Vi higer efter korte svar på livets store spørgsmål. Men hvorfor egentlig? Dyk ned i historien bag de korte svar, som kan rumme uendelig indsigt – og prøv undervejs selv, om du kan give korte svar på store spørgsmål
Vi higer efter korte svar på livets store spørgsmål. Men hvorfor egentlig? Dyk ned i historien bag de korte svar, som kan rumme uendelig indsigt – og prøv undervejs selv, om du kan give korte svar på store spørgsmål
Det var en aften i omtrent 1885; en 14-årig fransk teenager ved navn Marcel sad på sit værelse og grublede med en fyldepen i hånden.
Marcel havde fået en poesibog af sin gode veninde, Antoinette, med besked på at udfylde den. Deres forældre var venner, så familien kom ofte på besøg hos Marcel.
Poesibøger med fortrykte spørgsmål var slet ikke unormale på den tid, og blev ofte brugt som selskabsunderholdning eller leg. Spørgsmålene lød blandt andet:
Hvad er det værste, du ved?
Hvad er din yndlingsbeskæftigelse?
Hvad er lykken?
Marcel var ikke en hvilken som helst dreng. Han hed Proust til efternavn og blev senere i livet en stor forfatter, kendt som én af de mest oprigtige og sandhedssøgende kunstnere, tiderne har set.
Hvad var eksempelvis det værste, han vidste som 14-årig? Her kunne man for eksempel have svaret ”gammel ost” eller ”hovedpine”. Men Marcel Proust valgte et svar, der siger meget mere, end de seks ord eller 27 tegn, svaret består af.
”At være adskilt fra min Maman (mor, red.),” står der med skråskrift på den gulnede poesibogsside, der blev fundet i 1924, to år efter Prousts død.
Marcel Proust
Knap 100 år efter, en aften i foråret 2017 sad en 70-årig amerikansk mand ved navn Donald Trump sad med sin mobiltelefon i hånden i sit hus i Texas.
Trump, der var nyvalgt amerikansk præsident, var ikke ved at udfylde nogen poesibog, men en lille, firkantet boks med plads til 140 tegn.
”Hvor lavt vil præsident Obama synke, at aflytte mine telefoner under den hellige valgproces? Dette er Nixon/Watergate. Skidt (eller syg) fyr!”
Også disse få ord sagde meget mere end det, de fyldte. Sande var de dog næppe, idet ingen efterfølgende har kunnet dokumentere påstanden om Trumps forgænger på præsidentposten. Men sandhed eller ej – det fik folk til at spekulere.
Helt uden at analysere mere på klogskaben i den måde, USA's præsident Donald Trump bruger sin twitter-konto på, kan man konstatere, at mange af os i dag hellere benytter os af de rammer, som sociale medier som Twitter stiller op, når vi vil ytre os i stedet for eksempelvis at skrive et debatindlæg i avisen eller en bog. Vi kan lide at blive begrænset!
”Det, jeg siger, er det jeg siger,” sagde præsident Trump selv om sin stil i 2015, inden han blev valgt.
Og han er ikke ene om de korte og kontante udsagn. Vi almindelige dødelige synes også, at kort ér godt, og vi har syntes det længe. Se bare på ordsprog, en form for visdom, som har levet gennem tusindvis af år. For eksempel består Ordsprogenes Bog i Bibelen kun af helt korte udsagn, man kan leve sit liv efter, for eksempel:
”Finder du honning, så spis ikke mere, end hvad du trænger til, for at du ikke skal få for meget af den og kaste op”
Eller:
”Den, der bliver irettesat, men gør nakken stiv, knuses brat og uhelbredeligt”
I Kristeligt Dagblad kan man finde helt kort visdom i vores ugentlige Proust-skema ”Kort om alt.” Det er en journalistisk genre, som er opkaldt efter teenageren Prousts svar fra den aften i 1890, og som går ud på, at kendte mennesker svarer ultrakort på livets store spørgsmål.
Der er dog nogle regler:
Kort om alt
Regel nummer ét: Svaret må max fylde to sætninger. Gerne mindre. Og det er sværere, end man tror. Prøv lige selv den her for eksempel:
Hvad er en god gerning?
Leif Davidsen svarede: ”At hjælpe, hvor man kan”.
Ditte Hansen: ”At dele. Det kan være hvad som helst - en paraply, omsorg eller bare sin tid.”
