t uanseeligt stykke papir fra en sagsmappe på et offentligt kontor. Med utydelig maskinskrift på et gulligt dokument attesterer direktør P. Neergaard-Petersen fra Direktoratet for Patent- og Varemærkevæsenet, at Godtfred Kirk Christiansen af Billund den 28. januar 1958 klokken 13.58 har indleveret ansøgning af patent på et legetøjsbyggeelement. Nederst på arket står, at der er betalt 24 kroner.

Nu fylder patentet 60 år, og investeringen på de 24 kroner må siges at have været en af de bedre. Den lille virksomhed i Billund er i dag en global legetøjsgigant med milliardomsætning og mere end 19.000 medarbejdere. Hvert år sælges der i mere end 140 lande verden over tilsammen i omegnen af 75 milliarder klodser, som har det til fælles, at de alle kan bygges sammen med den oprindelige klods, som omtales i dokumentet fra 1958.

Navnet på virksomheden er selvfølgelig Lego, og ifølge legetøjsforsker Jørn Martin Steenhold kan betydningen af akkurat dette patent på den klassiske legoklods ikke overvurderes.

”Legoklodsen markerer en global børnerevolution, som gennem 60 år har bidraget til at styrke børns fantasi og leg. Det er legetøj, som både lægger op til kreativitet, innovation og samarbejde. Tilmed kan alle elementer i Lego kombineres med hinanden, og der er det underfundige ved det hele, at legoklodser også egner sig til at kombinere med stort set alt andet legetøj,” siger han.

g legetøjsforskeren – som i parentes bemærket selv var ansat hos Lego i en periode på seks år i 1990’erne – lægger hertil, at Lego ikke begrænser sig til børns leg. Utallige arkitekter, ingeniører og opfindere har i årenes løb anvendt legoklodser i processen, når de skulle konstruere og formgive noget, verden endnu ikke havde set materialisere sig. Og stort set alle børn i verden, som i de seneste årtier er vokset op til at blive arkitekter, ingeniører og opfindere, har leget med legoklodser. For inden for legetøj generelt er Lego stor, men inden for den særlige underkategori, der hedder konstruktionslegetøj, er Lego størst og vigtigst i verden.

”Lego er ikke bare et stykke legetøj. Det er en kombination af et redskab og et system. Grundklodsen fra 1958 er siden blevet suppleret og varieret med nye klodser, der alle passer sammen med den første klods. Og en af Legos store forretningsmæssige styrker har været, at de har taget patent på alle deres klodser. Det har skabt et forspring, som konkurrenterne ikke kan indhente,” forklarer Jørn Martin Steenhold.

følge Lego selv findes der i dag mere end 3700 forskellige legoelementer, som alle kan sættes fast på den oprindelige rektangulære klods med fire gange to knopper ovenpå og tre rør indeni, som var det ”legetøjsbyggeelement”, der opnåede patent i Danmark i 1958 og i årene derefter i resten af den vestlige verden.

Navnet Lego går tilbage til 1934, da virksomhedens grundlægger, Godtfred Kirk Christiansens far Ole Kirk Kristiansen, trak de danske ord ”leg” og ”godt” sammen. Den jævne jyske snedker og fabrikant var betydelig bedre til at skabe træting med sine hænder og sin hjerne end til latinske gloser. Derfor vidste han ikke, at det latinske ord lego kan oversættes til ”jeg samler” eller ”jeg sammensætter”.

e første mange år kunne Legos produkter da heller ikke sættes sammen, idet det var traditionelt trælegetøj som en and på hjul. Men i løbet af 1940’erne begyndte Ole og Godtfred at interessere sig for det nye vidundermateriale plastic, og i 1947 mødte de en repræsentant for den britiske maskinfabrik Windsor, som demonstrerede en moderne plastsprøjtemaskine for dem. Den købte Lego for 30.000 kroner, hvilket var en betydeligt større sum end virksomhedens samlede overskud året før. Det siges, at Godtfred var skeptisk. Træ var nu engang et godt og solidt materiale. Men hans far trumfede sin vilje igennem.

Manden fra Windsor-fabrikken havde som eksempel på maskinens muligheder medbragt nogle plasticklodser, som hed ”interlocking building cubes” og var skabt af Hilary Fisher Page fra den britiske legetøjsfabrik Kiddicraft og patenteret i 1940. Set ovenfra lignede disse klodser til forveksling den senere så ikoniske legoklods, idet de også var støbt i klare farver og forsynet med to gange fire knopper ovenpå til at binde dem sammen. Men set nedefra var klodserne tomme. Kun en lille slids i siden bidrog til sammenbindingen nedad.

Fisher byggede til en legetøjsudstilling i London i 1947 en en meter høj skyskraber af sine klodser for at demonstrere, at man kunne bygge alt af dem. Men rigtig godt hang de ikke sammen. Det var for eksempel svært at bære rundt på det, man havde bygget.

Lego begyndte allerede i 1949 at fremstille byggeklodser, som i påfaldende grad lignede dem fra Kiddicraft. I 1953 fik de navnet Lego mursten. Hilary Fisher Page rejste dog aldrig plagiatsag mod Lego. Da han døde i 1957, havde han ifølge datterens senere oplysninger intet kendskab til Lego.

