Bærende billede
Bærende billede
Bærende billede
Bærende billede
Bærende billede
Bærende billede


Lige siden Romerriget har bogstavernes æstetik spillet en rolle for forståelsen af teksters indhold – og for vores hverdag. Den rette skrifttype kan få slik til at smage bedre og give en skoleopgave højere karakter



AF Benjamin Krasnik, Kim Schou og Ole Munk

9/2 2017




Stop op engang og kig på det, du læser. Se ordene, betragt dem nøje. De består ikke blot af bogstaver og tegn, men er i sig selv gennemtænkte tegninger; en skrifttype. Den hedder Meta Serif.

Der er god grund til, at netop denne skrifttype anvendes i din avis. Der er faktisk tænkt en del over det. Visse af bogstaverne har subtile detaljer, der giver Meta Serif et særpræg i forhold til andre letlæste skrifter – det lille g er det mest åbenlyse eksempel – og bidrager til Kristeligt Dagblads unikke designudtryk.

Æstetik og indhold går nemlig hånd i hånd. Denne særlige forbindelse har man været bevidst om, lige siden Cæsar spredte sine budskaber i hele det romerske imperium med den første egentlige standardiserede skrifttype, Capitalis Monumentalis

To tusinde år senere er den ifølge nogle eksperter stadig blandt de smukkeste.

Og dét, selvom konkurrencen er stor – for med de teknologiske landvindinger, især bogtrykkerkunsten og computere, har skriftdesign udviklet sig eksplosivt. I dag findes der et utal af både hædrede og hadede typer. Du har sikkert hørt om både Times New Roman, Helvetica og Comic Sans. Tekstprogrammet Word har flere hundrede typer at vælge imellem; store, små, tykke, tynde, finurlige, uforståelige, mærkelige og så videre. Skrifttypen Arial har eksempelvis over 20 varianter.


FAKTA


Kristeligt Dagblads skrifttype bygger på groteskskriften Meta Sans, der af ophavsmanden Erik Spiekermann var tænkt som et modsvar til den ifølge ham overbrugte Helvetica, som han fandt ”kedelig og intetsigende”. Avisern bruger den sammen med Fira Sans (i faktabokse som her), der ligeledes bygger på Meta Sans.







De mange navne og typer kan hurtigt blive forvirrende, og for det utrænede øje kan det være svært at se forskel på de ofte små variationer i bogstavernes former og kurver. Men den rette skrifttype kan betyde succes eller fiasko for en tekst og for en virksomhed. Ord på skrift er og har altid været magtfulde, og deres udseende påvirker den måde, vi forstår indholdet på. Æstetikken havde for eksempel en betydning for udbredelsen af Martin Luthers bibeloversættelse og Reformationen for 500 år siden. Den var, for sin tid, let aflæselig. Og nazisterne var bevidste om den ”rigtige” tyske skrifttype i deres propagandamaskine.

Skrifttyper har en større indflydelse på vores liv, end vi formentlig går og tror, påpeger eksperter.

”Journalister skriver musikken, skrifttypen laver lyden. Skrifttyper fungerer, fordi vi ikke lægger specielt mærke til dem, ligesom baggrundsmusik. Vi opdager den først, når den stopper,” siger den tyske professor Erik Spiekermann, typograf og designer og tilknyttet kunstuddannelsen på universitetet i Bremen – og i øvrigt manden, der har designet den skrifttype, du kigger på lige nu. Den er luftig, og bogstaverne er markant forskellige, hvilket gør den let at læse, samtidig med at den er elegant og helstøbt.

Skrifttyper har så stor en indflydelse på vores dømmekraft, at vi eksempelvis vælger vores kaffe ud fra bogstavernes form på pakken. Det påstår den britiske grafiker og foredragsholder Sarah Hyndman, der har arbejdet i reklamebranchen i mange år.

”Vi er alle skrifttypeforbrugere,” siger hun i en TED-talk, et foredrag på nettet.


VIDEO


Video: Sarah Hyndman om skrifttyper (på engelsk)


”De spiller en afgørende rolle i vores hverdag. De hjælper os med at navigere, med at tage valg, med at shoppe. De skaber tryghed (…). Som verden udvikler sig, er det afgørende, at alle, der er involveret i fremtidens kommunikation og teknologi, forstår skrifttypens magt,” siger Sarah Hyndman.

