”Vidnesbyrd er vigtig dokumentation”

Sofie Lene Bak, historiker og projektleder ved Dansk Jødisk Museum

”Vidnesbyrd er vigtig dokumentation”

Kristeligt Dagblad har spurgt ph.d. Sofie Lene Bak, som er projektleder på Dansk Jødisk Museums forskningsprojekt om danske jøders krigsoplevelser, om betydningen af personlige vidnesbyrd.

Hvad kan personlige vidnesbyrd?

Vidnesbyrd er essentielle kilder for historikeren. Dels har det vist sig, at de er meget mere troværdige, end man førhen har troet. Traditionelt har man været skeptisk, fordi det er usikkert, hvor præcis ofrenes hukommelse var. Men store internationale undersøgelser har vist, at de er utroligt sammenhængende, og at folk har været meget påpasselige med kun at redegøre for det, de med sikkerhed ved. Jeg bliver mere og mere bestyrket i troen på, hvor gode skriftlige og mundtlige vidnesbyrd er. For vi er selv den eneste og bedste kilde til at fortælle om vores egen opfattelse af vores liv.

Som kilder er vidnesbyrd desuden tofoldige. Dels er det et vidnesbyrd om det enkelte menneskes oplevelse af sit liv og skæbne. Og dels kan de bruges til at opnå viden om konkrete faktuelle ting, som kan sammenlignes med andres historie og skriftlige kilder for at sammenstykke begivenhederne på et generelt plan.

Hvorfor er det vigtigt, at der kommer flere bøger med personlige fortællinger?
 
Som historiker kan man ikke få kilder nok. Ethvert vidne og enhver overlevende er af værdi. Og når man har store mængder af vidnesbyrd, kan de indbyrdes bekræfte og supplere hinanden. De gode personlige vidnesbyrd er også, at de har evnen til at skabe empati hos de mennesker, der læser dem. De gør fortiden relevant og nærværende for nutidens mennesker.

Desuden har mange vidnesbyrd også litterære kvaliteter. For eksempel Primo Levis evne til at billedliggøre og analysere sine oplevelser. Han bevarede en utrolig menneskelighed på trods af de groteske oplevelser i Auschwitz. Man føler med manden og kommer tæt på hans skæbne. I den forbindelse, der skabes mellem nutidens læsere og datidens vidner, har vi hele meningen med at skrive og forske i historie. Og det er vidnesbyrdlitteratur fantastisk god til.

Noget andet og helt centralt er, at bestræbelserne på at bagatellisere Holocaust bliver ved. Derfor må man blive ved med at bevidstgøre om det. Vi bliver nødt til at vide, at mennesket rent faktisk er i stand til at frembringe sådan et sted.