Bærende billedeBærende billede
Overblik:
Togeksplosion i Sankt Petersborg
Overblik:
Togeksplosion i Sankt Petersborg





Overblik:
Togeksplosion i Sankt Petersborg
Foto: Polfoto


Mandag den 3. april eksploderede en bombe i Sankt Petersborgs metrosystem og dræbte 11 mennesker.

Her kan du danne dig et overblik over det tragiske forløb

Artiklen opdateres løbende




Sidst opdateret tirsdag den 4. april 2017 kl. 16.23

Kilder: Interfax, Reuters, DR, Politiken, RT, Tass, RIA, TT, dpa, BBC, Ritzau. Ved netredaktionen/net@k.dk




Det ved vi indtil videre*

*Oplysningerne opdateres løbende. Antal dræbte og sårede skal tages med forbehold og kan udvikle sig.

Dræbte

11

Sårede

40

Cirkatal

Hvor

Sankt Petersborg

Mellem metrostationen Tekhnologicheskiy Institut og Metro Sennaya ploshchad'

Hvornår

Kl. 14.30

Dansk tid. Den 3. april 2017



Forløb

kort
1: Her eksploderede bomben, mellem to metrostationer. 2: Ved en tredje metrostation fandt og desarmerede russiske myndigheder endnu en bombe, inden den nåede at eksplodere.


En bombe eksploderede klokken 14:30 i Sankt Petersborgs metrosystem.

Der er fundet søm og andre skarpe genstande efter eksplosionen. Det stammer muligvis fra en hjemmelavet bombe.

Man troede først, at der var tale om to eksplosioner, men det tyder nu på, at der kun er tale om én eksplosion, der angiveligt skete i en togvogn imellem to metrostationer.

Ifølge Reuters har de russiske myndigheder også fundet og uskadeliggjort en ueksploderet bombe på Ploshchad Vosstaniya metrostationen.

Ruslands Præsident Vladimir Putin udtaler til Reuters, at årsagen til eksplosionen endnu ikke er klar, og at de russiske myndigheder både undersøger muligheden for terror og almindelig kriminalitet.



Kort: Barbara Dahl Poulsen

Putin befandt sig under angrebet i Sankt Petersborg, hvor han blandt andet mødtes med Hvideruslands præsident Aleksandr Lukashenko.

Ifølge formand for forsvars- og sikkerhedsudvalget i det russiske parlaments overhus, Viktor Oserov, er der en sammenhæng mellem eksplosionerne og Putins tilstedeværelse i byen: ”Stedet og tiden for disse eksplosioner var ikke tilfældige. Ruslands præsident befinder sig i byen, og der holdes medieforum med vældigt mange journalister,” har Oserov udtalt til det russiske nyhedsbureau Ria Novosti.

Den russiske anti-terror komité strammer sikkerheden ved lufthavnen Pulkovo og større stationer i byen, og alle metrostationer er lukket.

Det er ikke første gang, der er terror i Ruslands metrosystem. I 2010 blev 41 mennesker dræbt i Moskva, da bomber eksploderede i to af byens metrostationer.

Eksplosionen bliver efterforsket som et terrorangreb, men der er endnu ingen terrorgrupper, der officielt har taget ansvar for handlingen.





Ruslands præsident Vladimir Putin og Hvideruslands præsident Alexander Lukashenko fra mødet i Sankt Petersborg. Foto: AP Photo/Dmitri Lovetsky, pool






Ruslands præsident Vladimir Putin lagde blomster ved metroen om aftenen efter angrebet. Foto: Mikhail Klimentyev/AP/Polfoto


Ofrene

11 mennesker er ifølge nyhedsbureauet AFP døde, og omkring 40 personer er kommet til skade. Tallet varierer dog meget. Seks af dem er angiveligt i kritisk tilstand.

Syv døde på stedet, én på vej til hospitalet, og to døde på hospitalet af alvorlige brandskader.

Øjenvidner fra metroen fortæller, hvordan de tilskadekomne hjalp hinanden efter eksplosionen: ”Alle i togvognen var allerede indstillet på at dø så at sige. Alle ventede på konsekvenserne efter eksplosionen, men så blev vi bragt ud, og folk begyndte at hjælpe hinanden”, siger et øjenvidne til Tass.

