Bærende billedeBærende billede
Overblik:
Angrebet i London
Overblik:
Angrebet i London





Overblik:
Tragedien i London
Politiet afspærrede hurtigt området omkring parlamentsbygningen efter angrebet onsdag eftermiddag. Foto: Victoria Jones, PA Photo/Polfoto


Onsdag den 22. marts kørte en ukendt gerningsmand bevidst ind i adskillige mennesker på Westminster Bridge i den britiske hovedstad London og ramte flere mennesker.

Her kan du danne dig et overblik over det tragiske forløb




Sidst opdateret fredag den 24. marts 2017 kl. 10.55

Kilder: Sky News, DR, Ritzau, The Guardian, BBC, CNN, Berlingske, AP, Reuters mfl. Ved netredaktionen/net@k.dk




Det ved vi indtil videre*

*Oplysningerne opdateres løbende. Antal dræbte og sårede skal tages med forbehold og kan udvikle sig.

Dræbte

5

Heriblandt gerningsmanden

Sårede

40

Heraf syv alvorligt sårede

Hvor

Westminster Bridge

Ved det britiske parlament i det centrale London

Hvornår

Kl. 15.40

Dansk tid. Den 22. marts



Forløb

kort
Tragedien fandt sted på Westminister Bridge i London, nær parlamenet. Kort: Barbara Dahl Poulsen


Angrebet begyndte ifølge Sky News, da en person bevidst kørte sin grå Hyundai i40 ind i en menneskemængde på Westminster Bridge.

Politiet i London modtog den første anmeldelse klokken 15.40 dansk tid, skriver DR.

Bilen kørte kort efter ind i et hegn og forulykkede ud for det britiske parlament. Herefter fortsatte gerningsmanden til fods mod bygningen, og stak efterfølgende en politibetjent ned med en kniv.

Umiddelbart efter blev gerningsmanden skudt og dræbt af betjente. Der er tale om den 52-årige Khalid Masood, som var bosat i Birmingham. En by, der er kendt for at huse mange radikaliserede muslimer, skriver Ritzau.

Politiet efterforsker ifølge Ritzau angrebet som islamistisk relateret terror..

Torsdag morgen har britisk politi ifølge Ritzau foretaget seks razziaer og otte anholdelser i Birmingham og andre steder i landet efter angrebet i London.

Fredag morgen har britisk politi foretaget yderligere to anholdelser, så antallet af anholdte nu er oppe på ti personer. Det oplyser nyhedsbureauet AP.

Islamisk Stat har taget skylden for angrebet, skriver nyhedsbureauet Amaq ifølge Reuters.





Kort: Barbara Dahl Poulsen
I Bruxelles markerede indbyggerne et-årsdagen for terrorangrebet mod lufthavnen Zaventem og en af byens metrostationer. Netop på årsdagen blev London ramt af angreb. Foto: Geert Vanden Wijngaert, AP/Polfoto


Ofrene

Fire personer meldes indtil videre dræbt. Blandt dem gerningsmanden.

De dræbte er ifølge Ritzau identificeret som:

Politibetjenten Keith Palmer, som blev 48 år. Han har ifølge BBC arbejdet ved politiet i 15 år.

En kvinde i 40’erne, der blev ramt og dræbt af gerningsmandens bil på Westminster Bridge. Ifølge avisen The Guardian er den dræbte kvinde en 43-årig kvindelig spansk statsborger, Aysha Frade, der arbejdede som lærer i London.

En mand i 50’erne – man ved fortsat ikke, hvordan han døde.

En 75-årig mand døde sent torsdag som følge af sine kvæstelser, oplyser Metropolitan Police.

40 personer blev såret ved angrebet. Ifølge Mark Rowley fra det ledende britiske politis anti-terroraktion er 29 fortsat indlagt på hospitalet, hvoraf syv behandles for alvorlige skader, skriver Ritzau.

