Kristeligt Dagblad

Status efter et år med Donald Trump i Det Hvide Hus:

Kaospræsidenten laver sine egne regler





Af Sidsel Nyholm, korrespondent i USA

19. januar 2018



Twitter Facebook

Donald Trumps første år som præsident
Donald Trumps første år som præsident

Status efter et år med Donald Trump i Det Hvide Hus:

Kaospræsidenten laver sine egne regler



Af Sidsel Nyholm, korrespondent i USA
19. januar 2018

Donald Trumps første år som præsident

Status efter et år med Donald Trump i Det Hvide Hus:

Kaospræsidenten laver sine egne regler



Af Sidsel Nyholm, korrespondent i USA
19. januar 2018

Donald Trump har med sit ”USA først”-budskab og sin konfrontatoriske politiske ukorrekthed vendt op og ned på normerne i amerikansk politik. Lørdag er det et år siden, at den velhavende republikanske politiske novice blev indsat som USA’s 45. præsident

Facebook Twitter Del artiklen  
 

Donald Trumps røde



Donald Trumps sejr ved præsidentvalget i USA i 2016 trodsede alle gængse regler for amerikansk politik.

Republikaneren vandt uagtet manglende politisk erfaring, en kaotisk kampagne, skandalesager, dårlige præstationer i tv-debatter og politisk ukorrekte angreb på alle lige fra mexicanere og muslimer til krigsfanger og soldaterfamilier.

Som præsident skriver Donald Trump også sine egne regler. Han har beskyldt sin demokratiske forgænger i embedet, Barack Obama, for at udspionere ham under valgkampen, han har truet Nordkorea med ”total udslettelse”, han har forsvaret hvide højrenationalister, og hans generelle opførsel har udløst en offentlig debat om hans mentale helbred. Han bruger Twitter til at mobbe sine modstandere, han fører krig mod nyhedsmedierne, og han gribes gang på gang i usandheder eller deciderede løgne.

Donald Trump er en ukonventionel præsident, og han har kastet USA ud i et særegent politisk projekt. Kernen i ”trumpismen” er præsidentens løfte om at ”Make America Great Again” (gøre USA storartet igen). Med dette slogan appellerer han til de amerikanere, der føler, at USA politisk og socialt har bevæget sig i den forkerte retning. Mange af disse mennesker tilhører USA’s klemte hvide arbejderklasse, der føler sig ladt i stikken af globaliseringen, ringeagtet af den kulturelle elite og svigtet af politikerne i Washington.

 
 

Donald Trumps sejre

FEM POLITISKE SEJRE


  • Økonomien. USA’s økonomi er sund, aktiemarkedet boomer, og ledigheden er lav.
  • Deregulering. Trump har omstødt et stort antal dekreter, vedtægter og regler på områder som miljø-, uddannelses- og våbenkontrol.
  • Skattereform. I december vedtog Kongressens en vidtrækkende skattereform, der blandt andet sænker selskabsskatten.
  • Dommerudnævnelser. Trump har fået den konservative Neil Gorsuch indsat som dommer ved USA’s Højesteret og udpeget en lang række andre konservative dommere til forbundsdomstolene.
  • Indvandring. Tilstrømningen af ulovligt indvandrede personer er faldet, og Trump har begrænset antallet af flygtninge, der kan få asyl i USA, til den laveste andel i næsten 40 år.

Donald Trumps sejre

FEM POLITISKE SEJRE


  • Økonomien. USA’s økonomi er sund, aktiemarkedet boomer, og ledigheden er lav.
  • Deregulering. Trump har omstødt et stort antal dekreter, vedtægter og regler på områder som miljø-, uddannelses- og våbenkontrol.
  • Skattereform. I december vedtog Kongressens en vidtrækkende skattereform, der blandt andet sænker selskabsskatten.
  • Dommerudnævnelser. Trump har fået den konservative Neil Gorsuch indsat som dommer ved USA’s Højesteret og udpeget en lang række andre konservative dommere til forbundsdomstolene.
  • Indvandring. Tilstrømningen af ulovligt indvandrede personer er faldet, og Trump har begrænset antallet af flygtninge, der kan få asyl i USA, til den laveste andel i næsten 40 år.
 