For at forstå, hvorfor bogstavernes æstetiske fremtoning har så stor betydning for vores liv og ser ud, som de gør, må man kigge lidt på skrifttypernes historie.



QUIZ


Gæt skrifttypen


Det er den nok mest udskældte skrift nogensinde lavet, fordi den ofte er blevet brugt upassende.

For eksempel: på gravstene, advarselsskilte og i CERN's ellers ganske alvorligt mente og vigtige annoncering af fundet af det såkaldte "Guds-partikel", Higgs boson.

Hvad hedder skrifttypen?


Vælg en skrifttype fra listen ovenfor og del dit svar på Facebook.



Video: Sarah Hyndman om skrifttyper (på engelsk)




Indført i den britiske avis The Times i 1931, designet af Stanley Morison og Victor Lardent. Også kendt fra skriveprogrammet Word, hvor den i mange år var standardskrifttype, og fra hjemmesidernes barndom. Sammen med Helvetica nok den mest udbredte skrifttype siden Anden Verdenskrig.

Udviklet af Matthew Carter for Microsoft i 1990’erne specifikt til computerskærme med lav opløsning, så bogstaver, der ligner hinanden (som b og h), er ekstra forskellige. Verdana findes i næsten alle operativsystemer som Windows og OS og i browsere. Ikea bruger skriften overalt i virksomhedens materiale.

Udviklet i 1927 af Paul Renner. Bygger på geometriske former i tråd med Bauhaus-designprincipperne. Blev i mange år brugt til at markedsføre Volkswagen. Signaturskrift for Ritter Sport. Ses ofte på emballage, annoncer, reklameskilte, bogomslag, filmplakater og i talrige andre sammenhænge.

Indført i den britiske avis The Times i 1931, designet af Stanley Morison og Victor Lardent. Også kendt fra skriveprogrammet Word, hvor den i mange år var standardskrifttype, og fra hjemmesidernes barndom. Sammen med Helvetica nok den mest udbredte skrifttype siden Anden Verdenskrig.

Udviklet af Matthew Carter for Microsoft i 1990’erne specifikt til computerskærme med lav opløsning, så bogstaver, der ligner hinanden (som b og h), er ekstra forskellige. Verdana findes i næsten alle operativsystemer som Windows og OS og i browsere. Ikea bruger skriften overalt i virksomhedens materiale.




Den første konsekvente kobling af budskab og æstetik stod romerne altså for. Når Cæsar i sin tid udsendte et dekret, var det afgørende for ham, at budskabet blev præsenteret ensartet og enkelt for imperiets mange og forskellige indbyggere.

Skriften havde fællestræk med den klassiske antikke arkitektur og har fået navnet Capitalis Monumentalis fordi den bestod af såkaldte majuskler (store bogstaver). Bogstaverne blev formentlig først malet med en pensel og dernæst hugget ud med hammer og mejsel.


FAKTA


Indført i den britiske avis The Times i 1931, designet af Stanley Morison og Victor Lardent. Også kendt fra skriveprogrammet Word, hvor den i mange år var standardskrifttype, og fra hjemmesidernes barndom. Sammen med Helvetica nok den mest udbredte skrifttype siden Anden Verdenskrig.



Den romerske typografi har præget moderne skrifttyper som for eksempel Times New Roman og Meta Serif, ja, den slags skrifter har ligefrem navn efter romerne, idet de betegnes som ”romerske” på engelsk – og på dansk som ”antikva” efter det latinske ord for ”gamle” eller ”antikke”. Det fortæller Henrik Birkvig. Han er grafisk designer og faglig leder på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole samt medlem af Designrådet.

”Romernes brug af en bestemt slags skrift er et af de tidligste eksempler på den effekt, som skriften kan have. Det var magtens og magthavernes skriftform. Det var romernes måde at tydeliggøre, at nu talte den romerske stat til dig. Og det fungerede i hundredvis af år helt fra Rom til Hadrians Mur i det nordlige England, hvor man kan finde indhugninger med denne skriftform,” fortæller Henrik Birkvig.

Han kalder romernes skrifttype for den største succes inden for udbredelsen af typer – og ja, den smukkeste:

”Man kan se den på foden af Trajansøjlen i Rom, og den er anvendt i Hollywoods storfilm. Det er en af de smukkeste skrifttyper på grund af forholdet mellem tykke og tynde streger,” siger han.




