”Gå tilbage til din mand og giv ham en søn”

Mitu Khuranas mand og svigerfamilie forsøgte at tvinge hende til at abortere tvillinger, alene fordi de var piger. Historien er kun usædvanlig, fordi den 36-årige læge stod imod – og nu kæmper på vegne af alle Indiens ufødte døtre

Af Sidsel Nyholm

Foto og video: Art Meyerhoff. Tilrettelæggelse: Kim Schou.

5. februar 2014

indien

De to unge mennesker smedes sammen ved et overdådigt bryllup i den indiske hovedstad New Delhi. Han er iklædt en hvid kjortel, hun en farvestrålende sari.

Næste dag flytter bruden - en lidt genert, men bestemt ung børnelæge med stramt tilbagestrøget hår og blide øjne bag kraftige briller - fra barndomshjemmet og ind hos sin mand og de nye svigerforældre.


woman on street 2

De 10 vigtigste ting at vide om verdens uønskede piger

girl5
Foto: Scanpix

1. Hvad er kønsselektering?

Kønsselektering er, når vordende forældre bruger teknologi til at afgøre deres ufødte barns køn og aborterer barnet, hvis det ikke har det ønskede køn.

Denne helt almindelige begyndelse på et traditionelt indisk arrangeret ægteskab fandt sted i november 2004. Mitu Khurana var som 27-årig klar til at blive gift, og hendes forældre valgte en passende ung mand. En veluddannet læge ligesom hende selv, en ortopædkirurg endda – et godt parti. Forlovelsen forsegledes, begge familier var tilfredse.

Men allerede kort efter vielsen krakelerede facaden. Mitu Khuranas nye svigerforældre var pludselig ikke længere tilfredse med den medgift, som hendes forældre i overensstemmelse med indisk skik havde betalt. De ville have mere. En Honda City bil, en lejlighed i velhaverenklaven Janakpuri, flere smykker, penge.


ungskygge
Mitu Khurana, kort før brylluppet. Privatfoto.

”Min mand bakkede op om kravet, og de indledte en chikanekampagne mod mine forældre,” siger den i dag 36-årige Mitu Khurana med søvndrukken stemme, da hun møder Kristeligt Dagblad en tidlig søndag morgen.

I ugerne efter brylluppet kom der imidlertid ikke mere medgift fra Mitu Khuranas forældre, der var forargede over kravet, og stemningen i storfamiliehjemmet var kølig det efterår.

Men i januar 2005 blev den unge brud gravid.

”Jeg var naturligvis meget glad. Min mand var mindre glad, men han var tilfreds,” siger hun.

I sjette graviditetsuge viste en ultralydsprøve, at hun ventede sig tvillinger.

Fra det øjeblik begyndte svigermoderen at insistere på, at Mitu Khurana skulle undersøges igen med det formål at afgøre tvillingernes køn – en praksis, som siden 1994 har været bandlyst i Indien, men som overskrides af læger og radiologer over hele landet hver eneste dag. Hver måned aborteres cirka 60.000 indiske pigefostre efter, at forældrene har fundet ud af, at de venter sig en datter.


village_wide


De 10 vigtigste ting at vide om verdens uønskede piger

girl2
Foto: Scanpix

2. Hvorfor foretrækker mange mennesker i verden sønner frem for døtre?

Forkærligheden for sønner hænger ofte sammen med patriarkalske traditioner. I mange lande er sønner mere eftertragtede end døtre, fordi de traditionelt er dem, der fører slægten videre og arver familiens jord og ejendom. Piger i lande såsom Indien opfattes døtre som en økonomisk belastning, idet der skal betales medgift ved ægteskab, og fordi det er sønner og svigerdøtre - og ikke døtre - der tager sig af forældrene i alderdomme.


Dr. Sabu George er uafhængig forsker og aktivist og har siden 1980'erne været frontfigur i kampen mod kønsbestemte aborter i Indien. Han fortæller her om diskriminationen af pigebørn i Indien.


Svigerfamilien ville sikre sig, at mindst en af tvillingerne var en dreng. Hvis de var piger, skulle et af fostrene – og helst begge – aborteres, lød beskeden. Mitu Khurana, der var vokset op som et forkælet barn i et beskyttet overklassemiljø med to søstre og hengivne forældre, var forbløffet:

”Jeg bakker stærkt op om abortretten, men barnets køn er ikke en gyldig grund til at få en abort. Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg ville skulle gennemgå en sådan prøvelse.”