 


Donald Trump lover dem at ”sætte USA først”. Næsten alle grundpiller i hans præsidentskab kan spores tilbage til denne nationalistiske doktrin, der er grundfæstet i en tro på, at tidligere præsidenter – og især Barack Obama – har ladet andre, mere udspekulerede lande udnytte USA.

Ved sin tiltrædelse for et år siden lovede han at bringe produktionsjobs tilbage til USA fra eksempelvis Mexico, Kina og Indien ved blandt andet at genforhandle handelsaftaler og straffe virksomheder, der flytter deres produktioner til udlandet. Trump henviste også til ”USA først”-doktrinen, da han kort efter sin indsættelse som præsident i januar i fjor meldte USA ud af frihandelsaftalen Trans-Pacific Partnership, TPP, med stillehavslandene, og da han i juni bekendtgjorde, at USA vil forlade den ”meget uretfærdige” globale klimaaftale fra Paris.

 
 

Donald Trumps nederlag

FEM POLITISKE NEDERLAG


  • Sammenhold. I sin indsættelsestale lovede Trump at forene nationen, men han er i dag en af de mest upopulære og polariserende præsidenter i amerikansk historie.
  • Sandfærdighed. Som kandidat lovede Trump at tale sandt og lige ud af posen, men ifølge en optælling foretaget af avisen The Washington Post har Trump ytret flere end 2000 ”falske eller vildledende” påstande siden sin indsættelse.
  • Omstødelse af Obamacare. Det er trods flere forsøg ikke lykkedes Trump at omstøde Barack Obamas sundhedsreform og erstatte den med noget andet.
  • Muren. Trumps store plan om at holde ulovlige indvandrere ude af USA ved at bygge en mur langs grænsen til Mexico er sandet til.
  • Infrastruktur. Trump gik til valg på løftet om at investere 6100 milliarder kroner i USA’s infrastruktur, men endnu er intet sket.

Donald Trumps nederlag

FEM POLITISKE NEDERLAG


  • Sammenhold. I sin indsættelsestale lovede Trump at forene nationen, men han er i dag en af de mest upopulære og polariserende præsidenter i amerikansk historie.
  • Sandfærdighed. Som kandidat lovede Trump at tale sandt og lige ud af posen, men ifølge en optælling foretaget af avisen The Washington Post har Trump ytret flere end 2000 ”falske eller vildledende” påstande siden sin indsættelse.
  • Omstødelse af Obamacare. Det er trods flere forsøg ikke lykkedes Trump at omstøde Barack Obamas sundhedsreform og erstatte den med noget andet.
  • Muren. Trumps store plan om at holde ulovlige indvandrere ude af USA ved at bygge en mur langs grænsen til Mexico er sandet til.
  • Infrastruktur. Trump gik til valg på løftet om at investere 6100 milliarder kroner i USA’s infrastruktur, men endnu er intet sket.
 
 


Udenrigspolitisk indebærer doktrinen, at USA fortsat vil samarbejde med sine allierede i Europa og Asien – men kun hvis disse lande betaler for deres eget forsvar uden at forvente amerikansk bistand. Og i sin første tale til FN’s Generalforsamling i september slog præsident Trump atter fast, at USA vil fokusere på sig selv og ikke længere forsøge at pålægge andre dele af verden amerikanske værdier. Dermed slog han endnu engang fast, at USA officielt frasiger sig det globale moralske lederskab, som landet påtog sig efter afslutningen på Anden Verdenskrig.

