Kronprins i sin egen ret


Facebook
Twitter



Hans Kongelige Højhed kronprins Frederik, der lørdag fylder 50 år, er i dag ægtemand, far til fire og komfortabel med sit kommende kald som konge af Danmark. Men vejen dertil har været brolagt med prøvelser, som han har kastet sig ud i for at blive noget i kraft af sig selv

 


For kronprins Frederik blev søndag den 24. maj 1992 et vendepunkt. I al hemmelighed stillede den 23-årige kronprins sammen med to kammerater op til Copenhagen Marathon iført ens hvide T-shirts med deres navne foran og på ryggen et citat fra den amerikanske specialstyrke Navy Seals: ”Pain is only weakness leaving the body”. Han gennemførte de 42 kilo- meter på den glimrende debutanttid 3 timer, 22 minutter og 53 sekunder.

”Der var ikke nogen spin-tænkning forbundet med maratonløbet i ’92. Det er bare en god og positiv historie om et menneske, der gør noget i kraft af sig selv, i dette tilfælde mig,” har Kronprinsen senere sagt.




Kronprins Frederik efter Copenhagen Marathon den 24. maj 1992. Foto: Mini Wolff/Ritzau Scanpix.



I flere år, og især i månederne inden, havde medierne ytret højlydt tvivl om, hvorvidt Frederik ville egne sig som konge. Det kom sig blandt andet af hans ofte mutte og afvisende optræden over for pressen ved statslige erhvervsfremstød i udlandet, hans hang til fart, der i Politikens bagsidespalte ATS, At Tænke Sig, førte til tilnavnet ”Hans Kongelige Højhastighed Kromprinsen” – og så fadæsen nytårsnat 1992, da han overlod nøglerne til sin bil til sin kæreste, der ikke havde kørekort. Begge var spirituspåvirkede, og bilen nåede kun at hoppe 18 meter hen ad en gade i det indre København, inden de blev stoppet af politiet og taget med på stationen.

Et stormvejr brød løs i medierne i form af artikler, kommentarer og læserbreve. Spørgsmålet stilledes, om ikke prins Joachim ville egne sig bedre som kronprins og konge? Og i Berlingske Tidende lød dommen: ”Kronprinsens nytårsmanøvre bragte ham og monarkiet tæt på afgrunden.”

”Det var ikke den fedeste tid, månederne derefter. Jeg var ikke spor stolt,” husker Kronprinsen.

 
 

Også fire år tidligere, i 1988, var den gal med bilkørslen. Sammen med to venner kørte kronprins Frederik og prins Joachim galt i Frankrig. Kronprinsen brækkede kravebenet, og regentparret måtte indkalde til pressekonference på Château de Cayx.
Foto: Jørgen Jessen/Ritzau Scanpix

 



Men den majdag i 1992 vendte stemningen i medierne og hos folket. Forfatter og journalist Morten Sabroe fornemmede hurtigt, at vinden var begyndt at blæse i en helt anden og mere gunstig retning for Kronprinsen. I dagbladet Information skrev han blandt andet: ”Først angreb de Kronprinsen, så angreb de monarkiet. Søndag eftermiddag svarede Kronprinsen på angrebet. Han løb fra gnavpotterne i deres små sko. Lige ind i et par millioner danske hjerter. Han stillede op til maratonløbet, uden at nogen vidste det. Der er næppe nogen tvivl om, at han løb for sit liv. Og vandt.”

Som prins Joachim opfatter og husker det, havde selve styrkeprøven og den personlige overvindelse, der lå i kronprins Frederiks maratonløb, også rødder i mange års utilfredshed, rådvildhed og bitterhed i forhold til hans rolle og fremtidige liv. Frustrationer, Frederik selv havde udtalt sig om, men som han efterhånden arbejdede sig ud af.

”Efter min mening kan man nærmest sætte dato på, hvornår det skete. Det var den majdag i ’92, da han løb sit første maraton. (…) Det her var min brors bevis på – over for sig selv først og fremmest – at han kunne noget, som var exceptionelt. Det gav ham nyt mod, selvtillid og en ret til at feje andre væk og sige: ’Jeg kan!’.”

