Pigegarden: ”Her lærer du, at hele livet ikke drejer sig om dig”

Den Jyske Pigegarde har igennem mere end 50 år ­været et helt særligt frirum for piger og fast under­holdning i lokalmiljøet. Men medlemstallet falder, og det bliver snart svært at samle et orkester

Facebook
Twitter
 

”Tatoveringer skal dækkes med englehud, og piercinger skal dækkes med plaster. De må ikke tygge tyggegummi, have neglelak på, håret skal være sat op, og det er kun tilladt at have én ørering i - en lille perle,” forklarer Formanden for Den Jyske Pigegarde, Tante Marianne Raben-Beck Finmann og peger op mod sin øreflip med en lang rødlakeret negl.

”Ja, min perle er jo alt for stor for pigerne, men vi Tanter må gerne,” griner hun. Hun sidder i omklædningsrummet sammen med de andre Tanter, de ledende kvinder, i Den Jyske Pigegarde.

”Vi lærer dem at spille, marchere, pudse deres støvler og komme til tiden, når de har lært det, så er de ægte garderpiger.” Formanden må hæve stemmen for at overdøve lyden af trommehvirvler, der strømmer ind fra gymnastiksalen, hvor pigerne øver.

”Når først pigerne får uniform på, spiller sammen og marcherer i takt, indgår de i fællesskabet på fuldstændig lige fod med hinanden. De lærer, at alle er lige vigtige, og at ingen uanset alder, udseende og evner kan undværes.”





 






 

Foråret nærmer sig, og det betyder, at mange snart vil møde fløjtespil, trommerytmer og hvide støvler i march rundt omkring i de danske byer. I den anledning har Kristeligt Dagblad besøgt Den Jyske Pigegarde for at blive klogere på det musikalske og opdragende fællesskab, som garden siden 1965 har tilbudt piger i alderen 8-25 år.

I Danmark opstod garderbevægelsen inspireret af tambur- og trommekorps inden for militæret. Den første drengegarde blev stiftet i 1932, og i 1950’erne fulgte pigegarderne trop og blev en fast del af traditionerne i lokalmiljøet.

De sidste fem år er medlemstallet i Den Jyske Pigegarde dog faldet drastisk, og det er begyndt at være svært at samle en fuldtallig garde med alt, hvad det indebærer af harmoniorkester, trommekorps, fanebærer, tamburmajor, kaptajn og dansepiger.

”For 10 år siden var vi over 90, nu er vi 26. Min største frygt er, at vi må stoppe det hele,” siger formanden.





 




 

De hvide støvler marcherer i lige linjer hen over gymnastiksalens grønne gulv. Forrest går tamburmajoren, Malene Taastrup, derefter følger dansepigerne og resten af orkestret. Det lyner i trompeterne, og togskinner glimter i lystofrørenes lys.

Marchtræner Lis Nowak hæver stemmen:

”Vi er et showorkester ikke et militærorkester. Det skal være feminint, stærkt og smukt.”

Mette Raben-Beck Finmann danner bagtrop med stortrommen. Hun har været med i garden, siden hun var 11 år, nu er hun 23. Selvom hun er datter af formanden Marianne, kalder hun hende aldrig for mor, når de er sammen med garden.

”Jeg elsker at spille stortromme. Det er mig, der bestemmer tempoet, og så larmer jeg,” siger Mette Raben-Beck Finmann og løsner den 12 kilo tunge tromme fra maven og retter lidt på uniformen. Uanset hvor meget støvlerne klemmer, og hvor irriterende nederdelen er, er hun stolt af uniformen.

”Når jeg får den på, retter jeg ryggen og bliver lidt mere ligeglad med, hvad folk siger,” siger hun og fortæller, at hun var meget genert, da hun var yngre.

”Dengang jeg startede i pigegarden, stod jeg ret meget for mig selv ovre i et hjørne. Men så kom de store piger hen til mig og spurgte, hvordan jeg havde det og satte mig ind i tingene. Nu siger jeg også altid hej til de små og spørger, hvordan de har det.” Hun holder en pause og kigger op i gymnastiksalens loft, inden hun fortsætter:

”Jeg tror, at pigegarden har lært mig, at der ikke er nogen rigtige eller forkerte mennesker. Om du er høj eller lav, tyk eller tynd eller normal, hvad normal nu end er, så lærer man, at det er fint nok.”

Marchtrænerens stemme skærer igennem lyden af snak og fnisen.

”Så er det op på række. Den her gang må I gerne fylde noget. Løft brystkassen, og tag god plads i svingene.”

Lilletrommen lægger for med en solid trommehvirvel, og efter tamburmajorens fægten med majorstaven sætter hele orkestret ind på en marchudgave af den amerikanske surfrocksang ”Wipe Out”.




