Med mindre der sker et mirakel, runder antallet af syriske flygtninge halvanden million i maj. Presset på nabolandene er enormt, og træder det internationale samfund ikke straks til med ekstrabevillinger, risikerer den humanitære katastrofe at blive et politisk skrækscenarium.

Sådan sammenfatter Sybella Wilkes, kommunikationsofficer og talskvinde for FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, situationen lige nu.

”Ingen ønsker mere ustabilitet i regionen, men det er en reel trussel. Flygtningene er en kæmpe byrde for Syriens nabolande,” siger hun.

Syrere begyndte at forlade deres hjemland for to år siden, da præsident Bashar al-Assads militær første gang slog til mod demonstranter, der var inspireret af det såkaldte arabiske forår i andre lande i regionen. Det førte til en regulær borgerkrig, som har kostet mindst 70.000 mennesker livet siden og har sendt langt flere på flugt.

Omkring jul spåede FN, at der ved udgangen af i år ville være 1,1 million syriske flygtninge i regionen, men allerede i marts passerede man det antal. I de seneste tre måneder er der flygtet lige så mange som de foregående to år tilsammen. Alene siden januar er over en halv million flygtet, så der i dag er 1,3 millioner flygtninge.

I december flygtede i gennemsnit 3000 mennesker om dagen. I april er tallet steget til 8000.

"Hvis dette fortsætter, vil vi sidst på året have et langt større antal flygtninge. Måske to eller tre gange flere, end vi har nu," advarede FN’s flygtningehøjkommissær Antonio Guterres i marts.

Ifølge FN-rapporter ankommer flygtningene traumatiserede, uden ejendele og med brudte familier. Cirka halvdelen af alle flygtninge er børn, størstedelen af dem er under 11 år. Ifølge nødhjælpsorganisationer har børnene akut behov for psykologisk førstehjælp og lider af søvnbesvær og posttraumatisk stress.

”De er meget sårbare og ankommer som regel uden andet end det tøj, de har på kroppen. De har brug for mad, ly og beskyttelse nu her. Og det bliver sværere og sværere at levere,” siger Sybella Wilkes.

FN’s Flygtningehøjkommissariat efterlyser seks milliarder kroner nu og her – cirka hvad Danmark bruger på 29 kilometer motorvej i Silkeborg – men har modtaget under en tredjedel af det beløb fra det internationale samfund. I slutningen af januar forpligtede deltagerne på en international konference i Kuwait sig ellers til at donere 8,6 milliarder kroner i akut hjælp til de syriske flygtninge, men indtil nu er blot 1,8 milliarder kroner af den lovede pengesum reelt doneret.

De fleste flygtninge har søgt til Libanon, Jordan, Tyrkiet, Irak og Egypten. Med alvorlige konsekvenser for modtagerlandene.

Libanons befolkning er vokset med hele 10 procent på et år, og her meldes om stigende spændinger mellem lokalbefolkningen og syriske flygtninge med vold og drab til følge.

Irak, der i forvejen har omkring en million internt fordrevne flygtninge og balancerer på grænsen af en borgerkrig, har modtaget omkring 130.000 flygtninge fra Syrien det sidste år.

I Jordan presser flygtningestrømmen landets knappe vand- og energiressourcer til bristepunktet, vurderer FN. Her placeres de fleste af landets 412.000 flygtninge i store lejre, ofte langt ude i ørkenen. Over 100.000 mennesker bor i telte i et goldt landskab i det nordlige Jordan.

Egypten er netop kommet ud af sin egen revolution, men huser 50.000 flygtninge, som primært bor i byerne. Billig syrisk arbejdskraft skaber tumult et land med høj arbejdsløshed i forvejen.

Tyrkiet har til dato modtaget næsten 300.000 flygtninge – svarende næsten til hele Islands befolkning – og en tredjedel af dem er ankommet siden januar. Her har man brugt snart en milliard kroner på at opføre 17 lejre. Tyrkiet har for nylig delvist lukket sine grænser for tilstrømmende flygtninge.

I Syrien er fire millioner internt fordrevne og mange af dem sandsynligvis på vej ud af landet, vurderer FN. Sammen med de 1,3 millioner, der er flygtet ud af landet, betyder det, at næsten hver fjerde syrer har måttet forlade sit hjem. FN’s Sybella Wilkes:

"Der er ingen ende i syne og ingen politiske løsninger i sigte. Presset på regionen øges konstant, og det skal ses i lyset af, at kasserne er tomme."

Enken fra Syrien

Lugten af mange mennesker, der bor i telte

Livet for syriske flygtninge i lejrene i Irak går ud på at vente og at spise

Det er en flot dag i flygtningelejren Al’Qaim i Domiz syv kilometer fra Dohuk i det nordlige Irak. Termometeret står på 10 grader, og der er vindstille. For en måned siden sneede og frøs det, og inden længe kommer sommeren med temperaturer på over 50 grader.

Men i dag kan man gå rundt uden for teltene, hvilket tusinder gør. At køre igennem menneskemængden er surrealistisk; som at skulle køre igennem publikum ved en koncert på Roskilde Festival. Så mange mennesker.

Langs ruten på de få hundrede meter fra porten til flygningelejrens indgang sidder børn og forsøger at sælge eller bytte, hvad de kan – vand, cigaretter, telefonkort, valuta.

Her lugter. Ikke af affald eller afføring, for det bliver der taget god hånd om i Domiz-lejren, men af sved og madlavning. Den umiskendelige lugt af mennesker.

Støv hænger i luften og sætter sig på de utallige blå og grå telte med UNHCR-logo på.

Køb, køb!

Nogle af de handlende børn råber ”køb, køb”, babyer græder, mødre trøster, mænd og kvinder snakker. Lyden er konstant summende, men larmende er der ikke.

Domiz-lejren er omkring tre kvadratkilometer stor og blev bygget for et år siden. Den skulle huse 25.000 mennesker med mindst 3,2 kvadratmeter plads pr. person, men her er allerede mindst 35.000, og flere er på vej. Cirka 180 mennesker finder vej til Domiz-lejren hver dag, anslår Yonan Lazar, der står for logistik og er ansat af FN’s Flygtningehøjkommissariat UNHCR.

”Flere og flere og flere, det er problemet,” siger han.

”Det er svært at følge med og svært at sørge for alle. Vi forsøger at oprette nye lejre, men det skal gå hurtigt.”

Ved siden af ham står en 50 meter lang kø af hovedsagligt kvinder. De venter på at modtage penge, forklarer Yonan Lazar. Enlige modtager tre måltider om dagen. Familier får mad til en måned ad gangen og kan, hvis de har penge, købe ind på den markedsplads, der er opstået i lejren.

Rundt omkring i teltene står små delekøkkener og udenfor med cirka hundrede meter imellem små betonhuse med seks toiletter i hver.

”Hvis der kommer familiemedlemmer til, som ikke er blevet registeret, må man dele madrationerne, men det synes at gå. Folk sulter ikke,” siger Yonan Lazar.

De største udfordringer er at holde ro og orden, vurderer han. På to fronter: Inden for lejren patruljerer civilt militærpoliti. Uden for lejren skal forretningsdrivende irakere holdes stangen. Flygtninge kræver ikke meget i løn, ikke særlige sikkerhedsforanstaltninger og ikke korte arbejdsdage.

”Det gør dem attråværdige for visse typer,” siger Yonan Lazar.

Derfor bevogtes de syriske flygtninge, mens de venter.

Og venter. Og ikke så meget andet.

Den kristne tandlæge fra Syrien

Fremtiden er mørk. Bed for os, bed for, at det her må stoppe

Jakkesættet sidder perfekt, lakskoene skinner, og håret er kæmmet. Men Ibrahim al-Dins øjne er røde og flakker over dybe poser, da Kristeligt Dagblad møder ham i den lille landsby Bakhmy nær grænsen til Syrien, hvorfra han er flygtet. Ligesom 61 procent af Syriens fordrevne har han søgt ly uden for de etablerede flygtningelejre.

Indtil for nylig var Ibrahim al-Din en velhavende mand; uddannet tandlæge i Rusland og med klinik i den syrisk hovedstad, Damaskus.

”Læger, højtuddannede, rige. De er alle væk nu. Det er os, der har råd til at flygte, der gør det først,” siger han.

Ibrahim al-Din og hans familie er kristne og hverken eftersøgt af styret i Syren eller af oprørsbevægelsen. De flygter fra dem i deres hjemland, der udnytter situationen.

”Bander og terrorister går efter os. Både styret og oprørsbevægelsen begår frygtelige gerninger, men det gør også dem, der egentlig er ligeglade med hvem, der leder landet. De svage udnyttes. Kristne for eksempel må ikke bære våben og har ingen hær; de slemme ved, at vi er lette ofre,” siger han.

”Folk mangler mad og elektricitet. Vi havde strøm to timer om dagen, da jeg rejste. Uden strøm kan du ikke drive en tandlægeklinik, så nu er jeg her. For at finde et arbejde,” siger han og fortæller, at hans kone og to børn venter hjemme i Syrien på, at han skaffer penge. Hun er skolelærer, men kan ikke arbejde, fordi hendes skole nu huser internt fordrevne flygtninge.

Efter en måned i Irak er det ikke lykkedes Ibrahim al-Din at skaffe midler til at købe et hus og bringe resten af familien hertil.

”Jeg har penge til måske en måned endnu. Finder jeg ikke et arbejde i Irak inden da, må jeg tage tilbage til Syrien,” siger han og retter på slipset. Bevægelsen afslører pletter på tøjet.

Som kristen mener han ikke, det er en reel mulighed at opholde sig i en flygtningelejr. Der frygter han, at muslimer og oprørere vil gå efter dem. Derfor er det eneste alternativ for Ibrahim al-Din at tage hjem igen.

