Her er verdens 10 mest konfliktfyldte lande


Gaddafi blev væltet i Libyen, al-Qaeda blev besejret i Afghanistan, og truslen fra piraterne i Somalia er minimeret. Alligevel finder man disse lande øverst på listen over de mest konfliktfyldte lande i verden. Kristeligt Dagblad har samlet et overblik over situationen i landene her



Af Holger Klint
22. april 2019

FN-soldat i Sydsudan. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Facebook
Twitter
 

I 2018 udgav Institute for Economics and Peace den nyeste udgave af Det Globale Fredsindeks, hvor tænketanken rangerer 163 lande fra mindst til mest præget af konflikt.

Disse ti lande er blevet vurderet som verdens farligste og mest konfliktfyldte:


1. Syrien 
2. Afghanistan 
3. Sydsudan 
4. Irak 
5. Somalia 
6. Yemen 
7. Libyen 
8. Den Demokratiske Republik Congo 
9. Den Centralafrikanske Republik 
10. Rusland 


Her forklarer lektor ved Københavns Universitet med speciale i den politiske udvikling i den arabiske verden Jørgen Bæk Simonsen, professor i international politik med speciale i konflikt og konfliktløsning Ole Wæver, postdoc. ved Dansk Institut for Internationale Studier Peer Schouten, postdoc. ved Makerere Universitet i Uganda Yusuf Serunkuma og adjunkt ved Københavns Universitet med speciale i de politiske og sociale forhold i Rusland Mikhail Suslov om situationen i de ti lande.



 
 



1. Syrien


 
Foto: Reuters/Ritzau Scanpix
 



”Konflikten i Syrien begyndte, da grupper i den syriske befolkning ønskede ændringer af det politiske system. Syriens præsident Bashar al-Assad anvendte den syriske nationalhær til at prøve at lukke munden på disse grupper, men det endte alligevel i borgerkrig i 2011. Syrien har i nyere tid været hærget af en konflikt mellem befolkningen og regimet. Den er så blevet tilsat internationale ’krydderier’, fordi alle globale og regionale aktører – fra internationale stormagter som Rusland og USA til Islamisk Stat – er interesseret i, at der findes en løsning på konflikten, de hver især kan affinde sig med,” siger Jørgen Bæk Simonsen, lektor ved Københavns Unviersitet med speciale i den politiske udvikling i den arabiske verden.


 Tal fra UNICEF viser, at 19.666 personer som minimum blev bekræftet døde i 2018 på grund af krigen i Syrien. 1106 af disse var børn.

 Tal fra FN’s flygtningehøjkommissariat (UNHCR) viser, at mindst 500.000 mennesker er bekræftet døde eller savnede i løbet af krigen.




 
 



2. Afghanistan


 
Foto: Allauddin Khan/Reuters/Ritzau Scanpix
 



”Afghanistan har gennem historien været et land, som består af mange adskilte samfund med hver deres politiske styreform og ingen samlende central stat. Konflikten skyldes primært, at lande som USA og Danmark kom udefra og igangsatte et ambitiøst projekt for at opbygge en moderne stat i Afghanistan, ligesom man har i vestlige lande. Vesten forsøgte på den måde at fjerne magten fra organisationer som Taleban og give den til den centrale afghanske stat, og det har skabt konflikt. De vestlige ledere har sidenhen været nødt til at acceptere, at organisationer som Taleban skal have del i magten i Afghanistan, hvis landet skal opnå stabilitet,” siger Ole Wæver, professor i international politik ved Københavns Universitet med speciale i konflikt og konfliktløsning.


 Tal fra FN viser, at 1692 civile afghanere mistede livet i første halvdel af 2018, hvilket er det højeste antal civile dræbte siden 2009.

 43 danske soldater har mistet livet under krigen i Afghanistan.




 
 



3. Sydsudan


 
Foto: Jason Patinkin/Reuters/Ritzau Scanpix
 



”Sydsudan er præget af borgerkrig mellem regeringen på den ene side og modstandgrupper i befolkningen på den anden side. I 2011 støttede USA landets uafhængighed og placerede den tidligere guerilla-bevægelse Folkets Befrielseshær i regeringen. Den tidligere guerilla-bevægelse brugte sin kontrol over oliereserverne til at udvide deres kontrol over befolkningens marker og kvæg i stedet for at forsøge at etablere et stabilt demokrati. På nuværende tidspunkt er der en fredsaftale i Sydsudan, men tidligere fredsaftaler er brudt sammen. Ved tidligere sammenbrud af fredsaftaler og forværring af den humanitære krise har Sydsudan kunne appellere til andre lande om nødhjælp. Regeringen bruger nødhjælpen til at finansiere militærets genoptagelse af konflikten. Dette er sket flere gange i Sydsudans korte historie,” siger Peer Schouten, postdoctoral forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.