I 1958 døde Ole Kirk Kristiansen, men da havde sønnen Godtfred allerede overtaget styringen, og det var så vidt vides ham personligt, der fandt på de rør inde i klodsen, som var det nye element i 1958-patentet, og som gav legoklodserne en langt kraftigere sammenbinding end Kiddicrafts og andre producenters klodser. Takket være sin formgivning og den præcise plastlegering, der blev anvendt, var legoklodsen let at bygge med, let at skille ad og enestående til at hænge sammen.

Måske byggede Legos senere ihærdige kamp for at forsvare sit patent på 1958-klodsen og alle dens efterfølgere på virksomhedens egne erfaringer med, hvor let det er for enhver med en støbeform at efterligne andres plasticprodukter. Hverken Kiddicrafts eller Legos tidlige byggeklodser blev i øvrigt den store salgssucces. Det blev 1958-klodsen derimod. Modsat Kiddicraft blev Lego ved med at tro på sin klods og overveje, hvordan den kunne blive bedre.

”Godtfred Kirk Christiansen var en fremsynet fabrikant, som havde en sans for, at legetøjssystemet hele tiden skulle udvikles og udvides. Det har altid været kendetegnende for folkene i Lego at udvise vedholdenhed og udholdenhed, og senere har de været dygtige til at slutte sig sammen med de dygtigste opfindere og samarbejdspartnere,” siger Jørn Martin Steenhold.

ego blev ved med at udvikle sig med nye produkter, men stort set alle inden for samme system, der var karakteriseret ved knopper og rør. De såkaldt glade 1960’ere var Legos store opgangsperiode, hvor en lille jysk fabrik blev til et verdensfirma, hvor avancerede byggesæt med dertil hørende vejledninger så dagens lys, hvor klodserne begyndte at blive inventar i ethvert drengeværelse i den vestlige verden, og hvor Billund både fik en lufthavn og en forlystelsespark, fordi alverdens erhvervsfolk og legebørn begyndte at valfarte til den hastigt voksende koncern i den lille jyske by.

I de første mange år var det typisk huse, køretøjer og skibe, man byggede af legoklodser, men efterhånden skulle den klodsede verden befolkes, og derfor blev legofiguren opfundet.

”Leg er historiefortælling. Den, der leger, får foræret nogle elementer at skabe sine egne fortællinger ud fra, men de kan så varieres ud i det uendelige,” forklarer Jørn Martin Steenhold.

Han påpeger, at man skelner mellem figurer og characters. En figur er en pilot eller en brandmand. En character er en personlighed, der har et navn. Et element i Legos udvikling gennem de 60 år er, at flere og flere characters kommer til som supplement til de oprindelige figurer. Det kan være personer fra populære film-universer som ”Star Wars”, ”Harry Potter” eller ”Peter Plys”. Eller det kan, som i det forholdsvis nye pigeunivers Lego Friends, være teenagepiger med hver sit navn og med en række færdigproducerede fortællinger på film til at understøtte legen.

På et tidspunkt omkring årtusindskiftet var Lego i krise, ifølge nogle iagttagere fordi firmaet havde mistet troen på den oprindelige klods. Lego var blevet en gigant på et tidspunkt, da plastic erstattede træ og metal som materiale og en ny, mere fleksibel leg opstod. Nu var børns leg igen ved at blive revolutioneret, idet hele film- og computerspilsuniverset trængte sig på. I første omgang vaklede giganten, men fandt så vejen igen ved at kombinere den klassiske klods med spil og fortællinger fra amerikanske underholdningsgiganter som Disney.

ilemmaet i det hele er imidlertid, om grundideen med legoklodsen, at man kan bygge alt af den, står svækket. De stadig flere meget specifikke klodser, de meget detaljerede byggevejledninger og de mange helt konkrete filmuniverser, klodserne gengiver, skaber en anden legoleg. Der er forskel på at bygge sit helt eget fantasi-rumskib ud fra en stor bunke af de røde standard-klodser med to gange fire knopper og ud fra nøje anvisninger at konstruere en tro kopi af rumskibet ”Tusindårsfalken” fra ”Star Wars”-filmene. Ifølge Jørn Martin Steenhold er der måske mere innovation i det første, men han insisterer på, at der er masser af kreativitet i begge dele.

”Når man leger, øver man sig på de voksnes liv. Det kan man gøre med den frie tanke, som fører til et design, den klare tanke, som fører til en kopi, og den skøre tanke, som fører til en parodi. Helt små børn bygger bare løs, men fra syvårsalderen foretrækker de fleste at bygge efter en anvisning. Kun fem til 10 procent af de større børn forretrækker at bygge helt frit. Det er typisk de mest innovative,” siger han.

I 2014 fik Lego succes med en film, ”The Lego Movie”, hvor en almindelig bygningsarbejder, der dagligt bygger efter anvisninger, viser sig at være den udvalgte, som skal forhindre verden i at blive limet fast i én position og altså bevarer fleksibiliteten i legen. På en ny tids filmiske præmisser lykkedes det dermed Lego at give den oprindelige Lego-idé ny luft.

Det samme skete rent arkitektonisk, da den kendte danske arkitekt Bjarke Ingels skabte den nye udstillingsbygning Lego House i Billund, som blev indviet i efteråret 2017. Grundideen i byggeriet er den simple, at det ligner et legohus med en kæmpemæssig hvid udgave af den gode gamle fire gange to knoppers grundklods model 1958 på toppen.

Det er vist unødvendigt at nævne, hvad Bjarke Ingels som barn havde som yndlingslegetøj og fortsat bruger som redskab, når han skal udtænke nye byggerier.

Prøv avisen i en måned gratis

  Læs også