Ild over Valby

Midt i frygten for den kolde krig lød der i Valby et brag uden lige. De fleste troede, at en atombombe var faldet over Danmark. Men det var Valby Gasværk, der var sprunget i luften – en af de største ulykker i danmarks­historien

Netop i dag er det 50 år siden

hvis krigen kommer


Folder forside

Denne pjece blev husstandsomdelt i januar 1962 og indeholdt instruktioner i, hvordan man kunne forberede sig på et atomangreb, og hvordan man skulle reagere, hvis katastrofen indtraf.


I januar 1962 udsendte Statsministeriet en pjece til samtlige husstande i Danmark. Tegningen på forsiden forestillede en by. Fra et hustag så man beboelsesejendomme, træer og en kirke i det fjerne. Der var mørkt, og øverst på tegningen stod: ”Hvis krigen kommer”.

Det var en anspændt tid. Den kolde krig var brandvarm, og med amerikanernes invasion af Svinebugten i 1961 og Berlinmurens opførelse samme år var det ikke blevet bedre. Verden over, også i Danmark, frygtede folk, at en atombombe ville falde.

Derfor indeholdt pjecen alt fra information om atom- og brintbombers varmestråling, trykbølge og radioaktivitet til en liste med forslag til proviantering i beskyttelsesrummet.

Folder beskyttelsesrum
Tegning fra folderen "Hvis krigen kommer"

Pjecen var også landet i en murermestervilla på Nøddehaven 23 i Valby ved København. Her boede familien Broe. Far, mor, dreng og pige.

I 1964 var der stadig ikke faldet en bombe, men frygten sad alligevel som en knude i maven hos mange danskere.

Familien Broe læste ikke i pjecen hver dag, men den lå i toppen af den øverste kommodeskuffe, så den nemt kunne findes frem. Hvis nu krigen kom.


Folder lang
Fra folderen "Hvis krigen kommer"

interview


Ivan Broe husker tilbage på den dag, eksplosionen lød. Foto: Leif Tuxen.


Lørdag den 26. september 1964 om formiddagen sad familiens otteårige søn Ivan på hug i forhaven. Med sin skovl byggede han en borg til små plasticsoldater, mens efterårssolen varmede hans arme.

Hans far var i værkstedet i kælderen.

Mens Ivan gravede med skovlen, lysnede det i horisonten. Drengen så himmelen tapetseret af ild og nåede lige at tænke: ”Den ild brænder dig op. Du kan ikke løbe fra den. Du dør.”

Trykbølgen fra eksplosionen kastede ham flere meter tilbage. I det fjerne hørte han ruder, der knustes, tagsten, der faldt, æbler og pærer, der dumpede ned på græsset.

Et øjeblik efter hørte han sin mor:

”Poul! Poul! Få Ivan ned i kæderen. Der er en eller anden idiot, der har trykket på knappen.”

Undgå panik
Fra folderen "Hvis krigen kommer"

det skete der


Valby Gasværk, der var et af landets største, blev taget i brug i 1907 og producerede gas indtil 1964.

Den 26. september 1964 var en ikke helt lukket ventil årsag til, at ilt og gas blandedes, og der udviklede sig en voldsom eksplosion. Der gik hul på de to store gasbeholdere, og gassen herfra førte til en voldsom brand.

Tre medarbejdere på gasværket døde, og det samme gjorde to mænd i Valby, der blev ramt af trykbølgen.

Omkring 230 mennesker blev såret, blandt andet af splintret glas.

Gif med skader

Et større antal lejligheder, villaer og butikker blev beskadiget på grund af ulykken. Fotos: Scanpix.


Et par minutter forinden gik 14-årige Pia Sandholt med naboens datter Susan op ad Lykkebovej i Valby. Naboen havde spurgt, om hun ville handle og passe den lille imens, og Pia Sandholt havde sagt ja. Flere af hendes kammerater boede nær gasværket, så hun og Susan gik ad den rute mod købmanden på Vigerslevvej.

Pia Sandholt så op mod gasværket, hvor et mærkeligt syn mødte hende. De to gasbeholdere på Valby Gasværk vred sig, og det så ud, som om de først sænkede sig, så blev løftet. Toppen af den ene beholder sprang op, og hun så en ildsøjle, der varmede luften helt hen til, hvor hun gik med Susan. Ilden fik fat i træerne omkring hende, men hun stod som forstenet, indtil et par drenge med stor fart på cyklerne råbte: ”Løb, løb!”.

