Bærende billede
Bærende billede
Bærende billede
Bærende billede
Bærende billede
Bærende billede
Bærende billede
Bærende billede
Bærende billede
Bærende billede

Vi er ikke kun muslimer, men også amerikanere


Muslimske kvinder, som står ved deres tro i USA og går med tørklæde, oplever ofte at få fornærmende tilråb eller blive bedt om at rejse hjem. Den egyptiske fotograf Eman Helal har mødt nogle af de kvinder fra generationen, der voksede op efter terrorangrebet den 11. september 2001

Facebook
Twitter
 

  Shamsia Fallen, 32 år, buschauffør, New York

Hun flyttede fra Kenya til USA sammen med sin mand i 2005. Hun besluttede sig for at blive buschauffør, så hun kunne kombinere sin lidenskab for at køre med muligheden for at møde forskellige mennesker og se forskellige steder. I første omgang havde hun svært ved at få et job, fordi hun ikke havde erfaring fra et busselskab, men da hun først var kommet i gang, var det meget nemmere at skifte arbejdssted, fortæller Shamsia Fallen, som i dag kører på ruterne fra New York til Washington DC og Virginia:

”Jeg begyndte på jobbet, da jeg blev skilt i 2011. Det hjalp mig med at komme ud og få tid til mig selv. Jeg var alene, for jeg har ikke nogen familiemedlemmer her. Jeg elsker at køre. Og jeg kan kombinere mine to favorithobbyer; at køre og at rejse. Men det er nok ikke noget, jeg vil blive ved med resten af mit liv. Jeg håber, at jeg en dag kan vende tilbage til at læse til sygeplejerske.”







Nailah Lymus, 35 år, designer, New York  

Hun er direktør for Amirah Creations, som designer tøj og accessories som tasker, hatte og smykker, og står også i spidsen for modelagenturet Underwraps, som er det første globale modelagentur for muslimske kvinder. Hun mener, at ærbarhed eller sømmelighed ikke kun er forbeholdt muslimske kvinder, men taler til alle kvinder. Hun siger selv, at hun vil oplyse folk om islam gennem mode, og ser det som sin mission at aflive myten om, at ærbær mode ikke er smart. For hende er ærbar mode smuk. Hun er udnævnt som en af de 25 mest indflydelsesrige muslimer i USA og siger selv, at det giver hende styrke og ansvar at være en muslimsk kvinde. Det var som 17-årig i gymnasiet, at hun opdagede sit talent for at designe tøj i.

”Ved skoleårets afslutning viste vi et modeshow, og det overraskede mig, da nogle af forældrene til de andre elever kom hen og spurgte, om de kunne købe noget af tøjet. Det betød rigtig meget for mig, for det var jo egentlig bare en hobby,” siger Nailah Lymus, der lærte at bruge sin symaskine ved at se sine forældre sy derhjemme.

I 2004 grundlagde hun sit tøjfirma, som i 2013 fik følgeskab af modelagenturet. Samme år deltog hun i New Yorks modeuge.

”Oh wauw, du er virkelig muslim?! Det er en reaktion, jeg hele tiden får fra kunder, fordi jeg er i denne branche, og jeg er tildækket. Når jeg laver reklamer og musikvideoer, er der mange, der ikke ved, at det er mig, der står med ansvaret for jobbet, når jeg dukker op til fotoskydningen. De tror, jeg kommer med frokosten, og det er sjovt, at de så må komme hen til mig og spørge til det tøj, vi skal bruge.”







  Hanan Selim, 26 år, tandlæge, New York

Hun er turnuslæge på et offentligt hospital i bydelen Brooklyn og vil efterfølgende arbejde på en privatklinik for at få mere erfaring, inden hun begynder at arbejde på sin mors tandlægeklinik.

”Min mor har haft meget stor indflydelse på, at jeg også ville være tandlæge. Hun har vist vejen ved at tage et stort ansvar på sig med at opfostre og forsørge os to børn alene, efter at min far døde, da jeg var 12 år gammel. Så jeg plejede at komme i klinikken og se min mor arbejde, da jeg var barn. Jeg elsker at bruge mine hænder til at bygge ting, og derfor kan jeg også godt lide at være tandlæge, fordi det er et kreativt arbejde for mig,” fortæller Hanan Selim.

Hun arbejder også frivilligt sammen med sine kolleger fra tandlægestudiet og tilbyder gratis tandlægetjek i kirker og moskéer.