”USA først”-doktrinen ligger også bag det opgør med magteliten, som var med til at sikre Donald Trump valgsejren. Under valgkampen udtalte han, at valget ville ”afgøre, hvorvidt vi regeres af folket eller af politikerne”, og i hans første år som præsident er han gået til angreb på efterretningstjenesterne, nyhedsmedierne, USA’s allierede, kongrespolitikere, medlemmer af hans egen regering, dommere, videnskabsfolk og talrige andre ”elitære” institutioner og personer.

I hvilken grad, Donald Trump repræsenterer det amerikanske folk, er imidlertid stadig til debat i USA. Den demokratiske præsidentkandidat, Hillary Clinton, fik ved valget i 2016 næsten 2,9 millioner flere stemmer end Trump, der takket være USA’s særegne valgsystem alligevel løb med de fleste valgmænd og dermed også med sejren.



 
 
 

Vi vil vinde så meget, at I bliver trætte af at vinde, hvis jeg bliver valgt.

Donald Trump inden sin valgsejr
 
 



På årsdagen for hans indsættelse som amerikansk præsident står det imidlertid klart, at Trumps første tid i embedet ikke udelukkende har budt på sejre.



Indenrigspolitik: Muren er ude af syne


Den mur, Donald Trump ville bygge, er ikke blevet til noget


Da Donald Trump i juni 2015 bekendtgjorde sit kandidatur, lovede han, at en af hans fremmeste målsætninger som præsident ville være at sætte en stopklods for den ulovlige indvandring til USA ved at bygge en mur langs landets grænse til Mexico.

”Jeg vil bygge en fantastisk mur, og ingen bygger mure bedre end mig, tro mig, og jeg vil bygge den meget, meget billigt. Jeg vil bygge en stor, stor mur langs vores sydlige grænse, og jeg vil få Mexico til at betale,” lovede han.

Løftet om at bygge muren blev Trumps største og mest opsigtsvækkende valgløfte, men et år efter hans indsættelse er der ikke sket megen fremskridt. Kongressen har ikke afsat penge til muren, og Republikanerne synes uvillige til at gøre den til en politisk prioritet. Og selvom Trump gentagne gange har lovet, at Mexico skal finansiere projektet, som ventes at koste mindst 130 milliarder kroner, så har den mexicanske regering utvetydigt afvist denne mulighed.

Til gengæld er antallet af personer, der tages i at forsøge at krydse den mexikansk-amerikanske grænse ulovligt, faldet betydeligt efter Trumps indsættelse. Ifølge Det Hvide Hus beviser dette, at præsidentens hårde indvandringskurs virker. Antallet af papirløse indvandrere, der anholdes af de amerikanske myndigheder, er også steget under præsident Trump, om end han ikke har gennemført en bebudet massedeportation af de cirka 11 millioner personer, der bor ulovligt i USA.

Præsident Trump står også for en omfattende deregulering af det amerikanske samfund. Han har blandt andet – som lovet inden valget – omstødt flere af sin forgænger, Barack Obamas, store klima- og miljøregulativer og løsnet de bånd, som blev pålagt den finansielle sektor i slipstrømmen på finans-krisen i 2008. Dertil kommer, at han har givet grønt lys for opførelsen af to kontroversielle olierørledninger, Keystone XL og Dakota Access, og har åbnet for nye olieboringer i førhen fredede naturområder.

Præsident Trump har imidlertid ikke formået at opfylde et andet væsentligt valgløfte: omstødelsen af Obamas store sundhedsreform, Obamacare. Obamacares endeligt har stået øverst på Republikanernes dags-orden i årevis, og Trump lovede at erstatte reformen med noget ”bedre og billigere” på sin allerførste dag som præsident. Det er trods flere forsøg på at få et sundhedsudspil igennem i Kongressen ikke lykkedes Trump at gøre løftet til virkelighed.



