Facebook
Twitter
Gå til klaveret

Find starttonen omkring juletræet


Det kan være svært at blive enige om, på hvilken tone sangen skal starte, når man danser rundt om juletræet. Få hjælp til at finde starttonen her. Du kan trykke på klaveret for at høre tonerne


 


1. Glade Jul, dejlige jul
Begynder ifølge sangbogen* på: E
Kan med fordel begynde på: D#

2. Højt fra træets grønne top
Begynder ifølge sangbogen* på: F#
Kan med fordel begynde på F

3. Et barn er født i Betlehem
Begynder ifølge sangbogen* på: D
Kan med fordel begynde på: C

4. Dejlig er den himmel blå
Begynder ifølge sangbogen* på: D
Kan med fordel begynde på: C

5. Nu har vi jul igen
Begynder ifølge sangbogen* på: F
Kan med fordel begynde på: E

6. Det kimer nu til julefest
Begynder ifølge sangbogen* på: F#
Kan med fordel begynde på: F

7. Julen har bragt velsignet bud
Begynder ifølge sangbogen* på: F#
Begyndes bedst på: F#

8. På loftet sidder nissen med sin julegrød
Begynder ifølge sangbogen* på: C
Kan med fordel begynde på: H

9. Dejlig er jorden
Begynder ifølge sangbogen* på: D
Kan med fordel begynde på: C

10. Juletræet med sin pynt
Begynder ifølge sangbogen* på: A
Kan med fordel begynde på: G#


*) Alle noderne stammer fra nodehæftet ”Dansk Sang” og Højskolesangbogen.





Her fortæller korleder fra Det Jyske Musikkonservatorium, hvor julesangene skal starte, hvis flest muligt skal kunne synge med:


”Glade jul, dejlige jul,
Engle daler ned i skjul!”


Tonerne fra B. S. Ingemanns smukke julesalme fylder de fleste stuer juleaften, når familien Danmark traver ud på den obligatoriske tur omkring juletræet. Men uanset om det er familiens børn eller den ældre generation, der får æren af at synge for, vil der nok være nogen i selskabet, der får besvær med at ramme alle tonerne. Børnene vil med deres lyse stemmer sætte starttonen så højt, at flere i den voksne generation får problemer med at følge med op i højden. Til gengæld vil mange børn have svært ved at ramme bedstefars bas.

Helle Høyer Vedel er uddannet korleder fra Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus og har næsten 40 års erfaring med at lede korsangere. I dag arbejder hun med de unge stemmer i Aarhus Pigekor og har indvilget i at give sit bud på, hvor starttonen ligger mest hensigtsmæssigt i de ti julesange og -salmer, som flest danskere synger juleaften.

Men der skal indgås nogle kompromiser, siger hun. Derfor er særligt kvinderne nødt til at stramme sig lidt an, og det kræver, at de begynder at synge mere som kvinder og mindre som moderne popsangere. Hvor mænd næsten udelukkende synger med fuldregisteret, som svarer til talestemmen eller den tykke stemme, så kan kvinderne svinge op i randregisteret, som er en slankere og mere let måde at synge på. Det er et ekstra gear i kvindestemmen, som er skabt til at frembringe høje toner. Desværre vil vi hellere lyde som popsangerne, forklarer Helle Høyer Vedel.

”Det, der er sket inden for de seneste årtier, er, at kvinder synger mere og mere med talestemmen. Det svarer til at dyrke gymnastik med armene bundet fast på ryggen, så man kun kan bruge benmusklerne. Hvis man negligerer en del af kroppen, så bliver den selvfølgelig svag. Og i vores samfund negligerer man de høje toner.”

Selvom hun har indvilget i at forsøge at imødekomme hele familiens varierede sangpalet, bliver det derfor ikke uden at udfordre kvinderne lidt.

”Hvis kvinder tør lege lidt med stemmen og tillader sig selv at gå henover knækket, så svinger de automatisk over i en lettere stemme, når de synger de høje toner. De skal bruge den samme stemme som Rip, Rap og Rup i Disney Sjov eller den stemme, man bruger, når man imiterer en fin dame. De er nødt til at svinge stemmen op i randregisteret, hvis de skal kunne være med på de fleste danske sange,” siger Helle Høyer Vedel, der alligevel har valgt at justere lidt på starttonerne.

”Sangene bliver ikke bedre af, at vi sætter tonelejet ned. Men jeg har gjort det lidt mere spiseligt, så vi kommer dem i møde, som synes, det kan blive en lille smule højt. Men der er også en grænse, for hvis børnene har forældre, der kun brummer rundt nede i tenor eller baslejet, så er de ilde stedt. Derfor er jeg nødt til at starte sangene sådan, at børnene ikke kommer til at bruge deres stemmer forkert. For det er dem, der er fremtiden. Så må vi andre klemme balderne sammen,” lyder det fra korlederen.