 Tal fra FN viser, at flere end to millioner mennesker er flygtet ud af landet.

 Mindst 383.000 mennesker har mistet livet siden krigens begyndelse.




 
 



4. Irak


 
Foto: Reuters/Ritzau Scanpix
 



”I 2005 fik Irak en ny grundlov, hvor de forskellige etniske og religiøse grupperinger i landet konstitutionelt blev sikret større medbestemmelse på bekostning af den centrale regering i Bagdad. Derfor består Irak nu af kurdiske områder, shiamuslimske områder og sunnimuslimske områder, som er i konflikt. For eksempel om pengene fra olien i det kurdiske områdes undergrund skal gå til hele Irak eller blot det kurdiske parlament. Derudover er der også meget intern konflikt både i de kurdiske områder og shia-områderne,” siger Jørgen Bæk Simonsen, lektor ved Københavns Universitet med speciale i den politiske udvikling i den arabiske verden.


 Tal fra FN’s kontor for koordinering af humanitære affærer viser, at 3,8 millioner mennesker siden januar 2014 er flygtet fra deres hjem på grund af kampene mod Islamisk Stat.

 Irak fik en ny grundlov i 2005 som følge af, at Saddam Hussein blev afsat som præsident i 2003, efter en koalition med USA og Storbritannien i spidsen invaderede landet.




 
 



5. Somalia


 
Foto: Farah Abdi Warsameh/Reuters/Ritzau Scanpix
 



”I 2006-2007 kontrollerede Rådet af Islamiske Domstole (UIC), som var en koalition mellem sheikher og andre religiøse grupper, hovedstaden Mogadishu og skabte en kunstig fred i landet. Mogadishu var i perioden under koalitionen fri for krigsherrer, men i 2006, hvor krigen mod terror hærgede i verdenen, besluttede USA sig for at samarbejde med etiopiske styrker (naboland til Somalia, red.) og bombe UIC indtil de afgav magten. USA og Etiopien kunne derefter påvirke indsættelsen af en ny centralregering. De overlevende UIC-medlemmer dannede rebelgruppen, der senere skulle blive til al-Shabaab (Somalisk baseret celle af terrororganisation al-Qaeda, red.). al-Shabaab kontrollerer i dag et langt større område af Somalia end centralregeringen, men det er stadig centralregeringen, der styrer Mogadishu. Al-Shabaab har hævdet at stå bag flere terrorangreb i Mogadishu, for eksempel bilbomben den 29. marts, der dræbte 15 personer,” siger Yusuf Serunkuma, postdoctoral forsker ved Makerere Universitet i Uganda.


 USA har intensiveret antallet af bombeangreb i Somalia – 47 bombninger i 2018 i forhold til 35 i 2017 – øjensynligt for at bevare centralregeringens magt.

 Ifølge den uafhængige organisation The Bureau of Investigative Journalism er mindst 538 mennesker blevet slået ihjel som resultat af den intensiverede bombning.




 
 



6. Yemen


 
Foto: Mohammed Huwais/Reuters/Ritzau Scanpix
 



”Den konflikt, vi ser i Yemen mellem regeringen på den ene side og oprørsgruppen Houthierne på den anden, er en fortsættelse af den konflikt om medbestemmelse, der har raset i Yemen, siden landet blev samlet til én republik i 1990. Houthierne er for alvor begyndt at yde modstand over for centralregeringen fra 2015 og frem, fordi de er blevet fuldstændigt forbigået i fordelingen af midler til udviklingen af deres område. Da Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater gik ind i konflikten i 2015, blev den af medierne fortolket som en religiøs kamp mellem shia- og sunnimuslimer, men til at starte med havde konflikten intet med religion at gøre,” siger Jørgen Bæk Simonsen, lektor ved Københavns Universitet med speciale i den politiske udvikling i den arabiske verden.


