Foto: Ritzau Scanpix

Overblik:
Terrorangreb i New Zealand




Af Amalie Pil Sørensen, Julie Greve Bentsen & Rasmus Fahrendorff

15. marts 2019
Senest opdateret: 18. marts klokken 10:28

Facebook
Twitter



Det ved vi indtil videre*

*Oplysningerne opdateres løbende. Antal dræbte og sårede skal tages med forbehold og kan udvikle sig.


Dræbte

50


Sårede

Mindst 48


Hvor

Christchurch

New Zealand


Hvornår

15. marts 2019

Kl. 01.40 dansk tid



Omkring 300 mennesker var samlet til fredagsbøn i al-Noor moskéen i Christchurch i New Zealand, da en bevæbnet person tiltvang sig adgang og dræbte 41 mennesker. Umiddelbart efter blev en anden moské i byen ramt af et skudangreb, hvor 7 blev dræbt. To mennesker døde senere på hospitalet

Her kan du danne dig et overblik over det tragiske forløb






Forløb



kort
Angrebet fandt sted i to moskéer i byen Christchurch på New Zealands østkyst. Kort: Google Maps.



 Fredag 13.40 lokal tid var omkring 300 muslimer samlet til fredagsbøn i al-Noor moskéen i Christchurch, da en bevæbnet mand åbnede ild og dræbte 41 mennesker.

 ”Han havde et stort gevær. Han kom ind og begyndte at skyde alle i moskéen,” siger Ahmad Al-Mahmoud til Reuters. Han undslap selv ved at bryde igennem en glasdør i moskéen, fortæller han.

 Umiddelbart efter blev Linwood-moskéen, der ligger et andet sted i New Zealands tredjestørste by, også angrebet. Her blev 7 personer dræbt.

 Efter skyderierne uskadeliggjorde politiet et antal hjemmelavede bomber, der blev fundet i biler i byen.

 Myndighederne lukkede ned for skoler og offentlige bygninger i Christchurch, og indbyggerne blev opfordret til at holde sig inden døre. Politiet advarede desuden folk mod at besøge nogen moskéer noget sted i New Zealand, da det var uvist, om der ville ske flere angreb i forbindelse med fredagsbønnen.

 Ovenpå det, som premierminister Jacinda Ardern kalder for ”et velplanlagt terroristangreb”, blev trusselniveauet i New Zealand øget til det højest mulige. Regeringen vil desuden stramme våbenloven i landet.



Al-Noor moskéen ligger i den centrale del af Christchurch. Klokken 13.40 lokal tid åbnede en mand ild i moskéen. Indtil videre er 41 bekræftet døde ved dette skyderi. Foto: Ritzau Scanpix







Kort over Christchurch. Kort: Google Maps






Ofrene



 41 personer mistede deres liv i angrebet på al-Noor moskéen, mens 7 personer blev dræbt af skud i Linwood-moskéen. Desuden er to personer omkommet på hospitalet af skudsår.

 De dræbte er i alderen tre til 77 år. Fire af ofrene er kvinder.

 Fredag formiddag oplyste New Zealands premierminister Jacinda Ardern, at yderligere 20 personer var alvorligt sårede, mens i alt 48 voksne og børn blev behandlet for skudsår.

 Fredag morgen oplyste Udenrigsministeriet, at der ikke er nogen oplysninger om danske sårede eller tilskadekomne.



Sørgende og chokerede medlemmer af den muslimske menighed i al-Noor-moskéen. 300 muslimer var samlet til bøn i moskéen, da angrebet fandt sted. Foto: Ritzau Scanpix





Gerningsmanden


 I første omgang oplyste politichef i Christchurch, Mike Bush, at der var fire anholdte i forbindelse med skyderiet: En 28-årig mand, der er australsk statsborger, samt to andre mænd og en kvinde. De tre sidstnævnte er dog senere blevet løsladt, da de ikke havde noget med angrebene at gøre.

 Den 28-årige australske statsborger, som beskød begge moskéer, filmede sit angreb i al-Noor moskéen og sendte det live på Facebook. Politiet i Christchurch advarer folk mod at se den brutale video eller dele den på nettet. Mandag er en 18-årig mand blev fængslet i tre uger for at have delt videoen.