Siden har danskerne lært kronprins Frederik at kende som lidt af en actionman, der har gennemført den benhårde militære uddannelse som frømand i Frømandskorpset på Kongsøre ved Isefjorden og deltaget i en fire måneder lang slædeekspedition med Siriuspatruljen i Nordgrønland. Og som en sportsfreak, der har dyrket konkurrencesejlsport, og som løber, cykler, svømmer, dykker, rider, spiller golf og tennis, står på ski og går på jagt med både gevær og bue og pil.




Kronprinsen under de afsluttende dage af sin frømandsuddannelse i Nykøbing Sjælland i slutningen af september 1995. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix.



Den Frederik, der engang skal være ”Konge af Guds nåde”, bekender sig til kristendommen, som han opfatter som et fundament for, hvordan han lever og kan leve. Og han beder Fadervor om aftenen med sine børn, som også Dronningen gjorde det med ham, da han var barn. Han tror også på skæbnen – forstået på den måde, at når man gør ting, er skæbnen altid med en. Og så er han til rock’n’roll og har været en flittig koncertgænger og pladesamler: ”Jeg har altid brugt musikken som en slags terapi, noget beroligende. Et sted, hvor du altid kan finde et frirum og være dig selv.”

Når Hans Kongelige Højhed Kronprinsen lørdag fylder 50 år, har fødselaren i ugen op til sat sit eget personlige aftryk i programmet med fødselsdagsarrangementer i form af den nationale løbefest Royal Run. Fra morgenstunden og frem til efter klokken 18 løb Kronprinsen sammen med tilmeldte danskere en engelsk mile – 1,6 kilometer – i henholdsvis Aalborg, Aarhus, Esbjerg og Odense, hvor hans hustru, kronprinsesse Mary, løb med, og sluttede af med at løbe 10 kilometer i København.

”En original markering,” lyder det fra Erik Norman Svendsen. Han er tidligere biskop over Københavns Stift og kongelig konfessionarius fra 2008 til 2018 og har viet kronprinsparret og døbt deres fire børn.

”Royal Run siger meget om hans i bedste forstand lidt drengede væsen og lyst til at bruge sin krop. En idrætskronprins, som kan få os op af stolene, og som mange især unge kan spejle sig i,” siger Erik Norman Svendsen til Kristeligt Dagblad.

 
 



Er kronprins Frederik en puls-junkie, er han blevet spurgt, og han svarede, at det stammer tilbage fra hans frømandsuddannelse i 1995, hvor han kom igennem nogle ting på elevskolen, som gjorde, at han ved, at det skal stå virkelig grelt til, før han bukker under, forlader en konkurrence, han er tilmeldt, eller i det hele taget opgiver noget, han har sat sig for:

”Uanset at jeg ikke lige altid har trænet mig op til det allerbedste eller mest optimale i mine egne øjne, så kan den ekstra portion vilje, som jeg ved findes inde i mig selv, føre mig rigtigt langt. Også længere, end jeg tror og regner med. Det gælder alle mennesker, er jeg overbevist om. Hvis man er fysisk forberedt og i grundtræning, kan man meget mere, end man tror.”

Den kronprins, der lørdag klokken 12 lader sig hylde på balkonen på Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg, er også ægtemand, far til fire og den ene og ældste af Hendes Majestæt Dronningens to sønner. De er alle med på balkonen: Kronprinsesse Mary, prins Christian, prinsesse Isabella, prins Vincent, prinsesse Josephine og dronning Margrethe, som om aftenen er vært ved et gallataffel på Christiansborg Slot med gæster fra ind- og udland.

 
 



Et internationalt ungdomsoprør, der vendte sig mod det borgerlige samfund, autoriteter, herskende normer og traditioner, var i fuld gang, da kronprins Frederik kom til verden. Syv minutter i midnat den 26. maj 1968 blev han forløst ved kejsersnit på Rigshospitalet i København. Ikke at de oprørske stemmer på nogen måde prægede dagens gang i kongehuset, men med tiden skulle Frederik vise sig selv at være en lille rebel.

