Facebook Twitter

Her er årets bedste pressebilleder


Hovedprisen for Årets Pressefoto gik til billedet af en 28-årig mand, som under de voldsomme protester mod styret i Venezuela sidste forår blev ramt af en molotovcocktail. Manden overlevede. Billedet vandt desuden i kategorien ”Spot Nyheder, enkeltbilleder”. Foto: Ronaldo Schemidt/Ritzau Scanpix 


Af Elisabeth Yskes & Rasmus Fahrendorff | 13. april 2018


En båd med turister sejler ind i en fiskerlandsby ved Nigerias kyst. Landsbyen anerkendes ikke officielt af regeringen, som vil bygge lejlighedskomplekser, og som fjerner de nuværende beboere uden at genhuse dem. Foto: Jesco Denzel/Ritzau Scanpix 



Sydafrikanske Neil Aldridge vandt i kategorien ”Miljø - enkeltbilleder” for dette billede af et mishandlet, hvidt næsehorn i Botswana, som snart skal slippes fri efter at være blevet reddet fra krybskytter i Sydafrika. - Foto: Neil Aldridge/Ritzau Scanpix 



Den hollandske fotograf Kadir van Lohuizen har fotograferet skrald i forskellige lande. Det blev til fotoserien ”Wasteland”, som vandt i kategorien ”Miljø – serier”. Her ses en mand bære en stor pose skrald i Lagos, Nigeria. Foto: Kadir van Lohuizen/Ritzau Scanpix. 



I juli 2017 generobrede de irakiske regeringsstyrker efter måneders kamp byen Mosul, som havde været under Islamisk Stats kontrol. Her ses civile Mosul-indbyggere i kø til nødhjælp. Billedet var desuden nomineret til Årets Pressefoto. - Foto: Ivor Prickett/Ritzau Scanpix 



Carla Kogelman har fotograferet de østrigske søstre Hannah og Alena siden 2012, og serien vandt for bedste længerevarende projekt. Pigerne bor i en isoleret såkaldt bioenergi-landsby i Østrig, som er stort set selvforsynende med grøn energi. Foto: Carla Kogelman/Ritzau Scanpix 



En hvid havørn spiser kød fra en skraldespand i Alaska. Ørnetypen, som er USA’s nationalsymbol, var engang ved at uddø, men trives nu i havnene på Alaskas kyst. Billedet vandt i kategorien ”Natur – enkeltbilleder”. Foto: Corey Arnold/Ritzau Scanpix 



Søstrene Djeneta og Ibadeta, som er roma-flygtninge i Sverige, lider af det mystiske såkaldte opgivenheds-syndrom, der gør dem passive, immobile og ude af stand til at spise. Pigerne har været sengeliggende i henholdsvis to og et halvt år og seks måneder. Foto: Magnus Wennman/Ritzau Scanpix 



I kategorien ”Mennesker - serier” gik førstepladsen til en række billeder af unge, nigerianske piger, som er undsluppet fra terrorgruppen Boko Haram, der bruger skolepiger som selvmordsbombere. Billedet af 14-årige Aisha var yderligere nomineret til Årets Pressefoto. - Foto: Adam Ferguson/Ritzau Scanpix 



I kategorien ”Sport – enkeltbilleder” kæmper to hold om bolden ved den årlige Royal Shovretide fodboldkamp, som spilles i dagene op til Påske i den britiske by Derbyshire. Reglerne er ikke som i almindelig fodbold, men stammer fra den tidlige middelalder. Foto: Oliver Scharff/Ritzau Scanpix 



Indonesiske drenge i alderen fem til ti år er blevet fotograferet til serien ”Børnejockeys”, som vandt i kategorien ”Sport – serier”. De rider på små heste - barfodede og uden saddel – i et løb, som er opstået ud fra en gammel indonesisk høst-tradition. Foto: Alain Schroeder/Ritzau Scanpix 
Se sidste års vindere her