 Et længere højreekstremistisk manifest blev delt på internettet før angrebet. Det formodes at være skrevet af den 28-årige mand. I manifestet skriver han, at han er inspireret af den norske massemorder Anders Behring Breivik. Han betegner sig selv som en "almindelig hvid mand" med skotske og irske rødder.

 Den 28-årige mand blev anholdt umiddelbart efter angrebet og er fængslet indtil 5. april, hvor næste retsmøde finder sted. Han har fyret sin advokat, da han ønsker at repræsentere sig selv i retten.

 New Zealands premierminister Jacinda Ardern fortæller, at den anholdte har ekstreme holdninger, men at han ikke figurerede på politiets overvågningslister.



Ifølge politichef i Christchurch, Mike Bush (billedet), er der tre anholdte. Politiet afviser dog ikke, at der kan være flere gerningsmænd. Foto: Ritzau Scanpix





Reaktioner



 New Zealands premierminister, Jacinda Ardern, har kaldt dagen for ”en af de mørkeste i New Zealands historie”. Hun skrev følgende på Twitter efter angrebet i nat dansk tid: ”Det, der er sket i Christchurch er ekstraordinær vold, som ikke tidligere er set. Det hører ingen steder hjemme i New Zealand. Mange af ofrene er medlemmer af vores migrantsamfund – New Zealand er deres hjem – de er os.”



New Zealands premierminister, Jacinda Ardern. Foto: Ritzau Scanpix


 Den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) skriver fredag morgen på twitter: ”Dybt såret af nyheden om de forfærdelige voldshandlinger i Christchurch. Mine tanker er med New Zealands folk og ofrenes familier. Danmark står bag New Zealand og Jacinda Ardern.”

 Selvom Englands premierminister, Theresa May, har haft travlt med Brexit de seneste uger, går hendes tanker i dag også til New Zealand. Hun skriver i en pressemeddelelse: "På vegne af Storbritannien udtrykker jeg min dybeste medfølelse over for det new zealandske folk efter det forfærdelige terrorangreb i Christchurch. Mine tanker er med alle dem, der er ramt af denne voldsomme voldshandling."

 Også Tyrkiets president, Recep Tayyip Erdogan, udtrykker medfølelse med sine muslimske trosfæller i New Zealand: ”Jeg fordømmer på det kraftigste terrorangrebet mod al-Noor moskéen i New Zealand og den muslimske menighed. Må Allah vise barmhjertighed med ofrene og give de sårede hurtig lindring.”

 Australiens premierminister, Scott Morrison, fordømmer det, der ligner et højreorienteret terrorangreb: ”Jeg fordømmer dette voldelige, ekstremistiske, højreorienterede terroristangreb, der har frarøvet så mange uskyldige newzealændere deres liv, mens de fredeligt bad ved deres moskéer i Christchurch i dag.”

 Den amerikanske præsident, Donald Trump, skriver på Twitter: ”Min varmeste sympati og de bedste ønsker går ud til New Zealands folk efter de horrible massakrer i moskéerne. 49 uskyldige mennesker er meningsløst blevet slået ihjel og mange flere alvorligt sårerede. USA står sammen med New Zealand med alt, hvad vi kan. God velsigne alle!”

 Også hendes majestæt Dronning Margrethe sender kondolence til New Zealands Generalguvernør: ”Er dybt chokeret over de tragiske og frygtelige begivenheder i Christchurch i dag. Jeg ønsker at sende mine dybtfølte kondolencer og min sympati til dem og New Zealands befolkning,” lyder det i en pressemeddelelse på Kongehusets hjemmeside.

 Den britiske dronning, Elizabeth II, sender også tanker til ofrene og det new zealandske folk: ”Jeg er dybt bedrøvet over de afskyvækkende begivenheder i Christchurch. I denne tragiske tid går mine tanker og bønner til alle i New Zealand. Prins Philip og jeg sender vores kondolencer til familierne og vennerne til dem, der har mistet deres liv,” skriver den 92-årige monark i en pressemeddelelse.

New Zealand er en del af Commonwealth, Det Britiske Statssamfund, der er en sammenslutning af hovedsageligt tidligere britiske kolonier og områder.