Frederik André Henrik Christian, Hans Kongelige Højhed Kronprinsen, Prins til Danmark og greve af Monpezat blev døbt den 26. juni 1968 i Holmens Kirke af daværende kongelig konfessionarius biskop Erik Jensen. Hjemme igen på Amalienborg gjorde hans far, prins Henrik, det samme, som hans far havde gjort ved sin ældste søns barnedåb i 1934: Smurte sønnens læber med et fed hvidløg og Cahors-vin efter fransk kongelig skik.

Kun et år senere blev prins Joachim født den 7. juni 1969, og de to brødre kom til at vokse op som såkaldte pseudo-tvillinger. De var klædt i ens tøj helt frem til gymnasiet og gik i samme klasse de første tre skoleår i et privat forløb på Amalienborg.




Det er kun lidt over et års aldersforskel på prins Joachim (tv.) og kronprins Frederik (th.). I juni 1973 var de to prinser med Kongeskibet Dannebrog på Bornholm. Foto: Allan Moe/Ritzau Scanpix.



I dagligdagen var det barneplejersken Else Petersen, der sørgede for prinsernes behov og opdragelse. I 24 år var hun deres ekstramor, som fik desto mere betydning i deres liv, da deres morfar, kong Frederik IX, døde i 1972, og deres mor blev dronning. Som regentpar var dronning Margrethe og prins Henrik ofte fraværende og på officielle opgaver i ind- og udland.

 

Kongefamilien i 2015 på Gråsten Slot i Sønderjylland, hvor de holdt sommerferie. Tidligere i år måtte familien sige farvel til prins Henrik, der døde i februar.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

 



Kronprins Frederik beskriver sin barndom som meget anderledes end hans egne børns: ”I dag cirkulerer vores børn mellem snart sagt alle etager i palæet og rundt i deres værelser og stuerne, hvor vi alle færdes og opholder os (…) Min brors og min opvækst var jo langt mere isoleret. Vi havde vores børneværelser øverst i palæet, og de så ikke lige så drengeagtige eller pigeagtige ud, som vores børns gør i dag. Vi havde en lang gang, hvor vi kunne larme rundt i vores små biler, gokarts og traktorer. Men mine forældres måde at leve på i deres dagligstuer var meget mere voksen (…) Så for Joachim og mig var skiftet fra børneetagen og ned i de store stuer noget meget anderledes, nærmest et kulturchok, for vi forbandt slet ikke noget med det eller var tiltrukket af det. Sådan var det de første 9-10 år af vores liv. Indtil da var vi også kun meget sjældent med til nogen af vores forældres måltider.”

Men han husker også de intense stunder i moderens fodende, når hun læste højt, deriblandt af bøgerne om mumitroldene. Og udflugterne, hvor deres far lærte dem om naturen og at tænde ild og lave mad over bål.




Kronprins Frederik hopper i trampolin på Gråsten Slot. Foto: Willy Lund/Ritzau Scanpix.



Ifølge dronning Margrethe havde Frederik, fra han var ganske lille, et usædvanligt harmonisk bevægelsesmønster:

”Nogle unge smider sig i en stol og ligner et mikadospil, sådan som Joachim, men når Frederik smed sig i en stol, så hang det sammen. Han havde den der ret stærke fysik, fra han var ganske lille. Og når man tog hans hånd, så var det en ordentlig hånd at holde i, ikke de der lange spaghettifingre, jeg er udstyret med. Og når han sparkede til boldene, så var der en sådan sammenhæng og symmetri i hele kroppen, fra det øverste venstre hjørne til den nederste højre fodspids.”

Den lille Frederik lignede en engel med sin mørke Beatles-frisure, men han var fuld af temperament, fortæller skuespiller Ellen Hillingsø, der har kendt ham hele sit liv:

”Man lagde mærke til, at han var en dreng, der skulle være noget offentligt og samtidig var noget andet. At han ligesom var sat i en rolle, som han på en måde sloges med. Noget korrekthed, noget konformt og stift. Det mærkede man, fordi han var så anderledes privat. Ret vild i virkeligheden.”