Et andet øjenvidne så omkring fire dræbte ofre og fortæller, at myndighederne var fremme ved stationen i løbet af fem minutter.

Der er ingen meldinger om danskere blandt de dræbte eller sårede.

Der er erklæret en sørgeperiode på tre dage i Sankt Petersborg.







AP/Polfoto
Foto: AP/Polfoto


Gerningsmanden

Angrebet var sandsynligvis et selvmordsangreb, som blev udført af den kirgisiske statsborger Akbarjon Djalilov, der blev født i 1995, siger en talsmand for den kirgisiske sikkerhedstjeneste ifølge Ritzau.

En anden mand, som tidligere var mistænkt for at være indblandet i eksplosionen, har henvendt sig til politiet og sagt, at han ikke havde noget med sagen at gøre.

De russiske myndigheder har nu identificeret gerningsmanden bag mandagens bombesprængning. Der er tale om Akbarsjona Jalilov, født i Osh i Kirgistan, skriver Ritzau. Han skal have haft forbindelse til radikale islamister.

Ifølge undersøgelser skulle det også være selvsamme Jalilov, der placerede en taske med en sprænganordning på Plosjtjad Vosstanija-metrostationen. Denne bombe nåede dog aldrig at eksplodere, skriver nyhedsbureauet videre.




AP/Polfoto


Videre konsekvenser

Ifølge tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg, Jens Worning, kan angrebet svække Ruslands præsident Vladimir Putin, der i årevis har kæmpet for at fremstå som landets beskytter.

Jens Worning kalder det en "kolosal politisk ydmygelse", at Putin ikke var i stand til at stå for sikkerheden, mens han modtod Hvideruslands præsident i Sankt Petersborg.

Demonstrationer imod korruption og utilfredshed har længe været et problem for Putin, og dette angreb kan yderligere vende stemningen imod ham.

Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier med speciale i blandt andet Rusland mener også, at Putin kan komme i problemer, hvis angrebet viser sig at have tilknytning til krigen i Syrien, fordi det så er Putins beslutning om at engagere sig militært, der har bragt terror til Rusland.