Pia Sandholt tog Susan på armen og løb, alt hvad hun kunne i sine træsko. Da ilden havde lagt sig, stoppede hun og så den anden gasbeholder eksplodere.


gasværk oppefra

Branden i de to beholdere på gasværket, der rummede henholdsvis 60.000 og 87.000 kubikmeter gas, aftog efter kort tid. Foto: Københavns Stadsarkiv

store skader


Kort

Med 1045 skader på indbo, 119 skader på butikker og 73 skadede biler løb de materielle skader op i mere end 11 millioner kroner. Det svarer til omkring 110 millioner kroner i dag.

Kortet ovenfor blev brugt i flere medier og viste i hvor stor en radius, gaseksplosionen forvoldte skader.

Vinduer så langt som fem kilometer fra eksplosionsstedet blev knust af trykbølgen.


Der gik nogle sekunder, hvor Ivan ikke kunne få luft. Ilten var skubbet til side af trykket fra eksplosionen på gasværket. Da luften kom tilbage, væltede han endnu engang. Det føltes som en efterårsstorm, hvor der virkelig var gang i den. Indenfor rendte lillesøsteren rundt og sagde ”bum, bum, bum.” Hun var fire år. De logerende på første sal kom væltende ned ad trappen og ramlede ind i Ivans mor.

Da trykket og varmen havde lagt sig, så han op. ”Hold da op, det er gasværket, der er sprunget i luften,” sagde han til sig selv.

Da resten af familien var blevet klar over, at eksplosionen kom fra gasværket og ikke en atombombe, sprintede Ivan over til en kammerat. De skulle op at se, hvad der var sket. Op på cyklen og mod Vigerslev Allé, hvorfra man kunne se til gasværket. På hjørnet af Vigerslev Allé og Retortvej blev de stoppet af politiet. Vejbanen var dækket af tagsten og glas fra etageejendommene. Ambulancer og brandbiler fra nær og fjern forsøgte på bedste vis at komme frem til Frederiksberg Hospital, Diakonissestiftelsen eller Kommunehospitalet, der tilsammen tog imod langt de fleste af de døde og sårede.


oppefra ødelæggelser
Berlingske Tidende dagen efter eksplosionen. Kilde: Københavns Stadsarkiv

interview


Jørgen Sick husker tilbage på den dag, eksplosionen lød. Foto: Leif Tuxen

I en af ambulancerne sad 24-årige Jørgen Sick og hans mor.

Jørgen Sicks far, Børge Sick, var driftsbestyrer på Valby Gasværk, og familien Sick boede i en embedsbolig på selve gasværksgrunden. Jørgen Sick var på vej til engelskundervisning inde i København, men havde kun tilbagelagt 200 meter på cykel, da de to gasbeholdere sprang i luften. Han cyklede tilbage og fandt sin mor i chok i stuen. Døren ud til haven var sprængt itu, og vinduesglas lå splintret overalt, tagsten var drysset ned udenfor. Moderen troede, at det var støvsugeren, der havde forårsaget eksplosionen.

Mens Jørgen Sick forsøgte at få samling på sin rystede mor, kom hans far løbende. Han så, at sønnen var hos sin mor, og løb tilbage mod det nu pulveriserede gasværk.

Jørgen Sick fik tilkaldt en ambulance til moderen, og så kørte de mod Diakonissestiftelsen på Frederiksberg. Ambulancen hoppede og dansede af sted, og nedfaldne tagsten og vinduespartier forvandlede køreturen til et slalomløb. Ambulancen punkterede først på det ene hjul og kort efter på det andet, så moderens glas med nervepiller blev kastet ud i ambulancen. Ambulanceføreren måtte med kun to farbare hjul kapitulere, og Jørgen Sick og hans mor blev sat i en ny ambulance, der kunne køre det sidste stykke.

Først da de nåede til Diakonissestiftelsen, opdagede Jørgen Sick, hvor alvorlig situationen var. Folk stod i kø med snitsår og bandager uden for hospitalet.

Som 17-årig optog Ken Kreutzmann disse billeder med sin fars smalfilmskamera. Video: Ken Kreutzmann/"Danskernes egen historie"/Nordisk Film. Musik: Incompetech Royalty Free Musik


hurtig hjælp


slideshow2

Kort efter eksposionen var redningsarbejdet sat i system. Brandfolk gik i gang med at grave sig gennem murbrokker og fjerne sammenkrøllede stålbjælker assisteret af civile, der kom for at hjælpe til. Fotos: Scanpix


På Vigerslev Allé blev en ung kvinde suget ud af sin lejlighed på grund af trykbølgen. Hun kom svært til skade. 10 kvinder blev blæst ud af en frisørsalon, mens hårlak og andre skønhedsprodukter blev kastet rundt i lokalet og knust.