Prøv du: Hvad er en god gerning? Giv dit korte bud, og del det for eksempel på Facebook:
Jo, det kan faktisk godt siges kort! Det korte svar på et stort spørgsmål kan være en gnist til antændelse af et større bål, mener Simon Axø, der er cand. mag. i idéhistorie og kommende forstander på Testrup Højskole:
”Jeg tror, der er masser af tændsatser rundt omkring, som lige mangler et lys, en tændstik eller en startgnist. Jeg siger ikke, at de korte formater er den store forkromede løsning på det, men det kan være et sted, hvor man tænker: Okay det havde jeg faktisk også selv tænkt på, men jeg kunne ikke sætte det på begreber.”
Morten Sabroe
Regel nummer to kan formuleres således: Man må godt være lidt filosofisk.
Hvad sårer dig mest?
Da vi spurgte overlæge og tidligere formand for Det Etiske Råd Ole Hartling, svarede han:
”At blive behandlet som en genstand. En ting. Et objekt for andres foretagsomhed.
Hvad ville du svare, helt kort, på det spørgsmål? Igen, giv det et forsøg: Hvad sårer dig mest?
Hella Joof
En kort sætning sagtens gøre os klogere – fordi den ansporer til en indre monolog eller længere tankerække. Eller fordi, den bare vækker genkendelse, mener Simon Axø.
”Man kan godt sige noget kort, uden at det bliver banalt. Den dygtige formidler kan godt forenkle uden at forsimple. Forskellen i forenklingen og forsimplingen, det er, at i forenklingen fastholder man noget af tyngden i pointen. Der går du ikke på akkord med budskabet, det gør man, når man forsimpler noget, så springer man over, hvor gærdet er lavest.”
Tit er de største spørgsmål ikke lange sætninger, påpeger Simon Axø.
”Det er sådan noget som: Hvad er meningen? Hvorfor er vi her? Hvad er vi forpligtet på? Det er tre spørgsmål, som måske bare tre til fire ord i sig, men de er kæmpe store. Det er et kort format, der samtidig har en dybde. Spørgsmålene som sådan er ikke indviklede, det er svarene, der er det eller kan være det.”
Jens Albinius
Og så alligevel ikke. Marcel Proust var et ret klogt barn og tænkte ganske givet grundigt og længe på sit værelse den gang sidst i 1800-tallet. Men han nåede alligevel frem til få ord. Hør bare den 14-åriges svar på spørgsmålet om, hvad den største dyd ér:
”De dyder, der ikke tilhører ét menneske, men som er universelle.”
Hvad mener du selv, er den største dyd?
Regel nummer tre kunne være denne: Man skal svare ærligt.
I 1975 tog den franske talkshowvært, Bernard Pivot, Prousts stafet op og præsenterede sine gæster for en række af livets allerstørste spørgsmål. Siden er Proust-interviewet blevet en fast ingrediens i det amerikanske månedsmagasin Vanity Fair, og ja, også Kristeligt Dagblad har givet genren plads. Måske fordi den også, når der svares ærligt, er hylende morsom og dybt underholdende:
Hvem er dit livs største kærlighed?
Forfatter Christina Hagen svarede:
”I december ville jeg have svaret Chris. I januar vil jeg sige: Jylland.”
Hvordan ville du besvare spørgsmålet? Skriv dit svar, og del det med dine venner på Facebook. Mon ikke, du får nogle reaktioner på det?
Hvem er dit livs største kærlighed?
Nikoline Werdelin
Til gode har vi endnu at læse et Proust-interview uden dybde og ærlig livsindsigt. Mon der ville være udråbstegn bag ved alle de udsagn, den amerikanske præsident ville sætte ind i skemaet, hvis han nu blev det næste offer?
I 2004 udfyldte Donald Trump, manden med de mange slagord og hang til Twitter, faktisk et Proust-skema i magasinet Vanity Fair. Svarene – ja de er Classic Trump:
Hvem er din største helt i fiktionens verden?
”James Bond”
Hvordan vil du gerne dø?
”Lykkelig i sengen”
Og så den overraskende:
Hvis du kunne ændre én ting ved dig selv, hvad skulle det så være?
”Mit hår!”
Per Schultz Jørgensen
I dag kalder Donald Trump konsekvent medierne for ”fake”, altså falske. Så vi får nok aldrig at vide, hvordan hans svar ville være her 13 år efter.
Men hvis vi nu spreder skemaet, kan det være, at det også når de mange af os, der har brug for – ind imellem – lige at stoppe op og tænke os om en ekstra gang, før vi taler.
Herunder kan du downloade skemaet. Prøv at udfylde det, og send dine korte svar til en ven, du har kær. Ligesom 14-årige Marcel gjorde til sin Antoinette.
