Prøv avisen
Min humor

Jytte Abildstrøm: Humoren gør os i stand til at elske med en større lethed

Humor hjælper os med at leve, og den er en stor befrier, siger Jytte Abildstrøm om humorens kraft.

Humor skal bruges til at opbygge og ikke til at nedbryde, mener tidligere teaterdirektør og nu foredragsholder Jytte Abildstrøm, der fortryder, at hun engang lavede grin med Karen Blixen

Hvad har dannet din humor og tanker om humor?

Vi havde en kærlig tone i vores hjem, og jeg blev indført i folkekomedier, revyer, teatre - og vi talte altid om indholdet bagefter. 

Jeg var tidligt optaget af filosofi, idet min storebror inspirerede mig på det område, og i mit hjem talte vi både om dødsynder og især dyder, som senere kom til at påvirke mit forhold til humorens væsen.

I 1952 blev jeg optaget i studenterrevyen sammen med Kirsten Walther og Klaus Rifbjerg, og jeg var med i mange revyer fra 1953 til 1959.

Det at være med i revyerne gjorde også, at jeg sommetider kunne mærke, at jeg havde nogle livsholdninger til netop humor. Specielt det sidste år - i 1959 - hvor jeg skulle synge en vise og håne Karen Blixen, fordi hun ikke fik nobelprisen. 

De andre fik mig overtalt til at gøre det, men jeg fortrød det senere hen. Humor skal ikke håne. Det vidste jeg ikke helt dengang.

For cirka ti år siden fandt jeg bogen "En lille bog om store dyder" af den nulevende franske filosof André Comte-Sponville, og én af dyderne var humor. Jeg følte, at jeg endelig kunne læse, hvad jeg søgte og ikke selv kunne sætte ord på. Jeg har øvet mig i ikke at glemme hans ord om, at humor aldrig må være hånende eller provokerende.

Hvad, synes du, er humorens opgave?

Humor skal være medfølende og gavmild. Så bliver den i mine øjne storslået og ophøjet. Så bliver humor en dyd. 

Humoren hjælper os også til at elske med en større lethed og med en friere ånd. Den hjælper mig med at leve og er en stor befrier i mit daglige liv.

Er der områder eller tidspunkter, hvor humor ikke hører hjemme?

Jeg tør ikke nævne særlige områder, men humor skal altid sørge for at være barmhjertig og ydmyg. Jeg kan ikke foredrage ironi, som kun kan håne og kritisere. Det bliver hurtigt til mobning. Det er derfor, jeg ikke har været en del af offentlig humor i mange år.

I dag er humoren dybt tragisk. Den er ofte decideret ondsindet. Den seneste morsomme person, jeg kan huske, er lysmager og revyforfatter Poul Henningsen.

Bør der være mere humor i den offentlige debat?

Der er stor uenighed i vores lille land om, hvad humor er, og hvordan vi bruger den. Jeg kunne ønske mere opbyggende og pæne dialoger, så al den hån og spot, der huserer alle vegne og giver sig ud for at være humor, blev afløst af en mere opbyggelig og forløsende ånd, uanset hvor man befinder sig og hvilket emne, der behandles.

Hvordan bruger du humor?

Jeg øver mig stadig i at bevare troen på at forædle humorens væsen i min omgang med mennesker i hverdagen og i mine foredrag.

Jeg kan ligesom mine forældre finde på at fremsige et digt på et offentligt sted med mange mennesker. Det gjorde jeg engang i min bank, hvor deres apparater pludselig gik i sort, og stemningen var meget dårlig.

"Nej, kender du også digteren Jeppe Aakjær," spurgte en kunde.

Og så opstod der en kær latter i banken, og computerne gik i gang. Banken spurgte mig, om jeg ikke kunne komme noget oftere!

En anden gang stod jeg i kø i et supermarked. Der var noget postyr, og jeg prøvede at hjælpe ved kassen, men en meget højrøstet dame fik sagt nogle ubehagelige ord, så jeg vendte mig om til hende og sagde:

"Du fortvivler, men i den fortvivlelse trænger du med sorgfyldt øje slet gennem tidens slør, høje Frigga, Nordens Dronning."

Og jeg fortsatte derudad.

Jeg sluttede af med at give hende nogle blomster, jeg havde købt. Hun blev først ophidset, men stormen lagde sig hurtigt herefter - og den gode stemning indfandt sig igen i supermarkedet. 

Hvornår har sidst været flad af grin?

I vores seniorafdeling i økobofællesskabet skulle min ven Kim og jeg opsætte en afdeling med paller. Vi regnede ud, hvad vi skulle bruge, og da Kim er en lun fætter, så fortalte jeg først, at jeg kendte en spøjs håndspiller engang som hed Palle, hvortil Kim svarede, at han havde en god ven, der var truckfører, og han hed Palle.

Hallo, hvor svært kan det være at finde et grin i sin hverdag?!

På den måde fik vi vores daglige latter dækket. Det er så vigtigt at få det.