Maskinarbejder Kenneth Møller sad i sin stue på Vigerslev Allé, da trykbølgen ramte huset. Han blev slynget ud af stolen, han sad i, mens det regnede med glasskår over ham. Rent instinktivt kastede han sig ned på gulvet, krøb på alle fire ud i entréen og ud i trappeopgangen. Folk i hele ejendommen skreg. De kom styrtende ud med blod i ansigtet og på hænderne. Kalkstøvet stod tæt, så det varede noget tid, før Kenneth Møller kunne se frem for sig. Udenfor faldt tagsten ned. Nogle ramte de beboere, som var flygtet ud på gaden. Panikken var total.

Udsnit af Politikens forside den 27/9 1964. Kilde: Københavns Stadsarkiv

En taxachauffør, der holdt parkeret på Husum Torv i udkanten af København, så paddehatteskyen og meddelte til centralen, at der sandsynligvis var kastet en atombombe. Myndighederne modtog lignende alarmeringer, og en overgang brød hele telefonnettet sammen. Overalt i København standsede folk og betragtede røgsøjlen over Valby. Flere steder brød trafikken sammen.

En højgravid kvinde, der havde pådraget sig et chok på grund af dunderet fra Valby Gasværk, blev indlagt på sygehuset og gik i fødsel. Den lille pige, der kom til verden, var velskabt og bor i dag få kilometer fra den tidligere gasværksgrund.

Interview i avisen Aktuelt. Kilde: Københavns Stadsarkiv

Noget tid efter eksplosionen stod det klart, at i alt 230 mennesker var kommet til skade ved eksplosionen. 14 blev indlagt, kvæstet af trykbølgen eller såret af glasskår eller nedfaldne bygningsdele. Fem mennesker døde.


fem mennesker døde


brev
Fru Vestergaard, der blev enke ved katastofen, modtog Kommunalbestyrelsen og Belysninsgvæsenets "forsikringer om vor dybeste medfølelse." Se brevet i stor størrelse her (åbner i nyt vindue). Kilde: Københavns Stadsarkiv. Foto: Leif Tuxen

Tillidsmand på gasværket Ernst Dam telefonerede, da braget fra den første beholder lød. Skillevæggen blev blæst ind i rummet, hvor han stod, og alle ruder knust. Han nåede lige at sige, at der var sket en ulykke, da det buldrede fra beholder nummer to.

Det stod klart for ham, at eksplosionen kom fra gasbeholderne. Han ræsede derover, hvor han blev mødt af det, der lignede en krigszone. Der lå et krater af murbrokker, tonstunge ledninger var blæst ned og vredet fra hinanden. Det brændte overalt.

Driftsbestyrer Børge Sick kom løbende fra hovedkontoret, og sammen med ham fik Ernst Dam og de øvrige arbejdere samlet holdet. Der skulle være 13, men de var kun 10. Brandfolk og Civilforsvaret kom til, og de begyndte at grave i murbrokkerne. De fandt hurtigt de to smede Villy Hansen og Thorvald Andersen døde. August Secher Vestergaard, der havde siddet på sit kontor i en lille tilbygning tæt ved eksplosionens epicenter, fandt de også død.

Ifølge de efterfølgende tekniske undersøgeler var en ventil til den ene af gasbeholderne ikke blevet lukket fuldstændig efter de to smedes eftersyn. Gassen sivede derfor ud i rummet, skabte forbindelse med ilten og dannede knaldgas, der kunne antændes med en enkelt lille gnist. Hvordan det skete, kunne ikke fastslås med sikkerhed, men i Arbejdstilsynets rapport blev det foreslået, at en gnist fra et stykke tabt værktøj kunne have udløst eksplosionen.