 Det Jødiske Samfund i Danmark var selv udsat for et terrorangreb tilbage i 2014 og tager også kraftig afstand fra den terrorhandling, der nu har ramt muslimer i Christchurch. ”Det Jødiske Samfund i Danmark er chokeret over nyheden om terrorangreb imod moskeer i New Zealand. Vi fordømmer alle former for racistisk motiveret vold, og vores tanker og dybe medfølelse går til ofre og pårørende i Christchurch,” lyder det på Twitter.

 Organisationen Muslimer for fred, som i Danmark arbejder for at udbrede islams budskab om kærlighed og fred til alle uanset tro, tager ligeledes skarpt afstand fra angrebene. ”Vi fordømmer enhver form for terrorisme og ekstremisme, uanset hvem den begås af, og hvem den begås imod. Angrebet minder os igen om, at vi skal stå #forenetimodekstremisme og tænke over hvilke elementer, der fodrer denne ekstremisme,” skriver Muslimer for fred på Facebook.



Det new zealandske nationalflag gik fredag aften på halv over parlamentsbygningen i hovedstaden Wellington efter en af de mørkeste dage i landets historie. Foto: Marty Melville/AFP/Ritzau Scanpix













Historisk set



Tidslinje over andre terrorangreb

Et blik på nogle af de større terrorhandlinger de seneste år

Fotos: Ritzau Scanpix


  • 17. august 2017: Catalonien, Spanien: I alt 16 mennesker blev dræbt, da terrorangreb ramte flere steder i Catalonien i Spanien. Blandt andet blev 13 mennesker dræbt på Ramblaen i Barcelona.
  • 3. juni 2017: London, England: Tre mænd kører en varevogn ind i fodgængere på London Bridge, hvorefter de forlader bilen og med knive angriber mennesker i Borough Market. Ti døde (inklusiv gerningsmændende) og 48 sårede.
  • 22. maj 2017: Manchester, England: En selvmordsbomber udløser en eksplosion til en koncert med popsangerinden Ariana Grande og dræber 23 og sårer 119, heraf 23 alvorligt.
  • Blomster ved Åhléns City i Stockholm
    7. april 2017: Stockholm, Sverige: En lastbil kører ind i varehuset Åhléns City i Stockholm. Fem døde, 15 sårede.
  • 3. april 2017: Sankt Petersborg, Rusland: 11 bliver dræbt, og cirka 40 bliver såret ved en ekplosion i eftermiddagstrafikken i Sankt Petersborgs metrosystem.
  • 22. marts 2017: London, England: En mand kører bevidst ind i adskillige mennesker på Westminster Bridge i den britiske hovedstad London og rammer flere mennesker. 6 dør (herunder gerningsmanden), mens 49 såres.
  • 19. december 2016: Berlin, Tyskland: En lastbil lastet med stål kører gennem et tæt befolket julemarked på Breitscheidstplatz i Berlin. 12 dør, 56 såres. Gerningsmanden, en tuneser ved navn Anis Amri, bliver fire dage senere skudt og dræbt af politiet i Milano, Italien.
  • 14. juli 2016: Nice, Frankrig. Under en fejring af Bastilledag påkører en mand med en lastbil en stor menneskemængde på strandpromenaden Promenade des Anglais i Nice. 84 dør, cirka 200 såres. Islamisk Stat (IS) tager ansvaret for den enlige gerningsmands handling.
  • 28. juni 2016: Istanbul, Tyrkiet. Tre selvmordsbombere udløser eksplosioner i Atatürk lufthavn. De dræber 41, inklusive sig selv, og sårer 239 personer. Terrororganisationen Islamisk Stat (IS) mistænkes for at stå bag, men har ikke taget ansvaret.
  • 13. juni 2016: Magnanville, Frankrig. En politibetjent og hans hustru stikkes ihjel i deres hjem nær Paris af en franskfødt gerningsmand med marokkansk baggrund. IS tager ansvaret.
  • Lufthavnen i Bruxelles, Belgien
    22. marts 2016: Bruxelles, Belgien. 32 mennesker bliver dræbt og over 340 såret, da seks eksplosioner rammer lufthavnen Zaventem og metroen. IS tager ansvaret.
  • 16. januar 2016: Istanbul, Tyrkiet. Et syrisk IS-medlem dræber ti og sårer 15, da han sprænger en bombe på Sultanahmet-pladsen. Ingen har taget ansvaret, men IS menes at stå bag.
  • 13. november 2015: Paris, Frankrig. Inden for kort tid finder seks terrorangreb sted rundt omkring i Paris, heriblandt på cafeer og spillestedet Bataclan. 130 personer dør, og 433 såres. Gerningsmændene er franske og belgiske statsborgere. IS tager ansvaret.
  • 20. juli 2015: Suruc, Tyrkiet. Mindst 32 personer dræbes af en selvmordsbomber ved et kulturcenter. IS mistænkes for at stå bag.
  • Blomster ved synagogen i København
    13. juni 2015: København, Danmark. Den danske statsborger Omar el-Hussein, som har palæstinensisk baggrund, dræber to civile, Finn Nørgaard og Dan Uzan, ved henholdsvis Krudttønden på Østerbro og den jødiske synagoge i København. Han sårer senere samme dag fem politifolk, før han selv bliver skudt og dør.
  • 7. januar 2015: Paris, Frankrig. Det franske satireblad Charlie Hebdo og et supermarked angribes af franske statsborgere med algerisk baggrund. Satirebladets chefredaktør og tre tegnere dræbes, og to politifolk skydes under et efterfølgende gidseldrama. Gruppen ”al-Qaeda på den arabiske halvø” tager ansvar for angrebet.
  • 18. juli 2012: Burgas, Bulgarien. En canadisk-libanesisk selvmordsbomber angriber en bus med jødiske børn. Otte dør, og 30 såres. Hizbollah, der er et libanesisk parti og en paramilitær gruppe, menes at stå bag.
  • 11-19. marts 2012: Toulouse, Frankrig. Tre gange på otte dage slår en enlig gerningsmand til forskellige steder i byen. Først dræber han tre soldater, og i det sidste angreb yderligere fire personer på en jødisk skole. Den 22. marts dræber fransk politi gerningsmanden, der var fransk statsborger med algeriske rødder og havde forbindelser til al-Qaeda.
  • 13. juli 2011: Liége, Belgien. Syv mennesker dør, og 125 såres, da en belgisk statsborger af marokkansk afstamning angriber Place Saint-Lambért.
  • Utøya
    22. juli 2011, Oslo og Utøya, Norge. Den norske statsborger Anders Behring Breivik sprænger en bombe i Oslo foran justitsministeriet, hvorefter han rejser til øen Utøya, hvor det norske Arbeiderpartis ungdomsorganisation holder sommerlejr. Her skyder han 77 personer. Ifølge gerningsmanden er han en del af en gruppe kaldet Tempelridderne, men retten har vurderet, at Breivik var alene om angrebet.







