Ny generalsekretær: Højskoler skal ind i klimakamp

Tidligere kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen bliver ny generalsekretær for Folkehøjskolernes Forening. Hun ser ingen modsætning mellem ånd og hånd, og mener at højskolerne bør spille en rolle i ”den grønne vækkelse”, både som håbsgiver og som den, der lærer de unge at strikke deres egne strømper

”For mange unge er det nemmere at forestille sig verdens undergang end at forestille sig, at de har en fremtid," siger tidligere kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen, der bliver ny generalsekretær for Folkehøjskolernes Forening.
”For mange unge er det nemmere at forestille sig verdens undergang end at forestille sig, at de har en fremtid," siger tidligere kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen, der bliver ny generalsekretær for Folkehøjskolernes Forening. Foto: Palle Peter Skov.

Hun betragter det som den største fejl i sin almene dannelse, at hun aldrig har gået på højskole. Heldigvis har Elsebeth Gerner Nielsen, der 1. januar 2020 bliver generalsekretær for de 70 danske højskoler i Folkehøjskolernes Forening, andre trumfkort på hånden. Hun har arbejdet med og forsket i folkeoplysning, været leder af et kulturhus i Odense-forstaden Bolbro bygget på højskoleideer, hun har i 12 år været rektor for Designskolen i Kolding og nå ja, så har hun også været kulturminister.

”Jeg har tænkt mig at lægge ud med at besøge så mange højskoler som overhovedet muligt, for ved selvsyn at finde ud ad, hvordan de har det,” siger hun og tilføjer, at hun glæder sig til den rundtur.

På forhånd har hun dog gjort sig en hel del tanker om, hvad højskolebevægelsen er for en størrelse, og hvordan hun ser højskolernes fremtidige rolle:

”Højskole handler om fællesskab og om at gøre plads til at dyrke det unyttige. Her er opgaven ikke at blive det bedste eksemplar af sig selv, men at blive god til at gå i dialog med sine omgivelser. Når jeg har søgt stillingen som generalsekretær, er det fordi, jeg ikke kan få øje på ret mange andre steder, der er vigtigere end højskolen. Vi har brug for den som aldrig før til at skabe alternativer til effektivitets- og præstationsræset. For i det ræs bruger vi ikke tid nok på at blive mennesker, der er gode til at være i verden,” siger Elsebeth Gerner Nielsen og tilføjer:

”Mange unge lider under, at de kigger så meget indad. De ser alting som deres egen udfordring og er alt for lidt opmærksomme på, hvad der kan løses i fællesskaber. Men vi kan ikke bebrejde dem, for de har været omgivet af voksne, der har haft travlt med selvrealisering. Også min egen generation har godt af at komme på højskole for at blive befriet for sig selv og træde ind i et fælleskab med andre.”

Hun ser højskolebevægelsens historie som en vigtig markør for en række af vækkelser. Først var der, efter nederlaget til Tyskland i 1864, en national og kulturel vækkelse. Under Besættelsen handlede det om en demokratisk vækkelse, og efter ungdomsoprøret i 1968 om en vækkelse omkring identitetsdannelse. Aktuelt er vi, mener den kommende generalsekretær, på vej mod en bæredygtig vækkelse.

”De grønne strategier skal være menneskers egne, og ikke noget, man føler, der bliver trukket ned over hovedet på en. Her spiller uddannelsesinstutionerne, og ikke mindst højskolerne, en vigtig rolle i at klæde mennesker på til at tage medansvar for den grønne omstilling. Højskolerne skal være et refleksionsrum, men i høj grad også et handlingsrum, der lærer unge mennesker færdigheder til brug i civilsamfundet. Basale ting som at dyrke have, lave mad efter årstiden og strikke sit eget tøj eksempelvis. Der er ikke nogen modsætning mellem det praktiske og det åndelige, derfor skal vi blive bedre til at sammentænke ånd og krop,” siger Elsebeth Gerner Nielsen.

Hun kalder Greta Thunberg og hendes arbejde for en fantastisk bevægelse, men er også beskæmmet over, at mange unge ikke har noget at have deres håb i.

”For mange er det nemmere at forestille sig verdens undergang end at forestille sig, at de har en fremtid. Det er et kæmpe problem, og derfor skal blandt andet højskolerne hjælpe dem med at forstå, hvad de hver især kan gøre og især, hvad de kan gøre sammen med andre,” siger hun.