Når hænderne ryster,
og sveden pibler frem
De fire problemer,
gymnasieelever kæmper
mest med
– del 4
Når hænderne ryster,
og sveden pibler frem
De fire problemer,
gymnasieelever
kæmper
mest med
– del 4
De fire problemer,
gymnasieelever kæmper mest med
– del 4:
Når hænderne
ryster,
og sveden
pibler frem
Er du forælder til et barn, som altid kommer hjem med høje karakterer? De seneste år har der været meget fokus på såkaldte 12-tals-piger, når man har set på psykisk mistrivsel blandt unge. Ifølge de studievejledere Kristeligt Dagblad har været i kontakt med, er debatten om 12-tals-pigerne med til at tegne et skævt billede af, hvilke elever der har en tilgang til skolearbejdet, der kan påvirke deres psykiske trivsel.
Nogle får deres første angstanfald i gymnasiet. Eleven kan sidde i en time og opleve hjertet galopere, hænderne ryste og sveden pible frem på panden. For andre sker det i idræt den dag, hvor de skal lede klassen i opvarmningen. Der er tjek på det hele fra bevægelserne til playlisten, men med ét hyperventilerer man, mærker svimmelheden og løber ud af idrætssalen og væk fra skolen.
Studievejlederen kan hjælpe eleven med at få sat ord på den voldsomme oplevelse. Har eleven haft et angstanfald, vil studievejlederen typisk bede eleven kontakte sin læge, og siden vil hun tale med eleven om, hvordan man kan komme gennem skoledagen, selvom angsten kan dukke op igen. Efter en tid begynder mange elever at kunne se et mønster i, hvornår angsten viser sig.
Der har været talt og skrevet så meget om stress og depression i gymnasiet, at det har medført en anden åbenhed om de problemer. I mange klasser er der elever, som er i medicinsk behandling for en klinisk depression, men der er langt flere, som er pressede og triste, uden at de har en depression.
Der er elever, som aftaler et møde med studievejlederen, fordi de mærker en tristhed, de ikke ved, hvad de skal gøre ved. Ofte er det piger, som har set det som deres opgave at støtte veninder, som har haft det svært. I den slags samtaler vil man typisk se på elevens dagsprogram, for måske er det ikke stress eller depression, men sunde signaler på et liv, hvor der mangler luft i programmet. Ikke sjældent viser det sig, at man har dage, hvor alt er udsolgt: Skole, træning, lektier og så den løbende kontakt med kæresten og veninderne, som man forsyner med billeder og kommentarer. Når det bliver weekend, har eleven en større aflevering, to vagter i supermarkedet, en familiefødselsdag – og så er der måske en kæreste.
Når elever taler om pres, som påvirker deres velbefindende, taler de ofte om karakterer. De ser tallene som deres bro til fremtiden. Gennem livet har de fået fortalt, at de kan, hvad de vil. En del ved ikke, hvad de vil, når det kommer til valg af videregående uddannelse, men de ved, at de vil sikre sig, at alle døre er åbne, når de skal vælge en uddannelse. Derfor skal de have høje snit. De gør deres bedste, og det er til et 7-tal. Næste gang der er en aflevering, gør de sig mere umage og ser på opgaven, som var den et kunstværk. Igen er karakteren 7. For mange er gymnasiet stedet, hvor de opdager, der ikke altid er en vej, hvor der er en vilje. Men hvem er man så, hvis man ikke er eleven, som samler på tocifrede karakterer?
Presset handler også om vanskeligheden ved at skulle vælge. Det kan være valget om at komme til en fest på lørdag, når der også er en aflevering i både fysik og matematik. Det kan være valget af ungdomsuddannelse: Valgte man overhovedet rigtigt, da man søgte ind på det almene gymnasium, eller skulle det hellere have været handelsgymnasiet? Og hvilke fag skal man have på A-niveau. Skulle man have taget samfundsfag og ikke matematik på højeste niveau?
Når vejlederne taler med eleverne om pres, taler de ofte om, hvor meget man skal gøre ud af skolearbejdet, og nogle studievejledere har en slags lakmusprøve: Mener eleven aldrig, at der kan være en fest eller en biograftur, som kan gå forud for en aflevering? Så bør de overveje, om de har balance i forholdet mellem skole og fritidsliv. Lektien fra studievejlederen kan være, at man skal sætte daglige pauser ind i programmet.
Er man presset, fordi man ikke vil få den eksamen, man havde drømt om, kan det hjælpe, når man sammen med studievejlederen prøver at opliste alle de studier, hvor man har udsigt til at kunne blive optaget. Når man er presset, har man brug for hjælp til at se muligheder.
Gymnasieliv i tal
36 procent af en årgang har en almen studentereksamen (STX), når de er fyldt 20 år. 10 procent har en studentereksamen fra et handelsgymnasium (HHX), otte procent fra HF og fem procent fra et teknisk gymnasium (HTX), når de er fyldt 20 år.
- 71 procent af gymnasieeleverne svarer, at de har en høj livstilfredshed.
- 31 procent af eleverne siger, at karaktererne spiller en meget stor rolle. I 1996 svarede 17 procent, at karaktererne spillede en meget stor rolle.
- 9 procent føler sig ofte ensomme.
- 12 procent føler sig dagligt stressede.
- 21 procent af eleverne sover mindre end syv timer om natten. For drenge er tallet 26 procent.
- Typisk er skoledagen er fra klokken 8 til 15. Man beregner en til to timers daglige lektielæsning foruden de skriftlige afleveringer, som skolerne prøver at planlægge så eleverne ikke skal bruge mere end 12 timer om ugen på det skriftlige arbejde.
Sådan gjorde vi
- Denne artikel bygger på interview med studievejleder Pernille Sørensen fra Dronninglund Gymnasium i Nordjylland, Tina Aahave fra Marseliesborg Gymnasium i Aarhus, Gunhild Hansen og Ida Wernberg fra Rødovre Gymnasium ved København og Esben Laursen og Linda Søndergaard Petersen fra Solrød Gymnasium på Sjælland.