Togeksplosion i Sankt Petersborg Overblik:
Togeksplosion i Sankt Petersborg
Overblik:
Togeksplosion i Sankt Petersborg
Mandag den 3. april eksploderede en bombe i Sankt Petersborgs metrosystem og dræbte 11 mennesker.
Her kan du danne dig et overblik over det tragiske forløb
Artiklen opdateres løbende
Det ved vi indtil videre*
*Oplysningerne opdateres løbende. Antal dræbte og sårede skal tages med forbehold og kan udvikle sig.
Dræbte
11
Sårede
40
Cirkatal
Hvor
Sankt Petersborg
Mellem metrostationen Tekhnologicheskiy Institut og Metro Sennaya ploshchad'
Hvornår
Kl. 14.30
Dansk tid. Den 3. april 2017
Forløb
En bombe eksploderede klokken 14:30 i Sankt Petersborgs metrosystem.
Der er fundet søm og andre skarpe genstande efter eksplosionen. Det stammer muligvis fra en hjemmelavet bombe.
Man troede først, at der var tale om to eksplosioner, men det tyder nu på, at der kun er tale om én eksplosion, der angiveligt skete i en togvogn imellem to metrostationer.
Ifølge Reuters har de russiske myndigheder også fundet og uskadeliggjort en ueksploderet bombe på Ploshchad Vosstaniya metrostationen.
Ruslands Præsident Vladimir Putin udtaler til Reuters, at årsagen til eksplosionen endnu ikke er klar, og at de russiske myndigheder både undersøger muligheden for terror og almindelig kriminalitet.
Putin befandt sig under angrebet i Sankt Petersborg, hvor han blandt andet mødtes med Hvideruslands præsident Aleksandr Lukashenko.
Ifølge formand for forsvars- og sikkerhedsudvalget i det russiske parlaments overhus, Viktor Oserov, er der en sammenhæng mellem eksplosionerne og Putins tilstedeværelse i byen: ”Stedet og tiden for disse eksplosioner var ikke tilfældige. Ruslands præsident befinder sig i byen, og der holdes medieforum med vældigt mange journalister,” har Oserov udtalt til det russiske nyhedsbureau Ria Novosti.
Den russiske anti-terror komité strammer sikkerheden ved lufthavnen Pulkovo og større stationer i byen, og alle metrostationer er lukket.
Det er ikke første gang, der er terror i Ruslands metrosystem. I 2010 blev 41 mennesker dræbt i Moskva, da bomber eksploderede i to af byens metrostationer.
Eksplosionen bliver efterforsket som et terrorangreb, men der er endnu ingen terrorgrupper, der officielt har taget ansvar for handlingen.
В Петербурге на станции "Технологический институт" произошёл взрыв в вагоне метро. pic.twitter.com/vx3PoLbCgJ
— Лентач (@the_lentach) April 3, 2017
Ofrene
11 mennesker er ifølge nyhedsbureauet AFP døde, og omkring 40 personer er kommet til skade. Tallet varierer dog meget. Seks af dem er angiveligt i kritisk tilstand.
Syv døde på stedet, én på vej til hospitalet, og to døde på hospitalet af alvorlige brandskader.
Øjenvidner fra metroen fortæller, hvordan de tilskadekomne hjalp hinanden efter eksplosionen: ”Alle i togvognen var allerede indstillet på at dø så at sige. Alle ventede på konsekvenserne efter eksplosionen, men så blev vi bragt ud, og folk begyndte at hjælpe hinanden”, siger et øjenvidne til Tass.
Et andet øjenvidne så omkring fire dræbte ofre og fortæller, at myndighederne var fremme ved stationen i løbet af fem minutter.
Der er ingen meldinger om danskere blandt de dræbte eller sårede.
Der er erklæret en sørgeperiode på tre dage i Sankt Petersborg.
Gerningsmanden
Angrebet var sandsynligvis et selvmordsangreb, som blev udført af den kirgisiske statsborger Akbarjon Djalilov, der blev født i 1995, siger en talsmand for den kirgisiske sikkerhedstjeneste ifølge Ritzau.
