Facebook Twitter

Ældre lærer 2000 børn at lave mad


I disse uger tager 2000 børn grydeskeen i den anden hånd og smider forældrene ud af køkkenet, når 100 madskoler åbner over hele landet. Vi besøgte en af dem. Scroll, slide, klik på pilen eller brug piletasterne


Fotos: Leif Tuxen
Tekst: Evander Pedersen
Tilrettelæggelse: Kim Schou  


Mørkhøj Skole i Søborg lidt uden for København er blandt de mere end 100 steder over hele landet, hvor børn kan bruge en uge af deres ferie på at lave mad og knytte nye venskaber. 



58-årige Helle Strømø er til daglig biografchef i Hillerød, men har valgt at bruge en af sine tre ugers sommerferie som frivillig madskole-instruktør. 



På en enkelt uge når børnene igennem 17 opskrifter og lærer at lave alt fra stegt herregårdskotelet til brændende kærlighed. 



◤◤ Snakken falder nemmere, når man laver mad sammen.”
Signe Raun, 12 år (ved gryden)



Dagens frokost står på omelet med stegt flæsk, grøntsager og rugbrød. 



Flere af børnene må på den hårde måde lære, at det både oser, sprutter og sprøjter, når man steger flæsk. 



Men stegt flæsk er fast pensum – en af flere traditionelle danske retter, som madskoleeleverne i ugens løb skal give sig i kast med. 



Selvom der er kog på kedlerne i skolekøkkenet, er der altid tid til at posere for fotografen. 



71-årige Judy Johnsen er en af de frivillige instruktører, der fandt vej til en madskole gennem Ældre Sagen, som er ny samarbejdspartner på projektet. 



De 20 børn på madskolen er i hvert fald ikke arbejdssky. Så snart der spildes, er de på eget initiativ klar med både kost og karklud. 



Et af formålene med madskolerne er, at børnene lærer om sund kost, og her kommer man altså ikke uden om grøntsager. 



Der er ingen opvaskemaskiner i køkkenet på Mørkhøj Skole, så eleverne må klare opvasken på traditionel vis. 



Ældre lærer 2000 børn at lave mad









Læs mere på k.dk/liv