 
Line Christiansen på 26 år spiller barytonsaxofon og er den af pigerne med flest medaljer på brystet – en medalje for hvert af de 19 år, hun har spillet med. Hendes oldeforældre Else og Kaj Jørgensen stiftede Den Jyske Pigegarde i 1965, hvilket gør Line til fjerde generation af familien, der spiller i garden.


Rebekka Rantala Sørensen på 10 år er tredjetrompet og et af gardens yngste medlemmer. ”Jeg har fået mange gode veninder i garden. Det er anderledes end henne i skolen, for der er man delt op i klasser. I garden snakker man med alle, også de store.”


 


Rundt omkring i Danmark laver pigegarderne opvisninger til lokale fejringer, jubilæer og indvielser af veje og broer. De er ofte en del af indvielsesritualet, når det røde bånd klippes, og det første spadestik tages.

”Pigegarderne har den funktion at samle og underholde byens borgere, så de glemmer hverdagens udfordringer for en stund,” fortæller formanden for Landsgardeforeningen Carsten Petersen. ”Derudover kan pigegarden også betyde noget for de lokale Handelstandsforeninger og være en slags ambassadører for det lokalområde, de kommer fra.”

Ud af de 51 garder, der findes i Danmark i dag er 10 af dem pigegarder. Carsten Petersen fortæller at medlemstallet i garderne overordnet ligger stabilt, men at nogle garder går tilbage og andre frem. Den Jyske Pigegarde måtte før i tiden spille på skolerne i Aarhus for at tiltrække nye medlemmer, men kommunen har bestemt, at det kun må være fritidsaktiviteter, der inkluderer både drenge og piger, der må reklamere på skolerne.



 





 



Ude i omklædningsrummet sidder Tanterne og snakker om, hvordan de kan skaffe nye piger. Sidste weekend spillede de i Bilka i Tilst for at lokke nye til.

”Det er ikke det helt hippe at være med i pigegarden i længere,” siger formanden. ”Så på sidste generalforsamling var det oppe at vende, om vi også skulle tage drenge med, men det var der bestemt ikke stemning for. Det er en pigegarde, og det har det altid været.”

Pigerne i garden plejede at ryge ud, når de blev gift eller fik børn, for så var de ikke piger længere. Men på grund af det faldende medlemstal har Tanterne spurgt de gamle medlemmer, om de havde lyst til at være med igen.

”Så nu er vi en pigegarde bestående af piger i alderen 10 til 50 år,” griner Marianne Raben-Beck Finmann.




 




 



Tanterne har flere forklaringer på de danske garders faldende medlemstal. For det første er der for stort et udbud af fritidsaktiviteter, for det andet er de unge og deres forældre ikke så vedholdende, som de var engang.

”De unge skifter fritidsaktiviteter, som vinden blæser. I garden gør vi en dyd ud af at lære pigerne, hvad disciplin vil sige. Det oplever du ikke ret mange steder. Der handler det om, om man har lyst eller ej. Men jeg tror, det giver en ballast at lære, at med nogle ting, så må du bare knytte sylten og komme videre. Hele livet drejer sig ikke om dig. Nogle gange er der andre, der er afhængige af dig,” Formanden lægger det ene ben op på en stol. Hun fik lavet nyt knæ for fire uger siden. Det er første gang siden operationen, at hun er med til gardens marchtræning.

”Ja”, siger Tante Helle, ”Garden er helt klart et frirum for mange piger. Nogle af pigerne slås med ting i hverdagen, som de kan lægge lidt til side, når de er her. Et sted, hvor de fungerer i et fællesskab i kraft af, at de kan spille musik.”



 


”Vi er meget tætte, men det er træls, at vi ikke er så mange,” siger andentrompeten Trine Nørgaard Fløe Bro på 14 år, der har spillet med siden hun var 9 år.


De tre søstre Rebekka, Marie og Astrid Rantala Sørensen på henholdsvis tredjetrompet, førstetrompet og tværfløjte har lyttet til gardemusik, siden de var små.


 


At medlemstallet nærmer sig smertegrænsen gør, at nogle af de ældre piger ikke føler, at de kan forlade garden.

Astrid Rantala Sørensen på 19 år har overvejet at stoppe flere gange, men hun føler, at hun har et ansvar for at blive, nu hvor de er så få tilbage.

”Mange af pigerne på min alder forsvandt, da de blev studenter, men hvis jeg forlader garden, er der ikke nogen til at overtage tværfløjten,” siger hun. Hendes to småsøstre løber hen til hende med hver deres krydderbolle i munden. Deres mor og mormor har også spillet i Den Jyske Pigegarde, og Astrid Rantala Sørensen vil også gerne kunne give garden videre til sine egne børn.



 


Gardens dansepiger Mia Elisabeth Westergaard på 15 år og Emma Horn på 14 år hviler benene efter flere timers march.