Skriftfamilier

Skrifttyper inddeles traditionelt i familier. De mest almindelige er:

Serif, også kaldet antikva: Skrifttyper med ”fødder” – små tværstreger på bogstaverne. Disse streger kaldes seriffer. Eksempler: Times New Roman, Georgia, Baskerville.

Sans-serif, også kaldet grotesk: Skrifttyper uden seriffer. Blev for alvor populære fra midten af 1800-tallet. Eksempler: Helvetica, Gill Sans, Futura.

Pladeserif, også kaldet egyptienne: Skrifttyper, hvor ”fødderne” er lige så kraftige som selve bogstavet. For eksempel Duplicate Slab, som bruges i Kristeligt Dagblads logo.

Script: Skrifttyper baseret på hånd- og skråskrift. Bruges oftest i dekorativt øjemed. Eksempler: Mistral, Lucida Handwriting, Comic Sans.

Dekorative: Fællesbetegnelse for særlige skrifttyper, der falder lidt uden for kategori. Fungerer dårligt til længere tekst. Mest brugt til overskrifter. Eksempler: Cooper Black, Algerian, Broadway, Stencil, San Francisco.

Gotiske: Skrifttyper baseret på den typiske stil i håndskrevne bøger fra 1100-tallet og frem. For eksempel Textura.

Skriftvarianter: De fleste skrifttyper findes i flere varianter, typisk mindst som ordinær (skriftens grundform), på skrå, kaldet kursiv eller italic, og fed og/eller halvfed.


Trajansøjlen
Trajansøjlen
Romersk byggeri fra antikken, hvor bogstaverne er sat med Imperium Romanum. Foto: Susanna Wyatt/Polfoto




Senere blev det en anden magtfuld skrift, der prægede teksterne i en lang periode. De gotiske skrifter, der har deres rødder i den gotiske stilperiode (cirka 1150 til 1530), blev taget i brug i store dele af Nordeuropa i 1800- og 1900-tallet. Det er dem, vi kender som ”krøllede bogstaver”, og som især tysktalende lande stædigt holdt fast i, mens mange andre gradvist gik over til at anvende de klassisk romersk inspirerede bogstaver og tegn.

Rigskansler Otto von Bismarck nægtede ligefrem at læse tyske bøger skrevet med antikvaskrift, som han havde fået i gave, og sendte dem retur med hilsenen ”Deutsche Bücher in lateinischen Buchstaben lese ich nicht!” (Jeg læser ikke tyske bøger skrevet med latinske bogstaver!).

Også nazisterne var begejstrede for de gotiske bogstaver og de karakteristisk kantede Fraktur-typer. Den 3. januar 1941 erklærede Martin Bormann, leder af partikancelliet og Adolf Hitlers personlige sekretær, imdlertid, at de hidtil elskede skrifttyper var skabt af jøder. Derfor skulle man nu anvende antikva i stedet. Alle skolebøger måtte genudgives med førerens foretrukne skrift.



Tyske frimærker
Tysk frimærke fra nazitiden. Foto: WikimediaCommons


Fraktur er en gotisk skrifttype udviklet i 1500-tallet som bestillingsopgave af kejser Maximilian og benyttet langt ind i det 17. århundrede. Især i Tyskland brugt helt op i det 20. århundrede. Er efterhånden blevet synonym med nazi-tiden, men traditionelle aviser som Frankfurter Allgemeine og norske Aftenposten bruger den stadig i sidehovedet. Har de senere år oplevet flere renæssancer i subkulturer, eksempelvis heavy metal-musikmiljøet.


Textura er verdens første skrifttype til bogtryk, udviklet af Johann Gutenberg til den første trykte bibel i cirka 1450. Baseret på den indtil da håndskrevne gotiske skrift, der var mest almindelig i Europa fra 1150’erne til langt ind i 1600-tallet.

Udviklet 1757 af John Baskerville. En af de hyppigst brugte skrifttyper i litteraturen. Designeren, som også stod bag et generelt kvalitetsløft af bøgers papir- og trykkvalitet, anvendte selv sin skrifttype i blandt andet John Miltons Det tabte paradis (1758) og den meget udbredte 1761-bibel. Baskerville-skriften betragtes som særdeles smuk og velproportioneret.