 
Donald Trump underskriver et dekret
Donald Trump har i sit første år som præsident underskrevet over 50 præsidentielle dekreter for at få sin politik igennem uden om Kongressen. Her ses han i oktober underskrive et dekret, som skulle give millioner af amerikanere mulighed for at købe billigere sundhedsforsikringer uden om sundhedsreformen Obamacare, efter at det trods flere forsøg ikke var lykkedes det republikanske kongresflertal at skrotte Trump-forgængerens sundhedsreform. Foto: Kevin Lamarque/Reuters/Ritzau Scanpix.
Donald Trump underskriver et dekret
Donald Trump har i sit første år som præsident underskrevet over 50 præsidentielle dekreter for at få sin politik igennem uden om Kongressen. Her ses han i oktober underskrive et dekret, som skulle give millioner af amerikanere mulighed for at købe billigere sundhedsforsikringer uden om sundhedsreformen Obamacare, efter at det trods flere forsøg ikke var lykkedes det republikanske kongresflertal at skrotte Trump-forgængerens sundhedsreform. Foto: Kevin Lamarque/Reuters/Ritzau Scanpix.
 



Udenrigspolitik: USA kommer først



Donald Trump lovede under valgkampen og i sin indsættelsetale, at han ville sætte ”USA først”. Dette løfte har han i mange henseender opfyldt.

Han har, som bebudet, trukket USA fra den globale klimaftale fra Paris, som han mener skader amerikansk erhvervsliv og dermed også den amerikanske befolkning. Også i kampen mod terror har Trump delvist gjort som lovet. Under valgkampen erklærede han, at han ville bombe terrorgruppen Islamisk Stat, IS, sønder og sammen, og dette løfte gjorde han til virkelighed, da han i april kastede den kraftigste ikke-atombombe i det amerikanske militærs arsenal, den såkaldte alle bombers moder, over en IS-højborg i Afghanistan.

Hans lovede omstødelse af den opblødning over for Cuba, som tidligere præsident Barack Obama indledte, er imidlertid ikke blevet til virkelighed. Trump har indtil videre kun udvandet enkelte dele af aftalen.

Hvad angår Iran, har Trump endnu ikke opfyldt sit klare løfte om at trække USA fra den omstridte atomaftale, som seks stormagter anført af Obama-regeringen indgik med præstestyret i 2015. Flertallet i den republikansk dominerede kongres modsætter sig aftalen, der forpligter Iran til at sætte sit atomprogram i bero til gengæld for en ophævelse af en række sanktioner. Tidligere i denne måned gav Trump de øvrige stormagter et ultimatum, da han advarede om, at USA ville forlade aftalen, hvis ikke ”elendige fejl” i dokumentet ændres. Men den slags trusler har han fremsat flere gange i løbet af sit første år som præsident.

Trump har også nedtonet sin kritik af Nato. Som præsidentkandidat satte han gentagne gange spørgsmålstegn ved forsvarsalliancen og dens formål, men som præsident har han sagt, at terrortruslen understreger alliancens betydning, og USA’s opbakning til den synes dermed sikret.

”Jeg sagde, at Nato er forældet. Den er ikke længere forældet,” erklærede han efter et møde med Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, i april.



 
Donald Trump til møde i NATO
”Vi er allierede, vi står samlet”. Det budskab som her i baggrunden gjorde Nato meget ud af at fremhæve på sit topmøde i maj 2017, men det var ikke det, Donald Trump var kommet til Bruxelles for at sige. I stedet skældte præsidenten alliancepartnerne ud for ikke at bidrage nok til fælleskassen. Her ses han flankeret af Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg (th.), og Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, og den britiske premierminister Theresa May i en mere stille stund under topmødet. – Foto: Matt Dunham/AP/Ritzau Scanpix

Donald Trump til møde i NATO
”Vi er allierede, vi står samlet”. Det budskab som her i baggrunden gjorde Nato meget ud af at fremhæve på sit topmøde i maj 2017, men det var ikke det, Donald Trump var kommet til Bruxelles for at sige. I stedet skældte præsidenten alliancepartnerne ud for ikke at bidrage nok til fælleskassen. Her ses han flankeret af Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg (th.), og Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, og den britiske premierminister Theresa May i en mere stille stund under topmødet. – Foto: Matt Dunham/AP/Ritzau Scanpix
 