Herunder kan du læse hendes bud på, hvor starttonen bør ligge:

1. Glade Jul, dejlige jul:
Tekst: B.S Ingemann (1850), mel.: Franz Gruber (1818)
Begynder oprindeligt på: E
Kan med fordel begynde på: D#

”Denne salme er både høj og dyb. En oktav spænder over otte toner, og den her har tilføjet yderligere tre toner, så den både rummer meget høje og meget dybe toner. Udgaven her har jeg derfor sat en halv tone ned. Sætter man den endnu længere ned, synes jeg den bliver umulig at synge for børnene. Så det er hug en hæl eller klip en tå. Komponisten har valgt, at den skal være både høj og dyb, og jeg har heller ikke lyst til at lave helt om på sådan en smuk melodi.”


2. Højt fra træets grønne top:
Tekst: Peter Faber (1848), Mel.: E. Horneman (1848)
Begynder oprindeligt på: F#
Kan med fordel begynde på F.

”Den starter rigtig højt, men på et tidspunkt bliver den også meget dyb, så den har jeg valgt at sætte en halv tone ned fra F# til F. Det bliver lidt dybt for børnene, men mindre højt for kvinderne. De sange, der har et stort omfang er generelt den største udfordring. Som jeg har sat den, er det ikke højt, hvis man synger med den lette stemme. Syng let og lad være med at synge for kraftigt på de høje toner, for så kommer man til at synge for tykt. Gå rundt om juletræet imens – det er super godt at stå op!”


3. Et barn er født i Betlehem:
Tekst: 15. årh./Lossius (1553), mel.: Tysk visemelodi (ca. 1600) / A.P. Berggreen (1849)
Begynder oprindeligt på: D
Kan med fordel begynde på: C

”’Et barn er født i Betlehem’ er lidt nemmere, for den strækker sig kun over en oktav eller otte toner. I min bog starter den på D, men jeg har sat den ned til C. Det ændrer ikke på, at man nok vil komme til kort med den tykke stemme. Skal vi have de 5-7-årige børn til at synge med på den her salme, som nok er den, de kender bedst, skal den heller ikke være for dyb. Børn forsøger jo altid at ramme tonerne, hvilket er meget prisværdigt. Så hvis jeg ligger den dybere, ender salmen som en tyk grød for børnene, og det er ærgerligt.”


4. Dejlig er den himmel blå:
Tekst: N. F. S. Grundtvig (1853), mel.: C.E.F. Weyse omkring (1837), J. G. Meidell (1846), Thomas Laub (1917)
Begynder oprindeligt på: D
Kan med fordel begynde på: C

”Salmen strækker sig også over en oktav. Jeg har sat den ned fra D til C, og sådan står den allerede i mange sangbøger. I den 18. udgave af højskolesangbogen er der faktisk en del sange, der er blevet sat en tone ned i forhold til den 17. udgave. Jeg håber bare, det stopper der, for det klinger ikke lige så godt.”


5. Nu har vi jul igen:
Tekst: Mads Hansen, mel.: Folkemelodi
Begynder oprindeligt på: F
Kan med fordel begynde på: E

”En juletræsklassiker, som jeg har sat en halv tone ned, så den starter på E. I sangbogen starter melodien på F. I denne sang, som i en del af de andre, bliver den højeste tone C#.”


6. Det kimer nu til julefest:
Tekst: N. F. S. Grundtvig (1817), mel.: C. Balle (1850)
Begynder oprindeligt på: F#
Kan med fordel begynde på: F

”Jeg starter salmen på F, så den får toptonen C#. Hvis vi sætter melodien længere ned, bliver sangen ret dyb. Derfor tvinger jeg også kvinderne til at skifte gear og gå op i randregisteret (den lette stemme) her. I den originale version starter den på F#.”


7. Julen har bragt velsignet bud:
Tekst: B. S. Ingemann (1839) Mel.: C. E. F. Weyse (1841)
Begynder oprindeligt på: F#

”’Julen har bragt’ begynder her i bogen på et F# og går derfor allerede meget dybt ned, så derfor har jeg fastholdt sangbogens starttone. Melodien kommer ikke højere op end et H, så her burde alle kunne være med.”


8. På loftet sidder nissen med sin julegrød:
Tekst: Margrethe Munthe (1911), Mel.: Otto Teich og Franz Meißner (1892)
Begynder oprindeligt på: C
Kan med fordel begynde på: H

”Det er jo en børneklassiker, som i bogen starter på C. Jeg har valgt at sætte melodien en halv tone ned til H. Det er lidt farligt, når en sang starter så dybt, for så kommer man let til at bruge den tykke stemme. Men her er kvinderne også nødt til at bruge den lette stemme, for ellers får de problemer med de høje toner.”


9. Dejlig er jorden:
Tekst: B. S. Ingemann (1850), Mel.: Schlesisk (18. årh.)
Begynder oprindeligt på: D
Kan med fordel begynde på: C

”’Dejlig er jorden’ starter jeg på C, og i sangbogen begynder den på D, så jeg har sat melodien en hel tone ned. Der findes helt sikkert andre sangbøger, hvor den allerede starter på C, for sådan er tendensen.”


10. Juletræet med sin pynt:
Tekst: Mogens Lorentzen (1939), Mel.: Egil Harder (1940)
Begynder oprindeligt på: A
Kan med fordel begynde på: G#

”Sangen har et stort omfang, som jeg har sat en halv tone ned fra A til G#. Den går op på det høje D, men af hensyn til kvinderne sænker jeg melodien en halv tone, så den højeste tone bliver C#.”