”Det er jeg fortsat med efter studiet. Vi giver folk en attest, så de kan få tandbørster og ordnet deres tænder på tandlægeskolen,” siger Hanan Selim, der i sin fritid også holder af at være model for makeupfirmaer og hijab-designere.







Zahra Cheema, 29 år, advokat, New York  

Hun har siden 2015 haft sit eget advokatfirma på Long Island med indvandrings- og familieret som speciale og hjælper også ofre for politivold. I 2016 var hun med til at starte den frivillige gruppe MusCare, som prøver at hjælpe muslimer i New York med at få et job gennem netværksarbejde, sociale arrangementer og velgørenhed.

”Jeg vil skønne, at jeg er en ud af 20 advokater i New York, der går med tørklæde. Jeg har oplevet situationer, hvor jeg var velkvalificeret til et job, men ikke fik det. I den slags situationer har jeg følt, at det nok var på grund af min hijab,” fortæller Zahra Cheema og tilføjer, at diskriminationen er taget til, siden Donald Trump vandt præsidentvalget for to år siden.

Da Trump som nyvalgt præsident indførte et omstridt indrejseforbud for borgere fra en række fortrinsvis muslimske lande, var hun en af de advokater, som tog ud i JFK-lufthavnen for at hjælpe de mange, der var blevet tilbageholdt ved indrejsen.

”De fleste advokater i den private sektor er mænd. Som kvinde – og især som muslimsk kvinde – skal man arbejde ekstra hårdt for at dygtiggøre sig og opnå den samme slags respekt som mændene.”







  Rawan Ziyad, vil ikke have sin alder i avisen, er præst, personal shopper og æstetiker, New York

Hun har arbejdet med velgørenhed i over 20 år. Fra barnsben hjalp hun som den ældste af en børneflok på syv sin mor i hjemmet, hvilket der var hårdt brug for, især efter at moren blev skilt fra deres far, og familien mistede deres hjem i en brand, da Rawan Ziyad lige var fyldt 19 år.

”Livet har hårdt, men jeg fik øjnene op for, at der var andre muslimer i vores lokalsamfund, som også havde det hårdt, så jeg begyndte at hjælpe, hvor jeg kunne. Som den ældste var jeg vant til at tage fat og havde set en hel del, så min medfølelse blev vakt helt naturligt, og jeg ville bare hjælpe. Det kan man gøre med andet end penge – ved at lytte, lade andre læne sig op ad sig og give vejledning,” fortæller hun.

Rawan Ziyad har en drøm om at oprette et lokalcenter for muslimske teenagere, som er havnet i problemer med for eksempel et narkomisbrug, eller piger, som er løbet hjemmefra. Et center, hvor der vil blive lyttet til dem, og hvor de kan få et frirum. Og hun er godt på vej, for siden 2015 har hun haft en officiel præstelicens.

”Når man siger, man er præst, betyder det mere, og folk lytter til en. Jeg vil gøre, hvad jeg kan for at hjælpe, og nogle gange kan det være svært at få lov til at give en hånd med på et hospital, et plejehjem eller en muslimsk center. Du får ikke lov til at hjælpe, hvis du bare er et helt almindeligt menneske.”







Fayrouz Saad, 35 år, politiker, Northville,
Michigan
  

Hun er kandidat for Demokraterne i det ellevte kongresdistrikt i Michigan ved midtvejsvalget om en uge. Hvis hun bliver valgt ind i Repræsentanternes Hus, vil hun være det første kvindelige muslimske kongresmedlem nogensinde.

”På arabisk betyder mit navn ’kostbar sten’, på engelsk betyder det 17 forskellige stavemåder på min Starbucks-kop”, som hun siger i en af sine kampagnevideoer.

Siden hun besluttede at stille op som kandidat, har hun modtaget et væld af hademails og er blandt meget andet blevet bedt om at rejse hjem. Men som hun siger i sin kampagnevideo, ”er det her USA, og vi giver ikke efter for snæversyn”.

Hendes forældre kom til USA fra Libanon for 40 år siden og fik en engros-slagterbutik i Detroit.

”Jeg og mine fem søskende så, hvordan de havde succes, hvordan de blev integreret. Jeg er et produkt af Den Amerikanske Drøm. De har virkelig inspireret mig, og deres succes gav mig mod til at satse på en karriere i det offentlige,” siger hun.