 

”Han var ikke noget lam og havde allerede som barn sit eget stærke sind, sine egne meninger, sit eget syn på livet," har prins Henrik sagt om Kronprinsen.
Foto: Ritzau Scanpix

 



Prins Henrik, der døde den 13. februar i år, medvirkede forinden med interview til bogen ”Under bjælken. Et portræt af kronprins Frederik”. Heri satte han ord på Frederiks temperament i barneårene:

”Allerede tidligt viste Frederik sig at være en rebel – svær at styre. Han kunne ikke tåle at blive dirigeret, eller at nogen bestemte over ham, Næsten alt, hvad jeg sagde, nægtede han at gøre. ’Nej, papa, jeg VIL ikke gøre det!’. Men han kunne samtidig godt forstå mig som opdrager. Og han elskede mig. Der er jo så mange, der har gentaget en sætning fra hans tale til vores sølvbryllup i 1992 (’Den man elsker, tugter man’, red.). Det var positivt ment! Frederik forstod nemlig – ligesom jeg også forstod min far, som jeg var meget rebelsk over for – at når man forventer meget af sine børn, er man også meget hård ved dem,” sagde prins Henrik.

Han tilføjede, at han godt kunne lide Frederiks rebelskhed dengang: ”Han var ikke noget lam og havde allerede som barn sit eget stærke sind, sine egne meninger, sit eget syn på livet. Men jeg sagde til ham, at der er mange ting, man skal analysere og gøre, selv om man ikke vil, voila!”.

I sine modne år bryder kronprins Frederik sig stadig ikke om at blive presset og dirigeret rundt med, fortæller cand.jur. og tidligere hofchef Per Thornit:

”Han har altid skullet have plads til visse ting, for ellers fungerer han ikke. Hvis du klemmer ham for meget på alle de pligter og krav, der er omkring ham, bliver han ubekvem og frustreret. Første gang, jeg oplevede det, var engang i Thailand, hvor ambassaden havde lagt et meget stramt program, som jeg havde godkendt. Efter et par dage sagde Frederik: ’Hvis du ikke skærer hul i det dér program, så eksploderer jeg! Du bliver nødt til at fjerne nogle ting, så jeg kan komme ud at løbe!’. Så sagde jeg: ’Du kan da ikke løbe rundt inde i Bangkoks gader!’. – ’Jamen, jeg skal ud og røre mig’.”

Det er et gennemgående tema i kronprins Frederiks opvækst, at han ikke oplever at blive klædt på af sine omgivelser, først og fremmest sine forældre, til at forstå og tackle den rolle, han er født til. I den sammenhæng var hans mormor, dronning Ingrid, en særlig støtte, der altid havde tid til at lytte og indimellem også forklare, at der for ham fandtes både pligter og privilegier.

 

Kronprinseparret med sine fire børn på officielt besøg i Grønland i august 2014.
Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

 



Kronprins Frederik fortæller, at når hans børn i dag spørger, ”hvorfor skal vi nu det?”, prøver han at forklare det grundigt, som var det en slags grundbogsstof om deres særlige verden og familie: ”Prøv lige at høre her, på det her punkt er vi anderledes stillet, fordi vi trods alt er dem, vi er. Vi har en titel. Det har jeg det godt med. I min egen barndom var vores forældre ikke særligt gode til det. De var ligesom beklemte, tøvende, og kunne ikke rigtig finde ud af at sige det til os. Det var et stort minus. Det gjorde mig usikker og til tider sky og kejtet, og senere fik jeg så slag for det i pressen, fordi jeg opførte mig mærkeligt.”

Sin egen rolle som far og børneopdrager havde Kronprinsen gjort sig klart, længe før han havde mødt sin hustru, kronprinsesse Mary: ”Jeg ville være tæt på og sammen med mine børn.” Og at han er det på sin egen måde, har man kunnet opleve, dengang han kørte først prins Christian og senere de tre andre børn af sted til børnehave i en ladcykel.

”Kronprins Frederik var så glad for den cykel, og der blev trådt til, når han og Christian kørte i børnehave, dengang de boede på Fredensborg Slot. Det var noget, de havde sammen, og sjovt at se. Det var en helt anden stil. Der var virkelig sket en generationsudvikling,” siger Lis M. Frederiksen, der var den første kommunikationschef i kongehuset, og som blev ansat til at organisere kronprinsparrets bryllup, til Kristeligt Dagblad.

