I orgelværkstedet bygger
man med hjertet og ørerne



Verden er i forandring, men i kirkerummet troner instrumenternes dronning stadig. Orglets symfoniske enmandsorkester er lyden af århundreders kirke- og kulturhistorie. Og på værkstedet, hvor orglerne bliver til, bygger man videre på generationers håndværkstraditioner. Fra det mindste træudtræk til den største baspibe. På orgelværkstedet skaber man stadig store værker



Af Johannes Jacobsen. Foto: Iben Gad
25. januar 2019

Facebook
Twitter


 

Hun står der trofast, uge efter uge. Som en dronning troner hun over kirkerummet. Hun melder gudstjenestens begyndelse, hvor kirkegængere i beundring vender sig om og kigger på hende. Når hun melder tjenestens afslutning, gør de det én gang til. Vender sig om, kigger måbende op på hende.

Orglet kan være et stort og bjergtagende instrument. Det kan fylde kirkerum ud, som intet andet kan det.

Fra de mindste, sarte toner til de dybeste røster, hvor man mærker vibrationer gå igennem gulvet, op gennem kirkebænkens træ, inden de forplanter sig i kroppen og sjælen.

Organisterne skal være hurtige på fødderne, opmærksomme i tanken og have øre for detaljen, hvis de skal mestre instrumentet. Fødderne glider henover pedalerne, mens fingrene danser henover tangenterne. På et splitsekund skal et register trækkes ud, nye stemmer bliver aktiveret, mens der spilles videre.

Men orglet er ikke dukket op i kirken på egen hånd. Det ser ikke ud, som det gør af tilfældigheder. Det får ikke sin klang ud af ingenting.

Orglet er et værk – et håndværk. Fra den første streg på et stykke papir til den sidste pibe er støbt og stemt. Fra det første stykke træ bliver udvalgt, til det bliver hamret på sin rette plads i konstruktionen inde i kirken. Og ikke to orgler er ens.

Orglet er skabt. Af håndværkere. Af musikere. Af orgelbyggere.


 

 

TH. FROBENIUS & SØNNER ORGELBYGGERI

 Theodor Frobenius blev født i Weikersheim i Tyskland i 1885. Som 13-årig kom han i lære som orgelbygger. Han mødte den unge dansker Andreas Conrad Zachariassen, der i 1906 overtog et orgelbyggeri i Aarhus. Frobenius rejste til Danmark med en idé om, at han skulle arbejde på værkstedet i et år eller to. Under opholdet mødte han dog sin kommende hustru

 I 1909 startede han sit eget orgelbyggeri. Opus 1 var et orgel til Harboøre Kirke. Orgelbyggeriet er ikke i familiens hænder længere, men er ejet af Frobenius Fonden. Udover at eje aktierne i orgelbyggeriet uddeler fonden hvert år priser og legater til forskellige kirkemusikalske formål.

 


Arbejdstegning af de første streger til et orgel. Foto: Iben Gad
 



Hos Th. Frobenius & Sønner Orgelbyggeri har man skabt orgler i over 100 år. Det er et af de få orgelbyggerier, der er tilbage i Danmark.

Værkstedet ligger i et erhvervsområde i udkanten af Birkerød. I foråret 2018 flyttede orgelbyggeriet fra hovedgaden i Lyngby, hvor det havde ligget i 92 år. Forandring var påkrævet. De måtte ud i noget nyt og større. Det blev altså erhvervsområdet i udkanten af Birkerød.

Det emmer ikke af historie og håndværk, når man kommer kørende ad vejene, og det store skilt dukker op, der viser, at vi er kommet til Frobenius Orgelbyggeri.

Men når man slår dørene op til forhuset, så kommer historien rullende en i møde. Forhuset er en tilbygning, der blev lavet i forbindelse med flytningen. En moderne bygning som den i Birkerød er ikke designet til orgelbyggeri. Så forhuset er udvidet, så de kan bygge i højden.

Der dufter af varmt metal og træsmuld, når man bevæger sig fra rum til rum. Det er et rigtigt værksted. Maskiner kører og brummer, og radioen er slået ind på lokalradioen i baggrunden.




 
 



Eskild Momme tager imod. Han er administrerende direktør. Men han er også uddannet sanger. Og orgelbygger.

”Vi er alle orgelbyggere her,” siger han.

”Jeg er oprindeligt sanger fra konservatoriet. Men jeg fandt ud af, at man kunne blive orgelbygger. Det synes jeg, lød spændende. Jeg har altid godt kunnet lide at bruge mine hænder,” forklarer han.

