Af Sidsel Nyholm, Rasmus Fahrendorff & Amalie Pil Sørensen.
Sidst opdateret: 7. november klokken 15:10
Demokraterne vinder en halv sejr ved USA's midtvejsvalg, skriver Kristeligt Dagblads USA-korrespondent, Sidsel Nyholm, i denne nyhedsanalyse.
Demokraterne har opnået mindst 219 pladser i Repræsentanternes Hus og har dermed opnået flertal i huset i de næste to år.
Donald Trump har ringet til Nancy Pelosi, leder af Demokraterne i Repræsentanternes Hus, og ønsket hende tillykke med, at Demokraterne har fået flertal i huset. Det skriver Drew Hammill, der er Pelosis stabschef, på det sociale medie Twitter.
”Jeg beklager oprigtigt, at jeg ikke kunne bringe sejren hjem til jer, men jeg kan garantere jer dette: Jeg går ingen steder.”
– Den demokratiske borgmester i Tallahassee Andrew Gillum, der tabte valget om at blive Floridas næste guvernør.
”Enorm succes i aften. Tak til jer alle!”
– Præsident Donald Trump på Twitter.
”Der er kun sket fem gange de seneste 105 år, at en siddende præsident har vundet sæder i senatet ved et midtvejsvalg. Hr. Trump har noget magisk ved sig. Der kommer magi ud af ørerne på den fyr. Han er forbavsende god til at skaffe stemmer og føre kampagne. Republikanerne er utrolig heldige at have ham, og jeg er bare imponeret over, hvor godt de har klaret sig. Det skyldes alt sammen Trump-magien – Trump er den magiske mand. Han har hele medieverdenen imod sig, de angriber ham hver dag, og alligevel vinder han disse enorme sejre – utroligt.”
– Præsident Donald Trump citerer på Twitter den politiske kommentator Ben Stein for disse ord.
”Tak, Texas! Nu skal vi tilbage til arbejdet med at beskytte vores jobs, frihed og sikkerhed i Texas og Amerika.”
– Den nuværende senator og tidligere republikanske præsidentkandidat Ted Cruz på Twitter, efter det kom frem, at han efter valget stadig skal repræsentere Texas i Senatet.
”Nu kommer der en voksen i lokalet, for nu skal Donald Trump forhandle fra sag til sag. Der er kommet en balance i amerikansk politik, der ikke er dårlig. Nu bliver amerikansk politik forhåbentligt mere balanceret og mere midtersøgende. Og det er i midten, det er bedst for Europa, at USA er.”
– Venstres udenrigspolitiske ordfører Michael Aastrup Jensen til Ritzau.
”Godt for USA og for verden, at balancen er tilbage i amerikansk politik. Næppe noget som rykker for klima, nedrustning eller migration, men som forhåbentlig forhindrer nye store katastrofer. Nu må Demokraterne finde den, som kan slå Trump i 2020.”
– De Radikales leder Morten Østergaard på Twitter.
Op til valget skrev korrespondent Sidsel Nyholm fra USA:
USA’s unge vil gå imod strømmen og stemme
USA fælder dom over Trumps præsidentskab
Amerikansk drøm eller socialistisk mareridt? USA debatterer den skandinaviske samfundsmodel
På besøg i USA’s grænseland: ”Hvad skal vi bruge en mur til? Den vil ingen forskel gøre”
Trump provokerer rekordmange kvinder ind i politik
USA mærker følgerne af voldelig politisk retorik
Trump vil afskrække migrantkaravane
USA’s polarisering får valg-entusiasmen til at blusse op
Økonomi og job. I fjor kunne præsidenten sætte hak ved et vigtigt valgløfte, da det lykkedes ham at få vedtaget en historisk skattereform, der groft sagt er en kombination af permanente skattelettelser til erhvervslivet og midlertidige lettelser i personskatten. Ifølge Det Hvide Hus er reformen til gavn for middelklassen, men ifølge kritikere nyder primært de rigeste fem procent af amerikanerne godt af den. Generelt har præsident Trump stået i spidsen for en sund økonomi, og i årets andet kvartal voksede økonomien med 4,3 procent, hvilket er det højeste væksttal siden 2014. USA’s bruttonationalprodukt ventes at vokse med omkring tre procent i år, omend det stadig er for tidligt at vurdere, om Trumps handelskrige med blandt andre EU og Kina vil påvirke den amerikanske økonomiske vækst negativt. Ledigheden er den laveste i over fire årtier, hvilket Republikanerne knytter til præsidentens økonomiske politikker. Men lave lønniveauer, svækkede fagforeninger, ringe arbejdsvilkår og udflytning af jobs er fortsat et reelt problem for mange amerikanske arbejdere.