Fayrouz Saad startede med at arbejde for John Kerrys præsidentkampagne i selvsamme distrikt, hun nu er på valg i, og under præsident Barack Obama arbejdede hun i Ministeriet for Indenlandsk Sikkerhed med at styrke lokalpolitiets redskaber i terrorbekæmpelse, lokal infrastruktur og koordinerede oprydningsarbejdet efter Deep Water Horizon-oliekatastrofen i Den Mexicanske Golf i 2010. I 2015 blev hun ansats om den første direktør for Detroits kontor for migrationsspørgsmål, hvor hun har arbejdet med at skaffe indvandrere job i byen.







  Shabana Patel, 36 år, ejendomsmægler, New York

Hun arbejder for en af de største muslimske realkreditfirmaer i USA med afdelinger i 29 delstater. Hun begyndte at arbejde der for to år siden, og i år er hun blevet hædret som en af de 10 bedste medarbejdere i firmaet. Hver dag når hun er færdig på jobbet tidligt på eftermiddagen, skynder hun sig at hente sine to børn fra skolen. Så laver hun mad og tager et lille hvil, inden hun kører børnene i koranskole i en af kvarterets moskéer. Det gør hun to gange om ugen, og nogle gange bliver hun afløst af en ven, hvis børn går i samme klasse. Hvis det trækker ud på arbejdet, er der en anden ven, der træder til og passer på børnene så længe.

”Min mor er ikke glad for det, for hun mener, jeg bør slappe meget mere af. Men jeg elsker mit liv. Jeg ved, at jeg sidder med et stort ansvar, og jeg arbejder hårdt for at få det hele til at fungere perfekt. Jeg elsker mit arbejde, og jeg er glad for at have fundet et job med fleksible arbejdstider, så jeg stadig har mulighed for at tage mig af mine børn,” siger Shabana Patel.







Rana Abdelhamid, 24 år, ansat hos Google Cloud i San Francisco  

Hun har studeret på Harvard Universitet, ført kampagne for Hillary Clinton og undervist i selvforsvarsklasser for sin egen ngo Malikah, som hun startede i hjembyen New York i 2010 efter at være blevet antastet af en vred mand, der prøvede at hive hendes hijab af. Samme nat, som Donald Trump vandt præsidentvalget for to år siden, fik hun beskeder fra muslimske kvinder, der var bekymret for at gå udenfor næste dag.

”Man bør ikke bare se på muslimerne som muslimer. Vi er amerikanske borgere. Så vi bliver også ramt af den politik, som Trump fører, for eksempel på sundhedsområdet. Muslimske kvinder i dette land oplever en masse negative reaktioner på grund af al den traumatiserende vrede, som Trump spyr ud,” siger hun.

I december 2017 blev Rana Abdelhamid udvalgt som en af 10 finalister i L’Oréal Women of Worth, en amerikansk pris, der gives til kvinder, som har gjort en forskel i frivilligt arbejde. Da priskomiteen lagde en video om hende ud på dens hjemmeside, kom der mange hadefulde kommentarer om, at hun var en terrorist, burde forlade Amerika, var undetrykt og lignende.

”Mine venner sagde, jeg skulle ignorere det, fordi det bare var online, men det havde jeg meget svært ved. Jeg var virkelig vred og ked af det og kunne ikke komme ud af sengen, fordi jeg fik en fysisk reaktion og blev syg,” siger Rana Abdelhamid.

”For det er ikke kun online, at nogen kalder mig terrorist. Det er udtryk for den politik, der er indført. Hver gang jeg skal flyve, bliver jeg udtaget til ekstra sikkerhedstjek, fordi den person, der skal tjekke mig, anser mig for at være en potentiel terrorist. Folk, der ser ud som mig, bliver opfattet sådan, og det har også indflydelse på, hvordan vi bliver behandlet,” siger datteren af egyptiske indvandrere.

”Jeg var otte år gammel og gik i tredje klasse den 11. september 2001. Jeg så fra mit klasseværelse, at tvillingetårnene ikke længere stod. Jeg var et barn og forstod ikke, hvor stor en indflydelse den dag ville få for resten af mit liv. Som newyorker var min by lige blevet angrebet af folk fyldt med had. Men vi kunne ikke sørge som almindelige newyorkere, fordi vi meget hurtigt blev tvunget i defensiven, fordi vores befolkningsgruppe fik skylden for angrebet, og vi så meget hurtigt folk blive anholdt, udvist og overvåget. Det skabte rystelser i min barndom,” siger hun.