Den usædvanlige baggrund går igen hos mange på værkstedet. Lotte Hessel, der står for løn, er for eksempel både uddannet organist og orgelbygger.

En stor del af arbejdet som orgelbygger er håndværksarbejde og mekanisk arbejde. Men øret er et mindst lige så vigtigt værktøj, som hænderne er det.

”Man skal kunne høre, om det lyder godt. Det gælder både, når man er ude for at servicere og reparere et orgel, og når man bygger et nyt. Vi sørger for, at klangen passer til det rum, orglet står i.”

I en branche med færre opgaver til færre virksomheder er faglig ekspertise på mere end ét område en kilde til overlevelse. Man skal kunne sit kram. For orgelbranchen er ikke, hvad den har været.

For 30 år siden lå der seks eller syv orgelbyggerier i Nordsjælland, forklarer Eskild Momme. Nu er der kun Frobenius tilbage. I Sønderjylland ligger der stadig tre værksteder.

I disse år bygger Frobenius et til tre orgler om året. I 1978 lavede de 16.




 
Niss Jacobsen afmærker, hvor piberne skal placeres. Foto: Iben Gad.
 



Men ude i værkstedet er der ikke meget, der har ændret sig.


Træet, der skal bruges i orglet, er håndplukket af værkføreren. Det er af den højeste kvalitet. Ingen knaster eller ujævnheder. Tørret ved den rigtige temperatur.

Og der skal bruges meget træ. Det skal bruges til skelettet, til organistbænken, udtrækkene, tangenterne, bælge, luftkanaler. Det bliver alt sammen lavet af snedkerne.

Eskild Momme viser, hvordan produktionen af piberne fungerer. Her bliver det endnu tydeligere, hvor meget der i grunden bliver lavet på et orgelbyggeri.

”I gamle dage støbte vi selv tinpladerne, der skal bruges til at lave tinpiberne. Det stoppede vi med for 20 år siden,” forklarer han. Det er noget af det eneste, der ikke bliver lavet på værkstedet i Birkerød.

Men det tekniske og musikalske i orgelbyggeriet bliver også meget klart.

”Man klipper metallet ud i den rigtige størrelse og laver det til et rør. Man laver en fod, der skal passe til. Der skal en kerne i, altså spalten hvor luften kommer igennem. Så skal det hele loddes sammen. Så har man en pibe.”




 
 



Hør direktør Eskild Momme i intonationsrummet.




En lille opskæring i toppen af piben, der nærmest er rullet som låget på en sardindåse, gør, at man kan stemme piben. Man intonerer den - sætter den i tone. Men det stopper ikke her. Eskild Momme tager en stor pibe frem og puster let i den. En dyb tone kommer ud.

”Ved den her har man fundet den rigtige højde på opsnittet, man har fået rettet spalten til, man har lavet det rigtige fodhul.”

Det kan være svært at følge med. Men han forklarer, at lyden afgøres af en lang række faktorer. Tonehøjden bestemmes af selve længden på piben. Men der kan skrues på rigtig mange knapper for at ændre lyden.

”To piber kan spille samme tone, men lyde helt forskellige. Det har at gøre med, hvor tykke de er, hvor bred munden er, hvor højt opsnittet er, hvor meget luft der kommer igennem. Der er en masse ting i spil,” forklarer Eskild Momme.

Det virker som magi, en særlig evne for de få, at kunne udforme bare én pibe til et orgel, der ender med at lyde godt. En millimeter bukket metal til den ene eller den anden side har afgørende betydning for klangen. Der skal trænede ører til.

”Djævelen er i detaljen. Det er ekstremt detaljeorienteret arbejde, vi laver.”

Processen med at skabe et orgel fra start til slut er krævende og lang. Det seneste orgel, man afleverede - Opus 1044 til Hillerslev Kirke - krævede knap 5.000 arbejdstimer.

”Det kan overraske en, det høje timeantal. Men et kig på værkstedet viser det meget godt. Det hele skal tegnes, laves, udskæres, samles og intoneres,” siger han og understreger, at det stiller tårnhøje krav til fagligheden.

”Hvis vi ansætter en ny, så skal det være en, der kan og vil. Ellers duer det slet ikke. Der er meget langt fra at skrue gipsplader op på en byggeplads og til at lave snedkerarbejde her. Man skal kunne kæle for detaljen i en helt særlig grad.”




 
 



Der kommer lyde fra alle hjørner af værkstedet. Midt i larmen står direktøren. Også i overført betydning.

”Der er ingen af os, der bliver rige på det her. Jeg tror ikke, der er nogen af orgelbyggerierne, der har kæmpe overskud. Men det løber da rundt, og det afgørende er, at vi brænder for det,” siger han.

