp.

Kl. 20.56

Julie henter telefonen frem igen. Hun sætter sig i den anden ende af topersoners-sofaen med ryggen mod tv’et.



Julie foran tv'et med telefonen

Mor og far sludrer om tv-programmet.

”Det er også noget flot hår,” lyder en kommentar fra stuen.

”Nej, det var til fætter-kusine-fest,” svarer Julie, hvorefter forældrene slår en latter op over, at hun svarer i vest, når der bliver spurgt i øst.


Kl. 21.05

Julie er på Facebook for at holde sig opdateret. Profilbilleder er noget af det, der optræder tit i Julies Facebook-strøm. Mange unge i Julies alder skifter nemlig forholdsvis tit deres profilbillede på Facebook, og det generer mange likes og tilkendegivelser som ”Smukke” og ”Gem noget til os andre.” Julie skiftede forleden sit eget. Og selv om hun på en måde skammer sig lidt over det, varmer de mange likes og søde kommentarer, det udvalgte billede har fået i den seneste tid. Det er jo en form for anerkendelse.



Julies facebook-profilbillede får mange likes og søde kommentarer

Julie sørger også for at like andres profilbilleder, og hvis de har skrevet noget sødt til hendes seneste billede, gør hun det samme for dem. Og hvis hun nu igen skal være helt ærlig, kan hun også godt finde på at klikke like på et profilbillede, hun egentlig ikke synes specielt godt om. For hvad nu, hvis ejeren af billedet bemærker fraværet af hendes like? Vil Julie så ikke selv få et like en anden gang?


FAKTA


Facebook

  • Oprettet i 2004 af Mark Zuckerberg, en amerikanske universitetsstuderende. Oprindeligt var det sociale netværk tiltænkt studerende, men i dag har milliardvis af mennesker i hele verden en Facebookprofil. Ordet ”Facebook” kommer fra de blå bøger, universitetsstuderende i USA får med oplysninger om hinanden. Og det er også oplysninger om ens venner og deres interesser, man kan dykke ned i på Facebook, hvor det blandt andet er muligt at lave opdateringer fra sin profil, dele billeder og artikler samt deltage i diskussioner og virtuelle fællesskaber.

Facebook

  • Oprettet i 2004 af Mark Zuckerberg, en amerikanske universitetsstuderende. Oprindeligt var det sociale netværk tiltænkt studerende, men i dag har milliardvis af mennesker i hele verden en Facebookprofil. Ordet ”Facebook” kommer fra de blå bøger, universitetsstuderende i USA får med oplysninger om hinanden. Og det er også oplysninger om ens venner og deres interesser, man kan dykke ned i på Facebook, hvor det blandt andet er muligt at lave opdateringer fra sin profil, dele billeder og artikler samt deltage i diskussioner og virtuelle fællesskaber.


Julie synes selv, hun er meget perfektionistisk. Hun sender meget sjældent selfies af sig selv til andre, selv om det ellers er kutyme på Snapchat. Hun synes, det er lidt se-mig-agtigt med alle de selfies. Og så vil hun ikke have, at der findes grimme billeder af hende. For hun har oplevet, at helt almindelige børn helt ned i ti års-alderen har været udsat for, at andre børn har lavet hadegrupper om dem på Facebook. Her er der blevet lagt grimme billeder af den uheldige op, og så bliver vedkommende kaldt en fed stodder, for eksempel. Julie vil ikke have, at nogen har noget på hende, hvis den gode stemning omkring hende en dag skulle vende. Det kan simpelthen ikke betale sig.


Perfektionismen kommer også til udtryk ved, at Julie – som alle sine venner – ikke smider hvad som helst om sig selv ud via de sociale medier. Man deler ikke svære eller triste tider, og når man er allermest ked af det, kan man næsten have ekstra stor lyst til at sende Snapchat-beskeder om, at man er helt vildt lykkelig, forklarer hun. På de sociale medier vil hun gerne fremstå som en naturligt glad og stærk håndboldpige, og det er også det, hun er for det meste.

”Men på de sociale medier skal man være perfekt på alle tider af døgnet,” understreger Julie med et vidende smil.

Kl. 21.11

”Har du set, at alle tre U14-hold skal på påskestævne, Julie,” spørger mor, der kigger op fra sin telefon.

Hun er selv kommet på Facebook, efter at børnenes håndboldklub begyndte at sende alle kamp- og holdoplysninger ud via en gruppe der.

Det havde Julie ikke set.

”Der kom du lidt på bagkant, hva’, Julie,” spøger mor, der ikke er vant til at være den, der ved noget nyt først her i huset.

Hun og hendes mand har i det hele taget oplevet noget af et vidensskifte, efter at Julie har fået en smartphone. Det er Julie, der har forklaret dem, at en app er et program til telefonen, og hun er i det hele taget lynhurtig til at lære sig selv nyt på den teknologiske front. Far Jan griner tit af, hvor rap hun er på telefonens tastatur, mens han selv kan have besvær med overhovedet at finde de forskellige bogstaver, når han skriver sms’er. Men forældrene kan se, at Julie vokser af at kunne dele sin viden med dem, og samtidig giver hun dem en indsigt i den verden, hun for dem at se bruger så meget tid på.

Men der er regler for hjemmets teknologi. Telefoner må aldrig være med ved spisebordet, og al kommunikation på telefonen skal slutte kl. 21, så Julie ikke forstyrrer nogen eller kommer til at ligge vågen den halve nat. Den første regel overholder hun altid. Den næste regel er vist lidt i skred, er hun og forældrene enige om.


FAKTA


Teenagere og telefoner

  • 94 procent af de danske teenagere har en smartphone.
  • En dansk teenager bruger i gennemsnit 127 minutter dagligt på sin mobiltelefon.
  • Kilde: Index Danmark/Gallup 2016

Teenagere og telefoner

  • 94 procent af de danske teenagere har en smartphone.
  • En dansk teenager bruger i gennemsnit 127 minutter dagligt på sin mobiltelefon.
  • Kilde: Index Danmark/Gallup 2016


Selvom Julie taler meget med sine forældre om, hvordan man bør navigere i den digitale sfære, er der især én ting, forældrene har svært ved at forstå. Hvorfor er de unge ikke mere til stede i den virkelige verden? Spørger man Julie, handler det om, at den skelnen er forkert, virkeligheden er mere flydende. Julie kalder sin samlede virkelighed for en kombiverden. Smartphones har jo været der hele hendes liv – det er ikke ny teknologi for hende. Og hun og vennerne er altså ikke asociale, når de sidder mutters alene rundt omkring på deres værelser i mange timer ad gangen.

”Det her er bare vores måde at være sociale på. Vi er sammen. Og det er sådan her, vi får vores dage til at gå, det er den måde, vi lever vores liv på,” siger hun.

Men det aller, allervigtigste i Julies kombiverden er nu familien, og den møder hun altså ikke særlig tit på telefonen og de sociale medier. Mor og far og Mikkel er sammen med hende i godt gammeldags kød og blod hver eneste dag i deres hjem i Thisted, og det er slet ikke så tosset.

Kl. 22.11

Dagens sidste opdatering får Julie, inden hun lægger telefonen fra sig på natbordet og lægger sig til rette under dynen. Hun skal bare lige vide, at hun har fået det sidste med.



Sådan gjorde vi

  • Kristeligt Dagblad har besøgt Julie og hendes familie tre gange i deres hjem. Julie er interviewet både alene og sammen med sine forældre, og hun er blevet fulgt en hel dag – fra morgen til aften – samt yderligere halvanden skoledag af Kristeligt Dagblads journalist. Både Julie og hendes forældre har læst og godkendt artiklens indhold.
  • Alle fotos er taget af journalisten med en telefon.


Dagens sidste kig på mobiltelefon



FAKTA


Sådan gjorde vi

  • Kristeligt Dagblad har besøgt Julie og hendes familie tre gange i deres hjem. Julie er interviewet både alene og sammen med sine forældre, og hun er blevet fulgt en hel dag – fra morgen til aften – samt yderligere halvanden skoledag af Kristeligt Dagblads journalist. Både Julie og hendes forældre har læst og godkendt artiklens indhold.
  • Alle fotos er taget af journalisten med en telefon.