Glem alt om stenaldermennesket som forhutlet og tilbagestående. På Moesgaard Museum åbner i morgen det nye permanente afsnit ”De første indvandrere – stenalderen”, der viser, at stenaldermenneskene både var højteknologisk og æstetisk bevidste
STENALDERFUND: Arkæologer fra Hørsholm Egns Museum har gjort enestående fund af 7000 år gamle hyttetomter med grave omkring. Efterårets udgravninger på lokaliteten ved Nivå nord for København har givet ny viden om stenalderens ældste perioder og datidens jægersamfund
Glasperler fra Egypten, Egtvedpigen, som slet ikke var dansk, og en ny fortolkning af svenske helleristninger har i de seneste år tegnet et nyt billede af bronzealderens Skandinavien
I efteråret undersøgte arkæologer fra Museet Færgegården et område ved Jørlunde i Nordsjælland, hvor der blev ofret guld, våben og mennesker gennem en lang periode af oldtiden. Stedet var nøje udvalgt med et højdedrag, skarpe slugter, moser og dybe søer. Et dramatisk landskab, hvor gudernes nærvær hang i luften
Ifølge arkæologen Jeanette Varberg er det sandsynligt, at de store danske våbenfund fra jernalderen ikke afspejler store slag, men systematisk jagt på slaver
Dragtstil, gæstebud og religionsskiftet var også vigtige dele af livet i vikingetiden. Det kom frem, da vikingetidsforskere for nylig var samlet på Københavns Universitet for at præsentere videnskabelige resultater friske fra fad
Nationalmuseet slog i weekenden dørene op for en stor særudstilling, hvor genstande fra 12 lande tegner et nuanceret og opdateret billede af vikingerne
Af Maria Panum Baastrup, Nationalmuseet / Videnskab.dk
Vægtlodder var vigtige i vikingetiden for at kunne føre handel. Med vægtlodderne kunne man værdisætte varer og få den korrekte betaling og der kunne til tider være meget store værdier på spil
Middelalderens teologer skelnede skarpt mellem tro og overtro og mellem tilladelige og uacceptable former for overtro. Det var en kamp om de usynlige væsener, der befolkede universet. Besværgelser, trylleformularer, engle og dæmoner blev sat i system
Det syge middelaldermenneske måtte på grund af manglende kendskab til smitteveje og behandling hengive sig til bodshandlinger og bønfaldelse af helgener
Reformationen er betegnelsen for det opgør med den katolske kirke, som fandt sted i første halvdel af 1500-tallet. Den begyndte med Martin Luther og 95 teser
Martin Luther var den centrale person i Reformationens opgør med det katolske pavedømme. Luther læste ud fra Bibelen, at mennesket ikke kan frelse sig selv ved sine egne gerninger, men alene Guds nåde kan frelse
Med renæssancen kom mennesket i centrum og Gud trådte et skridt tilbage. Naturvidenskaben tog over, og dens forskning blev udgangspunkt for vores verdensopfattelse. I de følgende artikler kan du læse om renæssancens mange facetter
HISTORIENS KANON 12: I 1660 tog kong Frederik III magten fra adelen ved et statskup. Derefter fulgte knap 200 år med stærk kongemagt i en svækket nation
Forskellen mellem rig og fattig er en af tidens store dagsordener og ældgammel motor i den politiske kamp. To forskere har kortlagt uligheden i Danmark gennem 140 år og sammenlignet med udviklingen i udlandet. Kom med på en økonomisk tidsrejse sammen med karakterer fra H.C. Andersens eventyr og tv-serien ”Matador”
Industrialiseringen førte både til fejlernæring af småbørn og flere huller i tænderne, viser undersøgelser af hundredvis af skeletter fra Assistens Kirkegård i København
I løbet af de seneste år er historieforskningens hovedforklaring på, hvorfor Danmark kunne forblive neutral under Første Verdenskrig, blevet ændret. Men i folkelige fremstillinger får dansk diplomati stadig æren
Måske er det svært at få øje på de mentale spor fra skyttegravene i Somme under Første Verdenskrig i vores komfortable moderne liv. Her udpeger Henrik Jensen fem konkrete områder i den europæiske og vestlige livsforståelse, som har forandret sig
Fra Kaiserhof til Kanslergade I dag tager vi demokrati i Europa for givet, men i 1930erne var styreformen tæt på at lide en tidlig død. Tyskland og Danmark repræsenterer hver sin yderlighed i udviklingen, men i begge lande indtraf skæbnestunden for præcis 75 år siden
Man opfatter i almindelighed Tysklands invasion af Polen, 1. september 1939, som krigens egentlige begyndelse, men en lang række faktorer spillede en afgørende rolle for krigens udbrud.