De sårede tæller ifølge CNN blandt andet tre franske gymnasieelever, fire britiske universitetsstuderende og to rumænere, som alle kom til skade, da gerningsmanden kørte sin bil ind i dem på Westminster Bridge. Fire sydkoreanere og en australsk statsborger skulle ifølge landenes udenrigsministerier også være blandt de sårede, skriver CNN.

Der er ingen meldinger om danskere blandt de dræbte eller sårede.





Politibetjenten Keith Palmer blev dræbt af knivstik under angrebet. Foto: Metropolitan Police/AP
Billede taget fra en redningshelikopter af sydsiden af Westminster Bridge, der leder hen til parlamentsbygningen. Foto: AP/Polfoto


Gerningsmanden

Politiet i London har torsdag eftermiddag sat navn på gerningsmanden. Det drejer sig om Khalid Masood, en 52-årig mand med flere domme bag sig. Blandt andet er han dømt for vold og våbenbesiddelse, men har ikke tidligere været dømt for terrorrelaterede overtrædelser.

Khalid Masood er født i Kent, der ligger sydøst for London, og politiet mener, at han på det seneste har boet i West Midlands i Midtengland. Han er også kendt under en række andre navne, beretter politiet.

Han blev skudt og dræbt af betjente foran det britiske parlament.

Mark Rowley fra det britiske politis anti-terroraktion siger til BBC, at man arbejder ud fra en teori om, at manden var ”inspireret af international terrorisme” og ”islamisk relateret terror”.

I en tale i det genåbnede britiske parlament, siger premierminister Theresa May, at gerningsmanden for nogle år siden blev efterforsket for tilknytning til ekstremisme. Samtidig kalder hun ham dog en "perifer figur".

Islamisk Stat har taget ansvaret for angrebet, men indtil videre peger det ikke på, at gerningsmanden var styret fra Syrien eller Irak, selvom IS via sit talerør Amaq har kaldt ham en af sine soldater.



En politibetjent patruljerer ved Whitehall i London dagen efter angrebet. Foto: Jonathan Brady, AP/Polfoto


Parlamentsbygningen i London flager på halv dagen efter angrebet. Foto: Jonathan Brady, AP/Polfoto


Det ved vi i øvrigt

Parlamentsbygningen og de omkringliggende gader var onsdag afspærret i flere timer.

Først klokken 19.30 fik dele af personalet ifølge Ritzau lov til at forlade nogle af kontorbygningerne i parlamentet.

Ritzau skriver desuden, at den britiske premierminister, Theresa May, som befandt sig i parlamentsbygningen under angrebet, er uskadt. Hun blev evakueret og kørt til sit hjem.

BBC skriver, at otte personer tidligt torsdag er anholdt på forskellige adresser i London, Birmingham og andre steder i landet – i relation til angrebet.

Der er ingen danskere blandt de dræbte, men to 8. klasser fra Ørestad Skole i København opholdt sig tæt ved parlamentet og oplevede ifølge Berlingske situationen på klos hold.



Premierminister Theresa May talte til befolkningen i kølvandet på angrebet på landets parlament. Hun var selv til stede i bygningen, da angrebet fandt sted. Foto: Richard Pohle, PA Photos/Polfoto


Matt Dunham, AP/Polfoto


Reaktioner

Reaktioner fra hele verden strømmer ind. Her bringer vi et udvalg:

Storbritanniens premierminister, Theresa May: ”Vi vil aldrig give efter for terror.”

Den tyske forbundskansler, Angela Merkel: ”Selvom vi endnu ikke kender baggrunden for dette angreb, så bekræfter jeg over for Tyskland og dets borgere: I kampen mod enhver form for terrorisme står vi fast og beslutsomt sammen med Storbritannien.”

USA’s udenrigsminister, Rex Tillerson: ”Vi fordømmer disse forfærdelige voldshandlinger, og uanset om de er blevet udført af forstyrrede personer eller terrorister, så mærker ofrene ingen forskel.”

