Af Kasper Vöge Jensen
31. juli 2018
Tre elementer skal være til stede, for at en brand kan opstå: ilt, tilstrækkelig varme og brandbart materiale. Tilsammen udgør de brandtrekanten, som er udgangspunkt for brandmænds arbejde. Fjerner man et af elementerne, dør ilden ud.
Det amerikanske rumagentur Nasa foretog i 2017 en undersøgelse, der viste, at op mod 84 procent af alle naturbrande i USA var startet af mennesker. Årsager til naturbrande strækker sig fra cigaretskod, lejrbål, glemte glasflasker til bevidst brandstiftelse. ”Naturlige” naturbrande, altså ikke forårsaget af mennesker, opstår typisk som følge af lynnedslag.
Danmark har ikke tradition for at være ”skovbrandsland”, men det skal måske tages op til revision. Leder af FN’s globale center for brandovervågning, professor i brandøkologi Johann Goldammer, påpeger i Politiken, at lande som Danmark, Sverige og Tyskland på grund af klimaforandringer skal være mere opmærksomme. Danmark har ikke så store skove som Sverige, men med hedebølgen i sommeren 2018 har der været næsten lige så mange naturbrande på én måned, som der var var på et helt år i 2017.
Ild foretrækker træer, som brænder godt, og brandbare træer har typisk tynd bark og er meget unge. Almindelige fyrretræer, som man blandt andet ser i et bælte på tværs af Europa, fra Skotland til Vladivostok i Rusland, får gradvist tykkere bark med alderen og kommer sig meget hurtigt efter mindre naturbrande. Bark på ældre træer minder om en stak tætpresset papir i konsistens. Det kan være meget tørt, men fordi der er så lidt ilt i barken, skal der ekstremt høje temperaturer til for at antænde træet. Til gengæld brænder træerne næsten eksplosivt, hvis der opnås tilpas høje temperaturer.
I Danmark har man i mange år påvirket naturen med ”ordinerede brande”, en kontrolleret påsat brand, for at opretholde biodiversitet eller genskabe kulturlandskab som for eksempel heden.
Naturbrande og i særdeleshed skovbrande er mange steder en naturlig del af økosystemers cyklus. Lynnedslag og brande har en fornyende effekt på bevoksningen. Der findes endda arter af grantræer, der udelukkende kan reproducere sig, når den ekstreme varme fra ild åbner deres grankogler.
I USA forskes der i, hvordan man historisk har været for bange for naturbrande. Historikeren Stephen Pyne mener, at det amerikanske beredskab i mange år har lidt af decideret frygt for ild eller ”pyrofobi”. Alle brande har skullet slukkes hurtigst muligt, selv de små naturlige forårsaget af lynnedslag. Konsekvensen har været, at det brandbare materiale som tørt krat og buske gennem årtier har hobet sig op, hvorfor vi nu ser såkaldte megabrande, hvor selv den tykkeste bark brænder af.
Det anslås, at op mod 339.000 mennesker hvert år mister livet i forbindelse med naturbrande, hovedsageligt i Asien og Sahara. Røg fra store naturbrande kan rejse hundredvis af kilometer og skabe helbredsproblemer for befolkninger, der ikke umiddelbart bor i nærheden af selve branden. Studier har fundet konsekvenser helt fra 10-doblinger i antallet af astma-angreb til lavere fødselsvægt for hele årgange i de påvirkede områder.
Som kul på en grill kan ilden fra en naturbrand overleve og slumre under jorden, specielt i moser. Tørv og spagnum er ekstremt brandbare materialer, så selv under jorden kan mængden af et brændbart materiale opveje den knappe ilt.
I Canada er der ofte eksempler på, at naturbrande kan ”overvintre” under jorden. En brændende skov kan blive slukket, og der kan sågar falde sne, men hvis der er et tilstrækkelig dybt lag tørv under jorden, kan ilden ulme videre, indtil varmere vejr igen gør naturen brandbar.
Hedebølger og lange somre kan have stor påvirkning på antallet af naturbrande. Skove og specielt skovbunde er enorme naturlige reservoirer af drivhusgasser som CO2, men samtidig ekstremt følsomme over for klimaforandringer. Udviklingen kan være foruroligende, for naturbrande kan blive en selvforstærkende spiral. Nasa, det amerikanske rumagentur, har udregnet, at for hver celsiusgrad gennemsnitstemperaturen stiger, skal verdens skove have 15 procent mere nedbør for at kompensere for tørken og være modstandsdygtige over for brande. Ydermere har det Nationale Forskningsråd i USA vurderet, at der vil ske en firdobling i arealet af afbrændte områder, for hver celsiusgrad temperaturen stiger.
Mange faktorer kan spille ind, når en naturbrand skal slukkes. Klima og ekstrem tørke, kombineret med stærk vind eller en tørvfyldt jordbund, kan gøre det vanskeligt at forhindre, at branden spreder sig. Bekæmpelse af naturbrande er ofte mere et spørgsmål om at afgrænse end at slukke. I lande som Danmark og Sverige er det typisk klima, der spiller ind på brandenes omfang, og vi har stadig ikke oplevet store materielle skader eller menneskelige tab. Men i lande som Californien, Australien og Middelhavsområdet bosætter folk sig stadig tættere på brandøkosystemer. Bebyggelse ved skove og bevoksning kan gøre det svært at oprette såkaldte brandlinjer. En brandlinje er et forsøg på at afgrænse ild ved at fjerne brandbart materiale i linjer omkring brande, bebyggelse eller brandfarlige områder.