”I Syrien ved vi ikke, om vi overlever. Sådan er virkeligheden. Fremtiden er mørk. Bed for os, bed for, at det her må stoppe. Bed for os.”

Af sikkerhedshensyn er Ibrahim al-Dins opdigtet. Hans rigtige navn er redaktionen bekendt.

Folket vil vælte regimet

3. marts 2011 Inspireret af demonstrationer i andre dele af den arabiske verden skriver en gruppe unge ”Folket vil vælte regimet” med graffiti på vægge og ure i byen Darea i Sydsyrien. Den 3. marts bliver de anholdt.

15. marts 2011 Folk går på gaden i protest over anholdelserne, og der åbnes ild mod demonstranterne. Men demonstrationerne mod præsident Bashar al-Assad breder sig.

19. april 2011 Præsident Bashar al-Assad ophæver den undtagelsestilstand, landet har været underlagt i snart 48 år.

23. maj 2011 EU indefryser Bashar al-Assads penge i Europa og strammer sanktioner mod landet.

4. oktober 2011 FN forsøger at fordømme Bashar al-Assads behandling af demonstranter gennem en resolution. Men Kina og Rusland nedlægger veto.

12. november 2011 Den Arabiske Liga ekskluderer Syrien og indleder egne sanktioner mod landet.

23. februar 2012 Kofi Annan bliver fredsmægler i Syrien som særlig udsendning for FN og Den Arabiske Liga. Det munder ud i en fredsplan, der præsenteres den 16. marts og træder i kraft 12. april. Internationale observatører er enige om, at planen ikke følges og er uden effekt.

2. april 2012 Rusland og Kina nedlægger for anden gang veto mod en resolution i FN’s sikkerhedsråd.

5. maj 2012 Mindst 108 civile bliver dræbt i byen Houla. Næsten halvdelen er børn. Bashar al-Assad giver oprørsbevægelsen skylden, men FN slår senere fast, at det er regeringens soldater, der står bag. Det samlede dødstal nærmer sig 10.000.

18. juli 2012 En selvmordsbomber dræber mindst tre fra den syriske regering, heriblandt forsvarsminister Dawoud Rahij og Bashar al-Assads svoger, general Assef Shawkat.

August 2012 FN’s flygtningehøjkommissariat anslår, at antallet af flygtninge i Syrens direkte nabolande har passeret 200.000.

15. august 2012 En rapport fra FN's menneskeretsråd slår fast, at begge parter i den syriske konflikt er skyldige i krigsforbrydelser. Såvel regeringstropperne som Shabiha-militsen er skyldige i mord, tortur og seksuel vold, konkluderes det.

1. september 2012 Syriens regering bomber landets største by Aleppo, hvor oprørere har angrebet militærbaser.

9. oktober 2012 Generalsekretær i FN Anders Fogh Rasmussen kritiserer FN for at svigte Syrien. Han siger:

FN's Sikkerhedsråd er den primært ansvarlige for international fred og sikkerhed. Jeg beklager på det kraftigste, at Sikkerhedsrådet indtil videre ikke har evnet at enes om en juridisk bindende resolution, der kan sende sådan et stærkt budskab

24. oktober 2012 Oprørere og Syriens styre enes om en midlertidig våbenhvile under den fire dage lange muslimske højtid Eid. Men våbenhvilen varer kun en enkelt dag. Dødstallet har nu rundet 40.000, og både oprørere og styret kritiseres for at begå systematiske krigsforbrydelser.

November 2012 FN’s flygtningehøjkommissariat anslår, at over 2,5 millioner syrere nu er fordrevet fra deres hjem inden for landets grænser, mens omkring 430.000 syrere er flygtet til nabolandene.

6. januar 2013 For første gang siden november holder Syriens præsident Bashar al-Assad en offentlig tale. Her kalder han oprørerne for kriminelle og terrorister. Han siger:

En revolution ville kræve tænkere og skulle være baseret på en ide. En revolution kræver lederskab - hvem leder denne?

16. januar 2013 I Aleppo dræber to bomber på byens universitet 82 studerende og sårer mindst 160. FN anslår, at det samlede dødstal har passeret 60.000.

30. januar 2013 Israelske kampfly bomber et militært forskningscenter i hovedstaden Damaskus. Syrien – og Iran – truer med gengældelse.

6. marts 2013 19-årige Bushra, mor til to, ankommer i den labanisiske flygtningelejr i Tripoli. Hun er er flygtning nummer 1 million.

9. marts 2013 FN’s flygtningehøjkommissær, Antonio Guterres, advarer om, at den ene million flygtninge, der har forladt Syrien, kan blive fordoblet eller tredoblet inden dette års udgang. I gennemsnit flygter over over 8000 per dag.

20. april 2013 Antallet af flygtninge er 1,3 millioner og stigende

Kilder: FN, UNHCR, POL.DK