En anden mand, som tidligere var mistænkt for at være indblandet i eksplosionen, har henvendt sig til politiet og sagt, at han ikke havde noget med sagen at gøre.
De russiske myndigheder har nu identificeret gerningsmanden bag mandagens bombesprængning. Der er tale om Akbarsjona Jalilov, født i Osh i Kirgistan, skriver Ritzau. Han skal have haft forbindelse til radikale islamister.
Ifølge undersøgelser skulle det også være selvsamme Jalilov, der placerede en taske med en sprænganordning på Plosjtjad Vosstanija-metrostationen. Denne bombe nåede dog aldrig at eksplodere, skriver nyhedsbureauet videre.
Videre konsekvenser
Ifølge tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg, Jens Worning, kan angrebet svække Ruslands præsident Vladimir Putin, der i årevis har kæmpet for at fremstå som landets beskytter.
Jens Worning kalder det en "kolosal politisk ydmygelse", at Putin ikke var i stand til at stå for sikkerheden, mens han modtod Hvideruslands præsident i Sankt Petersborg.
Demonstrationer imod korruption og utilfredshed har længe været et problem for Putin, og dette angreb kan yderligere vende stemningen imod ham.
Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier med speciale i blandt andet Rusland mener også, at Putin kan komme i problemer, hvis angrebet viser sig at have tilknytning til krigen i Syrien, fordi det så er Putins beslutning om at engagere sig militært, der har bragt terror til Rusland.
Reaktioner
Deepest sympathy to those affected by the #StPetersburg metro explosion, their loved ones and the Russian people.
— Jens Stoltenberg (@jensstoltenberg) April 3, 2017
Terrible news about explosion in #SaintPetersburg Metro. My thoughts are with the victims and their families. #dkpol
— Lars Løkke Rasmussen (@larsloekke) April 3, 2017
Horrified by news of explosion in St Petersburg. My sympathies are with the victims and their families.
— Boris Johnson (@BorisJohnson) April 3, 2017
Horrible news from #SaintPetersbourg today. Condolences to victims and families. We will stand with the Russian people. #dkpol
— Anders Samuelsen (@anderssamuelsen) April 3, 2017
Historisk set
Tidslinje: Terror i Europa
Et blik på nogle af de større terrorhandlinger de sidste fem år
22. marts 2016: Bruxelles, Belgien. 32 mennesker bliver dræbt og over 340 såret, da seks eksplosioner rammer lufthavnen Zaventem og metro. IS tager ansvaret.
13. juni 2015: København, Danmark. Den danske statsborger Omar el-Hussein, som har palæstinensisk baggrund, dræber to civile, Finn Nørgaardog Dan Uzan, ved henholdsvis Krudttønden på Østerbro og den jødiske synagoge i København. Han sårer senere samme dag fem politifolk, før han selv bliver skudt og dør.
22. juli 2011, Oslo og Utøya, Norge. Den norske statsborger Anders Behring Breivik sprænger en bombe i Oslo foran justitsministeriet, hvorefter han rejser til øen Utøya, hvor det norske Arbeiderpartis ungdomsorganisation holder sommerlejr. Her skyder han 77 personer. Ifølge gerningsmanden er han en del af en gruppe kaldet Tempelridderne, men retten har vurderet, at Breivik var alene om angrebet.
Nyt terrorangreb udfordrer vores evne til at blive chokerede
Nyt terrorangreb udfordrer vores evne til at blive chokerede
Vi er ved at vænne os til terrorismen i Europa
Vi er ved at vænne os til terrorismen i Europa
Terroren har udvisket grænsen mellem krig og fred
Terroren har udvisket grænsen mellem krig og fred
Terror er et angreb på tilliden til næsten
Terror er et angreb på tilliden til næsten
Terrorisme i 45 år
Terrorangreb 1970-2015, koncentration og intensitet