Halvandet år efter at hun blev angrebet på gaden, begyndte hun som 16-årig at holde sine første selvforsvarskurser.

”Han var meget hurtig og overrumplende, og hans øjne var fyldt af had. Det ønsker jeg ikke, at nogen anden kvinde skal udsættes for,” siger Rana Abdelhamid, der i dag har det sorte bælte i karate.







  Amani Mhady, 33 år, politibetjent, New York

Hun er en af de få kvindelige politibetjente i NYPD, der går med tørklæde. Hun er født som datter af yeminitiske indvandrere i New York og begyndte hos politiet for tre år siden.

”Nogle gange får jeg telefonopkald fra yemenitiske kvinder, der beder om hjælp,”, siger Amani Mhady, der er glad for at kunne gøre en forskel for disse kvinder.

Hun er en af de omkring 1000 muslimske betjente, der i dag gør tjeneste i New Yorks politi. Antallet af muslimske politifolk i NYPD er vokset i stor stil siden den 11. september 2001, men politiet og byens muslimske mindretal har stadig svært ved at nære tillid til hinanden, og her ser Amani Mhady sig som en vigtig brobygger.







Linda Sarsour, 38 år, politisk aktivist, New York  

Hun var med til at arrangere de store kvindemarcher med over fem millioner deltagere, som Donald Trump blev mødt med ved sin indsættelse, heriblandt den største demonstration nogensinde på en enkelt dag i Washington med over 500.000 deltagere den 21. januar 2017.

”I kan regne med mig, jeres palæstinensisk-mulimske søster, at jeg vil blive ved at råbe op, beholde mine fødder på gaden, holde mit hoved højt, for jeg er ikke bange,” sagde hun i sin tale til de mange demonstranter.

”Jeg står her foran jer uden at undskylde for at være muslimsk amerikaner. Uden at undskylde for at være palæstinenser, uden at undskylde for at være fra Brooklyn, New York. Søstre og brødre, vi gør demokratiet levende.”

Linda Sarsour datter af palæstinensiske indvandrere og det ældste af syv børn, som er opvokset i Brooklyn-bydelen. Hun blev politisk aktiv som teenager efter terrorangrebet på New York den 11. september 2001, hvor hun protesterede imod politiets overvågning af amerikanske muslimer.

”Det var første gang, at palæstinensiske muslimske amerikanere som mig oplevede at blive mødt af direkte diskrimination. Jeg fandt ud af, at det ikke var trygt at være muslim i Amerika, men fordi jeg kommer fra Brooklyn, er jeg også ukuelig og tykhudet, og det har hjulpet mig med at fokusere på mine mål,” siger hun.

Linda Sarsour har været direktør for Den Arabisk-Amerikanske Muslimske Forening i New York, med til at grundlægge den muslimske græsrodsbevægelse Mpower Change og er aktiv for Det Demokratiske Parti. Tidligere præsident Barack Obama hædrede hende i 2011 med titlen ”Forkæmper for forandring”, fordi hun knuser fordomme om muslimske kvinder, samtidig med at hun værner om sin religion og etniske herkomst. Hun har fået muslimske helligdage anerkendt i New Yorks offentlige skolevæsen.

Efter weekendens massakre i en synagoge i Pittsburgh har hun på Twitter opfordret til at vise solidaritet og bede med de amerikanske jøder, ligesom hun tidligere har samlet ind til at genopbygge en jødisk kirkegård i Missouri, mens hun på de sociale medier er blevet lagt for had for sin kritik af Israel og hængt ud som IS-støtte. ”Jeg ville ønske, at folk holdt op med at fortælle mig, at jeg skal rejse hjem til mit eget land. Brooklyn er mit land,” har hun tidligere sagt til netmediet Quartz.