”Min svigerfamilie er alle højtuddannede læger, universitetsprofessorer og pensionerede rektorer, og jeg troede, at pigeaborter var noget, som uoplyste fattige mennesker gjorde brug af. Jeg har siden fundet ud af, at modsatte er tilfældet. De ressourcestærke familier fravælger piger i endnu højere grad end resten af befolkningen, fordi de både har penge og ved, hvordan de kan slippe af sted med at overtræde loven.”


womanalley

De 10 vigtigste ting at vide om verdens uønskede piger

girl3
Foto: Scanpix

3. Hvorfor er antallet af kønsbestemte aborter steget?

I 1980'erne begyndte ultralydsteknologi at blive udbredt som en metode til at afgøre et ufødt fosters køn. Siden 1980'erne er teknologien blevet billigere og nemmere at bruge, og derfor breder den sig nu til flere dele af verden. Det samme gælder abort.

Da hun nægtede at underlægge sig kravet om en ultralydsskanning, indledte manden, Kamal Khurana, og svigerforældrene en ubarmhjertig magtkamp, siger hun:

”De isolerede mig og torterede mig ved at nægte mig mad og drikke, og vi skændtes og sloges hver eneste dag. Det var en vanskelig tid.”

Da pressionen ikke virkede, brugte svigerfamilien beskidte kneb til at få sin vilje igennem.

”Jeg er allergisk over for æg, og en dag dukkede min ene svoger op med en kage, som han forsikrede var æggefri. Det var den ikke. Jeg fik voldsomme allergiske reaktioner, mavekramper og kastede op. De lod mig derpå ligge alene hele natten,” fortæller Mitu Khurana.


harbourboys

De 10 vigtigste ting at vide om verdens uønskede piger

girl4
Foto: Scanpix

4. Spiller samfundsforandringer også en rolle?

Ja. De faldende fødselsrater - det forhold, at den gennemsnitlige familiestørrelse bliver mindre - har en stor betydning. Hvis forældre kun ønsker sig et eller to børn, tillægges hver fødsel endnu større vægt af forældrene, der er mindre tilbøjelige til blot at blive ved med at føde børn, indtil de får en søn.

Om morgenen bragte hendes mand og svigermor hende til et hospital, hvor hun ikke tidligere havde været patient, for at blive undersøgt og behandlet. Her, på Jaipur Golden Hospital, et stort hvidt bygningskompleks i New Delhi-forstaden Rohini, indlagdes Mitu Khurana, der var i 16. uge, på en fødestue. En læge gav hende et beroligende middel og undersøgte hende for mulig nyreskade.

Men samtidig fik hun – bevidstløs og uden sin viden, siger hun – en ultralydstest. Den viste, at hun ventede sig to piger.

”Min mand og svigerforældre lagde fra det øjeblik stort pres på mig for, at jeg skulle få en abort. Min mand er den eneste dreng i familien, og de sagde, at det var nødvendigt med en søn for at sikre, at familiens navn og ejendom kunne videreføres. De mente, at to døtre var for stor en byrde, fordi de ville koste dyrt i medgift. En søn betragtes som en investering, fordi det, som det koster at opfostre ham, kommer retur i form af medgiften fra hans fremtidige bruds familie,” forklarer hun.

dr_c_loop_gif

Dr. Jyotsna Chatterji, formand for den indiske organisationen Joint Women's Commitee, har kæmpet for kvinders og pigers rettigheder siden 1970'erne. Hun fortæller her om, hvorfor det er vigtigt for mange indere at få drengebørn.

Klik på play-knappen.


De 10 vigtigste ting at vide om verdens uønskede piger

girl1

5. I hvilke lande er brugen af kønselektering størst?

grafiklande
Foto: Scanpix. Grafik: Ritzau

Da den gravide Mitu Khurana nægtede at afbryde svangerskabet, blev stemningen i hjemmet endnu mere giftig.

Hun blev nægtet måltider og medicin og blev isoleret i et aflåst værelse. Hun fik besked på at skure gulve og gøre rent, selvom lægen havde beordret sengehvile for at beskytte de to skrøbelige fostre.

Hun begyndte at mistænke familien for at forsøge at fremprovokere en abort af de uønskede piger. Den psykiske og fysiske vold eskalerede.

Det hele kulminerede, siger Mitu Khurana, da hendes mand den 19. maj 2005 skubbede hende ned ad en trappe fra første sal i hjemmet, så hun styrtede og faldt på den gravide mave. Samme nat begyndte hun at bløde fra livmoderen.

”Næste morgen lykkedes det mig at ringe til min far, som kom og hentede mig,” fortæller hun.

I forslået tilstand blev hun indlagt på hospitalet og var i de følgende måneder i konstant rutefart mellem forældrenes hjem og sygehussengen.