FAKTA


Fraktur er en gotisk skrifttype udviklet i 1500-tallet som bestillingsopgave af kejser Maximilian og benyttet langt ind i det 17. århundrede. Især i Tyskland brugt helt op i det 20. århundrede. Er efterhånden blevet synonym med nazi-tiden, men traditionelle aviser som Frankfurter Allgemeine og norske Aftenposten bruger den stadig i sidehovedet. Har de senere år oplevet flere renæssancer i subkulturer, eksempelvis heavy metal-musikmiljøet.



Textura er verdens første skrifttype til bogtryk, udviklet af Johann Gutenberg til den første trykte bibel i cirka 1450. Baseret på den indtil da håndskrevne gotiske skrift, der var mest almindelig i Europa fra 1150’erne til langt ind i 1600-tallet.


Den latinske antikva-type havde som romernes Capitalis Monumentalis overlevet mange århundreder. I middelalderen begyndte lærde munke at nedfælde ordene på papir i stedet for sten, og med den nye teknik indførtes små bogstaver – minusklerne – igen påvirket af tidens arkitektoniske stil, som man så i gotiske katedraler.

En ny revolution opstod i slutningen af 1400-tallet, da en guldsmed ved navn Johann Gutenberg fik en genial idé.

”Han rationaliserede arbejdet med at lave sats, altså tekst til trykning af flere eksemplarer af den samme tekst, der gør det muligt at genbruge typerne,” fortæller Henrik Birkvig.

Med Gutenbergs trykkekunst blev tekst gjort tilgængelig for menigmand, og pludselig kunne masserne få indsigt i Gutenberg-bibelen og nogle år senere Martin Luthers 95 teser, der hurtigt blev oversat og udgivet i mange eksemplarer med letlæselige bogstaver.

Med renæssancen fik den hidtil langtidsholdbare gotiske skrift nord for Alperne stærk konkurrence fra den genoplivede antikva-type. På italienske læreanstalter sad skriftkloge humanister, der foretrak antikvaskriften, som man havde anvendt til manuskripter og dermed også overførte til trykte værker. I de følgende århundreder kom der virkelig gang i udviklingen af nye skrifttyper i Italien, Frankrig og England.

De store følelser omkring skrifttyper nåede også tidligt til USA, hvor guvenør Benjamin Franklin i 1760 sendte et brev til den engelske forretningsmand John Baskerville, hvis hobby også var bogstavers former. Franklins brev indeholdt en støtte til Baskervilles nye skrifttype, som stadig anvendes i dag, men som i begyndelsen blev udsat for kritik fra offentligheden. Flere mente ligefrem, at dens meget tynde streger kunne gøre læserne blinde!


QUIZ


Gæt skrifttypen


Hvordan betegnes skrifttyper uden seriffer, altså små grafiske tilføjelser til bogstavets krop?


Vælg en skrifttype fra listen ovenfor og del dit svar på Facebook.




Efter Anden Verdenskrigs kaos og ødelæggelser var kunsten drevet mod æstetisk orden, og det gjaldt også skrifttyperne, fortæller Henrik Birkvig.

”I eksempelvis aviser, magasiner og bøger begyndte man at opdele siderne i moduler. I typografien anvendte man så få størrelser af skrift som muligt for at få et så roligt og enkelt resultat som muligt. Det var en meget ’ordnung muss sein’-agtig tilgang til designet,” siger han og fremhæver skrifttypen Helvetica som kerneeksempel – en af periodens mest populære og ”en af de mest neutrale og klare, vi har.” Danskere vil blandt andet kende den fra DSB’s logo og design fra 1970’erne frem til begyndelsen af dette århundrede.



DSB
DSB sat med Helvetica. Foto: Polfoto

VIDEO



Video: The History of Typography af Ben Barrett-Forrest (på engelsk)





At skrifttypen kan betyde meget for oplevelsen af indholdet, erfarede den amerikanske universitetsstuderende Phil Renaud fra Phoenix, da han i 2006 så en mystisk tendens i karaktererne for de essays, han afleverede det år. Han sammenlignede de mange afleveringer, der var skrevet i forskellige skrifttyper, og mente at kunne konkludere, at typen Georgia havde givet et højere gennemsnit end de øvrige.