Også tidligere biskop og kongelig konfessionarius Erik Norman Svendsen har bemærket Kronprinsens tilgang til det at være far.

”Både han og Kronprinsessen er meget medlevende og omsorgsfulde forældre til fire ualmindeligt velopdragne børn. Jeg har jævnligt hilst på Kronprinsen, når han på ladcykel selv transporterede et eller to børn til Garnisons Kirkes Menighedsbørnehave,” siger Erik Norman Svendsen, der i dag er hjælpepræst i Garnisons Kirke nær Amalienborg, til Kristeligt Dagblad.

 

Kronprins Frederik lader sig hylde på Amalienborgs balkon på sin 18 års fødselsdag den 26. maj 1986.
Foto: Jørgen Jessen/Ritzau Scanpix

 



Den beskyttede tilværelse fortsatte for Kronprinsen i skoleårene på Krebs’ Skole i København, efterfulgt af et år på fransk kostskole og gymnasietiden på Øregård Gymnasium i Hellerup. Byture med vennerne var udelukket. Og han og Joachim blev hentet og bragt med chauffør, og derefter var det hjem til Fredensborg eller Amalienborg eller hen til noget sport.

Efter gymnasiet valgte han frivilligt at aftjene sin værnepligt, selvom han havde trukket frinummer til sessionen.

”Mit liv startede, da jeg blev 18. Sådan har jeg altid følt det. Tilværelsen som rekrut var en brat opvågnen både fysisk og psykisk. Ikke mindst hvad angår det at prøve at klare sig selv, strukturere sin dag, i hvert fald uden for kasernen. Det var fuldkommen nyt for mig, og derfor blev det også hurtigt en voldsom frihed, som jeg skulle tøjle i de år, ja, resten af årtiet egentlig,” siger kronprins Frederik.

I de samme år blev han tiltagende bevidst om, at han havde et kald og et ansvar, der ventede ude i fremtiden. Men han erkendte, at han ikke kunne klare det uden hjælp, og fik på eget initiativ foranstaltet, at sekretariatsleder Per Thornit blev hans nærmeste rådgiver.

Man kan sige, at kronprins Frederik har haft flere muligheder end de fleste til at prøve sig selv af og for eksempel bruge et halvt år som vinbonde på en vingård i Napa Valley i Californien, have sin egen lejlighed på Marselisborg Slot, mens han læste statskundskab på Aarhus Universitet, og komme et smut til Harvard University i USA – plus deltage i Siriuspatruljens Grønlandsekspedition. Men der er intet af det, han har kastet sig ud i, som han ikke har fuldført – også selvom han indimellem er gået ad prøvelsernes vej – deriblandt som frømandseleven Pingo i 1995. Også det blev et vendepunkt for ham. Om frømandsuddannelsen siger han: ”Det er mit ståsted, det er min vugge, som fortsat føles god og rar.”

Og som dronning Margrethe siger: ”Jeg tror, det var formativt. Virkelig væsentligt. Det gav ham noget, også udadtil. Folk kunne se: ’Ja, gu’ kan han noget!’. Vi vidste jo godt herhjemme, at der var masser af krummer i drengen, men der var ligesom en tendens til, at folk mente, at der ikke var noget videre ved Kronprinsen, og der tog de hjerteskærende fejl, gudskelov! For det vidste vi jo godt, at der var virkelig noget. Det fine var jo, at han selv blev klar over, at han kunne!”.

 

I 2000 kørte Kronprinsen som en del af Siriuspatruljen hele 2795 kilometer med hundeslæde over den grønlandske indlandsis.
Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

 



Endnu et vendepunkt var den 2795 kilometer lange slædeekspeditionen med Siriuspatruljen i 2000, hvor Kronprinsen havde været i pagt med den grønlandske natur og sig selv. Veninden Ellen Hillingsø husker, at han vendte hjem med et blik i øjnene, som var anderledes:

”Noget var taget fra hans øjne, og du kunne se ind i hans sjæl. Der var sådan en klarhed og gnist i Frederiks blik. Virkelig, virkelig smukt! Han kom tilbage som et forandret menneske, og jeg vil vove den påstand, at det ikke er spor tilfældigt, at de der store begivenheder – Grønland, mødet med Mary under De Olympiske Lege i Sydney og dronning Ingrids død – falder sammen det år, hvor han også finder noget autentisk i sig selv. Det er af helt mytologisk karakter. Til tider er mennesket jo taget ud på lange, lange rejser for at finde sig selv.”