Han har også trukket i land, hvad angår USA’s militære operationer uden for landets grænser. Mens kandidaten Trump bakkede op om en afslutning på USA’s engagement i Afghanistan, har præsidenten Trump gjort det klart, at amerikanske soldater er nødt til at blive i det krigshærgede land for at undgå, at den afghanske regering kollapser. Og selvom han under valgkampen erklærede, at USA skal holde sig fra dyre militære og humanitære interventioner i udlandet, besluttede han sig i april for at straffe det syriske regime for et giftgasangreb i byen Khan Sheikoun med et missilangreb på en syrisk luftbase.



Værdipolitik: Trumps tilhængere er tilfredse



Præsident Donald Trump fører en konsekvent værdipolitisk kurs. Allerede kort tid efter hans indsættelse i januar 2017 fjernede hans medarbejdere eksempelvis sektioner om klimaforandringer og seksuelle minoriteters rettigheder fra Det Hvide Hus’ hjemmeside.

Hans største værdipolitiske sejr er Senatets godkendelse i april af hans kandidat til den plads i USA’s højesteret, som har stået ledig siden begyndelsen af 2016 takket være Republikanernes benspænd for daværende præsident Barack Obamas kandidat. Med valget af den konservative Neil Gorsuch til ny højesteretsdommer gjorde præsident Trump det klart, at han agter at skubbe den stærkt indflydelsesrige domstol, der har det sidste ord i USA’s store værdipolitiske konflikter, så kraftigt til højre som muligt.

Dermed opfyldte han et løfte til sine mange hvide evangelikale vælgere, der betragter Højesteret som nøglen til at sikre en tilbagevenden til socialt konservative værdier i et stadig mere liberalt og sekulært USA. Dertil kommer, at Trump har udpeget mange socialt konservative dommere til USA’s lavere retsinstanser, hvilket bidrager til at rykke den dømmende magt dramatisk til højre.



 
Donald Trump indsætter dommer Neil Gorsuch
En tilfreds præsident Trump ser den konservative højesteretsdommer Neil Gorsuch blive taget i ed i Det Hvide Hus’ rosenhave i april 2017. Udnævnelsen og godkendelsen af Gorsuch er en af Trumps største indenrigspolitiske sejre i sit første år i embedet. Til højre ses Gorsuchs hustru, Marie Louise. – Foto: Evan Vucci/AP/Ritzau Scanpix.

Donald Trump indsætter dommer Neil Gorsuch
En tilfreds præsident Trump ser den konservative højesteretsdommer Neil Gorsuch blive taget i ed i Det Hvide Hus’ rosenhave i april 2017. Udnævnelsen og godkendelsen af Gorsuch er en af Trumps største indenrigspolitiske sejre i sit første år i embedet. Til højre ses Gorsuchs hustru, Marie Louise. – Foto: Evan Vucci/AP/Ritzau Scanpix.
 



Det var også et hensyn til de hvide konservative kristne, der ligger bag et andet væsentligt værdipolitisk tiltag: Trumps beslutning om at anerkende Jerusalem som Israels hovedstad og genforpligte sig til på længere sigt at flytte USA’s ambassade til byen fra dens nuværende beliggenhed i Tel Aviv. Konservative evangelikale har i årevis lobbyet for USA’s anerkendelse af Jerusalem som Israels hovedstad, og altimens andre amerikanske præsidenter har udtrykt opbakning til denne idé, er Trump den første til at opfylde ønsket.

Trumps hårde værdipolitiske kurs kom også til udtryk i hans opsigtsvækkende symbolske fejde sidste sommer med de hovedsageligt sorte professionelle fodboldspillere i NFL-ligaen, der som en protest mod race-ulighed og politivold over for sorte vælger at knæle i stedet for at stå under afspilningen af USA’s nationalsang. Trump fordømte de protesterende spillere, og altimens mange amerikanere opfattede hans hårde verbale angreb som værende under præsidentembedets værdighed, var præsidentens hvide bagland generelt godt tilfredse med hans forsvar for patriotiske værdier.