Menneskelig fejl?
Kilde: Københavns Stadsarkiv. Foto: Leif Tuxen

Udover de tre arbejdere fra gasværket omkom bogbinder Thorvald Christensen, der befandt sig i en bagerforretning i nærheden af ulykkesområdet. Han døde af chok. Også skolelæreren Dahlman Olsen døde, da han kom cyklende ad Vigerslev Allé. De præcise omstændigheder omkring hans død er dog uklare. Nogle rapporter tyder på, at han blev ramt af nedfaldne bygningsdele, mens dødsårsagen ifølge andre skyldes trykbølgen fra eksplosionen, der skulle have kastet ham rundt i luften. Dahlman Olsen var matematiklærer på den nærliggende Lykkebo Skole. Han var også lærer for Pia Sandholt, som var elev på skolen, hvor Ivan Broe også gik.


ansvaret


slidesow 3
Fotos: Scanpix og Københavns Stadsarkiv

Der skulle placeres et ansvar efter ulykken.

Retten fandt, at den eneste, der kunne stilles til ansvar, var driftsbestyrer Børge Sick.

Han blev anklaget for at have undladt at koordinere arbejdet og iværksætte de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, der skulle have forebygget ulykken.

Børge Sick erklærede sig selv ikke skyldig, men blev dømt.

500 kroner lød bøden på.


Lige nøjagtig den lørdag havde eleverne dog fri. Det viste sig at være et rent lykketræf. I årtierne forinden var man begyndt at forkorte arbejdsugens 55 timer, og i 1964 betød det indførelsen af en månedlig fridag om lørdagen for skoleeleverne. Frilørdagen i september faldt den 26. Havde Ivan siddet ved sin normale pult, var han blevet mast af en loftsbjælke. Det erfarede han dagen efter eksplosionen, da han og en flok klassekammerater svingede forbi skolen.

Flere af barakkerne, hvor de små klasser holdt til, var brast sammen. Blandt andet den, hvor anden klasse og Ivan holdt til. En stor del af vinduesrammerne i selve skolekomplekset manglede ruder. De var blæst ind i klasselokalerne.

I dagene efter eksplosionen holdt Lykkebo Skole lukket. Gymnastiksalene blev brugt som lazaret, og det krævede et stort oprydningsarbejde at fjerne de mange glasskår. I årene efter måtte skolens store græsplæne ikke benyttes, fordi tusinder af glasskår stadig lå gemt i den.

Ugen efter eksplosionen skulle Pia Sandholt konfirmeres. Det foregik i Vigerslev Kirke, der lå tæt på gasværket. Kirkens tag manglede, vinduerne var blæst ud, og der lå stadig små stykker glas over alt i kirken. Alle havde frakker over festtøjet. Det var en usædvanlig festdag. Man turde ikke at ringe ind med kirkeklokkerne, da man var bange for, at taget skulle falde sammen. Den dag glemmer Pia Sandholt ikke.



Gasværk indefra
Indenfor i Valby gasværk efter eksplosionen. Foto: Københavns Stadsarkiv og Leif Tuxen

tiden efter


Gas
Foto: Scanpix

Efter eksplosionen valgte man ikke at genopbygge Valby Gasværk. I stedet blev området udlagt til boliger og grønne arealer.

I 1967 blev en ny gasbeholder opført i Valbyparken, cirka en kilometer derfra. Den blev taget ud af brug i 2007 og revet ned i november 2012.


Den 26. september 1964 har taget bo i Ivan Broe og Pia Sandholt. Den i dag 64-årige kvinde er stadig bange for åben ild, og når hun tænker på ulykken, er det, som om hun kan mærke varmen igen. Hun troede, at ilden ville fange hende den dag i Valby. Det er ikke længere hver dag, hun tænker på det, men frygten for, at noget lignende skulle ske igen, sad i hende i lang tid efter.

Ivan Broe, der i dag er 58 år, krymper stadig sammen, hvis han kører i S-tog forbi Østre Gasværk i København, og han drømmer ofte om ulykken. I drømmen kører han forbi gasværket og går i panik. ”Vi skal væk, vi skal væk,” kommanderer han til togføreren.

Folk var i chok den dag, husker Ivan Broe, der selv betegner oplevelsen som den mest voldsomme, han har haft. Det bliver ikke vildere, siger han.

Med mindre en eller anden idiot trykker på knappen.


vindue
Udsigt over Vigerslev Allé den 26. september 1964. Foto: Københavns Stadsarkiv

Sådan gjorde vi:

Artiklen er skrevet efter interviews med Ivan Broe, Pia Sandholt og Jørgen Sick. Fakta bygger på dokumenter fra Arbejdstilsynet, Københavns Belysningsvæsen og Københavns Stadsarkiv.

Tekst: Christian Birk. Bearbejdning af arkivfotos og nye billeder: Leif Tuxen. Tilrettelæggelse samt video: Kim Schou

Del artiklen med dine venner: