Facebook
Twitter
Foto: Johan Nilsson/TT/Ritzau Scanpix

Svenske tilstande?
Sådan har kriminaliteten
udviklet sig i Sverige


 
 

Sverige fremstilles ofte som skræk-eksemplet på, hvordan kriminaliteten har fået kløerne i et traditionelt set fredeligt land. Men hvor galt står det egentlig til?

Kristeligt Dagblad har samlet de væsentligste tal om kriminaliteten i nabolandet

 
 

1.550.626

 
 

Så mange anmeldelser af kriminalitet modtog de svenske myndigheder i 2018.

 
 
 

Det er mere end en fordobling siden 1975.

 
 
 

I samme periode er antallet af retsafgørelser faldet med 68 procent – fra 314.900 til 101.185.

 
 
 

Hvis man alene kigger på domme, er antallet faldet med 31 procent – fra 87.747 til 60.565.

 
 



Antallet af anmeldelser, retsafgørelser og domme – al kriminalitet


 
 

I tilsvarende periode er den svenske befolkning ganske vist vokset med knap 25 procent – fra 8.208.442 til 10.230.185 indbyggere. Men det ændrer ikke ved, at svenskerne i gennemsnit anmelder mere kriminalitet end tidligere.

 
 
 

Hvor det i 1975 svarede til, at én ud af 11 svenskere havde indgivet en anmeldelse, var det i 2018 én ud af syv.

 

1975

2018

 
 

Men hvordan ser udviklingen ud for bestemte typer af forbrydelser?

 
 
 

Vi har set nærmere på de mest alvorlige af slagsen: drab, voldtægt, røveri og vold.

 
 
Foto: Johan Nilsson/TT/Ritzau Scanpix

Drab

 
 

I 2018 kostede dødbringende vold 108 mennesker livet i Sverige. Dermed er der sket et lille fald siden året før. Til gengæld er der siden 2012 sket en stigning på 59 procent.

 
 
 

Skydevåben blev i 2018 anvendt i 43 tilfælde. Det er mere end en fordobling, siden man begyndte at føre statistik over det i 2011. Dengang drejede det sig om 17 tilfælde.

 
 



Antal dræbte – i alt og med skydevåben


 
Foto: Johan Nilsson/TT/Ritzau Scanpix

Voldtægt

 
 

De svenske myndigheder modtog 7.958 anmeldelser af voldtægt i 2018. Det er 589 flere end året før.

 
 



Antallet af anmeldelser og retsafgørelser – voldtægt


 
 

En del af stigningen i anmeldelser skyldes ændringer i lovgivningen – blandt andet i 2005 og 2013 – der betyder, at flere handlinger end tidligere betragtes som voldtægt.

 
 
 

Det ændrer imidlertid ikke på, at antallet af anmeldelser er steget med 936 procent fra 1975 til 2018. I tilsvarende periode er antallet af retsafgørelser steget med 106 procent.

 
 
Foto: Johan Nilsson/TT/Ritzau Scanpix

Røveri

 
 

I 2018 blev der anmeldt 8.646 røverier i Sverige. Det er omtrent samme niveau som for 20 år siden. 80 procent var røverier mod privatpersoner, mens resten dækker over røverier mod blandt andet banker og butikker.

 
 



Antallet af anmeldelser og retsafgørelser – røveri


 
Foto: Johan Nilsson/TT/Ritzau Scanpix

Vold

 
 

De seneste 10 år har antallet af anmeldelser af vold ligget nogenlunde stabilt med mindre årlige udsving. I samme periode er antallet af retsafgørelser til gengæld mere end halveret.

 
 
 

I 2018 førte således knap hver 20. anmeldelse af en voldsforbrydelse til en retsafgørelse. I 1975 var det knap hver femte anmeldelse.

 
 



Antallet af anmeldelser og retsafgørelser – vold


 
 

Antallet af anmeldelser er ikke den eneste faktor, der siger noget om kriminalitetsudviklingen i et samfund. Det er også værd at kigge på, hvor meget kriminalitet svenskerne selv giver udtryk for, de oplever.

 
 
 

Brå har i den årlige udgivelse af Den Nationale Tryghedsundersøgelse spurgt svenskerne, om de har været udsat for kriminalitet i 2018.