AP/Polfoto


Reaktioner



Historisk set

Tidslinje: Terror i Europa

Et blik på nogle af de større terrorhandlinger de sidste fem år

Fotos: Scanpix


  • 22. marts 2017: London, England: En man kørte bevidst ind i adskillige mennesker på Westminster Bridge i den britiske hovedstad London og ramte flere mennesker.
  • 19. december 2016: Berlin, Tyskland: En lastbil lastet med stål kører gennem et tæt befolket julemarked på Breitscheidstplatz i Berlin. 12 døde, 56 sårede. Gerningsmanden, en tuneser ved navn Anis Amri, blev fire dage senere skudt og dræbt af politiet i Milano, Italien.
  • 14. juli 2016: Nice, Frankrig. Under en fejring af Bastilledag påkører en mand med en lastbil en stor menneskemængde på strandpromenaden Promenade des Anglais i Nice. 84 døde, cirka 200 sårede. Islamisk Stat (IS) tager ansvaret for den enlige gerningsmands handling.
  • 28. juni 2016: Istanbul, Tyrkiet. Tre selvmordsbombere udløser eksplosioner i Atatürk lufthavn. De dræber 41, inklusive sig selv, og sårer 239 personer. Terrororganisationen Islamisk Stat (IS) mistænkes for at stå bag, men har ikke taget ansvaret.
  • 13. juni 2016: Magnanville, Frankrig. En politibetjent og hans hustru stikkes ihjel i deres hjem nær Paris af en franskfødt gerningsmand med marokkansk baggrund. IS har taget ansvaret.
  • Lufthavnen i Bruxelles, Belgien
    22. marts 2016: Bruxelles, Belgien. 32 mennesker bliver dræbt og over 340 såret, da seks eksplosioner rammer lufthavnen Zaventem og metro. IS tager ansvaret.
  • 16. januar 2016: Istanbul, Tyrkiet. Et syrisk IS-medlem dræber 10 og sårer 15, da han sprænger en bombe på Sultanahmet-pladsen. Ingen har taget ansvaret, men IS menes at stå bag.
  • 13. november 2015: Paris, Frankrig. Inden for kort tid finder seks terrorangreb sted rundt omkring i Paris, heriblandt på cafeer og spillestedet Bataclan. 130 personer dør, og 433 såres. Gerningsmændene er franske og belgiske statsborgere. IS tager ansvaret.
  • 20. juli 2015: Suruc, Tyrkiet. Mindst 32 personer dræbes af en selvmordsbomber ved et kulturcenter. IS mistænkes for at stå bag.
  • Blomster ved synagogen i København
    13. juni 2015: København, Danmark. Den danske statsborger Omar el-Hussein, som har palæstinensisk baggrund, dræber to civile, Finn Nørgaardog Dan Uzan, ved henholdsvis Krudttønden på Østerbro og den jødiske synagoge i København. Han sårer senere samme dag fem politifolk, før han selv bliver skudt og dør.
  • 7. januar 2015: Paris, Frankrig. Det franske satireblad Charlie Hebdo og et supermarked angribes af franske statsborgere med algerisk baggrund. Satirebladets chefredaktør og tre tegnere dræbes, og to politifolk skydes under et efterfølgende gidseldrama. Gruppen 2al-Qaeda på den arabiske halvø” tager ansvar for angrebet.
  • 18. juli 2012: Burgas, Bulgarien. En canadisk-libanesisk selvmordsbomber angriber en bus med jødiske børn. Otte dør, og 30 såres. Hizbollah, der er et libanesisk parti og en paramilitær gruppe, menes at stå bag.
  • 11-19. marts 2012: Toulouse, Frankrig. Tre gange på otte dage slår en enlig gerningsmand til forskellige steder i byen. Først dræber han tre soldater, og i det sidste angreb yderligere fire personer på en jødisk skole. Den 22. marts dræber fransk politi gerningsmanden, der var fransk statsborger med algeriske rødder og havde forbindelser til al-Qaeda.
  • 13. juli 2011: Liége, Belgien. Syv mennesker dør, og 125 såres, da en belgisk statsborger af marokkansk afstamning angriber Place Saint-Lambért.
  • Utøya
    22. juli 2011, Oslo og Utøya, Norge. Den norske statsborger Anders Behring Breivik sprænger en bombe i Oslo foran justitsministeriet, hvorefter han rejser til øen Utøya, hvor det norske Arbeiderpartis ungdomsorganisation holder sommerlejr. Her skyder han 77 personer. Ifølge gerningsmanden er han en del af en gruppe kaldet Tempelridderne, men retten har vurderet, at Breivik var alene om angrebet.



Terror i vesteuropa siden 1970


Infographic: Victims Of Terrorist Attacks In Western Europe | Statista
Grafik/kilde: Statista


Fra arkivet

Nyt terrorangreb udfordrer vores evne til at blive chokerede

Terror er blevet så almindeligt, at den har mistet evnen til at skræmme os voldsomt, og det forskrækker os. Vi føler, at vi bør reagere stærkere, siger filosof


Fra arkivet

Nyt terrorangreb udfordrer vores evne til at blive chokerede

Terror er blevet så almindeligt, at den har mistet evnen til at skræmme os voldsomt, og det forskrækker os. Vi føler, at vi bør reagere stærkere, siger filosof

Fra arkivet

Vi er ved at vænne os til terrorismen i Europa

De stadig hyppigere terroraktioner har forhærdet os, så vi føler mindre, hver gang bomberne sprænges. Og det er et meget godt forsvar mod terroristerne


Vi er ved at vænne os til terrorismen i Europa

De stadig hyppigere terroraktioner har forhærdet os, så vi føler mindre, hver gang bomberne sprænges. Og det er et meget godt forsvar mod terroristerne

Fra arkivet

Terroren har udvisket grænsen mellem krig og fred

Hele Europa er i krig mod terrorismen efter angrebene i Bruxelles. Men det er en krig, der ikke kan vindes ved at besejre en modstander, siger eksperter


Terroren har udvisket grænsen mellem krig og fred

Hele Europa er i krig mod terrorismen efter angrebene i Bruxelles. Men det er en krig, der ikke kan vindes ved at besejre en modstander, siger eksperter

Fra arkivet

Terror er et angreb på tilliden til næsten

Det åbne danske samfund er under forandring på grund af terror


Terror er et angreb på tilliden til næsten

Det åbne danske samfund er under forandring på grund af terror



Terrorisme i 45 år

Terrorangreb 1970-2015, koncentration og intensitet

Terror i vesteuropa siden 1970