Shamsia Fallen, 32 år, buschauffør, New York

Hun flyttede fra Kenya til USA sammen med sin mand i 2005. Hun besluttede sig for at blive buschauffør, så hun kunne kombinere sin lidenskab for at køre med muligheden for at møde forskellige mennesker og se forskellige steder. I første omgang havde hun svært ved at få et job, fordi hun ikke havde erfaring fra et busselskab, men da hun først var kommet i gang, var det meget nemmere at skifte arbejdssted, fortæller Shamsia Fallen, som i dag kører på ruterne fra New York til Washington DC og Virginia:

”Jeg begyndte på jobbet, da jeg blev skilt i 2011. Det hjalp mig med at komme ud og få tid til mig selv. Jeg var alene, for jeg har ikke nogen familiemedlemmer her. Jeg elsker at køre. Og jeg kan kombinere mine to favorithobbyer; at køre og at rejse. Men det er nok ikke noget, jeg vil blive ved med resten af mit liv. Jeg håber, at jeg en dag kan vende tilbage til at læse til sygeplejerske.”






Nailah Lymus, 35 år, designer, New York  

Hun er direktør for Amirah Creations, som designer tøj og accessories som tasker, hatte og smykker, og står også i spidsen for modelagenturet Underwraps, som er det første globale modelagentur for muslimske kvinder. Hun mener, at ærbarhed eller sømmelighed ikke kun er forbeholdt muslimske kvinder, men taler til alle kvinder. Hun siger selv, at hun vil oplyse folk om islam gennem mode, og ser det som sin mission at aflive myten om, at ærbær mode ikke er smart. For hende er ærbar mode smuk. Hun er udnævnt som en af de 25 mest indflydelsesrige muslimer i USA og siger selv, at det giver hende styrke og ansvar at være en muslimsk kvinde. Det var som 17-årig i gymnasiet, at hun opdagede sit talent for at designe tøj i.

”Ved skoleårets afslutning viste vi et modeshow, og det overraskede mig, da nogle af forældrene til de andre elever kom hen og spurgte, om de kunne købe noget af tøjet. Det betød rigtig meget for mig, for det var jo egentlig bare en hobby,” siger Nailah Lymus, der lærte at bruge sin symaskine ved at se sine forældre sy derhjemme.

I 2004 grundlagde hun sit tøjfirma, som i 2013 fik følgeskab af modelagenturet. Samme år deltog hun i New Yorks modeuge.

”Oh wauw, du er virkelig muslim?! Det er en reaktion, jeg hele tiden får fra kunder, fordi jeg er i denne branche, og jeg er tildækket. Når jeg laver reklamer og musikvideoer, er der mange, der ikke ved, at det er mig, der står med ansvaret for jobbet, når jeg dukker op til fotoskydningen. De tror, jeg kommer med frokosten, og det er sjovt, at de så må komme hen til mig og spørge til det tøj, vi skal bruge.”






Hanan Selim, 26 år, tandlæge, New York

Hun er turnuslæge på et offentligt hospital i bydelen Brooklyn og vil efterfølgende arbejde på en privatklinik for at få mere erfaring, inden hun begynder at arbejde på sin mors tandlægeklinik.

”Min mor har haft meget stor indflydelse på, at jeg også ville være tandlæge. Hun har vist vejen ved at tage et stort ansvar på sig med at opfostre og forsørge os to børn alene, efter at min far døde, da jeg var 12 år gammel. Så jeg plejede at komme i klinikken og se min mor arbejde, da jeg var barn. Jeg elsker at bruge mine hænder til at bygge ting, og derfor kan jeg også godt lide at være tandlæge, fordi det er et kreativt arbejde for mig,” fortæller Hanan Selim.

Hun arbejder også frivilligt sammen med sine kolleger fra tandlægestudiet og tilbyder gratis tandlægetjek i kirker og moskéer.

”Det er jeg fortsat med efter studiet. Vi giver folk en attest, så de kan få tandbørster og ordnet deres tænder på tandlægeskolen,” siger Hanan Selim, der i sin fritid også holder af at være model for makeupfirmaer og hijab-designere.






Zahra Cheema, 29 år, advokat, New York

Hun har siden 2015 haft sit eget advokatfirma på Long Island med indvandrings- og familieret som speciale og hjælper også ofre for politivold. I 2016 var hun med til at starte den frivillige gruppe MusCare, som prøver at hjælpe muslimer i New York med at få et job gennem netværksarbejde, sociale arrangementer og velgørenhed.

”Jeg vil skønne, at jeg er en ud af 20 advokater i New York, der går med tørklæde. Jeg har oplevet situationer, hvor jeg var velkvalificeret til et job, men ikke fik det. I den slags situationer har jeg følt, at det nok var på grund af min hijab,” fortæller Zahra Cheema og tilføjer, at diskriminationen er taget til, siden Donald Trump vandt præsidentvalget for to år siden.