 
 
 

Her svarer 26 procent af befolkningen, at de i løbet af året havde været udsat for en af følgende forbrydelser: vold, trusler, seksuelle forbrydelser, røveri, lommetyveri, svindel ved køb og salg, kort- og kreditbedrageri, chikane eller krænkelser på nettet.

 
 
Foto: Johan Nilsson/TT/Ritzau Scanpix

Hvor bliver kriminaliteten begået?

 
 

For at kunne give et kvalificeret svar på, hvor kriminaliteten bliver begået, er det mest retvisende at kigge på, hvor mange anmeldelser myndighederne modtager pr. 100.000 indbyggere i hver enkelt kommune.

 
 
 

Det giver os mulighed for at sammenligne bykommuner med høj befolkningstæthed og landkommuner med lav befolkningstæthed.

 
 
 

I hele Sverige har politiet registreret 1.550.626 anmeldte forbrydelser i 2018. Det er 15.239 forbrydelser pr. 100.000 indbyggere. I Danmark er tallet 8.196. Svenskerne anmeldte altså næsten dobbelt så meget kriminalitet pr. indbygger som danskerne sidste år.

 
 
 

De kommunale forskelle er markante. I Gagnef Kommune i det centrale Sverige har politiet registreret 3.578 anmeldte forbrydelser pr. 100.000 indbyggere i 2018. I Perstorp Kommune i Sydsverige er tallet 25.651.





 
 
 

Kunne du få øje på hovedstaden Stockholm på kortet? Hvis ikke, så lad os give dig en hånd.

 
 
 

Selvom Stockholm Kommune geografisk udgør en forsvindende lille del af Sverige, tæller hovedstaden 10 procent af landets samlede befolkning.

 
 
 

Med 21.802 anmeldelser pr. 100.000 indbyggere i 2018 trækker Stockholm – sammen med andre storby-kommuner som Malmö og Helsingborg – antallet af anmeldelser op på landsplan.

 
 
Foto: Johan Nilsson/TT/Ritzau Scanpix

Hvem begår kriminaliteten?

 
 

Gerningsmænds etnicitet har længe været en varm kartoffel i Sverige. Og den er ikke blevet køligere af, at landet har modtaget hundredtusindvis af flygtninge og migranter, siden flygtningekrisen brød ud i 2015.

 
 
 

Ikke desto mindre har Sveriges kriminalpræventive råd, Brå, ikke kortlagt sammenhængen mellem etnisk ophav og kriminalitet siden 2005.

 
 
 

Det skyldes blandt andet, at der fra politisk hold ikke har været interesse for, at sammenhængen blev undersøgt.

 
 
 

Sveriges socialdemokratiske justits- og integrationsminister, Morgan Johansson, har for eksempel tidligere afvist, at området skulle være værd at undersøge.

 
 
Foto: Jessica Gow/TT News Agency/Ritzau Scanpix
 
 

”Det er tidligere gjort i Sverige, og der findes utallige internationale studier, som alle viser nogenlunde det samme. At minoritetsgrupper ofte er overrepræsenterede i kriminalitetsstatistikken, men når man renser for socioøkonomiske faktorer, forsvinder overrepræsentationen næsten helt. Så den politiske konklusion, som jeg skal drage, kan jeg allerede nu drage ud fra de internationale og svenske studier, der findes.”



Justits- og integrationsminister
Morgan Johansson (S) til tv-kanalen SVT i januar 2017
 
 
Foto: Jessica Gow/TT News Agency/Ritzau Scanpix
 
 

Men tænketanken og opinionsmediet Det Goda Samhället (Det gode samfund) besluttede ved hjælp af data fra Brå at kigge nærmere på sagen.

 
 
 

Resultatet udkom tidligere på året i rapporten ”Indvandring og kriminalitet – et 30-års-perspektiv”, hvor man har kortlagt etniciteten på mistænkte i fire forskellige perioder i løbet af de seneste 30 år.

 
 
 

Fra den første periode (1985-89) til den seneste periode (2013-17) er der sket en forskydning af, hvor de mistænkte i Sverige stammer fra.

 
 
 

Hvor folk med udenlandsk baggrund tidligere (1985-89) udgjorde 31 procent af de mistænkte i alle kriminalsager, udgør de i dag 58 procent.

