Ensomheden
kan fylde alt

De fire problemer,
gymnasieelever kæmper
mest med
– del 2

Hjem, del 1, del 3, del 4

Ensomheden
kan fylde alt

De fire problemer,
gymnasieelever kæmper
mest med
– del 2

Hjem, del 1, del 3, del 4

De fire problemer,
gymnasieelever kæmper mest med
– del 2:

Ensomheden
kan fylde alt

Hjem, del 1, del 3, del 4



Tekst: Else Marie Nygaard

Tegninger: Morten Voigt

Tilrettelæggelse: Kim Schou

24/3 2017




Har dit barn en ven? Ifølge seks studievejledere fra fire gymnasier, som Kristeligt Dagblad har talt med, opfatter eleverne det som en grundlæggende værdi at lykkes socialt. Gymnasietiden forbindes ikke kun med hårdt arbejde, men også med fællesskab. Det har umådelig stor betydning at føle sig vellidt i klassen, og måske er det derfor svært at tale om, at man er ensom. Ensomhed kan fylde så meget, at det nærmest er umuligt at lære noget. Det er sjældent eleven selv, som bruger ordet, men noget som kommer frem i samtalen.

Selv om eleven ikke taler om ensomheden, har den hos mange et fysisk udtryk, som lærere vil bemærke og måske gå til studievejlederen med. Det kan for eksempel være, at en elev holder op med at markere sig i timen. Det kan være en elev, som beholder overtøjet på i timen eller bliver alene tilbage i klasseværelset med madkassen. Og det kan være en elev, der griber sin telefon, straks timen er forbi – for at se optaget ud, mens andre taler og griner.

Sådan gjorde vi

  • Denne artikel bygger på interview med studievejleder Pernille Sørensen fra Dronninglund Gymnasium i Nordjylland, Tina Aahave fra Marseliesborg Gymnasium i Aarhus, Gunhild Hansen og Ida Wernberg fra Rødovre Gymnasium ved København og Esben Laursen og Linda Søndergaard Petersen fra Solrød Gymnasium på Sjælland.

I samtalen med studievejlederen kan eleven fortælle, at han eller hun føler sig som tilskuer til andres velfungerende, sociale liv, hvor drenge markerer sammenholdet med puf og kropssprog, og pigerne i hvert fald har en eller to veninder, som de i bogstaveligste forstand er slyngveninder med. Og så er der de små hverdagshændelser, som minder eleven om, at man ikke er en del af fællesskabet: Hvorfor var der optaget de gange, man forsøgte at få plads i sofahjørnet med de andre piger? Hvorfor var der ikke nogen, som reagerede på ens opslag på Facebook?

På gymnasierne ved man, at der skal struktur til for at dæmme op for ensomheden. Det er derfor, eleverne ofte ikke selv kan vælge, hvor de vil sidde i klassen, ligesom det typisk vil være deres undervisere, som danner grupperne, når der skal laves gruppearbejde. Det er en hjælp til de mange, som har svært ved at finde ud af, hvordan man bliver en del af det nye fællesskab. Efter måske 10 år i samme folkeskole kan det være udfordrende at forholde sig til en ny klasse, og derfor er der også gymnasier, som ordinerer telefonfri frikvarterer. I stedet beder de eleverne medbringe brætspil til pauserne den første tid.

En ensom elev vil ofte idyllisere de andres sammenhold, og dermed vil han eller hun overse den usikkerhed, mange kender. Det kan godt være, at de andre ser sammentømrede ud, men ofte er de pejlende i forhold til, hvor meget de tør investere i fællesskabet. Mange tør ikke være den, som tager initiativet til en forfest, for det er for sårbart, hvis der ikke er nogen, som vil komme. Følelsen af ensomhed er langt mere udbredt, end den ensomme elev ofte aner.


For at hjælpe eleven med at komme ud af ensomheden kan studievejlederne forsøge at indgyde mod til at investere i fællesskabet ved at turde henvende sig til andre og bidrage til det fælles liv. Da man gik i børnehave, var det nærmest en del af legen at planlægge, at man skulle lege videre hjemme hos hinanden, men hvad siger man, når man går i gymnasiet? I en samtale om ensomhed vil studievejlederen spørge, om der er en eller to elever, man kan føle sig tryg ved?

Et effektfuldt råd til elever med ensomhed kan være en opfordring fra studievejlederen om, at man tager del i et fælles projekt på skolen. Mange gymnasier opsætter musicals, som kan fungere som en social kuvøse. Selv om man ikke har talent for hverken sang eller skuespil, kan man få en opgave på holdet. Når sidste forestilling er spillet, vil man ofte opleve, at man har fået et fællesskab, man kan kalde sit.

Studievejledere

  • Der er ikke krav i loven om, at man skal have studievejledere, men skolen skal udarbejde retningslinjer for trivsel og fastholdelse.
  • De fleste gymnasier har studievejledere, som også bliver kaldet gennemførselsvejledere. Studievejledere er lektorer og mange har en efteruddannelse inden for vejledning. Mange gymnasier samarbejder desuden med en psykolog, der kan tilbyde elever et individuelt forløb.
  • Nogle skoler kombinerer studievejledning med tilbud om forskellige gruppeforløb, hvor man arbejde med temaer som eksamensangst eller forløb for stille elever.


Gymnasieliv i tal

Det almene gymnasium er den ungdomsuddannelse med den største gennemførselsprocent. 84 procent af de unge, som begynder i gymnasiet, får en studenterhue.

36 procent af en årgang har en almen studentereksamen (STX), når de er fyldt 20 år. 10 procent har en studentereksamen fra et handelsgymnasium (HHX), otte procent fra HF og fem procent fra et teknisk gymnasium (HTX), når de er fyldt 20 år.


  • 71 procent af gymnasieeleverne svarer, at de har en høj livstilfredshed.
  • 31 procent af eleverne siger, at karaktererne spiller en meget stor rolle. I 1996 svarede 17 procent, at karaktererne spillede en meget stor rolle.
  • 9 procent føler sig ofte ensomme.
  • 12 procent føler sig dagligt stressede.
  • 21 procent af eleverne sover mindre end syv timer om natten. For drenge er tallet 26 procent.
  • Typisk er skoledagen er fra klokken 8 til 15. Man beregner en til to timers daglige lektielæsning foruden de skriftlige afleveringer, som skolerne prøver at planlægge så eleverne ikke skal bruge mere end 12 timer om ugen på det skriftlige arbejde.


Sådan gjorde vi

  • Denne artikel bygger på interview med studievejleder Pernille Sørensen fra Dronninglund Gymnasium i Nordjylland, Tina Aahave fra Marseliesborg Gymnasium i Aarhus, Gunhild Hansen og Ida Wernberg fra Rødovre Gymnasium ved København og Esben Laursen og Linda Søndergaard Petersen fra Solrød Gymnasium på Sjælland.





Her er de fire problemer, gymnasieelever kæmper mest med