Da Trump som nyvalgt præsident indførte et omstridt indrejseforbud for borgere fra en række fortrinsvis muslimske lande, var hun en af de advokater, som tog ud i JFK-lufthavnen for at hjælpe de mange, der var blevet tilbageholdt ved indrejsen.

”De fleste advokater i den private sektor er mænd. Som kvinde – og især som muslimsk kvinde – skal man arbejde ekstra hårdt for at dygtiggøre sig og opnå den samme slags respekt som mændene.”






Rawan Ziyad, vil ikke have sin alder i avisen, er præst, personal shopper og æstetiker, New York

Hun har arbejdet med velgørenhed i over 20 år. Fra barnsben hjalp hun som den ældste af en børneflok på syv sin mor i hjemmet, hvilket der var hårdt brug for, især efter at moren blev skilt fra deres far, og familien mistede deres hjem i en brand, da Rawan Ziyad lige var fyldt 19 år.

”Livet har hårdt, men jeg fik øjnene op for, at der var andre muslimer i vores lokalsamfund, som også havde det hårdt, så jeg begyndte at hjælpe, hvor jeg kunne. Som den ældste var jeg vant til at tage fat og havde set en hel del, så min medfølelse blev vakt helt naturligt, og jeg ville bare hjælpe. Det kan man gøre med andet end penge – ved at lytte, lade andre læne sig op ad sig og give vejledning,” fortæller hun.

Rawan Ziyad har en drøm om at oprette et lokalcenter for muslimske teenagere, som er havnet i problemer med for eksempel et narkomisbrug, eller piger, som er løbet hjemmefra. Et center, hvor der vil blive lyttet til dem, og hvor de kan få et frirum. Og hun er godt på vej, for siden 2015 har hun haft en officiel præstelicens.

”Når man siger, man er præst, betyder det mere, og folk lytter til en. Jeg vil gøre, hvad jeg kan for at hjælpe, og nogle gange kan det være svært at få lov til at give en hånd med på et hospital, et plejehjem eller en muslimsk center. Du får ikke lov til at hjælpe, hvis du bare er et helt almindeligt menneske.”






Fayrouz Saad, 35 år, politiker, Northville, Michigan

Hun er kandidat for Demokraterne i det ellevte kongresdistrikt i Michigan ved midtvejsvalget om en uge. Hvis hun bliver valgt ind i Repræsentanternes Hus, vil hun være det første kvindelige muslimske kongresmedlem nogensinde.

”På arabisk betyder mit navn ’kostbar sten’, på engelsk betyder det 17 forskellige stavemåder på min Starbucks-kop”, som hun siger i en af sine kampagnevideoer.

Siden hun besluttede at stille op som kandidat, har hun modtaget et væld af hademails og er blandt meget andet blevet bedt om at rejse hjem. Men som hun siger i sin kampagnevideo, ”er det her USA, og vi giver ikke efter for snæversyn”.

Hendes forældre kom til USA fra Libanon for 40 år siden og fik en engros-slagterbutik i Detroit.

”Jeg og mine fem søskende så, hvordan de havde succes, hvordan de blev integreret. Jeg er et produkt af Den Amerikanske Drøm. De har virkelig inspireret mig, og deres succes gav mig mod til at satse på en karriere i det offentlige,” siger hun.

Fayrouz Saad startede med at arbejde for John Kerrys præsidentkampagne i selvsamme distrikt, hun nu er på valg i, og under præsident Barack Obama arbejdede hun i Ministeriet for Indenlandsk Sikkerhed med at styrke lokalpolitiets redskaber i terrorbekæmpelse, lokal infrastruktur og koordinerede oprydningsarbejdet efter Deep Water Horizon-oliekatastrofen i Den Mexicanske Golf i 2010. I 2015 blev hun ansats om den første direktør for Detroits kontor for migrationsspørgsmål, hvor hun har arbejdet med at skaffe indvandrere job i byen.