Frankrigs indenrigsminister, Matthias Fekl: ”Et af demokratiets højborge er blevet angrebet. Vi sender vores helhjertede solidaritet med Storbritannien. Frankrig er naturligvis parat til at give sin alt den støtte, der er behov for.”

Danmarks statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V): ”Forfærdet over billederne fra London. Mine tanker går til vores britiske venner.”

Hollands premierminister, Mark Rutte: ”Briterne kan regne med vores støtte. Vi følger situationen tæt og er i kontakt med britiske myndigheder.”

Europa-Kommissionens præsident, Jean-Claude Juncker: ”At noget lignende sker igen præcis den samme dag et år efter (terrorangrebene i Bruxelles’ lufthavn og metro, red.), sætter mig i en situation, hvor man ikke har nok ord til at udtrykke, hvor dybt det berør mig.”

Londons borgmester, Sadiq Khan: "Vi må aldirg acceptere, at terrorister får succes, vi må aldrig acceptere, at terrorister ødelægger vores liv eller ødelægger måden, vi lever på."

USA's tidligere præsident, Barack Obama: "Mit hjerte er med ofrene og deres familier i London. Terroraktioner kan ikke ryste vores britiske allieredes styrke eller modstandskraft."



Læs også



Historisk set

Tidslinje: Terror i Europa

Et blik på nogle af de større terrorhandlinger de sidste fem år

Fotos: Scanpix


  • 19. december 2016: Berlin, Tyskland: En lastbil lastet med stål kører gennem et tæt befolket julemarked på Breitscheidstplatz i Berlin. 12 døde, 56 sårede. Gerningsmanden, en tuneser ved navn Anis Amri, blev fire dage senere skudt og dræbt af politiet i Milano, Italien.
  • 14. juli 2016: Nice, Frankrig. Under en fejring af Bastilledag påkører en mand med en lastbil en stor menneskemængde på strandpromenaden Promenade des Anglais i Nice. 84 døde, cirka 200 sårede. Islamisk Stat (IS) tager ansvaret for den enlige gerningsmands handling.
  • 28. juni 2016: Istanbul, Tyrkiet. Tre selvmordsbombere udløser eksplosioner i Atatürk lufthavn. De dræber 41, inklusive sig selv, og sårer 239 personer. Terrororganisationen Islamisk Stat (IS) mistænkes for at stå bag, men har ikke taget ansvaret.
  • 13. juni 2016: Magnanville, Frankrig. En politibetjent og hans hustru stikkes ihjel i deres hjem nær Paris af en franskfødt gerningsmand med marokkansk baggrund. IS har taget ansvaret.
  • Lufthavnen i Bruxelles, Belgien
    22. marts 2016: Bruxelles, Belgien. 32 mennesker bliver dræbt og over 340 såret, da seks eksplosioner rammer lufthavnen Zaventem og metro. IS tager ansvaret.
  • 16. januar 2016: Istanbul, Tyrkiet. Et syrisk IS-medlem dræber 10 og sårer 15, da han sprænger en bombe på Sultanahmet-pladsen. Ingen har taget ansvaret, men IS menes at stå bag.
  • 13. november 2015: Paris, Frankrig. Inden for kort tid finder seks terrorangreb sted rundt omkring i Paris, heriblandt på cafeer og spillestedet Bataclan. 130 personer dør, og 433 såres. Gerningsmændene er franske og belgiske statsborgere. IS tager ansvaret.
  • 20. juli 2015: Suruc, Tyrkiet. Mindst 32 personer dræbes af en selvmordsbomber ved et kulturcenter. IS mistænkes for at stå bag.
  • Blomster ved synagogen i København
    13. juni 2015: København, Danmark. Den danske statsborger Omar el-Hussein, som har palæstinensisk baggrund, dræber to civile, Finn Nørgaardog Dan Uzan, ved henholdsvis Krudttønden på Østerbro og den jødiske synagoge i København. Han sårer senere samme dag fem politifolk, før han selv bliver skudt og dør.
  • 7. januar 2015: Paris, Frankrig. Det franske satireblad Charlie Hebdo og et supermarked angribes af franske statsborgere med algerisk baggrund. Satirebladets chefredaktør og tre tegnere dræbes, og to politifolk skydes under et efterfølgende gidseldrama. Gruppen 2al-Qaeda på den arabiske halvø” tager ansvar for angrebet.
  • 18. juli 2012: Burgas, Bulgarien. En canadisk-libanesisk selvmordsbomber angriber en bus med jødiske børn. Otte dør, og 30 såres. Hizbollah, der er et libanesisk parti og en paramilitær gruppe, menes at stå bag.
  • 11-19. marts 2012: Toulouse, Frankrig. Tre gange på otte dage slår en enlig gerningsmand til forskellige steder i byen. Først dræber han tre soldater, og i det sidste angreb yderligere fire personer på en jødisk skole. Den 22. marts dræber fransk politi gerningsmanden, der var fransk statsborger med algeriske rødder og havde forbindelser til al-Qaeda.
  • 13. juli 2011: Liége, Belgien. Syv mennesker dør, og 125 såres, da en belgisk statsborger af marokkansk afstamning angriber Place Saint-Lambért.
  • Utøya
    22. juli 2011, Oslo og Utøya, Norge. Den norske statsborger Anders Behring Breivik sprænger en bombe i Oslo foran justitsministeriet, hvorefter han rejser til øen Utøya, hvor det norske Arbeiderpartis ungdomsorganisation holder sommerlejr. Her skyder han 77 personer. Ifølge gerningsmanden er han en del af en gruppe kaldet Tempelridderne, men retten har vurderet, at Breivik var alene om angrebet.



