Hovedrollen i ny dansk forestilling skal være transkønnet: ”Det handler om autenticitet”

For at søge hovedrollen i en ny dansk opsætning af "The Danish Girl" skal man selv være transkønnet. "Levet erfaring kan tilføje en dybde og følelse af autenticitet til forestillingen," siger David Price, der er producent på stykket

I en ny dansk opsætning af "The Danish Girl" skal rollen som transkvinden Lili Elbe, der på billedet er malet af sin hustru, den danske kunstner Gerda Wegener, besættes af en person, der selv er transkønnet. "Vi er godt klar over, at nogle måske vil føle sig stødt over, at de ikke kan søge om rollen," siger producent på forestillingen David Price (billedet) i dette debatinterview. Fotos: Christian Andersen og Nf/Nordfoto-Nf/Ritzau Scanpix
I en ny dansk opsætning af "The Danish Girl" skal rollen som transkvinden Lili Elbe, der på billedet er malet af sin hustru, den danske kunstner Gerda Wegener, besættes af en person, der selv er transkønnet. "Vi er godt klar over, at nogle måske vil føle sig stødt over, at de ikke kan søge om rollen," siger producent på forestillingen David Price (billedet) i dette debatinterview. Fotos: Christian Andersen og Nf/Nordfoto-Nf/Ritzau Scanpix.

Skal man selv være transperson for at kunne spille en transkønnet rolle? Det skal man i hvert fald, hvis man vil have hovedrollen i forestillingen "The Danish Girl", som dansekompagniet Black Box Dance Company sætter op på Vejle Musikteater i 2021.

"The Danish Girl" er fortællingen om den danske transkvinde Lili Elbe, der fik en kønsskifteoperation som en af de første i verden i 1930. Da "The Danish Girl" i 2015 blev filmatiseret, blev filmen mødt med kritik for at have en ikke-transkønnet mandlig skuespiller, Eddie Redmayne, i hovedrollen. Kritikken er en del af en debat om minoriteters repræsentation i underholdningsbranchen, som har kørt i flere år.

Men i den danske opsætning af "The Danish Girl" skal rollen som Lili Elbe besættes af en danser med "personligt og indgående kendskab til og erfaring med transkønnethed og queer-identitet", som der står i castingopslaget.

David Price, producent og associeret kunstnerisk leder på forestillingen, hvorfor er det afgørende, at hovedrolleindehaveren selv er transkønnet?

"Det er afgørende for, at vi kan skabe en forestilling, der er så god og vigtig som muligt. Denne forestilling handler om identitet og om at føle sig fanget i den forkerte krop. Alle de erfaringer, som hører med til at være transperson vil hovedrolleindehaveren kunne bidrage med i stykkets skabelsesproces. Det mener vi giver en autenticitet, som forstærker publikums oplevelse, når de sidder i salen.

Dernæst er dans, kunst og kultur et spejl af samfundet, vi lever i. Kultur er meningsdannende, og derfor har det betydning, hvem der står på scenen og formidler fortællingen. Det er vigtigt for os, at det ikke er en ciskønnet (en person, hvis kønsidentitet stemmer overens med det biologiske køn red.), som formidler en transkønnets oplevelse."

Er det ikke diskriminerende, når I stiller krav til kandidaternes personlige baggrund frem for kun at kigge på deres kompetencer som dansere?

"Vi er godt klar over, at nogle måske vil føle sig stødt over, at de ikke kan søge om rollen. Men det vigtigste for os er at få fortalt denne historie så autentisk som muligt. Vi har stillet os selv spørgsmålet, om vi kunne komme til at fravælge en dygtig danser af den grund, men hvorfor skulle der ikke på denne klode findes en danser, som er transperson og som er dygtig nok til at bære denne her forestilling? Det er jeg sikker på, at der gør."

Betyder det også, at transkønnede kun kan spille roller, som også er transkønnede?

"Nej, en transkønnet kan spille enhver rolle. En ciskønnet mand eller kvinde kan også godt spille denne rolle. Vi mener bare ikke, at det vil være det bedste for den forestilling, vi vil skabe. Det handler om, hvilken fortælling man har med at gøre. Dette er fortællingen om Lili Elbe, som er transperson, og derfor vil det udelukkende styrke forestillingen at have en transperson i rollen. Hvis forestillingen ikke handlede om kønsidentitet og oplevelsen af at være transkønnet, men bare var en fortælling om to mennesker, der bliver forelskede, og så går hver deres vej, så ville det ikke være afgørende. Konteksten er meget vigtig."

Jeres stykke taler ind i en debat, hvor film og tv-serier har fået kritik for, at ikke-transkønnede skuespillere spillede roller, som var transkønnede. Filmatiseringen af netop ”The Danish Girl” blev mødt med denne kritik. Mener du, at den slags kritik altid er berettiget?

"Det er svært at svare på overordnet. Men i eksemplet med ”The Danish Girl”-filmatiseringen, så har forfatteren bag bogen fortalt, at han ikke mente, at filmens produktionsselskab overhovedet havde forsøgt at finde en transperson til at spille rollen. Så det, vi bør rette vores blik imod, er måske i virkeligheden, om man som kulturskaber automatisk hyrer en ciskønnet person, eller om man går ud fra, at man godt kan finde en transkønnet person. Man skal sørge for at gøre sig umage med at finde den rette, og det indebærer, hvordan en kandidat identificerer sig med krop og køn, men det er også helt afgørende, om personen er dygtig og kan levere kvalitet på scenen eller film-settet."

Hvorfor er det nødvendigt at have personlig erfaring? Kan en skuespiller eller danser ikke forberede sig på andre måder, der gør dem i stand til at spille rollen overbevisende?

"Jeg tror, at levet erfaring kan tilføje en dybde og følelse af autenticitet til forestillingen, som vi ikke havde fået med en ciskønnet i rollen som Lili Elbe. Jeg tror, at man til et vist punkt kan sætte sig ind i, hvordan det er at være transperson ved at lave research. Men hvis man har en dygtig danser, der som transperson kan formidle fortællingen overbevisende, hvorfor så ikke vælge den person?"

Er det ikke en forudsætning for skuespil, at de optrædende kan sætte sig i en anden persons sted og portrættere nogen, der er anderledes end dem selv?

"Man er nødt til at se på hver enkelt forestilling, film eller serie. Jeg mener helt sikkert, at en homoseksuel mand kan spille en heteroseksuel mand eller lignende. Men jeg tror ikke, at man som hvid person kan sætte sig ind i, hvordan det er at være sort amerikaner for eksempel, bare fordi man har lavet research."

Hvor går grænsen for, hvor meget kunstnere skal have til fælles med deres rolle? Er andre identitetsmarkører som religion, nationalitet eller socialklasse ikke lige så vigtige, når man skal finde den rette til rollen, eller er kønsidentitet særlig vigtigt?

"Jeg ved ikke om, kønsidentitet nødvendigvis er vigtigere end andre identitetsmarkører. Men i den verden, vi lever i lige nu, er det stadig meget ualmindeligt at se transpersoner fortælle deres egne historier på scenen. Der er heldigvis sket noget i de seneste år, men ikke nok. Vi ved, at transpersoner stadig er en jagtet identitetsgruppe, og derfor mener jeg personligt, at det er vigtigt at være opmærksom på og tage stilling til kønsidentitet. Når man skaber kultur, er man med til at præge holdninger med de valg, man træffer, og med til det følger et samfundsansvar."