Frederiks møde med Mary er gjort af det stof, som der skrives eventyr over. Først det tilfældige møde på en bar i Sydney under De Olympiske Lege i Australien i september 2000, den første tiltrækning og derefter mange forhindringer og lange perioder med adskillelse, længsel, tvivl, uro og usikkerhed, før parret kunne få hinanden og officielt erklære deres kærlighed til hinanden. Det var den 8. oktober 2003, at Danmarks kronprins Frederik blev forlovet med australske Mary Donaldson.

”Det var jo ikke bare forelskelse, men lige så meget følelsen af at have mødt en soul mate. Hvilket ikke betød, at jeg havde fornemmelsen af, at vi var stødt på hinanden i et tidligere liv. Sådan var det ikke. For mig var der bare noget uforklarligt tiltrækkende over hende. Først og fremmest et meget roligt væsen, og så måden, hun bevægede sig på, hendes mørke stemme, som var utrolig fascinerende. Og så snakkede vi enormt godt sammen,” siger kronprins Frederik.




Kronprinsesse Mary, som Kronprinsen mødte i Sidney i 2000, og som han blev gift med i 2004. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix.



Resten er danmarkshistorie og billeder på tv-skærmen fra brylluppet den 14. maj 2004 i Københavns Domkirke, ”der lægger en ny facet til folkets opfattelse af deres kommende konge. Frømanden Frederik kan også græde og gør intet for at skjule sine følelser foran en fyldt kirke og millioner af tv-seere”, skriver forfatteren Jens Andersen i ”Under bjælken. Et portræt af kronprins Frederik”.

”Det var spontant og ægte. Kronprinsen skammer sig heldigvis ikke over at kunne vise følelser,” siger Erik Norman Svendsen, der viede kronprinsparret, til Kristeligt Dagblad og fortsætter:

”Det store øjeblik indtrådte, da Domkirkens to store døre gik op, og ind trådte Mary Donaldson sammen med sin far til tonerne af Händels ’Zadok the Priest’ fremført af kor og orkester. Det var bevægende, og det var den entré, som fik tårerne frem i Kronprinsens og mange andres øjne. Det var århundredets bryllup, som stort set hele befolkningen fulgte med i enten på gader og pladser foran Domkirken, hvor der var stillet storskærme op, eller hjemme på tv.”

”Selvom vi også sang en engelsk salme, var det et meget dansk bryllup, som i grunden ikke adskilte sig fra andre danske kirkebryllupper. Men mediernes interesse og dækning var kolossal, og som præst var jeg under konstant belejring af pressen i bispegården.”

 

Det nygifte kronprinsepar kører efter vielsesceremonien den 14. maj 2004 i åben karet fra Vor Frue Kirke til Amalienborg.
Foto: Rune Feldt/Ritzau Scanpix

 



Om ægteskabet siger kronprins Frederik, at det at blive gift naturligvis var fantastisk, men de seneste år er ægteskabet blevet endnu mere meningsfyldt for ham: ”Man kan, tror jeg, se glæden hos mig selv og min kone, når vi er på rejse med børnene. Det, vi gerne ville, er lykkedes for os, familiestiftelsen gav pote.”

Også på andre områder ser det ud til, at ægteskab og familieliv har gjort noget godt for Kronprinsen.

”Kronprins Frederik har ikke altid været lige tilpas i store forsamlinger, hvor han er hovedpersonen. Her har det hjulpet at blive ældre. Han har en stamina, udholdenhed og sejhed, der er helt usædvanlig, og som er kommet ham til gode. I dag virker han mere naturlig i sin offentlige fremtræden. At blive gift og få en dejlig familie har ændret fokus til noget betydningsfuldt og vigtigt hos ham. Det virker, som om han har fået skuldrene ned. Hans livsledsager har fremelsket styrker hos ham og fået nogle træk frem og understøttet noget, der måske ellers ikke ville være så tydeligt: ’Sådan er jeg, her er jeg’,” siger Lis M. Frederiksen til Kristeligt Dagblad.