Indvandring og grænsen. Især de republikanske vælgere betragter indvandring og beskyttelsen af USA’s grænse mod Mexico som et af de vigtigste valgtemaer. Emnet har været i fokus siden forsommeren, hvor Trump-regeringens nultolerancepolitik over for migrantfamilier, der krydser grænsen ulovligt, udløste stor harme især på venstrefløjen.Regeringen måtte omstøde politikken, der omfattede langvarig tvangsadskillelse af mindreårige børn fra deres forældre, efter seks uger, men overvejer nu nye tiltag for at afskrække udokumenterede migranter fra at søge adgang til USA.Senest har en migrantkaravane, der bevæger sig fra Honduras mod USA, igen sat fokus på området. Trump har ført en klar politik på området og blandt andet optrappet udvisninger af ulovligt indvandrede personer og kraftigt begrænset antallet af flygtninge, der kan få asyl i USA.
Opioidkrisen. Den mest dødelige stofepidemi i USA’s historie påvirker især den hvide amerikanske arbejder- og middelklasse. Den er derfor et emne, der ligger mange vælgere på sinde. Forbruget af opioider (en fællesbetegnelse for en gruppe af stærkt vanedannende lægemidler såsom morfin, metadon og kodein) kostede sidste år 72.000 amerikanere livet og forvolder stor skade på lokalsamfund. Præsidenten erklærede for et år siden opioid-epidemien for ”en national nødsituation”. I sidste uge underskrev han et populært tværpolitisk lovinitiativ, der blandt andet forbedrer opioidafhængige amerikaneres adgang til afvænningsprogrammer og øger politiindsatsen mod ulovlige syntetiske rusmidler.
Sundhedssystemet. Især demokratiske vælgere vægter sundhedssystemet højt. Kernen i debatten er tidligere præsident Barack Obamas sundhedsreform, Obamacare, som præsident Trump og Republikanerne ønsker at omstøde eller svække. I fjor led Trump et stort nederlag, da tre af hans partifæller i Senatet nægtede at stemme for en afløser for Obamacare og dermed forhindrede ham i at opfylde et centralt valgløfte. Det er imidlertid lykkedes Trump at udvande dele af reformen. Eksempelvis indeholder hans store skattereform en afskaffelse af bødestraf for de amerikanere, som vælger ikke at have en sundhedsforsikring. Han har også undermineret en regel om, at arbejdsgiverbetalte forsikringer skal dække udgifter til prævention. Flere demokratiske kandidater lover i valgkampen, at de vil kæmpe for at forhindre Republikanerne i at omstøde reformens mest populære bestemmelser, heriblandt især reglen om, at forsikringsselskaber ikke må nægte at dække mennesker med eksisterende sygdomsdiagnoser.
Donald Trump. Præsidenten er ikke på stemmesedlen, men valget betragtes i høj grad som en dom over hans præsidentskab. Ifølge en meningsmåling fra USA Today/Suffolk ønsker 56 procent af vælgerne en kongres, der overvejende modsætter sig Trumps politik, mens 35 procent ønsker en kongres, der samarbejder med præsidenten det meste af tiden. En ny Gallup-måling viser, at 41 procent af de amerikanske vælgere bifalder Trumps indsats som præsident mod 38 procent i september. De forbedrede tal kan blandt andet skyldes, at det i begyndelsen af oktober lykkedes Trump at få Senatet til at godkende Brett Kavanaugh som højesteretsdommer.