Shabana Patel, 36 år, ejendomsmægler, New York

Hun arbejder for en af de største muslimske realkreditfirmaer i USA med afdelinger i 29 delstater. Hun begyndte at arbejde der for to år siden, og i år er hun blevet hædret som en af de 10 bedste medarbejdere i firmaet. Hver dag når hun er færdig på jobbet tidligt på eftermiddagen, skynder hun sig at hente sine to børn fra skolen. Så laver hun mad og tager et lille hvil, inden hun kører børnene i koranskole i en af kvarterets moskéer. Det gør hun to gange om ugen, og nogle gange bliver hun afløst af en ven, hvis børn går i samme klasse. Hvis det trækker ud på arbejdet, er der en anden ven, der træder til og passer på børnene så længe.

”Min mor er ikke glad for det, for hun mener, jeg bør slappe meget mere af. Men jeg elsker mit liv. Jeg ved, at jeg sidder med et stort ansvar, og jeg arbejder hårdt for at få det hele til at fungere perfekt. Jeg elsker mit arbejde, og jeg er glad for at have fundet et job med fleksible arbejdstider, så jeg stadig har mulighed for at tage mig af mine børn,” siger Shabana Patel.






Rana Abdelhamid, 24 år, ansat hos Google Cloud i San Francisco

Hun har studeret på Harvard Universitet, ført kampagne for Hillary Clinton og undervist i selvforsvarsklasser for sin egen ngo Malikah, som hun startede i hjembyen New York i 2010 efter at være blevet antastet af en vred mand, der prøvede at hive hendes hijab af. Samme nat, som Donald Trump vandt præsidentvalget for to år siden, fik hun beskeder fra muslimske kvinder, der var bekymret for at gå udenfor næste dag.

”Man bør ikke bare se på muslimerne som muslimer. Vi er amerikanske borgere. Så vi bliver også ramt af den politik, som Trump fører, for eksempel på sundhedsområdet. Muslimske kvinder i dette land oplever en masse negative reaktioner på grund af al den traumatiserende vrede, som Trump spyr ud,” siger hun.

I december 2017 blev Rana Abdelhamid udvalgt som en af 10 finalister i L’Oréal Women of Worth, en amerikansk pris, der gives til kvinder, som har gjort en forskel i frivilligt arbejde. Da priskomiteen lagde en video om hende ud på dens hjemmeside, kom der mange hadefulde kommentarer om, at hun var en terrorist, burde forlade Amerika, var undetrykt og lignende.

”Mine venner sagde, jeg skulle ignorere det, fordi det bare var online, men det havde jeg meget svært ved. Jeg var virkelig vred og ked af det og kunne ikke komme ud af sengen, fordi jeg fik en fysisk reaktion og blev syg,” siger Rana Abdelhamid.

”For det er ikke kun online, at nogen kalder mig terrorist. Det er udtryk for den politik, der er indført. Hver gang jeg skal flyve, bliver jeg udtaget til ekstra sikkerhedstjek, fordi den person, der skal tjekke mig, anser mig for at være en potentiel terrorist. Folk, der ser ud som mig, bliver opfattet sådan, og det har også indflydelse på, hvordan vi bliver behandlet,” siger datteren af egyptiske indvandrere.

”Jeg var otte år gammel og gik i tredje klasse den 11. september 2001. Jeg så fra mit klasseværelse, at tvillingetårnene ikke længere stod. Jeg var et barn og forstod ikke, hvor stor en indflydelse den dag ville få for resten af mit liv. Som newyorker var min by lige blevet angrebet af folk fyldt med had. Men vi kunne ikke sørge som almindelige newyorkere, fordi vi meget hurtigt blev tvunget i defensiven, fordi vores befolkningsgruppe fik skylden for angrebet, og vi så meget hurtigt folk blive anholdt, udvist og overvåget. Det skabte rystelser i min barndom,” siger hun.

Halvandet år efter at hun blev angrebet på gaden, begyndte hun som 16-årig at holde sine første selvforsvarskurser.

”Han var meget hurtig og overrumplende, og hans øjne var fyldt af had. Det ønsker jeg ikke, at nogen anden kvinde skal udsættes for,” siger Rana Abdelhamid, der i dag har det sorte bælte i karate.






Amani Mhady, 33 år, politibetjent, New York

Hun er en af de få kvindelige politibetjente i NYPD, der går med tørklæde. Hun er født som datter af yeminitiske indvandrere i New York og begyndte hos politiet for tre år siden.

”Nogle gange får jeg telefonopkald fra yemenitiske kvinder, der beder om hjælp,”, siger Amani Mhady, der er glad for at kunne gøre en forskel for disse kvinder.