Hun fødte sine døtre den 11. august 2005, da hun var i 31. uge, knap to måneder for tidligt. Den ene vejede 1,2 kilo, den anden 1,7 kilo. En gennemsnitlig nyfødt vejer 3,7 kilo. Døtrene var i kuvøse i en måned, men overlevede uden mén.



morogtvillingerhoejkant

De 10 vigtigste ting at vide om verdens uønskede piger

girl6
Foto: Scanpix

6. Hvad er konsekvenserne af, at der fødes betydeligt flere drenge end piger?

Forskere knytter den øgede kønskløft sammen med sociale dårligdomme såsom forøgede kriminalitetsrater, flere voldtægter og seksuelle overgreb, trafficking af kvinder, bortførelser af piger og barnebrude. Ifølge prognoser vil millioner af unge mænd i fremtiden have vanskeligt ved at finde ægtefæller på grund af kvindeunderskuddet.

I dag er tvillingerne otte år gamle. Mitu Khurana bor nu med sine forældre i sit barndomshjem i et stille beboelseskvarter i Janakpuri i udkanten af New Delhi.

Hun forsøgte efter fødslen at vende tilbage til manden for at sikre sine døtre et stabilt hjem med både en far og en mor, siger hun, men gav op efter to år med vold og utryghed. Hun anklager blandt andet sin svigermor for at have kastet en af døtrene ned ad flere trappetrin, da barnet var bare fire måneder gammel og sad fastspændt i et babysæde til bilen.


tvillinger14
Dette og forrige billede: Privatfotos fra umiddelbart efter fødslen af Mitu Khuranas tvillingedøtre.

Mitu Khurana ved, at hun er heldig at kunne sidde her trygt i den bløde karryfarvede lænestol i forældrenes sirlige, mørke stue, hvor rækker af familiefotografier på væggene viser hendes døtre posere i skinnende udklædningskjoler. Det er i mange indiske familier særdeles skamfuldt at forlade det ægteskabelige hjem, og mishandlede eller kriseramte hustruer har ofte hverken økonomisk eller praktisk nogle muligheder for at flytte væk.

”Du er nødt til at forstå, hvor vanskeligt det er for en indisk kvinde at modsætte sig sin mand og svigerfamilie. Der er stort samfundsmæssigt pres på kvinder for at rette ind og holde deres mund. I familier, hvor kvinden er økonomisk afhængig af sin mand, er det endnu vanskeligere. Jeg har kun de muligheder, som jeg har, takket være mine forældres støtte og opbakning,” siger Mitu Khurana.


villageabove

De 10 vigtigste ting at vide om verdens uønskede piger

girl12
Foto: Scanpix

7. Hvad gør de berørte lande for at bekæmpe kønsselektering?

Kønsselektering er forbudt ved lov i 36 lande verden over. Men forbuddet er ofte vanskeligt at håndhæve.

Men historien slutter ikke her. Mitu Khurana har, som den første kvinde i New Delhi og en af de første kvinder i Indien, lagt sag an i henhold til Indiens lov imod kønsbestemte ultralydsskanninger, den såkaldte PCPNDT-lov fra 1994. I sagsanlægget, der både er rettet imod svigerfamilien og Jaipur Golden Hospital, hævder hun, at hendes mand og hans familie ulovligt undersøgte hendes ufødte børns køn, pressede hende til at afbryde svangerskabet, og, da det fejlede, brugte vold til at forsøge at tage livet af de ufødte børn.

sexindia


Mitu Khuranas sag har fået enorm medieopmærksomhed og følges nøje af aktivister og interessegrupper, der betragter den som en afgørende test af Indiens vilje til at se sine problemer med kønsbestemte aborter i øjnene.


village_dog

De 10 vigtigste ting at vide om verdens uønskede piger

girl8
Foto: Scanpix

8. Hvilke slags familier gør typisk brug af kønsselektering?

Alle slags familier - både rige og fattige, analfabeter og højtuddannede - bruger teknologien til at sikre sig sønner. I mange lande er fordelingen mellem nyfødte drenge og piger størst i de velstående delstater, men voksende adgang til prisbillig kønsbestemmelse gør, at fænomenet også i stigende graf er udbredt i fattige områder.

Men det er op ad bakke. Sagen har kostet hende både anseelse og et job i den offentlige sektor, og nu arbejder hun med hospitalsadministration. Hun opfordres jævnligt til at tie og droppe sagen.