I dag for præcis 65 år siden gik de allierede i land på den franske kyst og indledte det slag, der i sidste ende førte til Hitlers fald. Men omkostningerne var enorme. I flere tilfælde førte D-dag til større tab end ved Østfronten, lyder det fra verdens bedst sælgende historiker, britiske Antony Beevor, der nu er aktuel med ny bog om D-dag
I årene efter 1945 kæmpede modstandsfolk og politikere om den rette udlægning af besættelsestiden. Historiestriden var en afgørende forudsætning for etableringen af den moderne velfærdsstat, skriver Nils Gunder Hansen i denne sammenfatning af besættelsestids-debatten, der trækker tråde op til i dag
FRA HJEMMET TIL ARBEJDSMARKEDET: I 1950'erne var danske kvinder husmødre. De tog sig af hjem og børn, mens far var forsørger. I dag er kvinder næsten lige så aktive på arbejdsmarkedet som mænd, og pigerne er de bedst uddannede. Historiker Anne Trine Larsen har kortlagt udviklingen
I 50'erne introducerede rejsekongen Simon Spies danskerne for fænomenet charterferie. Siden er danskerne valfartet til Mallorca, Costa del Sol og andre steder, hvor menuen stod på bagende sol og billig vin. Her har vi samlet en række billeder fra dengang, charterferien begyndte at vinde indpas
BØGER: Der er vigtige sandheder gemt i de fleste myter, også dem om 1960'erne -- årtiet, der bød på de største kulturelle omvæltninger i Vesten siden 1920'erne
Paris var et af de sidste steder, ungdomsoprøret brød ud. Fra Berkeley til Tokyo og fra København til Senegal havde de studerende for længst udviklet de demonstrationsformer og de slagord, som skulle gå over i historien som "Maj 68"
De såkaldt glade 1960’ere var et årti, der bød på materielt bedre levevilkår, men ikke alle forandringer var til det bedre, fremgår det af blandt andre madskribenten Camilla Plums bidrag til antologien ”Min barndom i 60’erne”
Det var som en blitzkrig så voldsom var debatten, husker abortmodstanderen overlæge Inge Krogh. Tilhængeren af fri abort Helle Degn betegner debatten dengang som fanatisk. Her fortæller to af slagets kombattanter om kampen for og imod fri abort for 40 år siden
Et indbrud i Watergate-bygningen i Washington i 1972 satte et par lokale reportere på arbejde, og sagen viste sig at føre helt til magtens top. Siden har Watergate været den sag, al anden journalistik holdes op imod, siger Lasse Jensen, der selv var reporter i USA i 1972
Roskilde Festival blev grundlagt i 1972 ud fra hippie-idealer om frihed, fred og kærlighed, men i lige så høj grad baseret på lokal frivillighed. Den kombination har skabt et kulturelt flagskib med en unik stemning, som gennem fire årtier har draget Claus Vittus og Claus Niller, der var med første gang på Dyrskuepladsen
De fleste danskere husker, hvor de var, da Danmark vandt EM-guld for 25 år siden. Sejren rørte også tidligere biskop Kjeld Holm, som deltog i folkefesten
HISTORIENS KANON 28 : 11. september 2001 ændrede verden sig med et slag. Et storstilet terrorangreb gjorde det klart, at alle Jordens mennesker er afhængige af hinanden
Skal vi ikke alle sammen forlade 2000’erne? Et årtidefineret ved terrorangreb og finanskrise; de to begivenheder, som herhjemme udløste henholdsvis identitetspolitisk og økonomisk fundamentalisme, skriver Thomas Aastrup Rømer i kanten
I dag ville Anne Frank med den berømte dagbog være fyldt 90 år. Hendes stedsøster Eva Schloss fortæller i dette interview med Kristeligt Dagblad om deres venskab og om at overleve Auschwitz
For præcis 100 år siden stilnede Første Verdenskrig for en kort stund. Også for soldaten Georg Knudsen var julefreden en lise midt i kulde og sult. Kristeligt Dagblad bringer her hans breve fra fronten hjem til hans store kærlighed i Sønderjylland
Retssagen mod nazisten Adolf Eichmann for 50 år siden kan stadig lære os noget - og den blev også begyndelsen til opfattelsen af holocaust som en særlig begivenhed i Anden Verdenskrig
Historiker Morten Fink-Jensen peger på fem vigtige træk ved det nye universitet, som kom efter Reformationen. Han er aktuel med udgivelse om Københavns Universitet, hvori nøgledokumenter er blevet oversat til dansk for første gang i 250 år
Lutheranere slæber rundt på en tung arv, når det gælder mødet med andre trosretninger. Det siger teolog Peter Lodberg, der er aktuel med en religionsteologisk lærebog
I øjeblikket diskuteres det, om man skal give danske statsborgere i Syrien ret til at rejse hjem efter at have tilsluttet sig en militant islamistisk kultur. Det er blot sidste del af en meget lang diskussion om, hvem der hører til i Danmark
Det blev mødt med en vis skepsis fra folkekirken, da man i 1931 besluttede at sende Københavns Domkirkes morgenandagt i radioen. Med årene har den synlige plads på sendefladen dog haft en vigtig betydning for folkekirken, siger tidligere lektor
Homoseksuelle vielser og kvindelige præster deler kirkerne, siger patriark Bartholomæus af Konstantinopel, der er åndeligt overhoved for 300 millioner ortodokse kristne, om det svære forhold mellem kristne globalt
Prisen for sikkerhed kan være opgivelse af frihed, og dén erfaring gjorde danskerne sig også i 1970’erne, hvor elementær trafiksikkerhed blev indført under protester
De smøgede ærmerne op og genopbyggede de udbombede tyske byer – fortællingen om trümmerfrauen (ruinkvinder) står stærkt i tysk bevidsthed, men har ikke meget med virkeligheden at gøre, siger den tyske historiker Leonie Treber, som har skrevet bogen ”Myten om ruinkvinderne”
For 75 år siden begyndte resterne af Tyskland at arbejde sig op fra Stunde Null, efter Anden Verdenskrig havde lagt landet i grus. Men midt i elendigheden viste der sig glimt af håb, som varslede et socialt og økonomisk mirakel i løbet af blot 10 år
Det diskuteres livligt, om det giver mening teologisk, at mennesker indgår i et nadverritual derhjemme, mens de følger en digital gudstjeneste. Otte teologer fra flere kirkesamfund giver deres bud
Mens radioprogrammer over årene er kommet og gået, har Morgenandagten formået at bestå stort set uændret. Det skyldes ikke mindst en uhørt indflydelsesrig kirkelobby og et kritikforskrækket DR, siger Leif Lønsmann, tidligere radiodirektør