”Måske taler skrifttyper meget højere, end vi tror, de gør,” skrev Renaud efterfølgende ifølge det britiske nyhedsmagasin The Week.

Det gør de ganske givet, supplerer Henrik Birkvig:

”Man kan iagttage en mand, der sidder på en støjende café med en bog. Han er bevidst om de forstyrrende rammer, men er trods det sunket ned i tekstens indhold. Han ser ind igennem typografien. Og så har den virket. Det er den ’transparente’ typografi (…) til forskel fra de situationer, hvor skrifttyper anvendes til branding og i stedet netop skal få folk til at standse op og genkende afsenderen ud fra skrifttypen i for eksempel annoncer,” siger han.




Gæt skrifttypen


Standard-skrifttypen i tekstbehandlingsprogrammet Word var indtil for nogle år siden Times New Roman.

Hvad er standard-skrifttypen i dag?

Vælg en skrifttype fra listen ovenfor og del dit svar på Facebook.




Udviklet af den amerikanske designer Tobias Frere-Jones i 2000 til magasinet GQ og inspireret af skilte i New York. Blev verdenskendt med Barack Obamas valgkampagne, hvor ord som ”Hope”, ”Change” og ”Yes We Can” var skrevet med Gotham. Også Coca-Cola og Starbucks bruger skrifttypen.

Udviklet af Matthew Carter for Microsoft i 1990’erne sammen med Verdana. Georgia skulle være mere elegant, men stadig nem at læse på skærme med ringe opløsning. Bogstaver, der ligner hinanden (som b og h), er ekstra forskellige. Georgia findes i næsten alle operativsystemer som Windows og OS og i browsere.

Udviklet af Oswald Bruce Cooper i 1921. Blev solgt under devisen ”for langsynede trykkere med nærsynede kunder”. Mange varemærkers logoer er sat med Cooper Black, for eksempel lavprisflyselskabet easyJet og tegneseriekatten Garfield. Også kendt fra albumcovers som The Beach Boys’ ”Pet Sounds”,The Doors’ ”L. A. Woman” og mange flere.

FAKTA


Udviklet af den amerikanske designer Tobias Frere-Jones i 2000 til magasinet GQ og inspireret af skilte i New York. Blev verdenskendt med Barack Obamas valgkampagne, hvor ord som ”Hope”, ”Change” og ”Yes We Can” var skrevet med Gotham. Også Coca-Cola og Starbucks bruger skrifttypen.


Udviklet af Oswald Bruce Cooper i 1921. Blev solgt under devisen ”for langsynede trykkere med nærsynede kunder”. Mange varemærkers logoer er sat med Cooper Black, for eksempel lavprisflyselskabet easyJet og tegneseriekatten Garfield. Også kendt fra albumcovers som The Beach Boys’ ”Pet Sounds”,The Doors’ ”L. A. Woman” og mange flere.




Men der findes ikke rigtige eller forkerte skrifttyper, kun forkerte måder at bruge dem på, fortæller Erik Spiekermann.

Han mener, at mange især yngre designere af skrifttyper har et forkert fokus i dag.

”Deres skrifttyper er ofte for smalle og for små til mindre skærme, fordi designerne fokuserer på at imponere kolleger og på at følge trends i stedet for at tænke på læserne. Man kan eksempelvis spille alle toner på en trompet eller en violin, men en designer bør altid spørge, hvad slags musik tonerne er skrevet til. Når de funktionelle problemer er løst, kan der stadig tilføjes en smule stil og smag. Skrifttyper er en indikator for, hvad der sker i verden, ligesom mode,” siger den tyske professor.



Skriftyper kan få slik til at smage bedre. Foto: Polfoto


SSkrifttyper fortæller historier og skaber myter og kan påvirke vores valg af shampoo, kaffe og måske ligefrem avis. Skrifttyper taler nemlig ifølge den britiske grafiker Sarah Hyndman til vores underbevidsthed og instinkter.

I et eksperiment fik hun dokumenteret, at det samme stykke slik for de medvirkende smagte forskelligt afhængigt af, hvilke skrifttyper de kiggede på. Kurvede og tykke typer gjorde slikket sødt og blødt. Smalle og skarpe ord gjorde det bittert og hårdt. På samme måde udgør de ord, du siger til en anden, måske kun 10 procent af formidlingen. Resten er præsentation: toneleje, kropssprog og tøj, forklarer Sarah Hyndman i sin TED-talk:

”En skrifttype kan give en stor og mægtig virksomhed en venlig og troværdig stemme. De kan gøre noget billigt og masseproduceret til at fremstå håndlavet og eksklusivt.”