Fra arkivet

Nyt terrorangreb udfordrer vores evne til at blive chokerede

Terror er blevet så almindeligt, at den har mistet evnen til at skræmme os voldsomt, og det forskrækker os. Vi føler, at vi bør reagere stærkere, siger filosof


Fra arkivet

Nyt terrorangreb udfordrer vores evne til at blive chokerede

Terror er blevet så almindeligt, at den har mistet evnen til at skræmme os voldsomt, og det forskrækker os. Vi føler, at vi bør reagere stærkere, siger filosof

Fra arkivet

Vi er ved at vænne os til terrorismen i Europa

De stadig hyppigere terroraktioner har forhærdet os, så vi føler mindre, hver gang bomberne sprænges. Og det er et meget godt forsvar mod terroristerne


Vi er ved at vænne os til terrorismen i Europa

De stadig hyppigere terroraktioner har forhærdet os, så vi føler mindre, hver gang bomberne sprænges. Og det er et meget godt forsvar mod terroristerne

Fra arkivet

Terroren har udvisket grænsen mellem krig og fred

Hele Europa er i krig mod terrorismen efter angrebene i Bruxelles. Men det er en krig, der ikke kan vindes ved at besejre en modstander, siger eksperter


Terroren har udvisket grænsen mellem krig og fred

Hele Europa er i krig mod terrorismen efter angrebene i Bruxelles. Men det er en krig, der ikke kan vindes ved at besejre en modstander, siger eksperter

Fra arkivet

Terror er et angreb på tilliden til næsten

Det åbne danske samfund er under forandring på grund af terror


Terror er et angreb på tilliden til næsten

Det åbne danske samfund er under forandring på grund af terror



Terrorisme i 45 år på verdensplan

Terrorangreb 1970-2015, koncentration og intensitet

Terror i vesteuropa siden 1970