 
 
 

I samme periode er andelen af ikke-registrerede gået fra at udgøre 3 procent af de mistænkte til i dag at udgøre 13 procent.

 
 



Mistænkte fordelt på etnicitet – al kriminalitet


 
 
 



Udviklingen over tid illustreres måske bedre her ...


 
 
 
 

Men hvordan ser udviklingen i mistænkte ud for de enkelte forbrydelser: drab, voldtægt, vold og røveri?

 
 
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Drab

 

Mistænkte fordelt på etnicitet – mord, drab og mordforsøg


 
 
 
 
Foto: TT News Agency/Reuters/Ritzau Scanpix

Voldtægt

 

Mistænkte fordelt på etnicitet – voldtægt og voldtægtsforsøg


 
 
 
 
Foto: Johan Nilsson/TT/Ritzau Scanpix

Røveri

 

Mistænkte fordelt på etnicitet – røveri


 
 
 
Foto: TT/Ritzau Scanpix

Vold

 

Mistænkte fordelt på etnicitet – vold


 
 
 
Foto: TT/Ritzau Scanpix
 
 

I takt med at folk med udenlandsk baggrund udgør en større andel af de mistænkte, er det dog værd at bemærke, at de også udgør en større del af befolkningen.


 
 
 

I 1985 udgjorde de ifølge rapporten 18 procent af befolkningen, mens de i 2017 udgjorde 33 procent.

 
 
 

Det ændrer imidlertid ikke på, at både indvandrere og efterkommere – både med én og to udenlandsk fødte forældre – er overrepræsenterede i alle de former for kriminalitet, som er blevet behandlet i denne artikel: drab, voldtægt, røveri og vold.

 
 
 



Indvandrere og efterkommeres overrepræsentation


En person med svensk oprindelse har altid værdien 1 – under 1 viser underrepræsentation, over 1 viser overrepræsentation.
 
 
 

Hvis man kigger nærmere på den gruppe, der er født uden for Sverige, opdager man, at der bag de tal gemmer sig store regionale forskelle.

 
 
 

Vestlige indvandrere fra blandt andet Vesteuropa og USA er en smule underrepræsenterede i mistankeregistret, mens folk fra Østeuropa, Latinamerika, Vestasien og Afrika er overrepræsenterede på samtlige områder – på nogle mere end andre.

 
 
 



Over- og underrepræsentation blandt indvandrere fordelt på oprindelsesregion


En person med svensk oprindelse har altid værdien 1 – under 1 viser underrepræsentation, over 1 viser overrepræsentation.
 
 
 

Den seneste udvikling viser, at indvandrere stadig er overrepræsenterede sammenlignet med årene forinden, men at de nærmer sig svenskere med to svenske forældre.

 
 
 

For indvandrernes børn – altså efterkommere – er billedet et andet. Her går udviklingen i den forkerte retning.

 
 
 

Det gælder i særdeleshed de efterkommere, hvor begge forældre er født uden for Sverige.

 
 
 



Indvandrere og efterkommeres overrepræsentation


En person med svensk oprindelse har altid værdien 1 – under 1 viser underrepræsentation, over 1 viser overrepræsentation.
 
 
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Hvordan oplever svenskerne kriminaliteten?

 
 

Selvom antallet af anmeldelser stiger, og en større del af den svenske befolkning tilkendegiver, at de har været udsat for kriminalitet, har det tilsyneladende ikke rokket ved tilliden til retsvæsenet, herunder politiet.

 
 
 

Således giver 48 procent af svenskerne udtryk for, at de har meget eller ganske stor tillid til retsvæsenet som helhed, mens det for politiet gælder 52 procent. Begge niveauer er højere end i 2007, hvor man første gang målte tilliden på denne måde.

 
 
 

Til gengæld er svenskerne over den seneste årrække blevet mere utrygge ved at færdes ude efter mørkets frembrud.

 
 
 

I 2015 gav 22 procent udtryk for, at de var meget eller ganske utrygge ved at færdes i deres eget område sent om aftenen. Det gælder i dag for 28 procent af svenskerne – og 36 procent, hvis man kun spørger kvinderne.






 
 
 
 

KREDITERING