 Ifølge konflikt-analyseprojektet Armed Conflict Location and Event Data Project har krigen i Yemen sammenlagt kostet omkring 60.000 mennesker livet.




 
 



7. Libyen


 
Foto: Abdel Magid al Fergany/Reuters/Ritzau Scanpix
 



”Libyen er et ulykkeligt eksempel på, hvad der kan ske i et samfund præget af indre konflikt, når den centrale statsmagt – i dette tilfælde ledet af Muammar Gaddafi – falder sammen. Det lykkedes ikke de forskellige libyske grupperinger at finde et fælles kompromis, og derfor har de hver især forsøgt at sikre sig kontrollen over mindre lokale områder. Her har grupper udefra som al-Qaeda og Islamisk Stat bidraget til intensiveringen af konflikten,” siger Jørgen Bæk Simonsen, lektor med speciale i den politiske udvikling i den arabiske verden ved Københavns Universitet.


 Tal fra Sekretariatet for FN's højkommissær for menneskerettigheder viser, at mindst 1567 mennesker mistede livet i 2018 som resultat af krigen i Libyen.




 
 



8. Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo)


 
Foto: John Wessels/Reuters/Ritzau Scanpix
 



”I DR Congo er der 120 forskellige oprørsgrupper, og de fleste af disse er placeret i den østlige del af landet. Ved præsidentvalget i december 2018 afviste regeringen præsidentkandidaten, der var begunstiget i det oprørske øst og valgte en kandidat, som var nomineret af den tidligere præsident Kabila. Dette har medført stigende usikkerhed i den østlige del af DR Congo, som indtil for nylig led under en ebola-krise. Observatører melder om overhængende fare for en fremtidig regional krise, især hvis Kabila ikke afstår fra sin indflydelse på den nuværende præsident,” siger Peer Schouten, postdoctoral forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.


 Tal fra FN viser, at over 13 millioner mennesker har brug for nødhjælp.

 4,5 millioner mennesker er fordrevet fra landet.




 
 



9. Den Centralafrikanske Republik


 
Foto: Ben Curtis/Reuters/Ritzau Scanpix
 



”Den Centralafrikanske Republik er en tidligere fransk koloni, hvor regeringen mere eller mindre kun har kontrol over hovedstaden, mens en alliance af oprørsgrupper kontrollerer store dele af resten af landet. Som konsekvens af regeringens forsømmelse af de afsides områder i landet kæmper disse oppositionsgrupper for medbestemmelse i de beslutninger, der træffes i hovedstaden. Kina og Rusland er begyndt at deltage i konflikten, både for at få geopolitisk indflydelse i regionen, men også for at udnytte de mange naturressourcer i Den Centralafrikanske Republik,” siger Peer Schouten, postdoctoral forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.


 Tal fra FN viser, at mindst 600.000 er internt fordrevne, og 500.000 er flygtet til nabolandene DR Congo og Cameroun.

 Cirka halvdelen af landets befolkning, 2,4 millioner, har brug for nødhjælp.




 
 



10. Rusland


 
Foto: Baz Ratner/Reuters/Ritzau Scanpix
 



”Der er ingen borgerkrig eller nævneværdige voldelige demonstrationer i Rusland, men det russiske samfund er præget af aggressivitet. Det kan man for eksempel se på det høje antal mord pr. år, de mange sager om vold i familier og den store andel af befolkningen, der har siddet i fængsel. Landet er også stærkt militariseret med universel værnepligt for alle mænd og en hær, hvor det længe har været normen, at soldater tæver andre soldater for at opretholde disciplinen. Selvom alle disse faktorer er blevet forbedret, har man i dag i Rusland et regime ledt af Putin, der ikke lytter til befolkningen, så befolkningen har ingen kanal til at udtrykke deres utilfredshed med samfundet. Den russiske økonomi stagnerer, og levestandarden forværres, hvilket vil medføre, at folket demonstrerer. Putin vil undertrykke disse demonstrationer, og folkets aggressivitet vil i stedet udmønte sig i ydre aggressioner, hvilket vil føre til yderlige konflikter med Rusland som deltager, som det er tilfældet med Ukraine og Syrien i dag,” siger Mikhail Suslov, adjunkt ved Københavns Universitet med speciale i samfundsforholdene i Rusland.


 Rusland gik ind i krigen i Syrien i september 2015, og Putin erklærede Islamisk Stat besejret i april 2018.




 


 

KREDITERING