Facebook
Twitter

”De øjne der. Den forbindelse med et andet pattedyr”

Naturbarnet Kristian Graubæk har altid søgt tilflugt udenfor. Kristeligt Dagblads journalist medbragte en bunke litterære værker om natur og tilbragte to døgn med ham ved en sjællandsk sø for at undersøge, hvad naturen betyder for mennesker

Kristian Graubæk skød engang en ræv på klos hold, fem meters afstand. Det var i sivskovene ved Rørvig, hvor han voksede op, og han skød ræve med sin far, fordi han ikke kunne lide dem.

Han tømte et skud hagl i dyret, og han var så tæt på, at han for første gang nåede hen til det, inden det døde. I omkring 20 sekunder så han ræven i øjnene, mens livet forlod den.

Kristian Graubæk mener selv, han er følelsesmæssigt afstumpet. Han bliver let vred, men er usikker på, om han nogensinde har følt ægte glæde. Han har få ord for de sindstilstande, der ligger der imellem.

Derfor skræmte det ham, hvor påvirket han blev af at se ræven dø.

”Jeg så øjnene skifte fra levende til døde. Jeg vidste, at det var mig, som var årsag til, at den skulle dø, og den vidste det. Jeg havde forbindelse med den, jeg så ind i den, og så forsvandt blikket. Men jeg er glad for, at jeg var der med den, at synke med det dyr og være med den i dødsprocessen,” siger han.

Jeg har læst en passage højt for ham fra litteratur-klassikeren ”Walden. Livet i Skovene”, skrevet af Henry David Thoreau i 1854 om naturen og menneskets forhold til den. I to år levede Thoreau som eneboer i en hytte, han byggede i skovene nær byen Concord i den amerikanske delstat Massachusetts.

”Det er en vidunderlig aften, hvor hele kroppen er blevet til sanser og optager glæden i sig gennem hver eneste pore. Jeg kommer og går med en mærkelig frihed i naturen, jeg er en del af den,” skrev han i en af mange passager om en forunderlig følelse af samhørighed, han har med naturen.

En anden lyder:

”Skal jeg ikke tale med jorden? Er bladene og mulden ikke et stykke af mig selv?”

Men Kristian er tavs. Han er et ”grænseløst naturbarn”, sådan lød det skudsmål, jeg fik af en biolog, der pegede på ham som en kilde til denne artikel. Kristian er vokset op i naturen, har søgt tilflugt i den siden han var dreng og er i dag arealforvalter på godset Skovsgaard på Langeland, hvor han blandt andet står for udvikling af vild natur.

Men hans hjerne er indrettet som det matematiske to-talssystem: Enten eller. Han kender til god natur og dårlig natur, men ikke til at være natur; at føle sig beslægtet med de dyr og planter, der ellers fylder det meste af hans liv og tankevirksomhed.

Og så, pludselig, fortæller han om ræven.


Det koster ikke noget at læse resten af historien!


Du skal blot give os din email-adresse.



Email-adresse:

Jeg bekræfter, at jeg vil gerne modtage et særtilbud fra Kristeligt Dagblad på brev, telefon eller e-mail.
Jeg bekræfter, at jeg vil gerne modtage en email, når der udkommer et nyt kapitel i serien.


Er du allerede abonnent?

Email-adresse: Adgangskode:Glemt adgangskode