Henrik Stubkjær: Humor må aldrig blive nedgørende

Ifølge biskop Henrik Stubkjær skal humor altid være socialt inkluderende. Man skal være i samme båd, ellers kan man ende med at skabe fjendtlige vande

Der er situationer, hvor humor absolut ikke er passende. Jeg har for eksempel oplevet som præst at stå midt i et vielsesritual, hvor nogle synes, at det er sjovt at trække på deres "ja". Det, synes jeg, er respektløst over for den anden. Det skal lyde sikkert og rent, siger biskop Henrik Stubkjær.
Der er situationer, hvor humor absolut ikke er passende. Jeg har for eksempel oplevet som præst at stå midt i et vielsesritual, hvor nogle synes, at det er sjovt at trække på deres "ja". Det, synes jeg, er respektløst over for den anden. Det skal lyde sikkert og rent, siger biskop Henrik Stubkjær. Foto: Leif Tuxen.

Hvad har dannet din humor og tanker om humor?

Vi har altid smådrillet hinanden i vores familie. Humoren var dog altid kærlig og velment. Vi har aldrig brugt sarkasme, som har været på bekostning af nogen.

Jeg havde en onkel, som jeg havde meget med at gøre, som altid havde de mest vanvittige historier. Hele hans liv kunne han lide at drille os, og han skabte altid liv i selskabet med sin humor. Det gode ved hans humor var, at han var god til at inddrage ham selv i drillerierne. 

Hvad, synes du, er humorens opgave?

Humor skal have bid, men den må aldrig isolere eller polarisere. Den kan have en enorm forløsningskraft, hvor man ophæver fordomme eller gør diskussioner absurde. Humor kan også pege en dagsorden ind, som man hidtil ikke havde blik for. Det er vigtigt, at humor altid virker inddragende og positiv og styrker det fællesskab, som man befinder sig i.

Er der områder eller tidspunkter, hvor humor ikke hører hjemme?

Der er situationer, hvor humor absolut ikke er passende. Jeg har for eksempel oplevet som præst at stå midt i et vielsesritual, hvor nogle synes, at det er sjovt at trække på deres "ja". Det, synes jeg, er respektløst over for den anden. Det skal lyde sikkert og rent.

Det kommer også meget an på, hvem der bruger humoren. Jeg kender en spastiker, som kan være meget grov over for det at være handicappet, men det kan andre absolut ikke tillade sig. Man skal være påpasselig med sin humor over for andre, så man ikke risikerer at såre nogen.

Bør der være mere humor i den offentlige debat?

Jeg kunne godt tænke mig lidt mere kærlig humor i den offentlige debat. Man kunne på den måde skærpe en pointe på en mere åben måde, hvor der skabes et nyt rum for refleksion, så man kommer op af de mange skyttegrave.

Johannes Møllehave har altid været god til at anvende humor i den offentlige debat, som kan rykke nogle tanker. Også Jacob Haugaard gjorde det. Han tog lidt fis på det politiske, dengang han sad i Folketinget. Det var både grotesk og morsomt.

Hvordan bruger du humor?

Jeg har ofte brugt humor i en prædiken til netop at skærpe en pointe eller til at løsne en svær problemstilling. Humorens store force er at kunne afsløre og bidrage med en skæv vinkel. Jeg bruger også humoren til at løsne stemningen i andre professionelle sammenhænge - for eksempel til et møde.

Humor er også en måde at overleve på. Når man ser mange hårde ting, virker den ofte terapeutisk på mig. Hvis jeg gennem mit tidligere arbejde med nødhjælp oplevede streng uretfærdighed og meningsløs lidelse, så havde jeg nogle gange brug for et billigt grin bagefter. På den måde kommer man lidt på afstand af tingene.

Når jeg oplever modvind i forbindelse med mit embede som biskop, så har humor også ofte været et virksomt middel til at kunne modstå kritikken.

Hvornår har sidst været flad af grin?

Det var forleden aften hos min lokale købmand. Jeg var ude at købe ind og stod i køen. En ung pige foran mig skulle have en graviditetstest og spurgte kassemedarbejderen, om de havde nogen med en meget dæmpet stemme. Der skete så det, at kassemanden ikke kunne finde nogen, og han ringede på klokken efter hjælp. En anden medarbejder kom op til kassen og spurgte: "Hvad skal du have?"

Kassemedarbejderen sagde så ikke "graviditetstest" højt nok i første omgang, så han endte med at råbe "en graviditetstest" højt igen til den anden medarbejder. Det kunne hele butikken høre.

Den stakkels pige ville bare købe en graviditetstest under en vis diskretion, men det endte med at to forskellige medarbejdere råbte det ud over hele butikken.

Det var svært at lade være med at grine. Jeg holdt masken i køen, så godt jeg kunne, og fortalte denne noget ufrivilligt morsomme episode til min familie, da jeg kom hjem. Pigen havde nok taget knallerten fra nabobyen...