Evnen til at huske afgørende dagligdagsting er blevet erstattet af mindre vigtig viden.
Hjernen har nemlig kun plads til en vis mængde information, og når den er opbrugt, bliver det gamle erstattet af noget nyt.
Eller hvad? Er det rent faktisk sandt - eller er det blot en myte?
Vi kigger nærmere på fem af de mest udbredte myter om hukommelsen.
Myte 1: Nogle har fotografisk hukommelse og kan huske alle detaljer i det, de beslutter sig for at huske.
Nej, det er aldrig påvist. Enkelte autister har dog vist sig at have en ekstremt god hukommelse.
Myte 2: Hjernen har begrænset lagerplads.
Nej, der kommer ikke et tidspunkt, hvor nyt erstatter gammelt. Hjernen kan i princippet indeholde uendeligt mange informationer.
Myte 3: Man kan forbedre sin hukommelse med medicin.
Nej, nogle lægemidler kan styrke dele af hukommelsen, men alt tyder på, at det sker på bekostning af andre typer hukommelse eller mentale evner.
Myte 4: Vi bruger kun 10 procent af hjernen. Lærte vi at bruge mere, ville vi huske bedre.
Nej, vi bruger hele hjernen, men ikke hele tiden og i større og mindre grad.
Myte 5: Det er en nødløgn, når vi siger, vi intet kan huske på grund af fuldskab.
Nej, det er en kendsgerning, at vi husker dårligere med alkohol i kroppen. Selv små mængder reducerer hjernens evne til at lagre nye minder og særligt faktuelle minder som navne og telefonnumre.
Vil du udfordre din hjerne i ferien?
Kristeligt Dagblad udgiver henover sommeren en særlig digital krydsord og suduko til vores abonnenter hver weekend. Klik på billedet herunder eller find alle sommeropgaverne i Kristeligt Dagblads app sammen med e-aviserne