”Vi er jo stolte af vores værker. Vi får et kærlighedsforhold til dem. Hvis ikke man brænder for det, så gør man det ikke. Hvis man er i den her branche, så er det fordi, man synes, det er virkelig sjovt.”

Forholdet til et orgel slutter ikke, når det bliver afleveret. Hvert orgel får et navn. Fra Opus 1 i 1909 til Opus 1045, som er i gang med at blive bygget til Trekroner Kirke i Himmelev Sogn ved Roskilde. Og man fortsætter med at omtale de afleverede orgler som ”vores”.

Der skal ikke kun bygges nye orgler. Gamle orgler skal også serviceres. Frobenius & Sønner reparerer, stemmer og servicerer cirka 1000 orgler om året.

”Der ligger en vigtig indtægt der, men det er også vigtigt på andre måder. Vi kommer ud til vores kunder og holder en relation ved lige. Og så sørger vi selvfølgelig for, at vores orgler bliver ved med at lyde godt.”

Et orgelværksted er et særligt sted. Orgelbyggere er både arkitekter, lydmagere, musikere, snedkere, tømrere, elektrikere og indretningsarkitekter. Det gør det enormt spændende og særligt at lave orgler, siger Eskild Momme.

Men også orglets betydning for aftageren er en del af det specielle ved at lave orgler.

”Vores kunder er enormt passionerede. Der er hjerteblod i det, når de skal købe et orgel ved os. De er amatører i ordets absolut bedste forstand. De gør det af kærlighed,” siger han.

”Det er en meget stor ting. Når vi kommer ind i en kirke, så er der et liv, et miljø og en masse følelser omkring kirken. Der skal vi så stille et orgel op, som er organistens arbejdsplads, som menigheden skal se og høre på de næste 100 år. Det er ikke noget, man bare gør.”

”Vi knytter et tæt forhold til den kirke og de mennesker, vi er ved at bygge orglet til. Der er meget på spil på begge sider. Det er jo en kæmpe investering for en kirke. Vi føler os beærede hver gang, der er nogen, der vil betro os den opgave.”


 

 

ORGELBYGGERI

 Orgelpiber. Et orgel er lavet af langt flere piber, end dem man ofte kan se udvendigt. Frobenius’ Opus 1044, der står i Hillerslev Kirke, indeholder cirka 1000 piber. Frobeniusorglet i Aarhus Domkirke, der er Danmarks største, indeholder cirka 5000 piber. Der er både piber lavet af metal og træ.

 Trykket. Det er luft, der trykkes igennem piben, der skaber lyden i et orgel. Normalt måler man tryk i bar. 1 bar svarer til trykket fra en vandsøjle på 10 meter. Trykket i en orgelpibe måler man i millimeter søjletryk. Det svarer til et let pust i en blokfløjte.

 Antal ansatte. Orgelbyggerbranchen er svundet en del ind. I dag er der ansat 75-80 mennesker på tværs af de fire tilbageværende orgelbyggerier. De to store - Marcussen & Søn og Th. Frobenius & Sønner - har cirka 30 ansatte hver.

 Prisen. Et orgel koster cirka 170.000 kr. per stemme, hvilket vil sige, at et mindre orgel til en landsbykirke koster cirka 2 millioner kroner + moms.

 


Orgelbygger og direktør. Til venstre et maleri af stifter Theodor Frobenius. Til højre nuværende direktør Eskild Momme. Fotos: Iben Gad
Maleri af stifter Theodor Frobenius. Fotos: Iben Gad


Nuværende direktør Eskild Momme. Fotos: Iben Gad
 



Orgelbranchen er ikke, hvad den har været. Men Eskild Momme er ikke bekymret. Han ser ikke, at folkekirken er ved at lukke ned, når han rejser rundt i landet. Folkekirken er i forandring, og det er musikken i den også.

Men han oplever levende sogne i hele landet. Kirkerne ved godt, siger han, at hvis man vil have et levende sogn, så skal man kunne tilbyde noget – blandt andet musik. Så der vil stadig være brug for orgler af højeste kvalitet i fremtiden.

”Og vi er enormt dygtige,” siger Eskild Momme. Her hersker der ingen falsk beskedenhed.

”Vi har meget ekspertise, tradition og historie på den her adresse. Det skal der til.”

Bygger I stadig orgler om 20 år?

”Ja.”




Hør orglet i Nørrelandskirken i Holstebro, som ses på billedet. Frobenius byggede det i 1969, og foretog en større udbygning i 2011. Billede og lyd: Th. Frobenius.





 
 



KREDITERING