I dag har kronprinsparret etableret sig i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg med deres fire børn. Palæets totalrenovering bærer præg af Kronprinsens store interesse for moderne kunst med originale kunstværker malet direkte på væggene af danske kunstnere.

Sammen har kronprinsparret opbygget en fælles virksomhed, der bygger på en række udvalgte søjler, de hver især tager sig af. For kronprins Frederiks vedkommende handler den kraftigste søjle om sport, ikke bare som omdiskuteret medlem af bestyrelsen for Den Internationale Olympiske Komité, IOC, men også i forhold til folkesundhed på dansk grund. Andre søjler bærer klima og alternativ energi, innovation og iværksætteri, forsvaret, Grønland samt kultur og design. Dertil kommer støtte og udvikling af talenter inden for de nævnte områder.

”Det gælder først og fremmest om at være målrettet på sine hovedlinjer og de events og begivenheder, man vælger. At jeg også bliver kritiseret for min manglende flid, og nogle synes, det er fantastisk at gå ind og kigge på min kongelige kalender for at tjekke, hvor meget jeg har lavet – jamen, til det er at sige: Når min hustru og jeg har fastlagt vores linjer og valgt vores søjler, så planlægger vi ud fra det og slår til dér, hvor vi synes, vi får god bredde og dækning på det arrangement eller den sag, vi deltager i,” siger Kronprinsen, og kronprinsesse Mary tilføjer:

”Nogle mener, at min mand står lidt i skyggen af mig, fordi jeg er meget fremme i det offentlige billede, og jeg er ude til meget i forbindelse med mit sociale engagement. Men han kommer jo aldrig til at stå i min skygge, og jeg kommer aldrig til at skygge for ham, for han kaster lys tilbage, han giver til mit lys. Vi er en interessant blanding, han og jeg, fordi vi er meget lige i vores parforhold, på nogle punkter meget traditionelle, men vi giver meget plads til hinanden, og jeg accepterer fuldt ud, at jeg ikke er i første række.”

 

I anledning af Kronprinsens 50 års fødselsdag har kunstneren Ralph Heimans malet et portræt af ham, der kan ses på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.
Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

 



Der er et særligt træk ved kronprins Frederik, som alle, der har været i kontakt med ham, fremhæver. Her den svenske kronprinsesse Victoria: ”Det er, ligesom han møder én med blikket og er vældig nærværende, oprigtigt engageret og nysgerrig. Der findes mennesker, som stiller spørgsmål, men aldrig venter på svaret. Frederik venter altid på svaret.”

Og Lis M. Frederiksen: ”Kronprinsen har en umiddelbar varme og charme, og det falder ham naturligt at komme i kontakt med andre mennesker,” siger hun til Kristeligt Dagblad. Og fra Erik Norman Svendsen lyder skudsmålet: ”Han er naturlig og venlig og kan snakke med alle og enhver. Han virker umiddelbart sympatisk og går i folk med træsko på, som man siger. Han er i årenes løb blevet en dedikeret tronarving, som naturligt vil kunne efterfølge sin mor på tronen. Det er jeg ikke et sekund i tvivl om,” siger han til Kristeligt Dagblad.

Kronprins Frederiks eget syn på det monarki og kongehus, som han en dag skal overtage efter dronning Margrethe, er, at det ikke er noget, man ejer. Det er noget, man overtager, passer godt på og giver videre til næste led i kæden.

”Vi har det kun til låns og skal varetage monarkiet i forhold til næste generation. Være omhyggelig med det og give faklen videre.”

Prins Henrik får det sidste ord: ”Frederik bliver en god konge. En klog og menneskelig regent. Han har en god vurderingsevne i forhold til moralske ting. Han ved, hvornår man skal give efter, og hvornår man skal sætte sin vilje igennem. Og så har han sans for lighed.”




 

 




KREDITERING