Terror i vesteuropa siden 1970


Infographic: Victims Of Terrorist Attacks In Western Europe | Statista
Grafik/kilde: Statista


Fra arkivet

Nyt terrorangreb udfordrer vores evne til at blive chokerede

Terror er blevet så almindeligt, at den har mistet evnen til at skræmme os voldsomt, og det forskrækker os. Vi føler, at vi bør reagere stærkere, siger filosof


Fra arkivet

Nyt terrorangreb udfordrer vores evne til at blive chokerede

Terror er blevet så almindeligt, at den har mistet evnen til at skræmme os voldsomt, og det forskrækker os. Vi føler, at vi bør reagere stærkere, siger filosof

Fra arkivet

Vi er ved at vænne os til terrorismen i Europa

De stadig hyppigere terroraktioner har forhærdet os, så vi føler mindre, hver gang bomberne sprænges. Og det er et meget godt forsvar mod terroristerne


Vi er ved at vænne os til terrorismen i Europa

De stadig hyppigere terroraktioner har forhærdet os, så vi føler mindre, hver gang bomberne sprænges. Og det er et meget godt forsvar mod terroristerne

Fra arkivet

Terroren har udvisket grænsen mellem krig og fred

Hele Europa er i krig mod terrorismen efter angrebene i Bruxelles. Men det er en krig, der ikke kan vindes ved at besejre en modstander, siger eksperter


Terroren har udvisket grænsen mellem krig og fred

Hele Europa er i krig mod terrorismen efter angrebene i Bruxelles. Men det er en krig, der ikke kan vindes ved at besejre en modstander, siger eksperter

Fra arkivet

Terror er et angreb på tilliden til næsten

Det åbne danske samfund er under forandring på grund af terror


Terror er et angreb på tilliden til næsten

Det åbne danske samfund er under forandring på grund af terror



Terrorisme i 45 år

Terrorangreb 1970-2015, koncentration og intensitet

Terror i vesteuropa siden 1970