Præsidentens stort anlagte indrejseforbud mod personer fra udvalgte muslimsk-dominerede lande er et andet kontroversielt værdipolitisk tiltag. Efter at flere domstole blokerede forbuddet, høstede Trump en sejr, da Højesteret i december afgjorde, at hans indrejseforbud mod personer fra seks overvejende muslimske lande samt Venezuela og Nordkorea kan træde i kraft omgående. Indrejseforbuddet er dog kun midlertidigt godkendt, mens ankesager behandles.



 
Colin Kaepernick satte gang i protesten
Det var den nu kontraktløse NFL-quarterback Colin Kaepernick (th.), der helt tilbage i efteråret 2016 begyndte protesten med at knæle under afspilningen af den amerikanske nationalhymne. Her ses han sammen med sin daværende holdkammerat i San Francisco 49’ers Eric Reid (tv.). Foto: Marcio Jose Sanchez/AP/Ritzau Scanpix.
Colin Kaepernick satte gang i protesten
Det var den nu kontraktløse NFL-quarterback Colin Kaepernick, der helt tilbage i efteråret 2016 begyndte protesten med at knæle under afspilningen af den amerikanske nationalhymne. Foto: Marcio Jose Sanchez/AP/Ritzau Scanpix
 


Økonomisk politik: USA’s økonomi står stærkt



Donald Trump lovede under valgkampen at forbedre USA’s økonomi og den amerikanske middel- og arbejderklasses kår. I dag står han som præsident i spidsen for en gradvis og forholdsvis stabil økonomisk vækst, som han overtog fra sin forgænger i embedet, Barack Obama. Han har ikke, som nogle økonomer frygtede inden hans indsættelse, ført USA ud i en ny finanskrise, og den globale økonomi er i det hele taget i fremgang.

Amerikanernes lønninger stiger støt, og ledigheden er nede på 4,1 procent. Men hvad angår jobskabelse, er Trumps karakterer blandede. I gennemsnit voksede det amerikanske jobmarked med 171.000 nye jobs hver måned i 2017, hvilket er færre end i 2016, hvor det tilsvarende tal var 187.000. Og altimens Trump brugte en stor del af sin valgkamp med at love at styrke kulindustrien, og i juni hævdede, at han havde skabt 45.000 nye kulminejob, så viser officielle tal, at det faktiske tal blot er 1200.

Nogle økonomer giver imidlertid Trump æren for, at amerikanske virksomheder i 2017 blev mere investeringslystne. Meget tyder på, at det er takket være præsidentens omfattende deregulering af erhvervssektoren, at virksomheder har genfundet optimismen og nu øger investeringer i blandt andet nye fabrikker, personale og udstyr.

Samtidig er det lykkedes præsident Trump at få en stor skattereform igennem Kongressen. Reformen betyder, at erhvervslivet kan se frem til langt lavere selskabsskatter, og den har været med til at styrke det allerede blomstrende amerikanske aktiemarked. Til gengæld er det tvivlsomt, at reformen styrker den gennemsnitlige middel- eller arbejderklasseamerikaner.

Trumps løfte om at investere omkring 6100 milliarder kroner i USA’s infrastruktur og i samme ombæring skabe jobs og forbedre forældede veje, broer og lufthavne, hører også til listen af endnu uopfyldte løfter. Og til mange økonomers lettelse har han heller ikke indfriet sit løfte om at pålægge kinesiske varer enorme importafgifter, ligesom han heller ikke som lovet har forsøgt at skrotte frihandelsaftalen Nafta med Canada og Mexico.