”Som skrifttypedesigner har man et stort ansvar.”

■ ■ ■


FAKTA


Tidslinje

  • 300 f.kr: Romerne er de første til at indføre en standardiseret skriftform, i dag kaldet majusklerne – de store bogstaver. Bogstaverne blev typisk hugget i sten, men formodentlig først malet op med pensel. Når man maler med pensel, får bogstaverne nogle særlige kendetegn: Begyndelsen og slutningen af penselstrøg vil blive bredere, lodrette strøg giver tykkere linjer end vandrette strøg. For eksempel vil bogstavet S få varierende tykkelse.
  • 800-tallet: Karl den Store regerer over en stor del af Europa (bl.a. det nuværende Tyskland Frankrig og Norditalien). Et af hans mange tiltag er standardisering af forskellige forhold, også skriften. Opgaven løses af skriveren og munken Alcuin af York, og den skrift, der bliver standard, kaldes den karolingiske minuskel (Karolus Magnus = Karl den Store). Skriften består af et fuldt udviklet lille og stort alfabet, som vi kender det i dag. De små bogstaver udvikles bl.a. som et resultat af hastig håndskrivning.
  • Cirka 1450: Johann Gutenberg skaber den første skrifttype, der anvendes til tryk og genanvendes til et andet tryk. Ordet ”type” kommer af de løse metaltyper, som sættes sammen. Gutenbergs første bibel blev sat med en gotisk inspireret skrifttype.
  • 1800-tallet: Industrialismen betyder, at reklamer begynder at udbredes, og med dem følger en voldsom udvikling af skrifttyperne, hvor deres funktion er at kalde på opmærksomhed.
  • Fra cirka 1950 og frem til midten af 1980’erne fremstilles trykoriginaler med papir og film. Det giver igen større frihed mht. produktion.
  • Fra midten af 1980’erne og frem bliver mindre computere taget i brug til fremstilling af skrifttyper og til grafisk design. Med Apple Machintosh-computeren i 1984 får almindelige mennesker for første gang adgang til flere skrifttyper at vælge imellem. Skrifttyper går dermed fra at være noget, branchefolk og designere beskæftiger sig med, til at blive noget, alle og enhver kan have en mening om.



IDÉ, TILRETTELÆGGELSE & DESIGN: KIM SCHOU

9/2 2017




FAKTA´


Skriftfamilier

Skrifttyper inddeles traditionelt i familier. De mest almindelige er:

Serif, også kaldet antikva: Skrifttyper med ”fødder” – små tværstreger på bogstaverne. Disse streger kaldes seriffer. Eksempler: Times New Roman, Georgia, Baskerville.

Sans-serif, også kaldet grotesk: Skrifttyper uden seriffer. Blev for alvor populære fra midten af 1800-tallet. Eksempler: Helvetica, Gill Sans, Futura.

Pladeserif, også kaldet egyptienne: Skrifttyper, hvor ”fødderne” er lige så kraftige som selve bogstavet. For eksempel Duplicate Slab, som bruges i Kristeligt Dagblads logo.

Script: Skrifttyper baseret på hånd- og skråskrift. Bruges oftest i dekorativt øjemed. Eksempler: Mistral, Lucida Handwriting, Comic Sans.

Dekorative: Fællesbetegnelse for særlige skrifttyper, der falder lidt uden for kategori. Fungerer dårligt til længere tekst. Mest brugt til overskrifter. Eksempler: Cooper Black, Algerian, Broadway, Stencil, San Francisco.

Gotiske: Skrifttyper baseret på den typiske stil i håndskrevne bøger fra 1100-tallet og frem. For eksempel Textura.

Skriftvarianter: De fleste skrifttyper findes i flere varianter, typisk mindst som ordinær (skriftens grundform), på skrå, kaldet kursiv eller italic, og fed og/eller halvfed.

