Højesteret tester skrap dansk straf til tiggere

Sag om en tigger i Schweiz vil blive endevendt i Højesteret. Kirkens Korshær har bedt om dansk kursskifte.

Ved Hovedbanegården i København blev en litauisk mand grebet i at tigge af forbipasserende. Nu skal handlingen vurderes af dommerne i Højesteret. (Arkivfoto)
Ved Hovedbanegården i København blev en litauisk mand grebet i at tigge af forbipasserende. Nu skal handlingen vurderes af dommerne i Højesteret. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Respekten for et menneskes privatliv. Retten til at ytre sig. Og forbuddet mod diskrimination.

Det er den slags menneskerettigheder, som dommerne i Højesteret onsdag ventes at blive præsenteret for i en sag om en litauisk mand.

På Hovedbanegården i København gjorde han sig skyldig i at tigge. Det har såvel byretten som landsretten tidligere slået fast.

Da han havde gjort det samme tidligere, blev straffen ubetinget fængsel i 60 dage samt udvisning.

Men ekstraordinært har manden fået adgang til landets øverste domstol med krav om at blive frifundet.

Blandt andet har hans advokat, Eddie Khawaja, henvist til borgernes ret til at ytre sig ifølge Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Forbuddet mod at bede andre om penge, at tigge, kan være i strid med ytringsfriheden.

Det er Procesbevillingsnævnet, der har givet tilladelse til anken til Højesteret. Nævnet har desuden angivet et andet emne i sin omtale af sagen:

At en skærpelse af straffelovens paragraf i 2017 blev indført for at ramme udenlandske tiggere, og at denne begrundelse kan være i strid med konventionens forbud mod diskrimination.

Imidlertid er sagen blevet ekstra principiel på grund af et kraftigt signal fra Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. Sidste år fastslog domstolen, at Schweiz med urette havde straffet en kvindelig tigger. Respekten for hendes privatliv var blevet krænket.

Kvinden, der er roma, magtede ikke at betale en bøde på 500 schweizerfranc for at tigge i Genève. Hun blev derfor sendt i fængsel i fem dage.

I Danmark er straffen hårdere for den slags tiggeri, som foregår på gågader, ved stationer, nær supermarkeder og i offentlige transportmidler. Nemlig 14 dages fængsel i førstegangstilfælde - og det er vel at mærke ubetinget fængsel.

Derfor har nogle organisationer og advokater ment, at Danmark bør rette ind og lempe den forholdsvis hårde kurs. Blandt dem er Kirkens Korshær.

- I Danmark straffer vi tiggeri endnu hårdere end i Schweiz, har Helle Christiansen, tidligere chef for Kirkens Korshær, udtalt.

I november så Østre Landsret dog ingen grund til at tage stilling til, om den danske kurs er for skrap set i lyset af Menneskerettighedsdomstolens afgørelse.

Derfor fik en rumænsk mand, der havde rakt et papkrus frem til forbipasserende på Strøget i København, 20 dages ubetinget fængsel.

Han var ikke i en ligeså desperat situation som kvinden i Genève. Han havde faktisk andre handlemuligheder end at tigge, mente landsretten, som afviste en appel fra advokat Asser Gregersen.

/ritzau/