Signe er alene i sommerhus, da det en aften banker på døren. En gammel kone taler til hende på et mærkeligt fremmed sprog, hun aldrig har hørt før. Signe er sikker på, at hun er der for at tigge, så hun puffer den gamle kone tilbage ud i skumringen og låser døren bag hende. ”Nok bedst at være på den sikre side,” tænker hun for sig selv.
Tegneseriebogen ”Vingeslag” er den sidste i trilogien om Signe, der i de to første bøger har stiftet bekendtskab med de kristne højtider jul og påske. Efter et heftigt skænderi med sin bedste veninde er Signe taget i sommerhus for at læse til eksamen i pinseferien. Lektielæsningen må dog vige, da Signe gennem en blanding af drømme og mystisk virkelighed får travlt med at opleve pinsens under.
PETER MADSEN
- Født 1958.
- Prisbelønnet tegner, forfatter og filmskaber.
- Har skrevet og illustreret både bøger og tegneserier, herunder serien om Valhalla.
- Siden 1995 har han formidlet flere bibelhistorier blandt andet i bogen ”Menneskesønnen”.
- Han har også udgivet genfortællinger af H.C Andersen-eventyr som ”Historien om en moder.”
Men hvad har eksamenslæsning, venindeskænderier og gamle udenlandske koner med pinsen at gøre? Alt, hvis man spørger forfatteren Peter Madsen. For ham handler pinsen om kommunikation både med Gud og mellem mennesker. At nå ind til ens medmennesker på tværs af sprog, kultur, alder og køn. Den gamle ukendte kone spiller derfor en vigtig rolle i historien.
”Jeg havde brug for at fokusere på den menneskelige kontakt, og så synes jeg kun, det blev mere spændende af, at det var med nogen hun (hovedpersonen red.) ikke kendte i forvejen,” siger Peter Madsen.
I Bibelen sker pinseunderet, da disciplene er samlet, efter Jesus er steget til himmels. De fyldes af helligånden, og pludselig kan alle omkring dem forstå, hvad de siger. Ikke fordi alle pludselig taler samme sprog, men fordi Jesu disciple nu kan tale mange forskellige sprog og nå ud til alle. Peter Madsen mener dog, at det er for overfladisk, hvis man kun fokuserer på det mirakuløse i, at selve det talte sprog ikke længere er en hindring.
”Jeg synes jo, det er meget større. Det er også, at en ung mand kan tale med en gammel kvinde, eller at én kultur kan tale med en anden. Det handler ikke om, at vi pludselig alle taler samme sprog. Vi har stadig hver vores, men vi kan forstå hinanden. Både fordi et eller andet hjælper os til det, men også fordi man er i en tilstand, hvor man er åben overfor det,” forklarer han, og håber, at det især bliver den pointe, folk tager med sig fra bogen.
I ”Vingeslag” kommer den gamle kone forbi Signe igen, og denne gang har hun nybagt brød med. Første gang hun var i sommerhuset, så hun nemlig, at Signe kun havde knækbrød. De to kvinder møder hinanden flere gange gennem bogen, og i sidste ende søger Signe selv hen til den gamle kvinde for ikke at være alene pinsedag. Selvom den ene taler dansk og den anden spansk, kan de pludselig tale sammen. Den gamle kone hjælper endda Signe med at finde sammen med sin veninde igen.
”Deres kommunikation er vigtig. Signe og den gamle oplever det samme som disciplene bare i en moderne fortælling,” siger Peter Madsen.
”VINGESLAG”
- Tredje og sidste bog i trilogien om Signe.
- Har været undervejs i ti år.
- Første bog i serien, der handler om julen, udkom i 2003 og blev skrevet i samarbejde med Johannes Møllehave.
- Forfatteren har samlet sin research om pinsen i et elektronisk notehæfte på 17 sider, som kan downloades gratis her.
Til historien om pinseunderet i bibelen hører sig også at 3000 mennesker efterfølgende bliver døbt og omvendt, men den del af historien har Peter Madsen valgt ikke at fokusere for meget på. ”Det bliver altid til noget med, at pinsen er kirkens fødselsdag. Det er der jo ikke noget galt i, men jeg synes, den historiske vinkel med en institutions fødsel er meget mindre spændende end det transcendale aspekt: At der med Helligånden simpelthen bliver hul igennem til det hele: Gud, verden og vores medmennesker,” siger han.
Helligånden, der både i bibelen og ”Vingeslag” hjælper mennesker med at kommunikere med hinanden, er for Peter Madsen båndet mellem mennesker. Og selvom det måske lyder ligetil, når det siges på den måde, har det alligevel taget Peter Madsen ti års research og arbejde at nå til en færdig bog om emnet. ”Før man kan formidle en af kristendommens sværeste højtider, er man nødt til grave sig ned i emnet, at prøve at forstå det selv,” siger han, og beskriver pinsen som et stykke glat sæbe, der smutter mellem fingrene på en.
I bogen er snak om Helligånd og Gud meget nedtonet, for selv om Peter Madsen selv er kristen, har det været meget vigtigt for ham, at Signes møde med pinsen ikke blev for frelst. Det skulle ikke være en historie om en bibelkyndig, der vidste det hele i forvejen, men det skulle heller ikke være en omvendelseshistorie, hvor hovedpersonen blev kristen.
”Det bliver for uvedkommende for dem, der ikke allerede er der selv. Signe er hele tiden søgende, ikke bare efter at blive gode venner med veninden igen, men også åndeligt. Så hun er fascineret af bibelen, men hvis man som læser ikke selv er bibelvant, så kan man godt stejle over dens sprog,” siger Peter Madsen, som lader forsigtige referencer præge bogen.
Helligånden illustreres i bogen med søen, som Signe bader i, og vinden, der sætter vandet i bevægelsen. I starten får hun også besøg af en påtrængende due, som hun deler en kiks med, og i sine drømme springer hun ud og væk fra noget, der kunne ligne babeltårnet. Det handler for Peter Madsen om at give læseren en oplevelse frem for en lektie, og om at lade dem drage deres egne konklusioner.
”Med tegneserier og film kan man overlade meget til læseren. Jeg har ikke lyst til at mase noget ned over hovedet på dem,” siger han. ”Der er et kinesisk ordsprog, som siger, at en enkelt skive af en appelsin smager lige så sødt som en hel. Så jeg forsøger at skabe en stemning, og give en smagsprøve på pinsen i stedet for at forklare den,” siger Peter Madsen.