Hun er en af de omkring 1000 muslimske betjente, der i dag gør tjeneste i New Yorks politi. Antallet af muslimske politifolk i NYPD er vokset i stor stil siden den 11. september 2001, men politiet og byens muslimske mindretal har stadig svært ved at nære tillid til hinanden, og her ser Amani Mhady sig som en vigtig brobygger.






Linda Sarsour, 38 år, politisk aktivist, New York

Hun var med til at arrangere de store kvindemarcher med over fem millioner deltagere, som Donald Trump blev mødt med ved sin indsættelse, heriblandt den største demonstration nogensinde på en enkelt dag i Washington med over 500.000 deltagere den 21. januar 2017.

”I kan regne med mig, jeres palæstinensisk-mulimske søster, at jeg vil blive ved at råbe op, beholde mine fødder på gaden, holde mit hoved højt, for jeg er ikke bange,” sagde hun i sin tale til de mange demonstranter.

”Jeg står her foran jer uden at undskylde for at være muslimsk amerikaner. Uden at undskylde for at være palæstinenser, uden at undskylde for at være fra Brooklyn, New York. Søstre og brødre, vi gør demokratiet levende.”

Linda Sarsour datter af palæstinensiske indvandrere og det ældste af syv børn, som er opvokset i Brooklyn-bydelen. Hun blev politisk aktiv som teenager efter terrorangrebet på New York den 11. september 2001, hvor hun protesterede imod politiets overvågning af amerikanske muslimer.

”Det var første gang, at palæstinensiske muslimske amerikanere som mig oplevede at blive mødt af direkte diskrimination. Jeg fandt ud af, at det ikke var trygt at være muslim i Amerika, men fordi jeg kommer fra Brooklyn, er jeg også ukuelig og tykhudet, og det har hjulpet mig med at fokusere på mine mål,” siger hun.

Linda Sarsour har været direktør for Den Arabisk-Amerikanske Muslimske Forening i New York, med til at grundlægge den muslimske græsrodsbevægelse Mpower Change og er aktiv for Det Demokratiske Parti. Tidligere præsident Barack Obama hædrede hende i 2011 med titlen ”Forkæmper for forandring”, fordi hun knuser fordomme om muslimske kvinder, samtidig med at hun værner om sin religion og etniske herkomst. Hun har fået muslimske helligdage anerkendt i New Yorks offentlige skolevæsen.

Efter weekendens massakre i en synagoge i Pittsburgh har hun på Twitter opfordret til at vise solidaritet og bede med de amerikanske jøder, ligesom hun tidligere har samlet ind til at genopbygge en jødisk kirkegård i Missouri, mens hun på de sociale medier er blevet lagt for had for sin kritik af Israel og hængt ud som IS-støtte. ”Jeg ville ønske, at folk holdt op med at fortælle mig, at jeg skal rejse hjem til mit eget land. Brooklyn er mit land,” har hun tidligere sagt til netmediet Quartz.





 

MUSLIMER I USA

 Der bor omkring 3,45 millioner muslimer i USA, hvilket svarer til 1,1 procent af befolkningen.

 Det statistiske kontor, Census Bureau, spørger ikke til indbyggernes religion. Derfor findes der ikke noget officielt tal for antallet af muslimer i USA.

 58 procent af de voksne amerikanske muslimer har udenlandske rødder takket være lempede indvandringsregler fra 1965.

 41 procent er hvide, 20 procent er sorte, 28 procent er asiatiske, 8 procent latinamerikanske og de sidste tre procent af blandet race.

 Muslimer menes at have været bosat i USA tilbage fra 1500-tallet, og 292 muslimer var soldater i den amerikanske borgerkrig, de fleste i Nordstaternes unionshær.

 De første moskéer i USA blev bygget i slutningen af 1800-tallet, og de ældste moskéer står i dag nær landsbyen Moss i North Dakota (bygget 1929) og i Cedar Rapids i Iowa (bygget 1934).

 I 2017 efterforskede myndighederne 2599 antimuslimske hændelser i USA, heriblandt 300 hadforbrydelser, en stigning på 17 procent i forhold til 2016.

 I 2040 ventes muslimerne at have overhalet jøderne som den næststørste religiøse gruppe i USA efter kristne.

Kilder: Pew Research Center, NPS.gov, Encyclopedia of Muslim-American History, CAIR med flere.

 
 



KREDITERING