Hvor er du fra? Det spørgsmål er sammen med ”hvad laver du til daglig?” muligvis det mest brugte, når man skal konversere sin bordherre eller -dame. For hjemstavnen betyder meget for danskernes selvforståelse. Det vurderer flere fagfolk, som Kristeligt Dagblad har talt med.
En af dem er Kim Furdal, der er leder af Ærø Museum, og som har forsket i hjemstavnslængsel.
”Tag bare hele den politiske diskussion, hvor ingen er i tvivl om, at Mette Frederiksen (S) er fra Aalborg. Og der er blevet stor forskel på, om man er jysk venstremand eller københavnsk venstremand. Den diskussion ville man ikke have haft for 20 år siden,” siger han.
Hvor hjemstavnslængslen for år tilbage har været forbundet med noget småborgerligt og tilbageskuende, så er der sket en ændring, mener Kim Furdal.
”Og den trend, tror jeg, vil fortsætte.”
Når danskerne interesserer sig for, hvor de kommer fra, og hvordan det afspejler sig i deres sindelag og livsbane, er årsagen i virkeligheden paradoksal. Det siger Pia Quist, der som professor på Københavns Universitet forsker i dialekter og i, hvordan sted og sprog skaber hinanden.
”For den optagethed af hjemegnen tror jeg er et modsvar på en øget mobilitet og globalisering. Den udvikling kommer sådan set også til udtryk med den digitale teknologi, hvor kommunikation afkobles fra det geografiske sted. Som svar på det kan man søge og opdyrke det lokale,” siger Pia Quist.
Samtidig kan det for nogen være væsentligt at dyrke fortællingen om, at der findes en sammenhæng mellem sind, værdier og sted. Et menneskes sind er hærdet af blæsten på Vestkysten, mens et andet menneskes driftighed ses som præget af heden. Men det er ikke alle egne, der har særlige kendetegn.
Det påpeger Anneken Appel Laursen, der i dag er museumsinspektør i Den Gamle By i Aarhus, og som tidligere har arbejdet på museer i Give og Vejle. I sin tid som museumsinspektør i Vejle var hun med til omkring årtusindskiftet at lave en undersøgelse af vejlensernes værdier. Det kom som en reaktion på en lignende undersøgelse fra Lemvig-egnen, der havde vist, at det forblæste landskab havde sat sig i vestjydernes karakter.
”Men sådan var det ikke i Vejle. Her er naturen anderledes mild og smuk, og den blev ikke betragtet som noget større end mennesket. Og når vi spurgte til værdier, var de også vidt forskellige hos vejlenserne. Det, de dog havde til fælles, var en forkærlighed for Vejle Boldklub,” siger hun.
Der er trods alt også en grænse for betydningen af den danske hjemegn. Det mener Carsten Jakob Humlebæk fra CBS, handelshøjskolen i København. Han forsker i Spaniens historie og i kollektiv identitetsdannelse.
”I lande som Spanien og Italien fylder hjemegnen meget for identitetsdannelsen. For der er store regionale forskelle, og man kæmper i meget højere grad end i Danmark med affolkning af landområderne – blandt andet derfor opstår der et savn efter hjemstavnen. Danmark er et lille og homogent land, og min oplevelse er snarere, at hjemegnen fylder mindre og mindre for det store flertal af danskerne,” siger han.