 



Det har ikke altid været svært at hverve medlemmer til pigegarderne i Danmark. Da Sønderborg Pigegarde startede som den første pigegarde i Danmark var optagelseskravene skrappe: Pigerne skulle være mindst 15 år, have en anselige højde og en flot, elegant statur, kunne man læse i en artikel fra Sønderjyden i 1953.

”Uniformen skaber udadtil en ensartethed og et festligt syn, og indadtil et fælles rum for alle dem, der går i garden. Når de spiller, giver det både noget til ørerne og øjnene for byens borgere - et åndehul i hverdagen,” fortæller formanden for Landsgardeforeningen, Carsten Petersen, der ser de danske garder som et sundt og dannende fællesskab.

”I dag taler man meget om at skabe inklusion. I bygarderne er inklusion en helt naturlig ting. Der skal samarbejde til for at få musik og march til at gå op i en højere enhed. Som garde er man en enhed,” siger han.




 


For to år siden begyndte Emma Horns mor, Sanne, at spille med i pigegarden, fordi de manglede en trækbasun.


”Vi skal have sløjfer og nederdele på, fordi det er kvindeligt, men vi må heller ikke være for kvindelige,” siger Mette Raben-Beck Finmann, der spiller stortromme. ”For eksempel må vi ikke have neglelak på. Straffen for, at én af os har neglelak på, er, at vi allesammen skal spille med handsker – og så er det meget sværere at spille,” griner hun.


Mette giver fødderne et hvil. ”Støvlerne skarver, det føles som om, man har 100 nåle stukket igennem trædepuderne. Men det er også fordi, det er først på sæsonen, og fødderne ikke har vænnet sig til det endnu,” siger hun



 

HER ER NOGLE AF SANGENE FRA DEN JYSKE PIGEGARDES REPERTOIRE

  Always look on the bright side of Life (Monty Python)
  Olsenbandens temasang (Bent Fabricius Bjerre)
  Der er et yndigt land (Hans Ernst Krøyer)
  Wipe Out (The Sufaris)
  When the Saints Go Marching In (Louis Armstrong)
  Re-sepp-ten (Dodo and the Dodos)
  Københavnermarch (Poul Reichhardt)
  The Final Countdown (Europe)
  James Bond temasang (John Barry)
  Happy (Pharrel Williams)
  Yesterday (The Beatles)
  Congratulations (Cliff Richard)
  La Bamba (Los Lopos and Gypsy Kings)
  Muppet Show (Henson and Sam Pottle)
  It’s My Life (Bon Jovi)
 




Garden holder møde om, hvordan de kan få marchen til at være lige så flot ude på gaden, som den er i gymnastiksalen. ”Når I får uniform på, så sker der noget med jer, I retter ryggen,” siger formanden, Marianne Raben-Beck Finmann.


 



Tilbage i gymnastiksalen stimler pigerne sammen i en cirkel i midten af salen. En gruppe af de små sætter sig sammen på gulvet. Deres medaljer klirrer, når de rækker ud efter hinandens hænder og hår.

Marchtræneren ser rundt på dem.

”Piger, vi må have en snak omkring, hvad det er, I gerne vil med det her,” siger hun. ”Der er potentiale, men når I skal dreje, er det ligesom at se en lastbil, der svinger ud med bagdelen.”

”Ja, os trommer nede bagved bliver tit hægtet af, og det er virkelig ikke rart,” siger en af trommepigerne.

”Vi er allesammen med til at løfte det her,” siger marchtræneren. ”Og løsningen er ikke at øve mere. Løsningen er at tage ansvar.”

Der bliver stille i salen.

”Prøv at lugte til mit hår,” hvisker en af de små til sin sidemand og løfter sin fletning op mod hendes ansigt. ”Jeg har dyppet den i dine nudler,” hun bider læberne sammen for at undertrykke et fnis.

Mødet er ophævet, og pigerne spreder sig larmende ud salen igen.

Henover sommeren skal Den Jyske Pigegarde spille 34 koncerter, hovedsageligt til krydstogtafgange i Aarhus havn. Næste optræden er den 2. marts til åbningen af havecentret Plantorama i Egå lidt uden for Aarhus.




 
 
Majoren Malene Taastrup, Charlotte Taastrup på slagtøj og Sarah Nielsen på lilletromme pakker sammen for i dag.
 


 

DE 10 PIGEGARDER I DANMARK

  Brovst Pigegarde
  Den Jyske Pigegarde
  Den Sønderjyske Pigegarde
  Gladsaxe Garden
  Greve Pigegarde
  Helsingør Pigegarde
  Juelsminde Pigegarde
  Odense Pigegarde
  Randers Pigegarde
  Vedbæk Garden




 


 
 

KREDITERING