 
 



Donald John Trump


  • Født den 14. juni 1946 i Queens i New York som næstyngste søn af ejendomsentreprenøren Fred Trump og Mary MacLeod Trump.
  • Har en bachelorgrad i økonomi og arbejdede allerede i studietiden i sin fars firma, som han formelt overtog i 1971.
  • Er milliardær og ejer en lang række firmaer, skyskrabere, hoteller og kasinoer.
  • I store dele af sit voksenliv har han været erklæret demokrat, men i 2016 stillede han op som Republikanernes præsidentkandidat og vandt i november samme år præsidentvalget over demokraten Hillary Clinton.
  • Er den første amerikanske præsident i nyere tid, som aldrig før har været valgt til et politisk embede eller har militær rang.
  • Er gift i tredje ægteskab med den slovenskfødte tidligere fotomodel Melania Trump, med hvem han har den 11-årige søn Barron. Har desuden fire andre børn fra sine to første ægteskaber.
  • Hans voksne børn er involveret i både hans politiske og forretningsmæssige interesser, og hans ældste datter, Ivanka Trump, og hendes mand, Jared Kushner, har officielle rådgiverstillinger i Det Hvide Hus.
  • Trump er presbyterianer, men ikke kendt som en flittig kirkegænger og modsat de fleste af sine nylige forgængere i embedet ikke velbevandret i Bibelen.



Donald John Trump


  • Født den 14. juni 1946 i Queens i New York som næstyngste søn af ejendomsentreprenøren Fred Trump og Mary MacLeod Trump.
  • Har en bachelorgrad i økonomi og arbejdede allerede i studietiden i sin fars firma, som han formelt overtog i 1971.
  • Er milliardær og ejer en lang række firmaer, skyskrabere, hoteller og kasinoer.
  • I store dele af sit voksenliv har han været erklæret demokrat, men i 2016 stillede han op som Republikanernes præsidentkandidat og vandt i november samme år præsidentvalget over demokraten Hillary Clinton.
  • Er den første amerikanske præsident i nyere tid, som aldrig før har været valgt til et politisk embede eller har militær rang.
  • Er gift i tredje ægteskab med den slovenskfødte tidligere fotomodel Melania Trump, med hvem han har den 11-årige søn Barron. Har desuden fire andre børn fra sine to første ægteskaber.
  • Hans voksne børn er involveret i både hans politiske og forretningsmæssige interesser, og hans ældste datter, Ivanka Trump, og hendes mand, Jared Kushner, har officielle rådgiverstillinger i Det Hvide Hus.
  • Trump er presbyterianer, men ikke kendt som en flittig kirkegænger og modsat de fleste af sine nylige forgængere i embedet ikke velbevandret i Bibelen.
 


Donald Trump og Paul Ryan
Præsident Trump og hans republikanske partifæller var i højt humør, da han kort før jul holdt en tale om den nye skattereform foran Det Hvide Hus og kongresledere som formanden for Repræsentanternes Hus, Paul Ryan (tv bag præsidenten). Foto: Manuel Balce Ceneta/AP/Ritzau Scanpix
Donald Trump og Paul Ryan
Præsident Trump og hans republikanske partifæller var i højt humør, da han kort før jul holdt en tale om den nye skattereform foran Det Hvide Hus og kongresledere som formanden for Repræsentanternes Hus, Paul Ryan (tv bag præsidenten). Foto: Manuel Balce Ceneta/AP/Ritzau Scanpix

 





KREDITERING


  • Tekst: Sidsel Nyholm, korrespondent i USA
  • Foto: Ritzau Scanpix/AP/Reuters
  • Tilrettelæggelse: Rasmus Fahrendorff
  • Visuel redaktør: Kim Schou
  • Digital redaktør: Stinne Andreasen
  • Udlandsredaktør: Kerrin Linde
  • Kontakt: net@k.dk



KREDITERING


  • Tekst: Sidsel Nyholm, korrespondent i USA
  • Foto: Ritzau Scanpix/AP/Reuters
  • Tilrettelæggelse: Rasmus Fahrendorff
  • Visuel redaktør: Kim Schou
  • Digital redaktør: Stinne Andreasen
  • Udlandsredaktør: Kerrin Linde
  • Kontakt: net@k.dk