Serie: De, der blev

Selvom flere unge stadig søger mod de store byer, vælger andre at blive på hjemegnen. Hvem er de unge, der fortsat bor i deres lokalområde, og hvorfor valgte de det? Kristeligt Dagblad har talt med nogle af dem, der blev. Artiklerne samler vi her

1. Unge fra provinsen og landet har grund til at blive boende

Det skævvrider den sociale demografi, at mange unge søger mod byerne for at uddanne sig og ikke flytter på landet igen efter endt uddannelse. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Det skævvrider den sociale demografi, at mange unge søger mod byerne for at uddanne sig og ikke flytter på landet igen efter endt uddannelse. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Selvom unge i stigende grad flytter fra landområder til byerne, kan man sagtens skabe en meningsfuld tilværelse i mindre befolkede områder.

Læs artiklen her.

2. Rasmus blev i Næstved som den eneste i vennegruppen: ”Det er her, jeg har det godt”

”Jeg er stadig det samme sted, snakker på samme måde, spiller i den samme fodboldklub og har det samme arbejde. Jeg har bare omfavnet det faktum, at jeg har det godt her, hvor jeg er,” siger Rasmus Lean Hansen, der som den eneste i vennegruppen er blevet i Næstved. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
”Jeg er stadig det samme sted, snakker på samme måde, spiller i den samme fodboldklub og har det samme arbejde. Jeg har bare omfavnet det faktum, at jeg har det godt her, hvor jeg er,” siger Rasmus Lean Hansen, der som den eneste i vennegruppen er blevet i Næstved. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Det behøver ikke at være et problem, at hele ens omgangskreds flytter fra lokalområdet til byen, og man selv bliver tilbage. I hvert fald ikke, hvis man spørger 24-årige Rasmus Lean Hansen fra Næstved.

Læs artiklen her.

3. Anne valgte Aarhus og Aalborg fra: Det er her, jeg har hjemme

Både Anne Grube Overgaard og hendes venner har deres surfboards stående ved kollektivet ganske ulåst. Der er ingen grund til at bekymre sig i en by med 1000 indbyggere, hvor alle gerne vil hjælpe alle, mener hun. Hvis det kunne lade sig gøre, ville hun surfe hver dag. Blæsten er dog lidt for hård denne sommerlige gråvejrsdag, vurderer hun. – Foto: Thomas Kellermann Hansen.
Både Anne Grube Overgaard og hendes venner har deres surfboards stående ved kollektivet ganske ulåst. Der er ingen grund til at bekymre sig i en by med 1000 indbyggere, hvor alle gerne vil hjælpe alle, mener hun. Hvis det kunne lade sig gøre, ville hun surfe hver dag. Blæsten er dog lidt for hård denne sommerlige gråvejrsdag, vurderer hun. – Foto: Thomas Kellermann Hansen.

Når man vokser op i Thy, bliver normen i folkeskolen og gymnasiet hurtigt, at man skal videre til en storby i starten af 20’erne, mener Anne Grube Overgaard. Men beslutningen om kun at flytte 20 minutters kørsel væk og blive i Thy har været den helt rigtige for hende.

Læs artiklen her.

4. Sebastian bliver i sin barndomsby: ”Du kan alt her – bare i mindre omfang”

Der er cirka 4000 indbyggere i Strib, hvor Sebastian Bak Matthiesen er vokset op med udsigt til Lillebælt. Her er han fotograferet på Vestergade, hvor hans far bor, og hvor han og kæresten også har købt hus.
Der er cirka 4000 indbyggere i Strib, hvor Sebastian Bak Matthiesen er vokset op med udsigt til Lillebælt. Her er han fotograferet på Vestergade, hvor hans far bor, og hvor han og kæresten også har købt hus. Foto: Thomas Kellermann Hansen

Det er længe siden, at Stribs hovedgade var fyldt med butikker, og havnen var et vigtigt færgeknudepunkt. Men der er stadig masser af liv i den nordvestfynske flække ved Middelfart, mener 24-årige Sebastian Bak Matthiesen. Han har netop erhvervet et hus i hjemstavnen.

Læs hele artiklen her.