”Det mest chokerende har været myndighedernes reaktion. De har været uvillige til at gribe til nogen som helst handling. Jeg er blevet spurgt, hvorfor jeg vil ødelægge mit liv med det her. Jeg er blevet rådet til at gå tilbage til min mand og give ham en søn, hvis det er det, som han ønsker. Det grundlæggende problem er myndighedernes dybt patriarkalske tankegang. De implementerer ikke de love, som er blevet vedtaget. Og ingen – og slet ikke lægerne og de rige og de magtfulde– er bange for loven,” siger hun.

Mitu Khurana påpeger, at der er mange måder, læger kan omgås loven mod at skanne gravide maver med det formål at bestemme barnets køn:

”Du er nødt til at forstå, at kønsbestemmelse finder sted i et lukket rum. Det finder sted ved hjælp af fagter. Det er så simpelt som at bede en familie om at hente undersøgelsesresultatet om fredagen, hvis det er en pige, og om mandagen, hvis det er en dreng. De er så simpelt som, at lægen underskriver rapporten med en grøn kuglepen eller en blå kuglepen. Så det er meget vanskeligt at kontrollere.”


WomanAloneWide

De 10 vigtigste ting at vide om verdens uønskede piger

girl9
Foto: Scanpix

9. Er religion en faktor?

Det ser ikke sådan ud. Kønsbestemte aborter praktiseres på alle kontinenter af både hinduer, muslimer, buddhister, konfucianere og kristne.

Sagen har nu været frem og tilbage i New Delhis retssystem i over fem år, og Mitu Khurana vurderer, at hun har deltaget i 300-400 høringer uden at være kommet meget nærmere en afslutning. Hun har sine svage øjeblikke, indrømmer hun:

”Det føles som en tabersag. Jeg er meget langt fra at opnå mine mål. Men tingene er nødt til at forandre sig på alle niveauer. Det er ikke længere en personlig kamp mod min mand. Nu kæmper jeg imod hele det system, som ikke ønsker døtre, som ikke respekterer kvinder, og hvis patriarkalske attituder og korruption står i vejen for retssikkerheden.”

Hun betegner kampen mod kønsbestemte aborter som sit livs mission.

”Det påvirker os alle her i Indien. Den maskulinisering, som er sket på grund af fravalget af piger, gør samfundet mere usikkert og mere voldeligt, både for drenge og for piger. Hvis jeg, en veluddannet læge, ikke kæmper imod, hvem vil så? Vi kan ikke forvente, at en fattig, uuddannet kvinde skal være den, der gør det. Jeg kan kun beklage mig over systemet, hvis jeg forsøger at gøre noget ved det.”

”Og jeg vil ikke være et dårligt eksempel. Jeg vil ikke, at folk skal sige, at hun rejste sig op, og vi fik hende til at sætte sig ned igen. Intet vil forandre sig. Så lad alle andre kvinder, der overvejer at træde frem, se et positivt forbillede og få modet til at gøre noget. Vores eneste håb er, hvis Indiens mødre begynder at modsætte sig kønsbestemte aborter.”


Woman and child

De 10 vigtigste ting at vide om verdens uønskede piger

girl13
Foto: Scanpix

10. Hvad kan man gøre ved problemet?

Første skridt i de enkelte lande er at gøre kønsselektering ulovligt og at holde de, der overtræder loven, til ansvar. Dernæst kan man oplyse forældre om døtres værdi og forsøge at gøre kønsselektering til tabu. Ligestillingspolitikker kan være med til at give piger og kvinder øget status i samfundet, og øget velfærd i form af eksempelvis pensioner og ældrehjælp kan gøre aldrende forældre mindre afhængige af at have en søn.

Mitu Khuranas mand, Kamal Khurana, afviser alle anklager. Det har ikke været muligt for Kristeligt Dagblad at få kontakt til ham, men han sagde i 2011 til den britiske avis The Independent:

”Disse anklager er falske. Hun forsøger at ødelægge mig og min karriere. Jeg ved ikke, hvorfor hun fremfører disse beskyldninger. Der var intet krav om medgift, der var ingen fysisk mishandling.”

Enhver, der gør sig skyldig i at overtræde Indiens lov mod kønsbestemmelse, risikerer tre års fængsel og en bøde. Siden lovens vedtagelse i 1994 er kun en lille håndfuld domme blevet fældet af de indiske domstole.


Video: Mitu Khurana fortæller om sine oplevelser





hererfravalget

Læs mere om de uønskede piger i verden på k.dk/uoensket

Intromusik: Saint Saens "Danse macabre";
indspillet af Kevin MacLeod.
Grafik & kort: Ritzau
Supplerende tekst og research:
Ulla Poulsen, Lise Lotte Nedergaard, Kim Schou.