Som elev på Johannesskolen på Frederiksberg satte han sin dansklærer på prøve, da han valgte at skrive stil om Einsteins relativitetsteori. Til gengæld havde han det svært i gymnastiktimerne. Efter sin studentereksamen skrev han en ansøgning til ingeniørstudiet på Den Polytekniske Læreanstalt, men sendte den aldrig. Han tænkte, at studiet var for praktisk, og at han burde vælge noget, der var mere teoretisk.
I overmorgen fylder Holger Bech Nielsen 80 år. Hans studievalg blev den teoretiske fysik på Niels Bohr Institutet, og det blev også hele hans arbejdsliv. Gennem årene opnåede han international berømmelse for et arbejde, der dybest set handler om at finde teorien bag alle de andre teorier. Den fundamentale sandhed om universets opståen.
”Der er sket mindre i mit videnskabelige liv, siden jeg gik på pension, men jeg laver stadig noget. Jeg prøver jo at skrive om det her sorte stof ude i universet. Desværre er der stadig ingen af os, der rigtig ved, hvad det er,” siger han med sin karakteristiske stemmeføring. Høj i både toneart og lydstyrke, som om journalisten i den anden ende af telefonen er et helt auditorium, der skal råbes op.
Ordene finder vej over telefonlinjen fra Kroatien, fysikprofessorens kones hjemland, hvor han opholder sig nogle uger. Under interviewet svarer Holger Bech Nielsen venligt og lattermildt på spørgsmålene, samtidig med at han er i gang med at lave mad, og samtidig med at hans kone i baggrunden forklarer, at han slet ikke har tid.
Forskeren lægger ikke skjul på, at hustruen Klara Pavicic, som han giftede sig med som 45-årig, er hans livs faste holdepunkt. Hun hjælper ham med det praktiske, så han kan koncentrere sig om sine teorier. Som han tidligere har formuleret det: Er der noget tøj i hans tøjskab, Klara ikke har købt, er det et mysterium, hvordan det så er endt dér.
”Jeg er jo et meget stabilt og flegmatisk menneske. Hvis jeg kan få de faste glæder i dagligdagen og kan få lavet min fysik, er jeg tilfreds,” forklarer Holger Bech Nielsen, der ikke er så meget for at udpege højdepunkter i sit forskerliv, der formelt sluttede med pensionering i 2012, men som han har valgt at fortsætte med næsten uformindsket energi som professor emeritus.
”Som videnskabsmand er en god dag en dag, hvor man opdager noget vigtigt. Jeg har oplevet mange af de stunder, hvor jeg har fået en genial idé. Desværre ender idéerne som regel med at vise sig at være forkerte. Men fejlene opdager man først meget senere, og så skal ideerne slibes til,” forklarer Holger Bech Nielsen.
Trods de beskedne formuleringer skal man ikke være i tvivl om, at professorens arbejde nyder stor international anerkendelse, Hvis det ikke føles, som om hele opgaven er løst, skyldes det nok, at opgaven er gigantisk og måske uløselig. At finde ud af, hvad der skete i de første mikroskopiske øjeblikke efter The Big Bang. Hvad der gik forud for, at de naturlove, som gælder i dag, begyndte at virke.
Denne teori om alting har mange videnskabsfolk jagtet i årevis, og et væld af teorier er blevet fremført. Og som Holger Bech Nielsen med et glimt i øjet har formuleret det, kunne det se ud, som om ”alle teorier, der er komplicerede nok, i sidste ende er rigtige”. Han er også åben for at kalde den igangsættende kraft for Gud, Men det er i givet fald en Gud, som i de efterfølgende 13,8 milliarder år har holdt sig væk fra universet.
Teoretisk fysik er svært stof, men det kom forholdsvis let til den stille, men begavede unge mand, der kunne regne med brøker, allerede inden han kom i skole, og som barn så op til det 20. århundredes ikoniske fysikere som Einstein og Bohr.
Hvis han blandt alverdens fysikere er kendt for sin viden om superstrenge og sort stof, så er han i de seneste par årtier blevet kendt i den danske offentlighed for sine entusiastiske foredrag — og måske også for at bekræfte nogle af fordommene om den excentriske professor, der tænker geniale tanker om alt det svære, men er lidt på udebane i vores andres mere jordnære verden.
Holger Bech Nielsen er dog ikke mere verdensfjern, end at han gerne stiller op til lidt af hvert på mediernes præmisser. I 1992 medvirkede han således i Mikael Wikke og Steen Rasmussens spillefilm "Russian Pizza Blues" som sig selv, og i Lars Becker-Larsens dokumentarfilm "Teorien om alting" fra 1998 er omdrejningspunktet en forelæsning af Holger Bech Nielsen.
At fysikken blev den vej, han skulle gå, har han aldrig fortrudt, men han tøver over for at skulle give andre råd om, hvorvidt de skal gå samme vej:
"Jeg plejer altid at give det råd, at man skal vælge at gøre det, man har lyst til. Hvis man nu fravælger det, man egentlig gerne ville, og søger i retning af et fag, hvor man tror, man kan få job, så risikerer man bare at snyde sig selv to gange. Først snyder man sig selv for det, man gerne vil, og siden ender man måske alligevel i arbejdsløshed."