Lucida-skrifttyperne, som der er mange varianter af, er udviklet af Charles Bigelow og Kris Holmes i 1985. "Lucid" betyder "klar" eller "nem at forstå", og netop læsbarheden har gjort skrifttyperne populære. Lucida Handwriting er en såkaldt script-skrifttype, som skal ligne skråskrift. Især kendt fra hjemmelavede plakater, skilte, menuer mv. Lucida Handwriting er inkluderet i skriveprogrammet Word.

Udviklet af American Type Founders til computere og udgivet i 1968. Den første "computer-skrift". Designet er nemlig så simpelt, at det kunne genkendes af computerprogrammer og læses på tidens skærme med meget ringe opløsning. Især kendt fra gamle computerskærme, men også stadig i brug på checks mange steder i verden og på bankbokse og pengeskabe.

Windings. Udviklet af Charles Bigelow og Kris Holmes for Microsoft i 1990. En såkaldt dingbat-skrifttype, og nok den mest kendte, hvor bogstaver og tal er udskiftet med symboler. Blev beskyldt for antisemitisme, fordi NYC (forkortelsen for New York City) med Windings skives NYC Det må dog nok tilskrives tilfældighedernes spil. I dag bruges dingbats på mange hjemmesider til at skrive symboler som NYC

FAKTA


Udviklet af Matthew Carter for Microsoft i 1990’erne sammen med Verdana. Georgia skulle være mere elegant, men stadig nem at læse på skærme med ringe opløsning. Bogstaver, der ligner hinanden (som b og h), er ekstra forskellige. Georgia findes i næsten alle operativsystemer som Windows og OS og i browsere.


Udviklet 1757 af John Baskerville. En af de hyppigst brugte skrifttyper i litteraturen. Designeren, som også stod bag et generelt kvalitetsløft af bøgers papir- og trykkvalitet, anvendte selv sin skrifttype i blandt andet John Miltons Det tabte paradis (1758) og den meget udbredte 1761-bibel. Baskerville-skriften betragtes som særdeles smuk og velproportioneret.


Udviklet i 1927 af Paul Renner. Bygger på geometriske former i tråd med Bauhaus-designprincipperne. Blev i mange år brugt til at markedsføre Volkswagen. Signaturskrift for Ritter Sport. Ses ofte på emballage, annoncer, reklameskilte, bogomslag, filmplakater og i talrige andre sammenhænge.


Lucida-skrifttyperne, som der er mange varianter af, er udviklet af Charles Bigelow og Kris Holmes i 1985. "Lucid" betyder "klar" eller "nem at forstå", og netop læsbarheden har gjort skrifttyperne populære. Lucida Handwriting er en såkaldt script-skrifttype, som skal ligne skråskrift. Især kendt fra hjemmelavede plakater, skilte, menuer mv. Lucida Handwriting er inkluderet i skriveprogrammet Word.


Udviklet af Oswald Bruce Cooper i 1921. Blev solgt under devisen ”for langsynede trykkere med nærsynede kunder”. Mange varemærkers logoer er sat med Cooper Black, for eksempel lavprisflyselskabet easyJet og tegneseriekatten Garfield. Også kendt fra albumcovers som The Beach Boys’ Pet Sounds, The Doors’ L. A. Woman og mange flere.


Textura er verdens første skrifttype til bogtryk, udviklet af Johann Gutenberg til den første trykte bibel i cirka 1450. Baseret på den indtil da håndskrevne gotiske skrift, der var mest almindelig i Europa fra 1150’erne til langt ind i 1600-tallet.


Udviklet af American Type Founders til computere og udgivet i 1968. Den første "computer-skrift". Designet er nemlig så simpelt, at det kunne genkendes af computerprogrammer og læses på tidens skærme med meget ringe opløsning. Især kendt fra gamle computerskærme, men også stadig i brug på checks mange steder i verden og på bankbokse og pengeskabe.


Windings. Udviklet af Charles Bigelow og Kris Holmes for Microsoft i 1990. En dingbat-skrifttype, og nok den mest kendte, hvor bogstaver og tal er udskiftet med symboler. Blev beskyldt for antisemitisme, fordi NYC (forkortelsen for New York City) med Windings skives NYC Det må dog nok tilskrives tilfældigheder. I dag bruges dingbats på mange hjemmesider til at skrive symboler som NYC




IDÉ, TILRETTELÆGGELSE & DESIGN: KIM SCHOU

9/2 2017